For meget af det gode?

Det går godt. Men. Jeg vil måske lidt for mange ting for tiden, og det er enormt svært for mig at sortere i det. Så det har jeg ladet være med, og bare kørt på. I weekenden sagde min krop stop og nej tak. Snurrende hænder, tristhed og hjertebanken. Jeg har faktisk slet ikke lyst til at skrive det, for det virker så åndssvagt at man kan have det sådan her, når jeg primært kun har dejlige ting på min tallerken – Men så igen, det er (desværre) også begrænset hvor meget dessert man kan indtage uden at få flødekvalme. Min grænse er åbenbart nået. Og efter lidt venlig rusken fra både min veninde og podcast-makker Rachel og min smukke mand, har jeg sat mig for mål at gøre noget ved det. Nu.
Jeg startede for eksempel dagen med at lave en liste over, hvad der er vigtigst og hvad jeg godt kan undvære lidt endnu, samt at opremse nogle løsningsforslag. Allerede nu, et par timer inde i mandagen, kan jeg mærke pulsen falde og smilet finde tilbage. Så småt. Det er en process og der er ingen tvivl om, at det er heldigt, at jeg reagerede på den følelse, der har luret de sidste uger og som tog over i weekenden, inden det blev for meget. Der har jeg været. Det skal jeg ikke igen.

SÅ hermed en kærlig reminder og et opråb både til mig selv og til jer, der har det på samme måde, eller som måske har kigget på mig og tænkt at jeg har styr på det hele. I don’t. Og det behøver jeg heller ikke.

img_5334

SØNDAGSSHOPPING: Sandaler

SPONSORERET: INDEHOLDER REKLAMELINKS

Endelig, endelig, endelig! Sommer, sol og sandalvejr. Som det geni jeg er, har jeg desværre bare smidt alle mine sandaler ud da vi flyttede. Vistnok fordi at samtlige af dem var udtrådte, og jeg på den måde blev nødsaget til at købe nye … Noget jeg imidlertid ikke har fået gjort. Før nu… Under fremstillingen af det her indlæg kom der nemlig to par i min indkøbskurv, og selvom jeg har smådårlige erfaringer med at shoppe sko online, har jeg på fornemmelsen, at det bliver godt.

sandaler

 

1.Jeg har luret på dem her længe, og nu var der 20% på, så de skal altså hjem på prøve … 1000,- HER

2.Leo-sandaler med en lille hæl. Jeg elsker både printet og formen. 350,- koster de HER

3.Jeg tvivler på at jeg nogensinde bliver rigtig træt af frynser. Og denne her farve er simpelthen så pæn, særligt til et par brune stænger og tæer. 290,- HER

4.Prikkede skønheder lige til at stikke fødderne i, til 300,- HER

5.Badesandal-trenden vokser på mig, og jeg synes at de her er ret seje … 270,- HER

6.Sort læder og farverige pom-pom’er … Elsker det! 250,- HER

7.De er så mega skønne dem her, og jeg har flere gange overvejet at købe dem, for de er nemlig også ret rare at have på. De koster 1600,- HER

8.Rosa fryns! Så pæne… De findes også i sort. Til 700,-  HER

9.Simple og seje synes jeg at de her er, og de passer til det meste, hvilket er ret meget et must, når jeg shopper sandaler. 120 kroner HER

 

God ide, i teorien

img_5435

‘Verdens bedste ide! Hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før?’ … sådan reagerede min mand da jeg fremlagde min plan for fredag aften, hvor Otto skulle være hos sine bedsteforældre. Planen var noget med at putte de to piger i klapvognen, mens vi spiste mad og drak drinks, uforstyrret.

HAHAHA!

HA!

Nåhm. Vi fik dejlig mad. Og nåede da også en drink, mens Uma kværnede pomfritter og Onion rings, og så Gurli Gris på sin fars telefon. Der var lidt optakt til uro i Loulous side af vognen, men kun på den måde, hvor man umiddelbart tænkte, at hun ville falde i søvn inden for kort tid.

Åh altså. Amatører.
Ingen faldt i søvn. Og uro blev til reel gråd, og aldrig før har jeg bællet en espresso så hurtigt, inden vi nærmest løb hjem gennem byen, med en rasende baby og en pjevset to årig.

Oh Well.

Maden var vidunderlig. Servicen god. Solen skinnede, luften var lun, og der var nogenlunde ro den første time, så selvom anden akt af vores plan, som indebar sovende børn, drinks og fingerflet, gik i vasken, og jeg virkelig misunder dem, hvor den slags lykkes, oooog nok er lidt mere skuffet over at det ikke gik, end jeg vil indrømme, kan jeg sagtens nøjes med den dåseøl vi nok om lidt deler på bagtrappen, når de to piger sover i hver deres senge … Om lidt. (Sov nu for fanden!!!)

God fredag

img_5430

I øvrigt #87

  • Har jeg muligvis den mest skizo musiksmag ever. For tiden hører jeg for eksempel primært Justin Bieber og Wu Tang.
  • Har jeg skiftet Snapchat ud med insta Stories efter at der havde forvildet sig nogle ret specielle følgere forbi snappen. Sjældent (aldrig faktisk) har jeg set så mange tissemænd. Det gad jeg ikke. Så Fredagsfølger er rykket til Instagram (for nu).
  • Kunne jeg sagtens leve af hyldeblomstsaft… gerne med et skud gin i, som har vist sig at være en himmelsk kombi.
  • Sov Loulou og dermed også jeg i seks sammenhængende timer i nat. Jeg har det helt mærkeligt i dag. Udhvilet. Det er nyt.
  • Er der tydeligvis noget helt vildt ved en dobbeltklapvogn. Folk stopper op konstant og kigger, griner, peger, tager billeder.
  • Ser jeg virkelig meget kender du typen? For tiden. Og er virkelig god til at gætte
  • Tror jeg at Mads Steffensen er et af de rareste mennesker i
  • Har jeg smidt alle mine sandaler ud da vi flyttede. Det er jeg lidt træt af nu.
  • Slukker mine genboer aldrig lyset i deres stue. Aldrig. Så udsigten fra min seng er som på billeder nederst, all Night long.

img_5426

BARSELSVIKARERNE: #9 Miriam

Der vil over de næste måneder være en række barselsvikarer her i det virtuelle sneglehus. Det bliver hver torsdag, hvor der altså vil være et indlæg skrevet af en anden end mig. Emnerne er vidt forskellige, ligesom at personerne er det. Jeg håber I vil tage rigtig godt imod det og dem.
Tidligere barselsvikarer:
Cana Buttenschøn
Danica Chloe
Fallulah
Guldlog
Sine Gerstenberg
Frederikke Egel
Cecilie Underbjerg
Superheltemor

I dag er det Miriam, der har fået ordet. Miriam kender I nok allerede. Det er hende med hemmelighederne og katten Frank. Jeg har fulgt Miriam fast (og troligt) i et års tid, og har også tilbragt tid med hende – Primært med ret høj promille. Og ja, hun er også skæg i virkeligheden. Hun formulerer sig fantastisk, er en ørn til tegnsætning (hvilket skræmmer mig en anelse, da jeg selv ikke giver en fuck for de kommaer altså. Undskyld) og så har hun op til flere gange givet mig røde kinder, for eksempel da hun skrev at hun var blevet starstruck over at møde mig.
Snart skal vi drikke drinks igen, og det glæder jeg mig til. Men først kommer her hendes gæsteindlæg:

18641473_10154333946541567_1263246855_o

Jeg læste med stor misundelse Cecilies indlæg om hendes aldeles fremragende mavefornemmelse. Min mavefornemmelse er nemlig lidt af en røv. Den synes at have som eneste formål at fucke mit liv godt og grundigt op, hvorefter den bliver dødeligt fornærmet over, at alt ikke endte lykkeligt. Min mavefornemmelse er en X-factor-deltager, der røg ud i første runde, men stadig tror, hun er Beyoncé. Min mavefornemmelse er ham der manden i Aftenshowet, der troede, han kunne hugge kokosnødder over med de bare næver, men brækkede sin hånd i stedet. Min mavefornemmelse er Inger Støjberg.
I 2004 fortalt min mavefornemmelse mig, at en rød lædersofa var det helt rigtige valg til min første lejlighed. Sådan en ville jeg aldrig blive træt af. Det blev jeg. 2007 fortalte min mavefornemmelse mig, at det var en skidegod idé at blive kærester med ham den søde københavner, selvom der vitterligt var adskillige mennesker, hans venner sågar, der fortalte mig, at det var en skidt idé. De fik ret. I 2010 fortalte min mavefornemmelse mig, at jeg sagtens kunne bulshitte mig igennem eksamen i verdens sygeste grammatikfag på mit tyskstudie, fordi jeg havde haft så travlt med at skrive bachelor, at jeg ikke havde fået læst. Det kunne jeg ikke – jeg dumpede med et brag. I 2012 fortalte min mavefornemmelse mig, at det var verdens bedste idé at gå op til Amalie Szigethy og dræve: “Du er baaar så schmuk!” Okay, nej, scratch that, det var nok snarere alkoholen, der traft beslutninger i det øjeblik.
Pointen er imidlertid, at min mavefornemmelse er uhyggeligt inkompetent. I lang tid bildte jeg mig ind, at det var, fordi jeg bare ikke lyttede til min mavefornemmelse. Ikke rigtigt. En mavefornemmelse skal jo forestille at være den der fine, lidt udefinerbare ting, der bærer en igennem livet, når man står med både store og små beslutninger. Den lille stemme i baghovedet, der altid har ret, og som man altid kan ty til, når ens for-og-imod-lister ikke er behjælpelige. En mavefornemmelse kan sgu da ikke tillade sig at være defekt?!
Ikke desto mindre har min mavefornemmelse nu svigtet mig så mange gange, at jeg har besluttet mig for at degradere den. Skubbe den allerbagerst i hovedet sammen med min viljestyrke og hvad end der står for at minde mig om at tage mine vitaminpiller. I fremtiden kan den få lov til at guide mig, når jeg skal vælge det æble, der ser bedst ud, eller om jeg skal spise McD eller kebab på vej hjem fra byen, that’s it. Fra nu af vil jeg i stedet primært lade fornuften råde, når det kommer til de store beslutninger. Så er spørgsmålet bare, hvor man anskaffer sig sådan en henne…

miriamsblok.dk

Older posts