BARSELSVIKARERNE: #6 Frederikke Egel

Der vil over de næste måneder være en række barselsvikarer her i det virtuelle sneglehus. Det bliver hver torsdag, hvor der altså vil være et indlæg skrevet af en anden end mig. Emnerne er vidt forskellige, ligesom at personerne er det. Jeg håber I vil tage rigtig godt imod det og dem.
Tidligere barselsvikarer:
Cana Buttenschøn
Danica Chloe
Fallulah
Guldlog
Sine Gerstenberg

Jeg har fået endnu en af mine dejlige kollegaer fra Andedammen til at tage roret, og i dag er det Frederikke Egel.
Frederikke er mega sej og har en vildt fed energi, og jeg savner faktisk helt at se hende, nu da jeg ikke har mulighed for at være lige så meget i dammen, som jeg plejer. Frede har skrevet et vigtigt indlæg i dagens anledning, med et emne som rigtig mange kvinder kender til, uanset alder tror jeg. Personligt var jeg på Fredes alder da jeg fik Otto, og selvom jeg vist ikke var lige så velreflekteret, kan jeg uden tvivl genkende alle hendes tanker (både med 1. 2. og tredje barn i øvrigt)…
Tag godt imod skideseje Frederikke:

18160135_10212067893710722_1793844301_o

ER MAN SÅ KLAR NU?

Som æret og ydmyg gæsteblogger her på Snegledomænet bevæger jeg mig i dag ind på et område, som jeg slet ikke er vant til. Et voksenområde. Et område med fokus på nogle helt andre ting, voksne ting, end jeg er vant til inde på mit eget domæne. Et område som jeg, trods mit lille kendskab til det, er yderst nysgerrig omkring (hvilket mange af mine venner og bekendte samt damerne inde på Andedammen nok kan nikke genkendende til). Det er nemlig et område som jeg gerne vil lære mere omkring. Fordi jeg selv går med tankerne om at blive voksen. Sådan rigtig voksen. Sådan mor-voksen. I ved…

Min kæreste, Mark, og jeg har nemlig taget snakken. Snakken om at blive forældre. Snakken om at udvide familien og tage det største skridt i livet – nemlig at bevæge os ind på et nyt område. Et spændende, voksent område. Et område som vi slet ikke kender til. Et område som vi begge er nysgerrige omkring og klar til at udforske. Et område med et barn. En baby. Vores baby. Men det er en stor snak. En vigtig snak. En lidt farlig snak. For det er dæleme nogle store beslutning, den snak indebærer.

Hvis nogen spurgte mig her og nu, om jeg er klar, klar til at blive nogens mor, så ville jeg med største sikkerhed og den varmeste følelse helt ind i knoglerne kunne sige ja. Ja, sgu! Jeg er klar. Jeg er klar til at blive mor. Jeg er klar til at gennemgå den varme følelse af at finde ud af, at jeg er gravid. Jeg er klar til at være vågen hele natten for at holde øje med min lille skabning, der ligger og trækker vejret ved siden af mig. Jeg er klar til at shoppe babyting. Jeg er klar til at rykke om i hele lejligheden, så der kan blive plads til netop disse babyting. Jeg er klar til at se Mark med vores lille baby på armen. Jeg er klar til at skifte ble. Jeg er klar til at trøste. Jeg er klar til at sætte alt på pause for at være sammen med min lille unge. Jeg er klar til at spare op. Jeg er klar til at møde udfordringerne. Jeg er klar. Bare klar. Og det ved jeg, at Mark også er. Og jeg er helt tryg ved tanken. Tanken om at have min egen baby. Med Mark.

Men for fa’en… Det er eddermame nogle store ord. Nogle store overvejelser. Nogle store beslutninger. Sådan at konkludere, sådan at sige højt, at man er klar. Klar til at binde sig for resten af livet. Klar til at lave et barn. Klar til at blive rigtig voksen. Klar til at gøre dét her. Sammen. Det er trods alt resten af en liv, man snakker om. Og skabelsen af et helt nyt liv. Det er jo ikke bare køb af en ny kjole med 14 dages fortrydelsesret.

Mine største tanker går på, om der kommer et tidspunkt, hvor man er mere sikker end et andet? Om der kommer et tegn på, at nu skal det være? Nu er man klar? Nu er det perfekte tidspunkt?

Jeg kan nemlig godt blive lidt usikker. Usikker på om jeg kan klare det. Usikker på om jeg er klar til den rolle, som jeg vil få som mor. Usikker på om jeg reelt set ved, hvad den rolle indebærer. Jeg kan nemlig ikke finde en opskrift på internettet. En nem og simpel opskrift på at være en god mor, som jeg kan følge, ligesom jeg følger en nem og simpel opskrift på brødbagning. Burde vi så vente? Til vi kan finde den opskrift? Til vi får et klart tegn på, at nu skal det være? Kommer det tegn overhovedet? Kan man nogensinde sige, at man er sådan rigtig klar?

Jeg har mange tanker. Mange spørgsmål. Og mange af dem kan jeg sikkert besvare lige så godt som andre, men nogle gange er det bare rart at dele sine tanker, dele sin usikkerhed med andre. For jeg tænker, at mange af jer, som allerede er mor-voksne, har haft samme tanker. Inden I blev mødre. Eller hvad? Overanalyserer jeg for meget?

Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke ret meget om det her område. Alt jeg ved er, at vi begge vil blive gode forældre. Det ved jeg. Og jeg ved, at vores familier vil blive gode bedsteforældre, mostre og onkler. Vi har alle forudsætningerne for, at det nok skal gå godt. Er det så nok?

www.frederikkeegel.dk

17 replies
  1. Lika
    Lika says:

    Ja, det havde jeg og nej, jeg blev aldrig mere klar og der findes ingen opskrift. Man finder ud af det hele efterhånden. Heldigvis.

    Svar
  2. Katrine
    Katrine says:

    Det er så rart at vide, at det er andre på min alder, der føler som jeg gør, og gør sig nogle af de samme tanker som jeg. Min kæreste og jeg havde nemlig præcis denne snak for et lille år siden, på vej hjem fra min mormors begravelse. Det føltes som det perfekte tidspunkt at beslutte sig for at skabe et nyt liv, efter at have sagt farvel til et gammelt.
    Jeg har ingen veninder som er samme sted, hverken i deres forhold eller deres liv, så jeg nyder virkelig at følge med her <3 Jeg er nu næsten halvvejs i min graviditet, og jeg bliver stadig usikker på, om vi kan klare det. Heldigvis kræver det sjældent mere end min kærestes kærtegn af den voksende baby-bule til at forsikre mig om, at vi har taget den bedste beslutning i vores liv.

    Håber også du, Frederikke, finder det helt rigtige tidspunkt for dig 🙂

    Svar
    • Frederikke Egel
      Frederikke Egel says:

      Stort tillykke med graviditet –
      hvor er det en smuk historie med din mormor, selvom jeg er ked af hendes bortgang.

      Jeg kender godt følelsen med at være lidt ‘alene’ med sine tanker. Der er heller ikke nogen i min vennekreds, der kan tage snakken med mig, udover de venner, som jeg har fået igennem Mark, der også er det tilsvarende ældre (29år). Man kan nogengange godt føle sig lidt alene med sine tanker, men det er man jo sjældent.

      Tak for din søde kommentar og rigtig mange gange held og lykke. Det bliver SÅ spændende for jer! 😀 <3

      http://www.frederikkeegel.dk

      Svar
  3. Line
    Line says:

    Jeg havde ikke de overvejelser før. Jeg fik dem efter, hvor min mand og jeg de første 3 uger var ret sikker på, at der snart måtte være nogen, der opdagede at vi slet slet ikke var egnede til at være forældre og ville komme og hente vores lille mus. Men det gjorde der ikke! Tilgengæld fylder hun nu 9 år – og det er først nu jeg tænker: jeg er den bedste mor, jeg kan være lige nu. For klar, det tror jeg aldrig man bliver. Man ved ikke hvad der venter een og man kan ikke forberede sig, for det hele er unikt. Men rigtig god fornøjelse. Det er det hårdeste og det bedste ❤

    Svar
  4. Anne
    Anne says:

    Super interessant indlæg!

    Jeg vil dog lige som sprognørd påpege, at de mange gentagelser fungerer, hvis man gør det én gang i en tekst. Det er selvfølgelig en smagssag, som mange sikkert elsker, men man kan som læser godt føle, at man “bare” remser en masse ting op igen, og igen og igen.

    Jeg håber ikke, at det bliver savet ned, men jeg ville blot påpege det, hvis du, Frederikke, en dag vil skrive for et blad eller noget 🙂 Det er ikke ondt ment, for du har fat i den lange ende på mange punkter.

    Svar
    • Frederikke Egel
      Frederikke Egel says:

      Hej Anne,

      Årh, jeg ved det godt. Jeg har læst det igennem så mange gange og spekuleret på, hvordan jeg kunne ændre det uden at ændre følelsen i formuleringen. Hvis du forstår. Det startede som et virvar af ord og tanker, som jeg har forsøgt at samle og beskrive på bedste vis omend det er lidt rodet.. Beklager, hvis det er lidt ensformigt at læse. Det er bare nogle gange svært at formulere så stærke følelser. 😀

      Men tak for din konstruktive kommentar – jeg tager det helt klart til mig som selvudlært forfatter.

      http://www.frederikkeegel.dk

      Svar
  5. Simone Hagemann
    Simone Hagemann says:

    Hvor er det fedt at læse sådan et indlæg fra en, der er på nogenlunde samme alder som mig selv (jeg er 22). For lidt over et år siden, stod jeg nemlig præcis samme sted – og jeg synes det var så svært at finde andre, som jeg kunne relatere til. Der er jo ikke mange, der som 21 årig står og er klar til at være mor. Men det var jeg virkelig! Også selvom det var vildt skræmmende, og jeg egentlig ikke kunne finde ud af, om det der med at blive forældre var noget, som vi rent faktisk skulle kaste os ud i.

    Alligevel var der ikke den mindste tvivl om, at det var det helt rigtige valg, da jeg i starten af oktober 2016 stod med en positiv test i hånden. Det var helt klart det rigtige valg, og jeg kunne ikke være mere lykkelig over, at vores lille mirakel kommer til verden til juni. Jeg ved dog ikke, om jeg som sådan føler mig klar. Faktisk tror jeg ikke rigtig, at den følelse kommer? Men jeg er sikker på, at man kommer langt med kærlighed – og så lærer vi jo nok resten hen ad vejen 😉

    Det vigtigste for mig har derfor også bare været, at jeg var sikker på, at det netop var min kæreste, jeg skulle have børn med. Sammen kan vi nemlig alt, og uanset hvad der skulle ske i fremtiden, så vil jeg altid vide, at jeg valgte den perfekte far til mit barn 🙂

    Svar
    • Frederikke Egel
      Frederikke Egel says:

      Årh, sikke en skøn kommentar at komme ind og læse, Simone! Hvor er det rart at høre, at man ikke er alene om tankerne, tvivlen og grublerne over den store beslutning. Jeg tror, at du har helt ret i, at man bliver klar alene grundet den store kærlighed, man udvikler til sin lille unge.

      Tak for din søde kommentar og rigtig mange gange held og lykke. Det bliver SÅ spændende for jer! 😀 <3

      http://www.frederikkeegel.dk

      Svar
  6. Kaja
    Kaja says:

    Hvad holder dig tilbage??
    Go go go 🙂 Det er slet ikke så farligt som man går og frygter. he he. Og så er du ung med dit barn. Det er fedt.
    Hilsen en gammel krage på 30 + et eller andet (med barn på 3 år)

    Svar
  7. Tine
    Tine says:

    Som mor til en lille trold på 9 mdr kan jeg virkelig relatere til de følelser du har. Jeg er bare 28 år og i din verden er du sikkert gravid med nummer 3 til den tid (eller hvad du nu forestiller dig) men alle de spørgsmål du har havde jeg ihvertfald også og en ting er bare helt sikker – man bliver ALDRIG klar til at få børn. Man prøver at forestille sig nok så meget, men når man endnu ikke har prøvet det har man ingen forudsætninger for at kunne blive klar. Derfor føler jeg det vigtigste man kan gøre er at gå efter den mavefornemmelse man har. Føler man det skal være nu, så er jeg helt sikker på tidspunktet er rigtig.
    Det er fandens hårdt at få en baby. Men når man kigger på den her lille flødebolle som er kommet til verden i kærlighed så er alt lige meget. Det største i verden er at blive mor, så du kan godt glæde dig!
    Og PS – selvom jeg er mor-voksen så følger jeg også med ovre ved dig! 😉

    Svar
  8. Malene
    Malene says:

    Her gik vi igang med at lave baby, da jeg var 23. Det var en kæmpe beslutning og havde så mange sommerfugle i maven over det. Det viste sig at være svært at få et foster til at sidde fast i mig, så drømmebaby kom først til verden lige inden jeg fyldte 26 her i januar. Jeg er simpelthen så glad for, at vi ikke ventede til jeg var ældre og håber at jeg kan nå flere børn, selvom det måske tager lidt længere tid for min mand og jeg at lave dem end andre.

    Spring ud i det. Det er det fedeste at være mor!

    Svar
    • Frederikke Egel
      Frederikke Egel says:

      Hej Malene,
      Stort tillykke med jeres lille ny. Din historie er et super godt perspektiv på, at bare fordi man så tror, at man er klar, så er det ikke sikkert, man skæbnen vil, som man selv vil. Vi har også nogle vennepar, der kæmper med graviditet, så man skal huske ikke at tage det forgivet. Tak for det! Og utrolig mange gange held og lykke med den lille nye :* <3 Jeg glæder mig selv til at blive mor!

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *