At slutte fred med sin krop

Jeg er ikke sød ved mit spejlbillede for tiden. Som i slet ikke. De bløde arme. Den bløde mave. De store lår. Mine hævede ankler. Min dårlige holdning. De mørke render. De blodskudte kinder. Brysterne der er forsvundet.
Jeg kunne blive ved.

Ja, jeg har lige født. Nej, jeg burde måske ikke brokke mig.

Men sandheden er, at jeg tror det foregår inde i mit hoved. Det er der den er gal. Det handler ikke om at jeg lige har født og helt klart vejer mere end jeg har gjort længe. Om jeg så vejede 15 kilo mindre. Ikke havde et eneste strækmærke og mine bryster var større, så tror jeg stadigvæk at jeg ville have det nedtur. For det er mit eget selvbillede den er gal med. Nu mere end nogensinde før… Måske lige med undtagelse af mine helt unge år,  for fanden, hvor har jeg dog lyst til at fare 10-12 år tilbage i tiden og give mig selv en røvfuld.

Det er i særdeleshed programmet Petra elsker sig selv, der har fået mig til at stikke lidt dybere i den følelse jeg har når jeg ser på mig selv og tænker de ting jeg gør. Det skal være slut. Jeg er startet i efterfødsels-bootcamp hos Sif, for at komme i gang med at træne igen, hvilket jeg ved vil rykke en hel del – Både fysisk, men i særdeleshed psykisk. Og så er det slut med at tale grimt om og til mig selv. Jeg sætter en kæmpe dyd i at tale pænt om og til andre, så hvorfor fanden kan jeg ikke tale ordentligt til mig selv? Vigtigst af alt har jeg børn, som for alt i verden ikke må få det som jeg har det.

Jeg ved ærlig talt ikke, hvordan jeg kommer følelsen til livs. Men jeg eksperimenterer lidt med en masse forskellige metoder, meget inspireret af Petra Nagel, og jeg har for eksempel i et par dage nu forsøgt at sige pæne ting til mig selv i spejlet. Noget der virker totalt åndssvagt når det står på, men jeg tror måske det har en effekt. Det kan i hvert fald ikke skade, og det er bedre end når jeg tidligere har tænkt de værst tænkelige ting om mig selv.
Derudover har jeg, efter at have læst Cathrines indlæg om at klæde sig i det man vil, i de sidste tre dage taget det tøj på jeg har haft lyst til at tage på – Uden at tænke over at mine ankler er lidt for fede, at mine bryster er for små eller at min røv er for bred. Hvilket blandt andet resulterede i, som I måske har set på Instagram, at jeg havde en tyl-kjole på på legepladsen i går.
Jeg har også skippet makeuppen, droppet pushup-bh’en, og har bidt mig selv i tungen, hver gang jeg har været ved at kommentere på mig selv. Ironisk nok har min mand, som slet ikke ved at jeg er i gang med et slags eksperiment, badet mig i komplimenter, så det virker på en eller anden måde, og jeg har også selv kunne mærke en forskel. En lille en. Men der er lang vej endnu. Og jeg glæder mig ærlig talt til at træningen begynder at vise resultater, og til igen at smørre lidt krudt i hovedet. Men ikke i dag. For det er søndag og nu vil jeg trække i et par culottes, der viser mine fede flotte ankler og gå på legeplads med min familie …

God dag.

img_5353

19 replies
  1. Cæcilie
    Cæcilie says:

    Og lige præcis det projekt er noget, du med stolthed kan give videre til dine børn! Petras program rammer dybt, og det har også sat en masse i gang her hos mig. Vi skal sgu være søde ved vores kroppe. Vi skal se dem som nogen, vi kæmper med og ikke kæmper mod – også selvom det er svært.

    Svar
  2. Chris
    Chris says:

    “Jeg sætter en kæmpe dyd i at tale pænt om og til andre, så hvorfor fanden kan jeg ikke tale ordentligt til mig selv?”. Den sætning er så vigtig. Så rigtig. Så svær. Jeg glæder mig til den dag, hvor jeg lærer at tale ligeså ordentligt til og om mig selv, som jeg gør til og om andre. Tak fordi du, ligesom Petra, er med til at sætte vigtige, rigtige og svære tanker i gang hos mig.

    Svar
    • Marianne Luna
      Marianne Luna says:

      Lige præcis! Vi skal tale lige så pænt til os selv, som vi gør til andre. Det kan være svært, drønsvært, det kender jeg fra mig selv. Jeg øver mig også, og kan heldigvis mærke fremgang. 🙂 Og er også vild med Petra program 🙂

      Svar
  3. Louise
    Louise says:

    Tak for et indlæg der er fuldstændig spot on i forhold til de tanker jeg går og gør mig for tiden.. fødte dagen efter dig og har virkelig også et anstrengt forhold til min krop for tiden. Jeg snakker grimt til den og fårnærmest dagligt nedgjort den overfor min kæreste. Har sågar taget mig selv i at væmmes lidt overfor mine lidt store lår, mine bløde baller og min bløde mave. Og det er noget pjat! Min krop har været fantastisk og skænket mig 2 sunde raske børn og den burde derfor roses hver dag og lige præcis iklædes det tøj jeg elsker aller mest.
    Jeg dropper træning i dag og hopper i en body og en blonde nederdel – det er søndag, solen skinner og min bløde krop fortjener at se fin ud i blonder – blød eller ej:) Dejlig søndag til dig og din seje krop:)

    Svar
  4. Simone
    Simone says:

    Ville ønske du kunne se dig selv fra mine – og helt sikkert også mange andres – øjne. Hvis jeg bare ser halvt så godt ud som dig, når jeg er i din alder og har tre børn, så er jeg godt tilfreds! Jeg ved godt den her besked nok ikke hjælper så meget, når det jo netop er inde i dit eget hoved, men det skal du altså bare lige vide. Du virker (det man kan følge med i) som den sødeste, betænksomme, smukke (!) mor og sneglcille 🙂

    Svar
  5. Anne-Sofie
    Anne-Sofie says:

    Jeg forstår dig og kan følge dig hele vejen- altså med det dér selvbillede af sig selv, og hvad det gør ved én. Og hvad man viser sine børn..
    Når det så er sagt, vil jeg bare lige sige, at du er en af de smukkeste kvinder jeg kan komme i tanke om, og jeg tænker tit over det, når jeg ser dig på snaps osv, at du bare er helt utrolig naturlig smuk. Jeg ved godt, det ikke er det, det handler om- hvad andre synes- men ikke desto mindre skal du vide det.
    Jeg tror, jeg vil finde lidt af dit gå-på-mod frem og følge dit, og seje Petras eksempel. Tak for det 🙏🏻

    Svar
  6. B
    B says:

    Jeg forstår heller ikke at man konstant skal være efter sig selv? Jeg er en slank kvinde som dig som burde sætte pris på min flade mave, mine smukke kraveben og slanke arme.. Alligevel går tankerne konstant på det som jeg hader: Min appelsinhud på lårene og min blege hud. Øv altså, hvorfor ligner jeg ikke Josefine Skriver 😉

    Svar
  7. Helene
    Helene says:

    Jeg er vild med den det bølge som handler om at man skal acceptere sin krop, og lære at elske og selv. Jeg er begyndt at følge en masse seje kvinder på instagram, som viser deres krop frem præcis som den er og det har rykket rigtig meget ved mig. At se smukke og naturlige kvindekroppe i min instagram-feed, det gør altså noget! Fx @helsematildedk, @bodyposipanda, @ulrikkefalch m.m.

    Svar
  8. Camilla
    Camilla says:

    Jeg ville ønske jeg kunne gå tilbage til mit 20-årige jeg og fortælle hende at hun 10 år efter ville have det så meget bedre med sin krop. Tænk at jeg har hadet den så meget. Jeg er slet ikke færdig med den proces som handler om at slutte fred med mit udseende, men er kommet så langt siden dengang, hvor jeg ikke kunne nyde mad uden skyld og hvor jeg hadede mine lår. Første skridt var at smide badevægten ud, jeg har ikke vejet mig de sidste fem år og det er det bedste der nogensinde er sket ift mit eget selvværd. Kæft hvor er vægt åndssvagt. Og jeg er begyndt at tænke på min krop, som en krop der kan noget, i stedet for en krop der skal se ud på en bestemt måde. Jeg har også set programmet med Petra, og det er simpelthen så vigtigt og godt tv.

    Svar
  9. Mirjam
    Mirjam says:

    Og det er jo skægt, ikke, for der sidder jo sandsynligvis et par hundrede *hosttusindhost* kvinder herude og RØV misunder dig dit smukke ydre. Hvis man nu lige blev bedre til at huske sig selv på, at andre mestendels ser det smukke i en. For det smukke er der altid. Kram til dig – og i øvrigt kæmpemæssigt probs og tak til Petra. Fuck, hvor er hun ligeså sej, som dagen (endelig) er lang.

    Svar
  10. ME
    ME says:

    Jeg kan virkelig også være hård ved min krop og tænke en masse grimme tanker om den, men efter jeg har født, har jeg alligevel fået et mere positivt syn på den. Det kan godt være, mine arme er tykke og hofterne lidt brede, men til gengæld har min krop båret og født et barn. Og det barn, en lille pige på fem måneder, skal i hvert fald ikke vokse op med en mor, der taler grimt om sin krop, for hvordan skulle hun så lære at holde af sin? <3

    Svar
  11. Mie
    Mie says:

    Fantastisk indlæg – kunne ikke være mere enig. Har det på PRÆCIS samme måde – og min yngste bliver 5 år om 14 dage. Så kan jo ikke ‘undskyldeN med at jeg lige har født mere. Og den med at gå 10 år tilbage er bare SÅ rammende. Dengang var jeg HELLER ikke tilfreds – og når jeg ser billeder af mig selv fra dengang nu (i en 12-15 kg mindre udgave), tænker jeg, hvordan fanden var jeg ikke det… ?!? Kh. Mie

    Svar
  12. Sophie
    Sophie says:

    Det er seriøst den bedste øvelse at tale pænt til sig selv! Tal til dig selv, som du ville tale til andre… Jeg har også øvet mig på at danse nøgen foran spejlet inden jeg går i bad – så vænner man sig ligesom til at det hele svinger 😜
    Jeg vejer 15 kg mere end før jeg fødte børn, kan ikke passe noget af mit gamle tøj og har masser af buler – men jeg elsker sgu endelig min krop 😁

    Svar
  13. Mie
    Mie says:

    Tak for anbefalingen af programmet. Jeg har set de første 4 afsnit og er så uendeligt trist. På Petras vegne og på mine egne, fordi det er så genkendeligt. Og forfærdeligt at vi taler sådan til os selv. Glæder mig til at se resten og få vendt nogle af tankerne. Igen tak 😘

    Svar
  14. Karen
    Karen says:

    Jeg er i helt samme båd.
    Petra har virkelig sat gang i nogle tanker… Jeg fødte for 10 måneder siden, og har elsket at være på barsel – ingen makeup og det tøj jeg kan lide at gå i. Nu er jeg så startet på arbejde for tre måneder siden, og for det første HADER jeg, at jeg er “nødt” til at stå og tage makeup på hver eneste morgen. Hvorfor synes jeg ikke at jeg er pæn nok, som jeg er… Og så har det altså gjort noget (ikke særlig godt) at jeg er tilbage i arbejdstøj og blandt kollegaer. Pludselig synes jeg at min mave er alt for stor, min røv er for flad – der er ikke det, der ikke er galt. Jeg vejer det samme som før, kan passe alt mit tøj, har ikke et eneste strækmærke. Hvad fanden er det jeg brokker mig over!? Og øv, hvor jeg hader det…

    Jeg har en lille pige, og jeg nægter simpelthen at hun skal have det på samme måde.

    Svar
  15. Emma
    Emma says:

    Jeg synes det er så pisse fedt, at du laver et indlæg om det her. Deter så vigtigt! Og som en anden også skriver, så er det virkelig fedt at se den bølge der er lige nu omkring dét, at acceptere sin krop. Synes nemlig også, at rockpaperdresses.dk og femmeemilie (instagram) har fat i den lange ende. Jeg må igang med at se hende Petra. Hurra for kvindekroppen hele livet <3

    Svar
  16. LIVING WITH LESS
    LIVING WITH LESS says:

    Du er så mega lækker og smuk Cecilie. Og har en krop som de fleste kun kan drømme om. Selv her umiddelbart efter at du har født.

    Det tricky er, at man som smuk og slank kvinde ikke kun sammenligner sig selv med dem omkring én (og hvis man gør er det altid med de smukkeste), men også med hvordan man selv så ud engang.

    Det er så vigtigt, at vi bliver bedre til at tale pænt til os selv, men måske er det også ok, hvis vi tillader en lille sorg over noget, der er tabt. Noget der er forandret.

    Hvis vi tillader den, er det måske nemmere at give slip på den lange bane. Og i hvert fald slipper vi for, at slå os selv oven i hovedet med TO ting på én gang: 1. At vi ikke er pæne nok 2. At det er for dårligt at vi ikke bare kan være tilfredse med os selv.

    Kram

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *