‘Vi ender jo for fanden med at blive skilt!’

Ordene kom nærmest hvislende gennem mine sammenbidte kæber, mens barnet på syv uger skreg sine lunger ud i slyngevuggen, som jeg febrilsk rokkede op og ned, mens den to årige igen pjevsede over noget, ingen kunne forstå og de to ældste i rummet ved siden af havde hysterisk overgearet grineflip over, at en af dem havde hevet sine underbukser helt op under navlen, mens vi de voksne forsøgte at holde styr på og få puttet alle i hver deres senge.

Det var allerede en halv time over sengetid. Galskaben var komplet og jeg havde ærlig talt lyst til at skride fra det hele. Bare råbe pik og gå min vej. Det hjalp ikke på den følelse, at jeg smadrede min lilletå ind i en gå-vogn, da jeg for tredje gang på den vrede måde trampede fra slyngevuggen i køkkenet til de store børn på værelset for at tysse på dem, efter at deres far (med rette) havde opgivet at putte dem.

Selvfølgelig var der en tidsbegrænsning på cirkusset. De opgav at stritte imod trætheden, der er igen ro i manegen og selvom der med garanti er en genudsendelse i vente, faktisk nok tusindvis af dem, og jeg tror, at jeg muligvis har brækket den der lilletå, så har jeg næsten glemt det hele igen – Aftenhimlen er blå, min mand havde en træstamme med hjem i eftermiddags, der er flytteøl i køleskabet, jeg vil slet ikke skilles og mine børn er faktisk ret søde når de sover

img_5015

 

13 replies
  1. Sofie
    Sofie says:

    Jeg er altså lidt glad for at der også er leverpostej (i håret) hos andre. Selvom jeg rationelt godt ved, at der er op- og nedture hos alle, så er det sg* en lettelse at høre det af og til. Jeg kender situationen godt, herhjemme er det dog en 4-årig, der har glemt at komme ud af trodsalderen (eller fortsætter den bare lige over i teenårerne?) og en 2-årig, som elsker at sige nej, samt en gravid mor, som tænker hvordan pokker vi klarer det hele med en mere….
    Det gode er, når man alligevel kan mærke, at det hele er som det skal være, man skal bare lige have tid til at trække vejret og erkende det.
    – Tak for en god blog og et indblik i hverdagen.

    Svar
  2. Pernille
    Pernille says:

    Man kan blive sådan helt oprigtigt sindssyg når putningen går i hårknude. Man kan fortryde alle børn og beslutte sig man ikke skal have flere. Men så sover de. Og så glemmer man det lidt. Og sp savner man dem 😂

    Svar
  3. anne
    anne says:

    Det er ikke nemt med børn. Og man bliver tit og ofte frustreret fordi man ikke kan styre dem. Det er mega hårdt. Og man er træt og har ingen overskud, så går det endnu mere galt.

    Svar
  4. Nadja
    Nadja says:

    Jeg venter mit første barn til oktober, og i weekenden fik jeg beskrevet det at få børn som et traume, man ikke vil være foruden. Det, du beskriver her, underbygger meget godt den pointe 😉 Det lyder både traumatisk og uundværligt – og egentlig ret tragikomisk i min optik. Nyd den flytteøl.

    Svar
  5. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Undskyld at jeg tænker det her, men thank goodness, at det også er sådan hos jer. Det virker som om, I bare altid er ret meget i zen og “ja, det er hårdt, men så drikker vi bare lidt kaffe”-agtige.
    Og hvis I havde det sådan, så skulle det være jer vel undt. Men for fa’en, hvor er det dejligt at læse, at man ikke sidder alene i den der båd 😉

    Svar
  6. Stine
    Stine says:

    Tak fordi du DELER (har lige hørt jeres D podcast og elsker det😊). Det er præcis samme show herhjemme med min 2 1/2 årige datter. Der var lige et par måneder hvor vi kunne lægge hende i seng, sige godnat og så sov hun på 5 minutter. Men nu tager det op til en time og kl. bliver ofte 21-21.30 før der er ro i huset. Men så glemmer man nemlig det hele – også at det starter forfra næste dag😂

    Svar
  7. Annette
    Annette says:

    Egentlig totalt upassende at spørge om over på sådan et fint (!!) indlæg – beklager! Men hvor er den fine tallerken fra?

    Svar
  8. Sabrina
    Sabrina says:

    Øj øj øj. Vi venter tvillinger lige om lidt og har selv en temperementfuld 2 årig dreng som bare IKKE vil sove og er bare så evig træt af at høre på råd fra folk, ikke at jeg ikke tror at de mener os det godt, men INTET hjælper. Så jeg er DØDSANGST for at der kommer 2 mere, og ved du hvad PIIIIIIIIK ER BARE SÅ MEGET DET RETTE ORD AT HAVE LYST TIL AT RÅBE MIDT I VANVIDDET.

    Svar
  9. Maria
    Maria says:

    Men det med underbukserne er lidt sjovt…..(jeg har selv tudet af raseri ned i tremmesengen, mens jeg hvislede solen er så rød mor,)

    Svar
  10. Sophie
    Sophie says:

    Måtte gå ind i vores soveværelse, skriger ned i en pude, vende tilbage med det falske rolige mor smil, og fortsætte den 2 timers kamp om bamsen skulle ligge på højre side eller venstre!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *