Lyd herfra (og fra gaden) og en typisk feriedag

Jeg ved ikke hvilken dag det er, heller ikke hvilken dato, eller hvad klokken er, og det er så fint. Dagene forsvinder. Her er stille på bloggen, selvom det kribler i mine fingre for at skrive, men tiden er knap og ferien er i gang. Men hvad laver vi så egentlig, når nu vi ingen planer har. Tjo. Ingenting. Eller meget lidt.
I dag tog jeg Uma med i H&M. Hun er vokset ud af det meste af sit tøj, så jeg ville finde lidt til hende. Da jeg fortalte hende, at vi skulle ned og købe en kjole, kiggede hun på mig med sine blå øjne, rystede på hovedet og svarede ‘Nej mor. Jeg vil have en bog!’… Sådan, min pige. The future is female og alt det der. Vi fandt en bog, og en stak tøj og nogle meget lyserøde solbriller, og mødtes derefter med Michael, Otto og Loulou – og gik så sammen mod Papirøen, hvor vi spiste en kedelig omgang falafel pita i solen (og vinden), inden vi vendte snuderne mod Nyhavn, hvor jeg havde lovet børnene, at de skulle smage verdens bedste, eller i hvert fald Københavns bedste, Belgiske vaffel, men da vi så køen til Vaffelbageren, og et par regndråber ramte os, kunne de heldigvis godt lokkes til at nøjes med pindeis fra kiosken på hjørnet, og så tog vi hjem. Her legede vi med biler og lego, og så Paw Patrol, inden jeg måtte lægge mig i seng med hovedpine fra helvede og søde Loulou. Min mand diskede op med stort koldt bord til aftensmad, inden han forlod skuden for at tage ud og forberede noget han har gang i til Musik i Lejet, og jeg måtte stå op og lege lidt videre, inden jeg kunne lægge de tre børn i seng. Noget der i dag gik så godt, at jeg stadigvæk nu ikke helt tror på det, på trods af at det er flere timer siden de alle faldt i søvn nærmest i samme åndedrag. Min hovedpine forduftede lidt efter, og nu sidder jeg på gulvet i min stue, hvor jeg spiser knækbrød og drikker hyldeblomstsaft til lyden af det vanvittige vejarbejde Hofor har påbegyndt i vores gade, og som fortsætter de næste tre uger, i tidsrummet 22-06. Selvom jeg elsker byen, og egentlig tager ret let på larm og liv, er det der foregår ude foran mine vinduer lige nu tæt på uudholdeligt, selv for en garvet byrotte som mig, og jeg ville nu ønske, at vi havde lejet et sommerhus. Jeg trænger til ro. Det gør vi allesammen. Næste år. Mind mig lige om det, så er I søde.

Ps. Vi har ikke fået svar på vores brev. Endnu.

 

2 replies
  1. C and the City
    C and the City says:

    Der er en grund til at man bruger støj som tortur…. Man blir jo vanvittig. Det var en væsentlig grund til at jeg flygtede fra Amager strand. 3 år i byggelarm 24/7. Ja. Det var hele døgnet. Plader der blev hamret i jorden, bygninger der blev revet ned. Jeg var ved at miste grebet fuldstændig !

    Nå. Men. Skriver egentlig fordi jeg vil høre om I vil 3 dage til Odense på staycation ? Jeg er nemlig i Kbh kommende weekend ?

    Bor i absolut centrum af byen og her er stille som i graven. Næsten. Og så kan I jo være turister i en anden by og bo i min lejlighed ?

    ( og det er først nu det går op for mig, at jeg burde have sendt denne besked privat 🙈)

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      DU er sgu sød. Vi skal på Musik i Lejet på skift i weekenden og har begge møder i kbh, ellers gad vi sgu godt.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *