Hvis du siger pasta en gang til, så skriger jeg!
Vi er kørt død i aftensmaden. Hver dag ved 15 tiden forsøger vi endnu engang at finde på noget at spise samme aften. Min mand siger altid ‘Noget med pasta’. Og selvom jeg elsker pasta, gider jeg faktisk ikke spise det hver dag.
Jeg bliver nok aldrig en madplans-type, og vi vil nok også fortsat købe takeout en gang eller to hver uge, men jeg gad bare godt snart finde på noget andet end effin’ pasta og de ti-femten andre retter vi jokker rundt i non-stop. Hjælp! Stik mig nogle forslag, så er I søde. Det skal bare være vegetarisk, nogenlunde hurtigt at lave og børnevenligt.
De retter vi selv kører i rotation:
Pitabrød med fyld (kan også være wraps, eller vietnamesiske forårsruller)
Linsebolo
Grøntsagslasagne
Stegte nudler
Vegetardeller med fritter og aioli
Dahl
Suppe
Risotto
Burger
One pot pasta i forskellige afskygninger
Pizza
Tærte
Og i aften forsøgte vi os så med Buddha Bowls. Hvilket var et hit, så nu er der da endnu en ny ret til ovenstående liste…
Prøv disse chimichangas m bønnefyld. Hitter herhjemme hos 10 og 7 årige. https://www.aarstiderne.com/Opskrifter/Opskrift/chimichangas-med-black-beans-cheddar-og-avocadosalsa1
Vi fik retnemt kasser de første par måneder efter fødslen, vi var nemlig også kørt helt død i de samme få retter
Kikærter fra dåse, aubergine, squash og peberfrugt i tern, revet skal fra en hel citron, en god slat olivenolie, salt, blande i et fad, i ovnen til det er lækkert. Smager helt fantastisk, også rigtig godt koldt. Server med cremefraiche og brød.
Hvad med chili sin carne? Gardum og Månebarnet har gode og nemme opskrifter. Eller en slags kikærter i karry med ris til. Karry, kikærter, kokosmælk og de grøntsager man nu har/ kan lide. Eller linsedeller. Her har Maanebarnet også en god opskrift.
Omelett med div. grønnsaker. F.eks. Spinat, løk, tomat, potet er en hit her i huset hos mini.
Jeg elsker opskrifterne fra Maria Vestergaards blog:
http://mariavestergaard.dk/category/opskrifter/aftensmad/vegetar/
Især den her!
http://mariavestergaard.dk/karrygryde-med-kokos-og-soedekartoffel/
Den er SÅ nem at lave!
Blandede rodfrugter m hytteost eller dressing spiser jeg selv virkelig ofte 😀
Kikærtepandekager med fyld – fx spinat og feta. Det er så lækkert.
Jeg har en opskrift lige her:
http://baermonster.dk/kikaertepandekager/
Og chili sin carne (gammel opskrift, så ret grimt foto) http://baermonster.dk/chili-sin-carne/
Og linsedunser (som jeg har flere forskellige opskrifter på bloggen – bare søg på navnet).
Og rispapirruller med grøntsager, risnudler og andet godt indeni. Så hyggelig mad, og supersmart, hvis man har diverse rester.
Det er godt nok lidt ananas i egen juice, men jeg lever også selv vegetarisk. Jeg håber, det kan inspirere. 🙂
No-Recipe Curry er en sikker vinder hver gang, og du kan nemt varriere den. http://www.greenkitchenstories.com/the-no-recipe-curry/
Og ellers er både Green Kitchen Stories og Vanløse Blues altid klar med gode (og nemme) opskrifter.
Sød kartoffel puré og stegt blomkål er bestemt heller ikke at kimse af!
Derudover er stuvet spidskål også ret godt tilbehør til deller af en art (linse eller kød), selvom det er lidt gammeldags i det.
Mia Gardums vegetariske tikka masala ser virkelig lækkert ud 🙂 den skal jeg lave snart.
prøv alle de der tilbud af, hvor de bestemmer menuen og sender ingredienserne. Hvis ikke nu, hvornår så?
Årstiderne har fx lige lanceret vegetarkasser, what not to like?
Mia Gardums vegetariske tikka masala ser virkelig lækkert ud 🙂 den skal jeg lave snart – og falaffel er også virkelig lækkert og super børnevenligt. Jeg spiser det tit med salat til og så får min søn pasta (ups
Vegetarisk brændende kærlighed
Jeg laver mos af bagekartofler, søde kartofler, evt græskar når når de er i sæson og røde linser (for ekstra protein)
Topping af stegte svampe og squash
Sådan top of mind:
Stegte ris – først kogt med ingefær, kardemomme mm (brune ris er meget velegnede) med mango, rejer (eller uden), forårsløg og hvad man ellers har i køleskabet. Servér gerne med sød chilisauce
Maccaroni kage (ok, er måske under pasta genren, men skudsikker blandt børn og god til madpakker http://www.familiefletninger.dk/maccaronikage-macn-cheese/)
Kartofler med smørsauce og noget grønt
Brasede kartofler med spejlæg
Æggekage
Couscous med masser af grønt inkl krydderurter, masser af citron/lime og olivenolie
Kogte artiskokker med aioli og godt brød (børn elsker at gnave af bladene)
Bagte kartofler med toppings
Quesadillas – nemt og lækkert. Tjek evt de her ud som inspiration – http://www.jamieoliver.com/recipes/cheese-recipes/quesadillas-with-guacamole/
Ov og så har vi indført en “rugbrødsdag” hos os. Lækkert rugbrød fra bageren på dagen, humus, advokado, æg, gnavegrønt. Det er også nemt og nice. 😃
Elsker “Buddha Bowls” der jo kan varieres i det uendelige og alt efter sæson og humør. Bagte kartofler med forskelligt fyld. Kold pasta salat er en sommer favorit her hjemme. Jeg ved det falder under pasta kategorien, men vi laver det tit til “salatbar” med alle grøntsagerne i skåle og det er et hit med ungerne. Mock tunasalad sandwich eller wraps. Og ellers tjek Pinterest hvor der er masser af inspiration 😊
– Omelet/Æggekage
– Bulgursalat med falafler (Nutana fra Urtekram anbefales!)
– Grøntsager indbagt i butterdej
– Bagekartofler med grønt til
… Ellers kan jeg anbefale måltidskasserne fra RetNemt – vi fik en overgang leveret mad til 2-3 gange om ugen hver onsdag, og det var så lækkert og sundt – og vi sparede en masse tid på at handle – PS. de leverer også vin 😉
Du får links til mine bedste, vegetariske opskrifter. Særligt sprøde grøntsagsfritter, kikærtebøffer, perlespelt-salat og kartoffel-vafler er altid en succes herhjemme.
http://www.cathrinebrandt.dk/vegetarburger-med-quinoa-boenne-boeffer-og-fetacreme/
http://www.cathrinebrandt.dk/sproede-groentsagsfritter-med-avokado-dild-creme/
http://www.cathrinebrandt.dk/chili-sin-carne-vegetarisk-chiligryde-med-linser-og-boenner/
http://www.cathrinebrandt.dk/karrygryde-med-kikaerter-og-kokos/
http://www.cathrinebrandt.dk/perlespeltsalat-med-bagte-auberginer-og-ribs/
http://www.cathrinebrandt.dk/vegetariske-kikaerteboeffer/
http://www.cathrinebrandt.dk/sund-kartoffelvaffel/
Vi kører årstidernes måltidskasse. Det er self ikke et meget billigt alternativ men det er SÅ nemt og lækkert. Alt bliver leveret, tager som regel max 30 min at lave og de har alle typer af kasser: vegansk, familie, Quick osv osv.. og nej ikke reklame og er ej heller ansat der – er bare fan af en nem og sund løsning 🙂
Ærtebøffer!!
Marrokansk harira suppe!!
Tærte!!
Mad man selv kan samle: fajitas og vietnamesiske forårsruller (friske).
Jeg laver tit tabouleh – salat på couscous eller bulgur. Nogle gode krydderier i, persille eller koriander, og hvad man har lyst til af grøntsager. Jeg laver altid en kæmpe portion og lever af det i flere dage 🙂
Vi får vegetarkassen fra årstiderne – vi startede da vores datter var helt lille og det var seriøst den bedste beslutning ever. Vi får den til 4 dage i ugen, så der er plads til spontane aftaler og yndlingsretter/take-away/osv… i weekenden. Har I overvejet det eller noget lign.?
Herhjemme er både børn og voksne glade for kikærtecurry med kartofler: http://ganeoggaffel.dk/2016/12/kikaerte-curry-og-koedfri-mandag/
Vi kører karryretter med ris. Samme koncept som linsebolo men i stedet med karry eller karrypasta og så bare i med løg, grønsager, kokosmælk, linser og evt. en stilk citrongræs og et æble i småstykker. Server med ris og ristet kokos (hvis overskuddet er til det). Ungerne elsker det og de voksne topper med soya, chili, chutney og hvad vi nu ellers har i køleren. Vindermad der passer sig selv på komfuret.
Jeg er ret glad for denne opskrift fra Kitchen by Eve http://kitchenbyeve.com/lynwok-med-hvidkaal-aeg-og-sur-soedsauce/
Den kan varieres på mange måder, men princippet i at bruge æg til wok er lækker!
Dernæst har jeg også været glad for Food Club’s nordiske version af pølseret http://www.thefoodclub.dk/nordisk-polseret/
Tænker at man sagtens kan erstatte opskriften med vegetariske pølser, og så kan mange rodfrugter bruges. Mine favoritter er dog kartoffel, pastinak og knoldselleri. Det er både et hit hos voksne og børn, tænker jeg 🙂
Anbefalingerne til opskrifterne er helt min egne, intet spons her 😉
Al slags supper – grøntsager, linser, grøntsagsboullion og fløde. Med hytteost som topping
Jeg kan klart anbefale disse to opskrifter, som jeg selv har fundet på bloglovin og efterfølgende brugt flere gange i køkkenet. Nemlig
Food clubs nordiske pølseret, som man nemt kan erstatte med vegetarpølser og tilsætte andre rodfrugter (fx kartoffel)
http://www.thefoodclub.dk/nordisk-polseret/
Eller Kitchen by Eves wok med æg, for en lidt pad thai lign ret, som kan varieres på mange måder. Den er virkelig lækkert!
http://kitchenbyeve.com/lynwok-med-hvidkaal-aeg-og-sur-soedsauce/
Årstiderne har en app, der vidst hedder årstiderne madplan – og her kan man se opskrifter for ugens kasser – også den vegetariske. Selvom man ikke vil købe kaserne eller gider Madplaner, så er der ret god inspiration at hente.
Her på matriklen er smør-selv rugbrødsmadder, chili sin carne, curry med kikærter og blomkålsris og hele søde kartofler bagt i ovnen og bagefter fyldt med ristede kikærter og grøntsager og fuldfed creme fraiche et hit 😉
Sødkartoffelpandekager (fra Ottolenghis bog “Plenty”). De er nemme. Lav en spidskålsalat med butterbeans som tilbehør. Polenta er også nemt –
med svampesovs. Uhm. Eller se på Vanløseblues, hun har virkelig gode og nemme vegetaropskrifter. Vores to-go er altid spinattærte, min søn elsker det, og han er ikke vegetar, det er kun mig (og min datter der ammes i et eller andet omfang (-:), som er fuldblodsvegetar herhjemme.
Jeg har altså set sådan et system, hvor man har 2 brede snore med x antal klemmer på, hængende nedad snoren.
Den ene snor er der 7 klemmer på, hvor der står mandag, tirsdag, onsdag osv. Den anden snor har ??? klemmer alt efter hvor mange retter man kan komme på. Hver enkelte ret skriver man på klemmen, man må også skrive take out, og så hver uge laver man en madplan. Så har man ideerne hængende i køkkenet også selvom man ikke måske vil lave en decideret madplan, så har man en lang liste med inspiration😁
Ej hvor smart! Min mand er nemlig ikke til at få med på madplansideen, men det her kunne godt virke! Tak for tippet:-)
Rajma – vegansk indisk ret med kidneybønner og garam masala
Jeg er ikke vegetar, men jeg elsker denne ret! Jeg laver den ofte, fordi den er så nem og smager dejligt.
Hvis man dropper chillien, er den også meget børnevenlig 🙂 Stor anbefaling herfra:
http://stinna.dk/ikke-kategoriseret/rajma-vegansk-indisk-ret-kidneyboenner-garam-masala.html
https://copenhagenbyme.com/2017/03/25/okonomiyaki-vafler-den-bedste-opskrift-paa-vaffeldagen/
Såååå lækre 🙂
Den her ærtesuppe er min favorit, hvis det skal gå stærkt. Man kan sagtens erstatte fløden med mandelmælk. Det tager seriøst max 10 min, og kræver nærmest ikke andet end et par løg, en pose frosne ærter og en stavblender (!) http://www.valdemarsro.dk/aertesuppe/
– Grøntsagsmoussaka.
– Spansk tortilla – tyndtskårede kartoffelskiver og evt peberfrugt stegt på panden, sammenpisket æg henover, steges færdig med låg eller i ovnen og serveres med noget grønt.
– Aloo palak – kogte kartofler i spinat og kokosmælk smagt til med karry og serveret med naan-brød og evt. raita.
– Peberfrugter fyldt med en blanding af ris, løg, hvidløg, hakkede oliven, squash og æg, toppet med parmesan og bagt i ovnen.
– Blandede rodfrugter i ovnen, serveret med masser af smuldret feta henover og salat.
– Indonesisk gado-gado-salat med både kogte og friske grøntsager, stegt tofu, æg og frisk koriander serveret med peanutdressing (rørt af peanutbutter, kogende vand og lidt soja, sukker og citronsaft).
Hej Cecilie,
Her hos os spiser er vi ikke vegetarer men nok nærmere flexitarer 😁 Vi får leveret årstidernes vegetar hver 2.uge – mest fordi vi manglede inspiration, det er nemt og portionsanrettet og så er prisen også i orden! Og i de tomme uger er vi rigtig gode til at bruge Soy4You soyagranulat som køderstatning i lasagne, bolognese og chili sin carne 😋👌🏼 Det er simpelthen så nemt at arbejde med – men synes hel sikkert du skal tjekke årstiderne ud 🎉 Kh Kiki
Okonomiyaki! Mega lækkert, mega nemt og kan spises til alt, stort set.
Broccoli nuggets er meget godt. Skulle efter sigende også være et børnehit😊 http://www.saeson-web.dk/opskrifter/broccoli-nuggets/
Og så er fintsnittet spidskål, der lige er svitset på panden med lidt andre grøntsager for mig et fint alternativ til pasta/ris/bulgur mv.
Den her er også fantastisk – og nemt at lave (også i forskellige versioner alt efter hvad man har i køleskabet) http://politiken.dk/mad/opskrifter/art5634406/Curry-med-søde-kartofler-og-kokos
Huevos rancheros
Der er nogle lækre retter herinde, men særligt denne får jeg lavet igen og igen. Jeg tilsætter lidt ekstra grøntsager og kylling 🙂 https://highonlife.dk/indian-power.html
ps lækkert med alt inspirationen i kommentarfeltet 🙂
Vegetarisk biksemad med masser af soja, ketchup, engelsk sauce og chili. Bare skær alle de grøntsager du har i køleskabet i små tern og put dem i ovnen. Kartoffel, gulerod, selleri og rødbede er perfekt til formålet. Spejlæg på toppen. Eller shasuka med brød til:-)
Tyrkiske pandekager med bagte rodfrugter og peanutbuttersauce. Smager virkelig (overraskende) godt og tager ingen tid. Særligt fordi jeg oftest bare køber en pose med frosne økologiske rodfrugter, der er udskåret 😉 Peanutbuttersaucen laver jeg på slump med en god peanutbutter (uden sukker), en sjat soja samt lidt eddike og sukker – varmes op i en lille kasserolle.
Altså, jeg mener de der fladbrødsting/wraps, som man køber hos tyrkiske købmænd/grønthandlere – blev pludselig i tvivl om man kan kalde dem pandekager 😀
http://www.bosh.tv – de har helt fantastisk lækre opskrifter med de skønneste små videoer til.
Ved ikke om andre har lagt den op, men ellers SKAL du prøve denne opskrift af Emma Martiny. Den er sindssyg god!
http://www.emmamartiny.dk/2016/03/03/indisk-cashew-karry-med-ristet-blomkaal/
Ja! Hun har ret!
Derudover er chili sin carne fra Gardum.com virkelig en livret hos mig 😉
Søde kartofel-fritter (skæres ud efter ønske, lidt salt og olie – 220grader i 20min). Herhjemme spiser vi gurcemole og bagte tomater til 😋 Både manden, datteren på 7 og sønnen på 4 elsker den. De får også lov at spise ketchup til 😉
Selleribøffer smager vidunderligt, med fritter af sweet potagoes og grønsalat. Riv selleri og bage kartoffel, bland med æg, rasp, salt og peber. Steg gyldne på pande. Meget børnevenlige, ungerne i min børnehave vold spiser dem, når køkkendamen laver dem.
Halve store søde kartofler med skræl på bages med skæresiden nedad til de er bløde og møre. Imens laves en salat med tomat, spinat, peberfrugt eller hvad man nu ellers lige har af grøntsager og hummus røres med citronsaft og hvidløg så det bliver en dressing. Top de bagte søde kartofler med salaten og hæld dressing på. Det er så nemt og smager også virkelig godt.
Fyldte auberginer: sæt ris over at koge og halver auberginer og smid dem i ovnen i 20 min (eller indtil de er blevet møre). Auberginer ud af ovnen, skrab kødet ud, hak det groft og smid det på en pande med løg, en dåse hakket tomat og selvvalgte krydderier. Når du er tilfreds med smagen, så vender du de nu kogte ris i sovsen, og smider det hele tilbage i de tomme halve auberginer og drysser ost eller rasp over. Efter 10 min i ovnen er de done. Med lidt brød eller salat til er det er fint hovedmåltid.
Gratineret selleri: skær et knoldselleri ud i tern i terningestørrelse. Kog dem i et par min indtil de er halvt færdige. Imens blander du creme fraiche (til en hel knold, skal du nok bruge en af de store bøtter og vær ikke for nærig med fedtprocenten her) med lidt sennep, salt peber og masser af frisk persille. Det blander du med de drænede tern og putter i et fad. Drysser ost over (jeg fornemmer et tema), haha) og gratinerer i ovnen indtil ternene er møre. Det smager vildt godt og er flødekartoflens noget mere friske fætter!
Må jeg foreslå denne ret:
http://voxtrup.dk/nem-hverdagsret-vegetarisk-indisk-linsegryde/
Den er afprøvet herhjemme og var en stor succes hos både store og små! 😀 Nemt, billigt og lækkert, what’s not to like 😉
Sving forbi henne på Vanløseblues blog.
Virkelig god til vegetar. Altså så god, at hun har fået kødspiser nummero uno, altså mig, med på vognen og nogle af hendes opskrifter.
Og falafel med bagt kartoffel, gulerodssalat og creme fraiche er altid godt
PINTEREST
Haha, min verden åbnede sig uendeligt da jeg fandt ud af alle de opskrifter der findes på Pinterest – Plus, man kan downloade app’en, så når man står nede i brugsen og ikke aner hvad man skal lave til aftensmad og er idéforlads og køkdsovs mæt på 4. dag, så er det altså virkelig smart!
Så kan man pinne alt det man synes ser lækkert ud, og så bliver man lige mindet om den kikærtekarry man ellers havde glemt 😀
Jeg siger bare Yotam Ottolenghi! Han laver så meget lækker plantebaseret mad. Særligt de her bagte auberginer med bulgursalat. Det smager så sindssygt godt! Alle smagssanser bliver stimuleret (*savlende emoji*)
https://www.theguardian.com/lifeandstyle/2010/jun/12/chermoula-aubergine-bulgar-recipe-ottolenghi