Barselsvikarerne: #5 Sine Gerstenberg

Der vil over de næste måneder være en række barselsvikarer her i det virtuelle sneglehus. Det bliver hver torsdag, hvor der altså vil være et indlæg skrevet af en anden end mig. Emnerne er vidt forskellige, ligesom at personerne er det. Jeg håber I vil tage rigtig godt imod det og dem.
Tidligere barselsvikarer:
Cana Buttenschøn
Danica Chloe
Fallulah
Guldlog

Dagens barselsvikar er en af de sejeste damer jeg kender. Jeg ser virkelig meget op til hende og er altid utroligt tilpas i hendes selskab. Foruden at være Nordic PR Lead for L’Oréal, er hun mor til tre, kone til Anders og bare skidehamrende cool og smuk, og så skriver hun fantastisk, hvilket er ret heldigt for mig, når nu at det er hende, der skal tage over her på domænet i dag. Tag godt imod Sine Gerstenberg:  

screen-shot-2017-04-20-at-10-28-02
Billede fra Instagram @sinegerstenberg

Hvad ’nogen’ godt måtte have oplyst

Jeg er så heldig at babysitte sneglehuset i dag – og tager imod opgaven med lige dele ydmyghed og stolthed. Jeg har læst med (og elsket) Sneglcille siden den spæde start, og har haft glæden af at møde Cecilie i såvel arbejdssammenhæng som privat, med hver vores to-go kaffe og barnevogn med baby (hendes Uma og min Ella). Vi elsker begge ord, formidling, kaffe og vores voksende familier – og så har vi begge fået tre børn inden for relativt kort tid. Jeg tyvstartede dog med min tre’er og fik mit første barn et par måneder efter Cecilie, men ellers er vi ret meget ’in sync’ på babyfronten. Og dog. For jeg har lige et par år mere på bagen i forhold til at være mor til tre. Og derfor vil jeg her dele, hvad jeg ville ønske ’nogen’ havde fortalt mig, før jeg fødte mit sidste barn dengang den femte december 2014.

Det bliver ikke værre – det er ikke hårdere at være mor til tre end mor til to. Det er bare anderledes. Der en kæmpe stordriftsfordel i at have tre børn. De har altid legekammerater, den mindste lærer af de større børn, de store drager omsorg for de små, aftensmaden skal på bordet uanset hvad, og når man nu alligevel står op klokken fem med mellemste barn for at tænde Backyardigans på Netflix, kan man jo lige så godt fyre en amning og en sort kaffe ind i ligningen. Til gengæld får man pludselige tre gange kys, kram og virkeligt morsomme neologismer foræret jævnligt (hos os hedder det fx ikke danskvand men ’drinksvand’) og det føles pludselig som logistisk-paradis, hvis man ’kun’ har et barn at holde øje med.

Det bliver ikke bedre – det kan godt være man aldrig får sovet mere end tre sammenhængende timer, drikker alt for meget kold kaffe og at vasketøjskurven dagligt går over sine breder. Det kan også godt være, at man ikke kan blive hængende til fredagsbaren, drikke rosé med en veninde på den første forårsdag eller tage en spontan weekendtur til Paris. Men man får den bedst udviklede bull-shit-detektor (hvem/hvad orker jeg bruge min tid på?), en vanvittig effektivitet (der er bare ikke tid til at stene fem timers facebook/tumblr/youtube-kattekillinger, når der er hente/amme/putte-bagkant) og en meget fin sans for proportioner (det er ikke verdens undergang at maveskindet er blødt og håret fælder), når man har lagt krop til tre små skæbner. Det bliver nemlig ikke bedre!

Du mister ikke en kæreste – jeg har altid frygtet, at jeg mistede min kæreste, når jeg fik et barn. Ikke at min mand forlod mig, men at vi holdt op med at være et ’par der elsker hinanden’ og i stedet blev et ’makkerpar’. Det er ikke sket. Nogen af gangene. Det kræver opmærksomhed, omsorg og planlagte oaser af minidates på altanen efter puttetid, men vi er stadig kærester. Og jeg er ligeså vild med ham som de tre børn, jeg har fået foræret af ham.

Du finder ikke meningen med livet – i hvert fald ikke af at få et, to eller tre børn. Meningen eller manglen på samme skaber du selv. Hver eneste gang jeg blev mor (igen), blev jeg bekræftet i, at jeg ikke ophører med at være mig selv, blot fordi jeg bliver en andens mor. Tværtimod er det helt afgørende, at jeg fastholder min kærlighed til at læse, skrive, arbejde, løbe, kokkerer og følge med i trends, kulturliv og politik. For hvis jeg ikke er mig, hvem pokker skal jeg så være.

Det går nok – du bliver ikke en bedre forældre af at have mange børn. Men du bliver dygtigere til at acceptere at der ikke udleveres manualer til forældrerollen. Hvert barn viser nye behov, glæder og bekymringer. Og du opdager, at eftersom du aldrig vil kunne opfylde alles behov, kan du ikke gøre ret meget andet, end at gøre dig umage. Og lære dig selv sætningen: ”det går nok”

Tak for taletid og sneglehusplads. Og nyd din tid med Loulou, for babytiden er ALT for kort, Cecilie.

9 replies
  1. Anne
    Anne says:

    Super barselsvikar. Det er næsten så man får lyst til at overveje nr. 3, sagde hende som ellers er rimelig stålfast på at det skal hun ikke. Tak❤️

    Svar
  2. Marie
    Marie says:

    Sine er en sej dame. Som nybagt mor til (kun😊) to, så er det der med behovene meget beroligende. Jeg synes det er hårdt, ikke at kunne give den store det samme som før. På den anden side er der jo kommet dejlige og hele mennesker ud af store børneflokke igen og igen. Min far var af en flok på fem, og han er nu ret rar… Det prøver jeg lige at huske mig selv på, når jeg føler, at vi voksne ikke slår til. Og jeg vil nu stadig gerne nå en treer 😊

    Svar
  3. Mette H
    Mette H says:

    Så fint et indlæg! ❤️ Og lige spot on når man nu dagligt venter på at få en åbenbaring ift. om man skal have den tre’er eller ej

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *