01 08 Krydderboller og shots

Den 1. august for ti år siden hamrede vi shots på Jagtstuen på Israels Plads i Kbh. I dag vågnede vi i et sommerhus nord for København og spiste ristede krydderboller sammen med vores børn, nu er vi på stranden og i aften skal vi have linselasagne og hvidvin. Alt har ændret sig, og dog, for jeg syntes og synes han er noget af det flotteste jeg har set, hans væsen gør mig rolig på et øjeblik, han gør mig fjollet og glad, og får mig til at føle mig smuk, stærk og elsket. Jeg tvivler på at det nogensinde vil ændre sig. Ja, vi har haft vores nedture og kriser, og måske får vi flere, vi svæver ikke rundt på en lyserød sky altid, men det ville sgu også blive for kedeligt i længden. I det store hele hører vi sammen. Det ved jeg.
Og i dag har han fødselsdag, igen. Da vi mødtes første gang var han 24 år, langhåret og arbejdede på en bar og var uden tvivl min første store kærlighed. Da han fyldte 25 mødte jeg alle hans venner og det meste af hans familie for første gang på en tapasbar – Det var inden snapseshots på Jagtstuen. I dag er han 35, far til mine børn og min allerbedste ven, og stadigvæk uden tvivl min første og største kærlighed. Jeg glæder mig til mange flere fødselsdage, også om ti år. Måske der skal shots på bordet igen … Michael Falgren, jeg elsker dig. Tillykke med fødselsdagen <3

3 replies
  1. Emilie
    Emilie says:

    Stort tillykke med din skønne mand! Jeres kærligheds historie er anderledes men virkelig smuk! ❤️ Håber jeres dag har været helt perfekt 😊

    Svar
  2. Karina Simonsen
    Karina Simonsen says:

    Smukt! Længe leve kærligheden. <3 (Har selv 22 års bryllupsdag på lørdag – og lyder vildt gammel, når jeg siger, at jeg ikke forstår, hvor tiden er blevet af…)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *