Voksen ABC er tilbage med et H

img_3828

Efter et par ugers pause (samt nogle dages forhindringer) er vi nu tilbage igen, og fik i går indspillet et nyt afsnit til jer. Et H. Det er nu uploadet og kan findes i iTunes lige HER. Det er en lidt lang omgang, hvor vi får dækket alt fra ord som hormoner og hjem, til hamsterhjul og hensyn, Rachel bliver grådkvalt i historiesnakken, og jeg kludrer en anelse i sætningerne, så alt er med andre ord præcis som de plejer.

Det føles dejligt at komme i gang med optagelserne igen – jeg har savnet det mere end jeg vidste, selvom pausen for mit vedkommende har været tiltrængt, hvilket jeg også kommer ind på i ugens afsnit.
Men nu er vi heldigvis tilbage for fuldt blus, og vi vil bestræbe os på at udgive et afsnit hver mandag, præcis som før der kom en baby ind i billedet – Altså med undtagelse af i dag, hvor det jo er torsdag.
Jeg håber I stadigvæk er med derude.

I kan lytte til og abonnere på podcasten HER, læse mere om hvad pokker det er for noget HER, høre da vi var i P1 og tale om den HER og så er vi (naturligvis) både på Instagram (@voksenabc) og Facebook.

img_3833

4 replies
  1. Trine
    Trine says:

    Hej SneglCille og Rachel.
    Jeg ville egentlig bare sige tak for jeres podcast. Jeg har på den seneste tid døjet rigtig meget med stress i forbindelse med eksamen, hvor jeg har kunne bruge jeres podcast til at kunne slappe af, og få ro på tankerne. Det er meget beroligende at høre på jer to om livets store emner, og det giver mig egentlig en form for ro at lytte på jer. Det har givet mig en fornemmelse af, at tingene sgu nok skal gå alt sammen. Så tak for jer 🙌🏼

    Svar
  2. Camilla
    Camilla says:

    Tusinde tak for denne podcast! Jeg blev virkelig rørt da Rachel snakkede om historik, det var virkelig en fin måde at snakke om ordet <3 I fungerer så godt sammen!

    Svar
  3. S
    S says:

    Jeres hidtil bedste afsnit imo. Så stærkt øjeblik da Rachel snakkede om historik. Havde en klump i halsen fra hun nævnte ordet historik, og til sidst trillede tårerne bare. Thank god, at det var blæsvejr udenfor. Håber, at folk, der gik forbi mig, måske troede, at det var derfor;-) virkelig virkelig rørende og fint <3 tak!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *