I øvrigt #89

img_5933

  • Troede jeg at jeg havde tandpine den anden dag og gik naturligvis i panik. Det viste sig at jeg havde bidt mig selv i kinden, gudskelov. #tandlægeangst
  • Spørger mange af jer ind til Pelle. Vores kat. Han er flyttet hjem til mine forældre, sammen med deres gamle sure kat Elmer. De to er heldigvis blevet BFFs. Der er flere grunde til, at han måtte flytte, som jeg måske kommer ind på en anden god gang.
  • Har jeg endnu ikke fået smagt den nye Baileys iskaffe. De er udsolgt fucking hele tiden.
  • Blander jeg altid Bette Midler og Barbra Streisand sammen.
  • Kan jeg ikke fordrage honning, men elsker alt der er honningristet.
  • Får jeg altid viklet høretelefoner fuldstændig åndssvagt meget ind i hinanden (og halskæder). Sådan imponerende meget.
  • Har jeg aldrig set Matador. Og kommer nok heller ikke til det. Det er slet ikke en princip-ting. Jeg har skam prøvet. Undskyld.
  • Twin Peaks fik mig heller ikke hooked. Den har jeg dog fået set nogle afsnit af.
  • Foretrækker jeg broccoli tilberedt så det nærmest er brændt på.
  • Gad jeg virkelig godt begynde at stå på rulleskøjter. Tør bare ikke.
  • Er Otto hjemme fra koloni. Det gik godt! Han var så glad da han kom hjem, og siger at han ikke har savnet os. Perfekt.
  • SKAL I se ‘Embrace’ på Netflix. Skal!
  • Er mine 19 år gamle øre-piercinger groet sammen. Hvad sker der for det?! Har fået hul på den ene, med vold. Den anden giver sig ikke.
  • Har jeg sendt mand og de ældste børn på tur. Sagde jeg ville blive hjemme, så jeg kunne rydde op og vaske tøj … Jeg blogger, drikker iskaffe og finder sko til dagens shoppeindlæg i stedet.
  • Er jeg droppet ud af min trænings Bootcamp. Ja.Jeg er en Bootcamp-dropout, Til gengæld spiser jeg rigtig mange kanelsnegle. Så.
  • Kommer min familie hjem kan jeg nu høre, så må hellere logge af og lade som om at jeg rydder op. God søndag!

img_5958

Skjorte 273,- HER (REKLAMELINK)

21 replies
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Jeg har prøvet. Synes det er max kedeligt. Der må være noget galt med mig. Havde det lige sådan med Mad Men og House of Cards i øvrigt.

      Svar
      • Miriam
        Miriam says:

        Jeg tror, du er den første, jeg er stødt på, der også synes, House of Cards er kedelig. Jeg ville så gerne kunne lide den, fordi jeg svineelsker Kevin Spacey, men nej. Gav i øvrigt også op på Breaking Bad og gav den sågar halvanden sæson, før jeg kastede håndklædet i ringen. Jeg er lige på grænsen til at modtage dødstrusler, når jeg indrømmer det.

        Svar
        • Patricia
          Patricia says:

          House of Cards, Mad Men og Breaking Bad fanger heller ikke mig overhovedet! Desværre (?), føler jeg går glip af noget, når alle siger, at det er så godt
          Matador synes jeg til gengæld er ret så fantastisk, har set den to gange. Der er bare så mange finurlige karakterer og gode gamle herlige danske skuespillere, som desværre ikke længere er iblandt os.

          Svar
  1. Marianne Gyldstrand
    Marianne Gyldstrand says:

    Har godt nok tænkt på Pelle ,godt at den har det godt 🙋🎶
    Den var jo altid på billederne😸Tillykke med din lille famillie

    Svar
  2. Christina
    Christina says:

    Uhhhh den baileys iskaffe altså. Eeeeelsker iskaffe og eeeelsker Baileys og er ik udsolgt i vores menu. Meeeeen er li baby-beholder lidt endnu så må vente (Måske den største grund til jeg virkelig gerne vil føde nu, selvom jeg knap tør sige det højt)

    Svar
  3. Lika
    Lika says:

    Sejt at du har droppet det. Hvad er grunden? Var det bare ikke dig eller var det måske for tidligt? Tænker du måske har nok om ørerne og så fordtår jeg godt man prioriterer familien først.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det var en af de ting, der røg i svinget for
      nyligt, da jeg følte at det hele brændte på for mig.

      Svar
  4. Ann
    Ann says:

    Jeg forstår ikke helt, den der “uh, det er sejt ikke at have set matador” og lignende tendenser, der florerer i blogland?? Lidt a la P3’s nye morgenprogram, hvor det handler om at være sej, hvis man er uoplyst.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Hvem siger det er sejt? Den tendens kender jeg ikke. Er det ikke nærmere lidt pinligt?Jeg har heller ikke hørt P3 i øvrigt.

      Svar
  5. Anja
    Anja says:

    Har heller ikke set Matador – forsøgt, og nej, enig, det er mega kedeligt! Og har det præcis på samme måde med House of Cards og Mad Men! Så… Siden vi er så enige om det der er kedeligt, må jeg hellere se Embrc. 😁.

    Svar
  6. Maria
    Maria says:

    Tak fordi du fik mig til at se Embrace!!! Den rammer liiiige ned i, hvor jeg står nu; mor til to, nogen og tredve år og på min FØRSTE kur nogensinde… Ved ikke om jeg kan “embrace”, men filmen har i hvert fald efterladt mig med nogle tanker, som jeg vil tage med mig.. De tanker havde jeg brug for.. Så tak for det <3 Og til alle andre: I skal se den!!! SKAL!!!!

    Svar
  7. Sabrina
    Sabrina says:

    De første 5 min af Embrace havde jeg allerede tårer i øjnene. Den ramte virkelig et ømt sted. Efter 3 børn, de sidste to er tvillinger, så kan jeg slet ikke kende min krop mere og at jeg hader mig selv for ikke at elske mig selv som jeg er.
    Jeg blev virkelig chokeret, da en af damerne i dokumentaren fortalte at fotograferne og designerne ikke ville have noget at gøre med dem som ikke er en størrelse 36 eĺler under og jeg græd en lille smule da damen med anoreksi fortalte at “man aldrig skal stoppe med at spise” .
    Embrace er virkelig en mavepuster og en øjenåbner.
    Jeg tænkte på dig, nu du har været model og din mand er fotograf. Det kunne være spændende at høre jeres tanker omkring modebranchen og skønhedsidealer.

    Svar
  8. Louise
    Louise says:

    Du skriver så sjovt og godt og skideskarpt, så en gammel journalistrotte som mig tager lige noter #howto

    Svar
  9. Lena
    Lena says:

    Har prøvet Baileys iskaffen og er IKKE fan. Den er piv sød. Jeg har faktisk en stående i køleskabet, så kom du bare frisk til Glostrup og hent den. Den er dejlig kold😄

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *