BARSELSVIKARERNE: #9 Miriam

Der vil over de næste måneder være en række barselsvikarer her i det virtuelle sneglehus. Det bliver hver torsdag, hvor der altså vil være et indlæg skrevet af en anden end mig. Emnerne er vidt forskellige, ligesom at personerne er det. Jeg håber I vil tage rigtig godt imod det og dem.
Tidligere barselsvikarer:
Cana Buttenschøn
Danica Chloe
Fallulah
Guldlog
Sine Gerstenberg
Frederikke Egel
Cecilie Underbjerg
Superheltemor

I dag er det Miriam, der har fået ordet. Miriam kender I nok allerede. Det er hende med hemmelighederne og katten Frank. Jeg har fulgt Miriam fast (og troligt) i et års tid, og har også tilbragt tid med hende – Primært med ret høj promille. Og ja, hun er også skæg i virkeligheden. Hun formulerer sig fantastisk, er en ørn til tegnsætning (hvilket skræmmer mig en anelse, da jeg selv ikke giver en fuck for de kommaer altså. Undskyld) og så har hun op til flere gange givet mig røde kinder, for eksempel da hun skrev at hun var blevet starstruck over at møde mig.
Snart skal vi drikke drinks igen, og det glæder jeg mig til. Men først kommer her hendes gæsteindlæg:

18641473_10154333946541567_1263246855_o

Jeg læste med stor misundelse Cecilies indlæg om hendes aldeles fremragende mavefornemmelse. Min mavefornemmelse er nemlig lidt af en røv. Den synes at have som eneste formål at fucke mit liv godt og grundigt op, hvorefter den bliver dødeligt fornærmet over, at alt ikke endte lykkeligt. Min mavefornemmelse er en X-factor-deltager, der røg ud i første runde, men stadig tror, hun er Beyoncé. Min mavefornemmelse er ham der manden i Aftenshowet, der troede, han kunne hugge kokosnødder over med de bare næver, men brækkede sin hånd i stedet. Min mavefornemmelse er Inger Støjberg.
I 2004 fortalt min mavefornemmelse mig, at en rød lædersofa var det helt rigtige valg til min første lejlighed. Sådan en ville jeg aldrig blive træt af. Det blev jeg. 2007 fortalte min mavefornemmelse mig, at det var en skidegod idé at blive kærester med ham den søde københavner, selvom der vitterligt var adskillige mennesker, hans venner sågar, der fortalte mig, at det var en skidt idé. De fik ret. I 2010 fortalte min mavefornemmelse mig, at jeg sagtens kunne bulshitte mig igennem eksamen i verdens sygeste grammatikfag på mit tyskstudie, fordi jeg havde haft så travlt med at skrive bachelor, at jeg ikke havde fået læst. Det kunne jeg ikke – jeg dumpede med et brag. I 2012 fortalte min mavefornemmelse mig, at det var verdens bedste idé at gå op til Amalie Szigethy og dræve: “Du er baaar så schmuk!” Okay, nej, scratch that, det var nok snarere alkoholen, der traft beslutninger i det øjeblik.
Pointen er imidlertid, at min mavefornemmelse er uhyggeligt inkompetent. I lang tid bildte jeg mig ind, at det var, fordi jeg bare ikke lyttede til min mavefornemmelse. Ikke rigtigt. En mavefornemmelse skal jo forestille at være den der fine, lidt udefinerbare ting, der bærer en igennem livet, når man står med både store og små beslutninger. Den lille stemme i baghovedet, der altid har ret, og som man altid kan ty til, når ens for-og-imod-lister ikke er behjælpelige. En mavefornemmelse kan sgu da ikke tillade sig at være defekt?!
Ikke desto mindre har min mavefornemmelse nu svigtet mig så mange gange, at jeg har besluttet mig for at degradere den. Skubbe den allerbagerst i hovedet sammen med min viljestyrke og hvad end der står for at minde mig om at tage mine vitaminpiller. I fremtiden kan den få lov til at guide mig, når jeg skal vælge det æble, der ser bedst ud, eller om jeg skal spise McD eller kebab på vej hjem fra byen, that’s it. Fra nu af vil jeg i stedet primært lade fornuften råde, når det kommer til de store beslutninger. Så er spørgsmålet bare, hvor man anskaffer sig sådan en henne…

miriamsblok.dk

14 replies
  1. Helle
    Helle says:

    Ham der med kokosnødderne…. Det var så grotesk sjovt og pinligt og ubehageligt på een gang, at jeg aldrig glemme det! 😂😂😂 Tak for lige at nævne det!

    Svar
  2. VenterPaaVinBlog
    VenterPaaVinBlog says:

    Det er godt klaret, at have Inger Støjberg i maven, og kunne modstå fristelsen, til at gå ud og stikke en finger i halsen, og få hende op :p Way to go, Miriam.

    – A

    Svar
  3. Nana
    Nana says:

    Og alligevel tænker jeg, at uden din til tider håbløse mavefornemmelse, var du ikke DIG. Og jeg er sgu glad for at du er DIG. Og måske var vi aldrig stødt ind i hinanden hvis du ikke havde lyttet til Inger. ❤️ Nogle gange går mavefornemmelsen og skæbnen sgu hånd i hånd ✌🏻️

    Svar
  4. LLL
    LLL says:

    Den ene yndlingsblogger på den anden yndlingsbloggers blog. Perfekt! I skriver begge så mega godt.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *