Jeg går lige….

Jeg sidder på Emmerys, 200 meter fra min hoveddør. Alene. Helt alene.

For første gang i knap en måned er det bare mig. Det føles underligt, men tiltrængt.
At holde ferie med børn er….. En masse gode ting. Selvfølgelig. Men det er også en udfordring og en del arbejde og praktik, sådan er det at have børn, jaja, men derfor er det vel også ok, at føle sig mættet og en anelse kvalt engang imellem. Sådan har jeg det. Derfor kiggede jeg på min mand her til morgen og bad om at gå en tur, alene, bare en halv time. For jeg kan mærke at jeg siden i går, har hørt mig selv sige ‘ikke lige nu’, ‘måske senere’ og ‘vent lige’ ualmindeligt mange gange, min lunte er kort og jeg tager mig selv i at døse hen i min egen verden lige lidt rigeligt.
For jeg orker ikke mere.
Ej. Sagde jeg lige det?
Ja, nåh, men sådan har jeg det. Lige nu. Om en time har jeg det måske anderledes. Måske ikke.
For et par år siden ville den følelse jeg sidder med nu, fylde mig op med dårlig samvittighed og skam. Men fordi jeg har følt den så mange gange, ved jeg at den er ok. At den er flygtig og at den kun er et tegn på at jeg skal kræve min egen tid, som jeg har gjort her til morgen. Egoistisk? Ja, gu fanden er det egoistisk, og dog. Alt hvad jeg gør er for de børn, også at tage en timeout, for at trække vejret helt ned i maven og samle overskud til igen at være på, for dem og for mig selv. Det vil jeg ikke have dårlig samvittighed over. Det må du der læser med heller ikke, når du får det sådan. For så virker alenetiden ikke, og så kan man lige så godt blive hjemme og være sur og brugt op. Er min teori.

Min kaffe er ved at være drukket, min puls har igen fundet et nogenlunde leje og om lidt er jeg klar til at gå tilbage til mit vidunderlige galehus, hvor vi i dag kommer til at smide alt der hedder begrænset skærmtid og sukkerpolitik ud af vinduet. For mor er træt og far er ikke hjemme resten af dagen, og heller ikke i morgen. Hej jahat, hop op på mit hoved, gider du?!
Jeg er klar. Lige om lidt…

31 replies
  1. Nadja
    Nadja says:

    En kop alene-kaffe er vel også med til at fylde honningdepotet, som Louise fra Mor her så fint beskriver det. Jeg er selv introvert, og får jeg ikke min alenetid, er jeg en tikkende bombe. Jeg forstår dig så godt – også selvom dit galehus er vidunderligt 🙂

    Svar
  2. Karina
    Karina says:

    Først en kæmpe krammer .
    Også tak fordi du tager dig tid til at skrive dette oplæg . Rart at vide at man ikke er ene om de førelser engang imellem . Selv mor til 2 børn på 2
    Og 4 🙂

    Svar
  3. Emma
    Emma says:

    Skål for #motherhood.
    Sådan er det nemlig.. at være mor.
    Sidder ofte med samme følelse, men med et barn, så kan jeg da slet ikke tænke på hvordan man har det når man har 3.
    Respekt.
    (Ps. Jeg vil gerne have flere, når jeg har tid) 😀

    Svar
  4. Sidsel
    Sidsel says:

    Åååh hvor jeg kender det. Nyd din alenetid – mange rare tanker til dig din – jeg synes, du virker som en helt igennem dejlig mor og bonus mor

    Svar
  5. Lovisen
    Lovisen says:

    Jeg er sikker på at den timeout fra børn og pligter er givet virkelig godt ud – for alle parter. Med i moderskabet kom en portion dårlig samvittighed der åbenbart er stor nok til at vare livet ud, men den kan bare ikke bruges til noget. Vi skal tage de små pauser, og vi SKAL nyde dem. Det er velfortjent og tiltrængt, ja faktisk en menneskeret – hvis du spørger mig….
    Og så fik jeg da lige lyst til en Emmerys kokusmakron, de laver bare de bedste der findes 🙂

    Svar
  6. N
    N says:

    Som nybagt mor er det en kæmpe lettelse at læse dit indlæg, for jeg har netop døjet med dårlig samvittighed over at føle behov for bare en lille pause hvor jeg fordøjer og finder mig selv i det hele. Med små børn er man jo tilgængelig 24-7, og man gør det gerne, der kan dog være behov for bare en halv time alene i et rum, med et blad og kaffe og egne tanker. Det glæder mig at jeg ikke er en skidt mor fordi jeg har de følelser. Tak fordi du deler dine tanker.

    Svar
    • Cecilie
      Cecilie says:

      Undskyld hvis det er grænseoverskridende at jeg svarer dig, men kan så meget huske følelsen!
      Jeg har en vidunderlig lille datter på 10 måneder, og de første 6 måneder af hendes liv gik jeg rundt med konstant dårlig samvittighed og fornemmelsen af at jeg ikke gjorder det godt nok. Det lige præcis fordi omstillingen fra bare at være en selv til pludselig at skulle være til rådighed 24-7 og sætte ens egne behov sidst bare er så hårdt!
      Jeg var så bange for at åbne op for hvordan jeg havde det, men da jeg først gjorder fandt jeg ud af at alle mødre har det sådan en gang i mellem, og det er helt okay 🙂 Man har bare brug for alene tid!

      Det jeg egentlig vil sige er egentlig bare at det er helt okay at have det sådan, og at det på ingen måde gør dig til en dårlig mor! Prøv at snakke med andre mødre om det, og så vil du se at det er helt helt normalt 🙂

      Svar
  7. Lika
    Lika says:

    Mega kliché, men – man skal være noget for sig selv, før man kan være det for andre. Alt det der med iltmaske til sig selv først i flyet, du ved. Fuld forståelse herfra.

    Svar
  8. Anne
    Anne says:

    Kender følelsen og har det fint med den.- det havde jeg heller ikke i starten.

    Nu sender jeg glædeligt både mand og unger ud af døren, hvor de efterlader mig i et par timer i mit eget selskab. Jeg tager også sommetider på hotel bare mig, hvor jeg faktisk bruger det meste af tiden på at sove. Min mand er også bortrejst og nogle gange kan man godt blive rigtig træt.

    Hilsen moren der holder 7 ugers sommerferie med ungerne 😱

    Svar
  9. Lise
    Lise says:

    Jep- I hear you! Og når man ikke har planlagt noget udenlandsferie og kører vi skal bare mest være herhjemme-agtig stilen, så bliver det altså værre. Vi føler os som røvkedelige forældre, fordi vi også lige skal køre ud med køkenmaskinen til rep, få lavet barnevognen, afkalke badeværelset sortere drengetøjet, rydde op i skuret, ha lavet bilen, sælge tvillingevognen, fikse havedøren og alt det andet gylle der har hobet sig op.
    Og som vi ikke har tid til, når vi ikkke har ferie.
    Vi forsøger at indlægge noget sjovt og ferieaktiviteter hver el hveranden dag men i guder hvor jeg mest synes jeg har været en halvgnaven type meget af tiden. Lige der misunder jeg andres ferie. Hvis vejret er dejligt plejer vi at være sjovere og lave fede ting i haven med pool, is, vandkamp osv men i år er der ikke luft i ballonen. Manglende planer og dårligt vejr og kommende nyt job, har været opskrift for os på en ret frustrerende sommer med 3 kids der selvfølgelig slapper af og har meget skærmtid men næste år gør vi det anderledes. Næste uge står på hotel i Legoland – heldigvis altid en vinder for os.
    Men alenetid indimellem er nødvendig ilt, for mommys der er hjemme i ferien, og maasser af kaffe. ❤️

    Svar
  10. Stinne
    Stinne says:

    Tak for det indlæg!
    Jeg er mor til er barn og sådan tænker jeg nogle gange. Nok mest fordi jeg er mest alene med vores datter(ikke ment som noget dårligt om hendes far!).
    Kan godt forstå du har brug for det med tre dejlige børn!

    Svar
  11. Ditte
    Ditte says:

    Tak for dette inspirerende indlæg. Jeg færdiggør i disse uger mit speciale, mens min søn er i børnehave, og jeg har så dårlig samvittighed over for ham, for han burde jo holde ferie ligesom alle de andre børn. Men dit skriv har mindet mig om, at den dårlige samvittighed ikke kan bruges til noget. Den er hverken produktiv for mit speciale eller min søns trivsel. Jeg må bare huske på, at ligeså snart jeg afleverer, holder vi ferie i 3-4 uger. Så den dårlige samvittighed er hermed pakket væk. Tak <3

    Svar
  12. S
    S says:

    Dejligt opslag og super blog👍🏼 Er selv nybagt mor og har de sidste måneder kæmpet med amning (som blev opgivet pga for lidt mælk) og fødselsdepression:-( det er så sindssygt hårdt og kæmper hver dag. Den dårlige samvittighed fylder enormt meget men har også fundet ud af, hvor vigtigt det er at prioritere lidt tid for sig selv ind imellem for at få et skud energi og være en god mor.

    Svar
  13. Mette
    Mette says:

    Nøj jeg ved hvordan det er :s
    Vi er lige gået ind i 2 uge af 3 ugers ferie. Jeg har lyst til at tage hjemmefra eller smide børnene på kostskole (holder sådan nogle egentlig ferie nu?) De skændes heele tiden. Den store på 9år ved lige hvordan hun skal provokere den lille på 3år og når han så gør igen i form af at slå, Ja så køre den derud af. De kan lege 2min inden en af dem græder. Åhh shit. Giv mig styrke. 😮

    Svar
  14. Malene
    Malene says:

    Heldigvis tror jeg alle mødre har det som dig. Vi har brug for vores alene tid, for hvem kan holde til at være på 24/7…. ja, jeg kan ikke og er sikker på at størstedelen har det ligeså. Jeg har fast alene tid hver torsdag. Den dag kan jeg gøre hvad jeg vil efter arbejde. Skal ikke tænke på børn, aftensmad eller lign – alt bliver klaret den dag. Jeg ELSKER mine torsdage og kan slet ikke undvære dem 🙂

    Svar
  15. Rikke
    Rikke says:

    Nap en kaffe mere!! Man må godt tage en pause – og to kopper kaffe. Også uden sort samvittighed. Jeg vil gøre det samme – fra en campingplads midt i børnefamilie-ferien. Dag 2 – og allerede med behov for et mini-break. 😜

    Svar
  16. Signe
    Signe says:

    Synes ikke, det er egoistisk. Det er ren overlevelse, og du ville da helt sikkert være en sløj mor, hvis du ikke fik tanket dig selv op. Det er en nødvendighed, som også skal nydes – og ens familie får SÅ meget ud af det bagefter 🙂 Så win-win og håber, du fik hevet lidt luft på tankene.

    Svar
  17. Mette
    Mette says:

    Det er helt ok og helt naturligt at få det sådan indimellem ❤️, det betyder jo ikk, at man holder mindre af. Da min datter var lille og jeg var alene med hende, da nød jeg mine weekender, når hun var ved far. For så fik jeg tanket op på mig-tid og tanket overskud op. Godt du lyttede og tog din time out ❤️

    Svar
  18. Pernille
    Pernille says:

    Tak for et dejligt indlæg og for at sætte ord på præcis den følelse jeg sidder med lige nu. I sommerhus i gråvejr, med en vild to-årig og en bebs i maven og vild kvalme 24/7. ind i mellem glæder jeg mig utrolig meget til ferien er ovre om 3 uger 😝

    Svar
  19. Joan
    Joan says:

    Som enlig mor til 2 forstår jeg til fulde dit behov for bare lige et øjebliks alene tid, hvilket er helt okay og skal på ingen måde frembringe dårlig samvittighed.
    Jeg har haft mine rollinger hjemme i 3 uger 24/7, inden de lige er smuttet på ferie hos faderen, og selvom jeg savner dem så er der mega tiltrængt. Var selv begyndt at blive en gnaven gammel trunte, det sagde alt for meget “nej”, “det må vente lidt”, eller blev for hurtig sur.
    Alle har behov for alene tid til at oplade indimellem, og man bør ikke føle det forkert på nogen måde, for forhåbentligt giver den alene tid, lidt mere overskud i en til tider presset hverdag ❤

    Svar
  20. Ann
    Ann says:

    Jeg er ret ny i mor-faget (3,5 måned), og hvor er det rart at vide at der er andre der har det på samme måde. i weekenden kunne jeg lige pludselig mærke at mine batterier var flade, at jeg ikke gad lege baby-lege mere, at jeg ikke kunne overskue at gå rundt med baby i armene længere. Babys faster tilbød at lytte efter ham når han sov til middag – og så løb jeg en tur! Og hold nu op det hjalp.. Tak for at du åbner op.

    Svar
  21. Randi
    Randi says:

    Masser af kærlighed herfra. Sådan er det at have børn. Sådan er det vel egentlig med alle relationer? Man har lige brug for lidt luft en gang imellem, for at kunne være sig selv. Jeg tror det er et misforstået ideal, at man skal ville være sammen med sine børn hele tiden. Men det er også et ideal jeg møder. Skønt, hvis man har den lyst, men det er heller ikke så skidt endda med lidt adskillelse en gang imellem. Hverken for børn eller forældre, tror jeg.

    Svar
  22. Anne
    Anne says:

    Det der kender jeg bare alt for godt- så tak:-) Jeg læste i går på en anden blog, noget om at være i favnsk og gik egentlig i seng med lidt dårlig samvittighed for jeg skælder ud- også højt engang imellem, tvinger dem til at sige tak for mad og siger engang imellem at de er skide irriterende. Men jeg elsker dem jo også over alt på jorden og gør mit bedste for at de skal have alt her i livet:-)

    Svar
  23. Fru Skov
    Fru Skov says:

    Jeg forstår dig! Jeg har et stort behov for alenetid, hvilket er en af grundene til, at jeg aldrig kunne blive hjemmegående, som jeg tit har dårligt samvittighed over, at jeg ikke gider.. men jeg bliver seriøst sindssyg, hvis jeg ikke får alene-tid. Kommer til at hade alle mennesker, og får lyst til at dræbe min mand (alle mænd, faktisk). Og ender i den sygeste offerrolle, tænker det er synd for mig at jeg er kvinde, mændene har det så nemt, verden er uretfærdig osv. Har virkelig brug for den der tid, hvor jeg ikke skal forholde mig til nogen eller noget. Nu har jeg så lillesøster på 8 uger, som jeg ammer, så jeg ved godt der ikke bliver så meget alenetid det næste stykke tid, men som du skriver, bare en time kan gøre underværker, og det er jo altid muligt, når bare man har en god mand, hvilket jeg heldigvis også har 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *