En populær kjole, IKEA og 5 børn under samme tag

Fredagsfølger: Da Loulou blev født

img_5597

Det er jo sådan, at jeg hver fredag i halvandet års tid har lavet #Fredagsfølger på Snapchat (nu på Instagram), hvor jeg som navnet afslører, viser hvad jeg laver i løbet af en fredag. I har været med på ferie, på presseture, til møder, i vuggestuen, på fridage, regnskabsdage, på kontoret og så var der jo en helt særlig fredag, for nu 11 uger siden, hvor Loulou blev født. I vidste ikke, at jeg nok godt vidste, at det ville blive den fredag, eller senest dagen efter. Men I var med helt op til de første veer (det klip med fredagsslikket optog jeg få minutter inden de skrappe veer tog til) og I var nogle af de første til at se Loulou. For cirka fire timer efter fødslen sluttede jeg Fredagsfølgeren med et lille glimt af Loulou og teksten #Fredagsfødselsdag … Heldigvis var der en opmærksom følger, det skrev til mig den aften, at jeg skulle huske at gemme min Story. Noget jeg skyndte mig at gøre, men siden glemte alt om. Lige indtil i dag, hvor jeg fandt den på min telefon, og selv så den for første gang. Det må I også gerne. Jeg tænker, at når man ved, hvad den slutter med, så kan man godt fornemme en form for forventning og koncentration hos mig, men selvom jeg havde på fornemmelsen at noget var under opsejling var det faktisk først lige omkring da branden brød ud, at jeg begyndte at tro på det. At det så kun tog i omegnen af halvanden time, havde jeg absolut ikke troet… I kan i øvrigt læse min fødselsberetning HER. Jeg tænker den er meget sjov at læse, enten før eller efter man har set videoen fra dagen. Og den kommer her:

   

20 kommentarer

  • Signe

    Jeg synes også at det er så ærgerligt at du ikke bruger snapchat længere.
    Har aldrig helt forstået hvorfor? Der kan vel være ligeså mange psykopater, der kigger med på Instagram eller hvad?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Det kan være, men de sender ikke stive pikke til mig og skriver at de vil slå mig ihjel.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise

      Shit – gør folk sådan noget?! Ved nærmest ikke, hvad der er værst.. Sidstnævnte må da være syge…
      Man skal finde sig i meget som offentlig person – tak fordi du deler alligevel.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rutsje

    Så den snap mega mange gange ♡ Og jeg SAVNER dig også på snap! På en eller anden måde er det bare ikke lige så hyggeligt på insta. . Kan det ikke fungere med en lukket snap? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Det er visheden om at der sidder nogle psykopater og følger med, der giver mig ondt i maven. Og så ville jeg hade ikke at kunne kommunikere med mine følgere. Så nej. Ikke mere Snapchat herfra.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline

    Jeg husker det tydeligt! Blev helt glad og viste det sidste klip til min mor, der tydeligvis ikke var lige så meget oppe at køre over babyen, som jeg var, haha!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Savner dig på snappen, får ikke rigtig fuldt med på insta 😞 Kan sagtens forstå dit valg, men øv at nogle mennesker skal få lov at ødelægge noget så hyggeligt!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Den bedste fredagsfølger ❤️ Var næsten selv lige blevet mor for første gang da du fødte loulou, så dengang sad jeg og græd da jeg så filmen – nu bliver jeg bare skruk, selvom jeg har en 4 måneder gammel søn sovende ved siden af mig lige nu 😻 Savner dig på snap, men forstår godt at du ikke vil opleve krænkelser!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • M

    Åh så vakkert 🙂 Hmmmm – jeg fødte vores lille pige for fem måneder siden. Også vores nr. 3. Og nu – nu bliver jeg helt skruk igen! 😀 God pinse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gitte

    Blev lige så rørt denne gang, også da jeg så afslutningen – er selv gravid ❤️
    Ligger du ikke fredagsfølger på bloggen længere? Er ikke på Insta 😕

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Det lyder skørt, men jeg kan huske, hvor jeg var, da jeg så de sidste to klip med fine lille Loulou. I byen. Simpelthen. Og jeg plaprede løs om, at min yndlingsblogger pludselig, midt i en ellers helt almindelig fredagsfølger, havde født. Viste hende vist også ihærdigt frem til mine veninder. Da byturen nåede til vejs ende, og min mor hentede mig (priviligeret hjemmeboende…), fik hun også hele smøren.
    Det virker jo helt skørt, når nu jeg skriver det ned, at min reaktion kunne være så oprigtig glæde, at det skulle deles…
    TAK for at dele din hverdag. Tak for at lade os følge med i hvad du foretager dig, og tak for at lukke os ind. Selvom vi jo som læsere ikke reelt kender dig, føles det alligevel sådan. Og det må betyde, at du gør noget helt rigtigt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara Julie

    Det var den VILDESTE afslutning på en ‘almindelig’ men skøn fredagsfølger! Jeg så den 100 gange og viste den til alle i lokalet 😅 Dejligt gensyn!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Catrine

    Ej det er jo næsten plat så rørt man kan blive over den afslutning. Virkelig fin fredagsfølger!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Det er helt mærkeligt at se det samlet. Blev næsten helt emotionel.
    Husker dagen tydeligt. Var ikke klar over at man kunne blive så glad over at en ‘fremmed’ fødte et sundt barn og alt gik godt.
    Tak for at dele.❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Didde L

    Jeg er vild med fredagsfølger, og den her var ekstra fin! ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Kunne mærke tårene presse på, da de sidste 2 snaps kom frem af Loulou. Tillykke igen 🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Verdens fineste fredagsfølger!! Blev helt rørt. Og er så godt på insta – snap er altså blevet ulækkert!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mariececilie

    Jeg savner dig og dine børn mega meget på Snapchat 😥 Kommer du aldrig derind igen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Jeg tror det ikke. Har slet ikke lyst. Jeg har modtaget trusler og klamme klamme videoer, så kan slet ikke overskue at logge på igen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ane

      Det synes jeg er helt forfærdeligt. Men da jeg åbenbart er blevet så gammel, at jeg ikke kan finde ud af snapchat, er jeg ret glad for at du er på insta😊

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En populær kjole, IKEA og 5 børn under samme tag