CONFETTI CPH: Et kæmpe tak og lidt mere info

Ooowkæy! Hvor er I skide søde! Reaktionerne på mit nyeste projekt er overvældende. Jeg og de fire andre er totalt på røven over det og jer. T A K !

Lige et par opfølgende informationer omkring det hele, som flere har spurgt ind til:

Vi kommer i første omgang ikke til at sidde på kontor sammen, men beholder hver vores kontorpladser (Cana og jeg sidder i Andedammen, mens Mette Marie og Christina D sidder 10 minutter væk i Tinitus, og Christina B (vores agent) har hjemmekontor, når hun ikke sidder på en lånepind i enten Tinitus eller Andedammen). Indtil videre mødes vi nok en enkelt dag om ugen til en fælles arbejdsdag et sted ude i byen.

For jer betyder skiftet til Confetti ikke så meget, og jeg kommer nok ikke så meget mere ind på det, da min fornemmelse er, at I er lidt “ligeglade” med hvad der foregår i kulisserne, og jeg skal nok også lade være med at gå for meget i detaljer omkring arbejdsgangen før og nu, men det I forhåbentlig kommer til at kunne mærke er, at jeg kommer til at bruge mere tid på at blogge og lave indhold til jer, og langt mindre tid på at lave samarbejdsaftaler, på mailudveksling og møder, for det har jeg nu Christina til at assistere mig i, så jeg kan koncentrere mig om udformningen af samarbejderne, indholdet og så videre. Det er selvfølgelig stadigvæk mig, der beslutter hvilke kampagner jeg vil være med til. Den del bliver der ikke rørt ved.

Det kan siges meget simpelt: Jeg glæder mig til fremtiden, glæder mig til gode stunder i selskab med mine fire medsammensvorne, der alle er åndssvagt inspirerende og dygtige. Glæder mig til hverdagen lige om lidt, samt til at fejre bloggens 8 års fødselsdag om få måneder. Der sker så mange dejlige ting og jeg er skideglad for det hele. Et kæmpe tak i øvrigt til jer for at støtte op. I har ingen anelse om, hvad det betyder. Tak.

I kan, hvis I vil følge med, læse mere om Confetti HER og følge Confetti på Instagram HER.

Og kig selvfølgelig også forbi

Christina, Cana og Mette Marie <3

7 replies
  1. Tine
    Tine says:

    Jeg synes altså det kunne være ret spændende med en introduktion til alt det bagved! Så gerne for min skyld:-)

    Svar
    • Trine
      Trine says:

      Det kunne jeg altså også godt tænke mig. Jeg synes hele forretningsmodellen hos jer bloggere er ret så interessant 🙂

      Svar
      • Sneglcille
        Sneglcille says:

        Hmmm. Jamen det kan da godt være, man skulle prøve at sætte lidt flere ord på. På et tidspunkt. Tak for input <3

        Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *