I øvrigt #86

  • Er Loulou vokset ud af alt sit tøj, og jeg er mærkeligt sentimental omkring det.
  • Brugte jeg min lørdag aften på at webshoppe en voldsomt dyr klapvogn og spise Cheerios. Eddermame ikke særligt sexet.
  • Er vi næsten kommet på plads i den nye lejlighed. Mangler faktisk ‘kun’ børneværelset. Der kommer snart en lille roomtour til jer.
  • Har jeg Loulou med på kontoret i dag. Det er hun heldigvis god til.
  • Skulle jeg hilse jer allesammen fra min mand og sige tak for den varme modtagelse af hans ‘lille’ projekt.
  • Er den to-årige umulig at putte om aftenen. U-mulig. Det samme er hende på syv uger, så det er rigtig hyggeligt hjemme hos os om aftenen for tiden.
  • Har jeg opdaget, at der ligger en rimelig vild kagebiks få meter fra min hoveddør… Fuck.
  • Spiser jeg konstant. Tænker det må være noget hormonelt, det gør at jeg har appetit som en teenagedreng.
  • Går de to ovenstående punkter ret dårligt i hånd med, at jeg godt snart gad at passe mine pre-graviditetsbukser.
  • Havde vi en elektriker forbi Andedammen i dag, for at fikse vores åndssvage strøm, som vi har bandet over længe… Det var så bare sikringerne, der var gået. Flot.
  • Er jeg begyndt at drikke kaffe af lidt mindre kopper i et forsøg på at skære en anelse ned. Det virker ret dårligt.
  • Har jeg bestilt indkøb hos Coop istedet for hos nemlig i dag, og føler nærmest at jeg har været utro. Undskyld Nemlig.com, jeg var fuld.

img_5014

 

19 replies
  1. Tania
    Tania says:

    Åh, kender alt for godt det med at blive sentimental over de der skift. Er selv på barn nr tre og tager mig selv i det hver gang den lille går til en ny fase og bare vokser sig stor så hurtigt!! Tænker det må være fordi man ved, at det er sidste gang (jo det er!)…

    Svar
  2. Tina
    Tina says:

    Tager det ikke lidt mere end 7 uger at få sin krop igen?;-) tænker søvn mangler og hormoner – bare alle som læser med tænker måske man hurtig bliver slank igen 😉 men ofte tager det lidt tid pga hormoner mm 🙂
    Dejligt med insta film igen, tak <3
    Hvorfor Coop og ikke nemlig? En fejl?:-) bruger dem ikke. Men hørt godt om begge 🙂
    Tak for en dejlig blog!

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Selvfølgelig. Det er som altid skrevet med et glimt i øjet 😉
      Coop har Irma varer og forhandler blandt andet Oatlys produkter som jeg elsker, og dem har Nemlig ikke. Derfor 🙂

      Svar
    • Mette
      Mette says:

      Coop er også min favorit. Og de er noget billigere end Nemlig. Jeg har endda evidens – kedede mig nok en dag til at lave en kurv hvert sted med de samme varer. Der var faktisk en del forskel på prisen. Og så har Coop iøvrigt et godt udvalg af økologi til “discountpriser”.

      Svar
  3. Maria
    Maria says:

    Husk at Nemligs chauffører ikke har særlig gode arbejdsvilkår, og at Nemlig tidligere er blevet taget i at beskæftige illegal arbejdskraft. Hos Coop har chaufførerne overenskomst og dermed sikret fx overtidsbetaling, pension og barnets 1. sygedag. Desuden er der regler for arbejdsmiljøet, så de fx har de rette hjælpemidler til at bære over et vist antal kasser.

    Svar
  4. Caroline
    Caroline says:

    Nu har jeg alt for lange beundret Loulous fede sengetøj. I need to ask, hvor har du købt det? 😅

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Fik det af Rachel og Nanna, men er helt sikker på at det er købt hos Divaen og Krudtuglen i Elmegade 🙂

      Svar
  5. Tina // Provinsmor
    Tina // Provinsmor says:

    Åh jeg har det på fuldstændig samme måde hver gang Vera går til næste tøjstørrelse. Jeg har sådan set sorteret alt det mindste tøj, klar til at køre til genbrug, men jeg kan bare ikke!! Hun er også barn nummer 3 😉 Jeg tænker det bliver ret opslidende, hvis det skal være sådan hele hendes liv – og det tror jeg, at det gør 😁

    Svar
  6. Jedi
    Jedi says:

    Hvilken søskendevogn er du endt med at vælge?
    Vil gerne høre dine overvejelser omkring det, hvis du kunne overveje at dele dem.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      En Bugaboo Donkey Duo. Jeg har udelukkende valgt den på grund af de mange anbefalinger fra mine læsere, og så synes jeg den er flot, OG så tiltaler det mig at børnene vender ind mod mig, samt at den fylder så lidt som den gør 🙂

      Svar
  7. Selma
    Selma says:

    Coop er vejen frem- man kan jo få Irmas varer 🙂
    Nemlig behandler desuden deres ansatte ret skidt.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Ja, det kan jeg forstå. Synes ellers altid at deres chauffører er så overskudsagtige og glade, så har slet ikke overvejet, at der var noget der.

      Svar
  8. Sara
    Sara says:

    Ekstra graviditetskilo eller ej, så synes jeg du ser fabelagtig ud! Bum. Og jeg er faktisk lidt misundelig på det der kagested ved siden af din bopæl.. 🙈

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *