Om K, hverdagsromantik, den onde skuffe og en spørgerunde

screen-shot-2017-05-05-at-10-40-25

Vi er i Podcasten nået til K. Afsnittet udkom i mandags, og i den snakker vi blandt meget andet om kommunikation og konfrontation, og i den forbindelse om det jeg kalder ‘Den onde skuffe’ som er der, hvor man gemmer på alle de ting, man ikke får sagt, men som næsten altid på et eller andet tidspunkt bliver åbnet, eller bare flyder over, når der ikke er plads til mere. En skuffe som jeg forsøger at holde tom, særligt i mit ægteskab, og derfor muligvis over-kommunikerer mine følelser ind imellem. Når jeg alligevel får puttet noget i skuffen, for det gør jeg, selvfølgelig gør jeg det, så føles det helt elendigt, særligt når jeg skal tage det frem. Det kommer sgu altid frem og er på en eller anden måde altid lidt mere surt, når det har fået lov til at ligge i skuffen og rådne. Det skriv jeg hentyder til i podcasten har jeg fundet frem, og da det er meget langt og hænger sammen med noget andet, må I lige nøjes med et lille uddrag – Måske det bliver til et Skuffeskriv en dag (hold kæft, jeg er glad for at benytte ordet skuffe, hva?!)

Jeg savner at nå til en form for forløsning, når vi skændes, og er vrede på hinanden. Hver eneste skænderi og konflikt er som en eksplosion, der går i hårdknude og aldrig når et klimaks. Vi vrisser og råber, og peger og beskylder. Og efter lidt tid bliver det hele gemt i en skuffe. Den onde skuffe, hvor vi løbende har puttet alle følelser ned i. En skuffe der gør dens indhold mølædt og muggent.  Når konflikterne opstår og bliver til skænderier, bruger vi skuffens indhold som kasteskyts, inden vi igen samler det hele sammen og pakker ned i samme skuffe, hvor vi fandt dem, sammen med alt det nye. Lorteskuffe.

Fra konflikter og rådne skuffer til romantik, som er noget vi også får berørt i podcasten. Det er hverdagsromantikken, eller kærlighedssproget som Rachel kalder det – Noget som de fleste af os nok kender, og som kommer til udtryk på forskellige måder alt afhængig af, hvilket forhold man er i. Rachel fortæller blandt andet om hvordan hendes mand viser kærlighed ved hjælp af deres køkken, og jeg fortæller om dengang min mand fiksede min cykel, hvilket var en stor kærlighedsgestus (åbenbart). Faktisk har jeg også skrevet (og udgivet) om det med hverdagsromantik tidligere, lige HER.

Og sidst men ikke mindst, lægger vi op til, at vi i et livestream på enten Facebook eller Instagram i løbet af den næste uge vil svare på jeres spørgsmål – Noget der også bliver til et podcast-afsnit, som en lille bonus. I kan allerede nu stille spørgsmål enten på Facebook, Instagram, eller til indlægget her.

I kan lytte til og abonnere på podcasten HER, læse mere om hvad pokker det er for noget HER, høre da vi var i P1 og tale om den HER og så er vi (naturligvis) både på Instagram (@voksenabc) og Facebook.

screen-shot-2017-05-05-at-10-39-57

3 replies
  1. Line
    Line says:

    Jeg er simpelthen så stor en fan! Mest af dig og bloggen, men nu også af podcasten, jeg synes virkelig I rammer nogle helt vildt essentielle ting. Jeg har et spørgsmål, som jeg brænder inde med, og det handler lidt, om det her med at dele ud af sig selv. Hvordan har du (I?) det med at dele ud af dig selv ift. de sociale medier og offentligheden? Jeg tænker særligt på din fortid med din mand, hvor de her skuffeskriv er helt fantastiske at læse, men Avs, hvor må det også gøre ondt – dels på dig, men også på din mand, der bliver mindet om, hvor meget han sårede dig. Nå, det blev lidt rodet, men spørgsmålet går altså på, hvordan du har det med at dele de mere private ting med bloggen og sociale medier – og hvordan er det for din familie/venner at læse?
    God weekend i Sneglehuset og tak for en helt fantastisk blog, som jeg læser hverdag 🙂
    Vh Line

    Svar
  2. Maria
    Maria says:

    Mit spørgsmål er: vil I fortsætte med at lave podcast når i er nået til vejs ende med alfabetet? Og i så fald, hvad kan vi så glæde os til ? 🙂

    Svar
  3. Simone
    Simone says:

    Hvad kan give jer dårlig (hverdags)samvittighed, og vigtigere, hvad gør eller tænker I for at slippe den igen? Tak for verdens bedste blog og podcast også!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *