PYT

I 2012 skrev jeg dette indlæg. Episoden hentyder jeg til i det nyeste afsnit af podcasten, hvor jeg har valgt ‘Pyt’ som et af mine ord. For det var en af de ting, min chef sagde til mig den dag. At jeg skulle blive bedre til at sige ‘Pyt’. Det har jeg taget med mig, og der er perioder, hvor jeg mestrer det der Pyt, og så er der perioder som nu, hvor jeg ikke kan, men skal. Skal! Jeg vil dog sige, at jeg siden den famøse periode i 2012 er nået langt, og overordnet er der med årene blevet færre ting, jeg gider bruge min tid på og gå op i, så det går den rigtige vej. Meeeen der er et godt stykke endnu, for jeg fanger stadigvæk mig selv i, at gå unaturligt meget op i hvad andre tænker, blive oprigtigt såret når der er folk, der ikke bryder sig om mig, ligesom at jeg kommer til at sammenligne mig selv med andre oftere end hvad er sundt. Forskellen er dog, at jeg er opmærksom på, når jeg gør det, og derved er blevet bedre til at stikke mig selv en mental flad for at komme ud af det, ikke altid med held, og nogle gange er det faktisk bare benzin til mit lille selvhads-bål, når jeg gang på gang tager mig selv i, at sparke mig selv når jeg ligger ned. Det er en ond ond cirkel, der er svær at bryde ud af. Men små skridt ….

Jeg ved godt, at jeg tværer meget rundt i de samme emner for tiden her på siden, men det fylder virkelig også meget herude, så det føles underligt ikke at involvere jer. Og altså, det er jo ikke fordi at jeg konstant og hele tiden går og tæver mig selv med dårlige tanker og skyld med skyld på, slet ikke, overordnet har jeg det ret godt, også med mig selv, og mit selvværd har det godt. Det er selvtilliden og mit selvbillede, der er gået skår i. Og jeg gør det for ofte, er strid ved mig selv. Som jeg var inde på for nyligt, har jeg indset, at noget skal gøres. Det er sgu ikke særlig flatterende, og i øvrigt totalt spild af tid. Jeg skal til at behandle mig selv ordentligt. Ingen skal have lov til at behandle mine børns mor, på den måde som jeg har gjort. Det skal være slut.

Og for fanden, jeg er jo faktisk rigtig god til mange ting, som jeg prøver at fortælle mig selv, og tro på. Sidstnævnte kan være lidt en udfordring, men det skal nok komme. Altså jeg har født tre børn og er faktisk stadigvæk ret lækker, jeg er en god veninde, kone og mor (det meste af tiden), jeg behandler andre godt, og jeg lever af det jeg elsker at lave, vel fordi jeg er god til det. Så kan det godt være, at jeg sætter kommaer som en brækket arm, er lidt for følsom, ikke er lige så socialt modig som mange af dem jeg ser op til, og at mine ben er lidt for tykke … Pyt.

img_3895

 

 

 

12 replies
  1. Line
    Line says:

    Hej Cecilie. Kender du til metakognitiv terapi? Jeg tror du kunne have SÅ meget gavn af at tale med en metakognitiv terapeut og jeg tror ikke det vil tage mange samtaler, før du vil opleve større kontrol. Se evt mere på MindCPH eller Cektos. Kh Line

    Svar
  2. Marie
    Marie says:

    En stor virtuel krammer herfra. Jeg tror at du beskriver netop det, som rigtig mange kæmper med. Jeg er der selv. Og jeg prøver med næb og klør at holde fast i at ignorere andres negative holdninger til mig, og også hvad jeg TROR andre tænker om mig (hvilket jo egentlig er helt kuk kuk at bruge sin energi på). Det er svært. Men vigtigst af alt så handler det vel om at man ikke skal sætte sit lys under en skæppe. Og i bund og grund er man jo selv ansvarlig for at holde lyset tændt også selvom andre og en selv puster til ilden. Du er smuk og fantastisk.

    Svar
  3. Nicoline
    Nicoline says:

    Jeg bliver nødt til lige at sige, at jeg er lidt af en grammatikfanatiker, og jeg lægger sjældent mærke til kommafejl hos dig. Om det er fordi, du er god til det, eller fordi du er så god til at skrive, at det er det, der stjæler opmærksomheden, ved jeg ikke, men jeg synes, du skal vide det.
    Desuden vil jeg gerne fortælle dig, at både din blog og jeres podcast giver mig en form for tryghed. Det er lidt underligt, men jeg får lidt en følelse af at være “hjemme”, når jeg hører det. Jeg har bl.a. brugt det til at afstresse på vej til eksamener, så TAK for det!

    Svar
  4. Josefine F
    Josefine F says:

    Det er muligt, du ikke er socialt modig, men så er du til gengæld mega modig på andre punkter! I min optik er det for det første meget modigt og beundringsværdigt at være så åben og sårbar, som du er. For det andet har du modet til at følge din mavefornemmelse og dine drømme. Jeg synes, du er så sej!

    Svar
  5. C
    C says:

    Jeg havde engang en professor på uni, der er en af de førende indenfor grammatik i dk. Han sagde, at kommaet faktisk er et af de mest ubetydelige tegn i dansk, og at det får mere opmærksomhed, end det egentlig fortjener. Så det er måske et ret godt sted at sige pyt.

    Svar
    • Marianne
      Marianne says:

      Det skulle vel aldrig være Hans Götzsche? :p Det er sjovt med de kommaer. Det bliver sådan noget man går op i uden helt at kunne forklare hvorfor. Det springer ofte mig i øjnene, når jeg spotter en kommafejl, men helt ærligt – så vigtigt er det bare ikke! Det er muligt, at jeg kan sætte rigtige kommaer, men jeg ville aldrig kunne skrive ligeså godt som dig, og der er jo ingen der gider læse noget, der kun består af kommaer 😉 Du er skide dygtig! Lad aldrig dig selv bilde dig andet ind 🙂

      Svar
  6. C
    C says:

    Du er god!
    Et lille tip ift. det med kommaer – for det er du altså heller ikke så skidt til, som du giver udtryk for: Der skal ikke komma foran at, hvis det efterfølges af et verbum. F.eks. er “tager mig selv i, at sparke” forkert kommatering. Når man først kan den regel, gør man det aldrig igen 🙂 Komma foran at, men ikke, hvis der følger et verbum… Blot et lille tip, hvis du vil forbedre det – det er nærmest den eneste fejl, jeg lægger mærke til hos dig. Og undskyld, hvis det lyder pernippent, at jeg lægger mærke til den slags, men det gør man jo, hvis man selv går op i det.

    Svar
    • Malene
      Malene says:

      Det er så ikke helt rigtigt. Der skal ikke komma foran verber der står i ubøjet form. Men hvis de har et subjekt, smider man (afhængig af kommatypen) et komma ind.

      Men C – jeg er total sprognørd og går ret meget op i det. Men du er en blog – den skal være umiddelbar og dig. Og dine fejl forstyrrer slet ikke mig. Så øv dig, men dø ikke på det. Og hyr en til korrektur, hvis det er en bog, som er en anden form end en blog – en tanke herfra.

      Svar
  7. Trine
    Trine says:

    Hvor kan jeg dog relatere til de ting du skriver, Cecilie! Som der er en anden der skriver, så giver din blog også mig en følelse af tryghed – og det samme gør jeres podcasts. Jeg føler mig på en eller anden måde hørt og forstået, og det/den gør mig tryg de dage, hvor alting bare er lidt sværere end normalt. Tak for det og tak for dig!

    Svar
  8. Johanen
    Johanen says:

    ALLE kan have det svært med sig selv og følelsen af usikkerhed tror jeg vi alle har – i større eller mindre grad. Selvom vi nok kun ser et udsnit af dit liv, så har jeg fornemmelsen af at du er en helt fantastisk dame og du er uden tvivl en awesome mor. Usikkerhed er normalt og sådan følsomhed er at være menneskelig, med tynd hud. Det gør dig sikkert også til den du er, på de gode fronter, ved at være opmærksom på andre mennesker og er nok også årsagen til du er så god til at udtrykke dig. Tak for at du er et forbillede, selvom du måske ikke selv føler det. Og ja, du skal behandle dig selv ordentligt! KH Johanne

    Svar
  9. Miriam
    Miriam says:

    Nu giver jeg det kompliment, jeg selv helst ville have i den her situation: Det kan godt ske, du ikke kommanazi, men du er eddermame god til at fake dig til det! Jeg lægger sjældent mærke til, når der er kommafejl i dine indlæg – hvad jeg jo ellers gerne gør generelt – og jeg tror, det hænger sammen med, at du har så meget sproglig finesse, at du ikke sætter kommaer, hvor det “knækker” en sætning midt over, og det dermed springer en i øjnene. Det er mere, hvor der er en naturlig pause. Lidt ligesom på engelsk. Det funker altså ganske udmærket, dit eget kommateringssystem.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *