Barselsvikarerne: #3 Fallulah

Der vil over de næste måneder være en række barselsvikarer her i det virtuelle sneglehus. Det bliver hver torsdag, hvor der altså vil være et indlæg skrevet af en anden end mig. Emnerne er vidt forskellige, ligesom at personerne er det. Jeg håber I vil tage rigtig godt imod det og dem.
Tidligere barselsvikarer:
Cana Buttenschøn
Danica Chloe

Dagens vikar er sangerinden Fallulah, som jeg siden 2010 har været helt skudt i. Min mand griner altid lidt af mig, når jeg omtaler hende, for jeg ser vist lidt forelsket ud. Det er svært andet, for hun er både smuk og sej, hun synger dejligt, og så er hun, helt uden at vide det, ret vigtig for mig. Albummet ‘The black cat neighbourhood’ var nemlig mere eller mindre soundtracket til min første barsel, hvor jeg var et ret svært sted i mit liv og mildest talt var helt rundtosset, heartbroken og skrupforvirret. Og de fine tekster og Fallulahs stemme, hjalp mig på en eller anden måde igennem alt det.

Jeg var derfor også ved at falde ned af stolen, da det for et års tid siden gik op for mig, at hun fulgte med her på adressen. Men det gør hun altså, og i dag er hun gået med til at agere vikar. Tag godt imod Maria:

img_3736
Billede fra Instagram @Fallulah

TID.
Hej med jer. Mit navn er Maria, men de fleste kender mig som musikeren Fallulah.
Det er med stor ærefrygt at jeg låner Sneglcilles talerør, da jeg synes at hun skriver bragende godt. Det hænder dagligt at jeg lige tjekker ind på siden her for at følge med i sneglelivet, og har egentlig været fast læser i en del år efterhånden.

Jeg har ikke ambitioner om selv at blive blogger, da jeg tror jeg hurtigt ville løbe tør for emner at skrive om, men da jeg holder utrolig meget af at skrive takkede jeg med det samme ja, da Cecilie spurgte mig om jeg havde lyst til at agere barselsvikar på bloggen (mega hyggeligt koncept, i øvrigt). Jeg var omkring en del forskellige emner jeg overvejede at tage fat i her. Det ville være nærliggende at tale om livet som mor og musiker på farten, og det spiller også ind i mine reflektioner, men jeg havnede alligevel et lidt andet sted.

Jeg er selv blevet mor til en dejlig lille pige for snart 5 måneder siden og for første gang kan jeg for alvor mærke hvor dyrebar tid er. Hun er på den korte periode gået fra at være et lille (ja ok, 4200 gram da hun kom ud) lidt rynket, knirkende behovsvæsen til at være en storsmilende, pludrende charmetrold, der nærmest dagligt har udviklet en ny sej feature. For tiden synes hun det fede er at puste og lege med sine fødder. Det er, i ordets forstand, ufatteligt.
Når jeg læser om Sneglcilles snarlige familieforøgelse bliver jeg helt skruk, hvilket er ret vildt når man tænker på at min fødsel stadig er frisk i erindring! Jeg skal nok spare jer for detaljerne i denne omgang.
Men det mine tanker kredser om, nu jeg sidder og skriver, det er at tid er en mærkelig størrelse. Det er den mest dyrebare valuta vi har, og jo ældre vi bliver, des vigtigere er det at vi ikke spilder den. For vi får jo mindre af den. Både rent praktisk som vi bliver ældre, men også i form af vores voksende ansvar og opgaver mht.os selv og vores børn, hvis man har sådan nogle. Vovse, villa, volvo-baduljen. Regninger. Åh, alle de regninger. Rengøring. Åh, al den skide rengøring. Og vi har så TRAVLT og i takt med at tiden løber afsted bliver vores kære omkring os også ældre. Nogle forsvinder endda og så sidder man tilbage og ønsker at man havde mere af den der tid sammen med dem.

Da jeg var yngre var jeg ret ødsel med min tid. Og lod andre folk spilde den. Det vil jeg helst ikke mere. I takt med der kom et tal ekstra efter 2-tallet år for år og jeg ramte 30ʼerne, da blev jeg gradvist også mere bevidst om at min tid er mit eget ansvar. For hvis du ikke sætter grænser så bliver den stjålet.

Vi har nok alle sammen den der ven der konsekvent kommer for sent til aftaler (måske er du selv den ven). Noget på arbejdet der kunne være klaret relativt nemt men som bliver begravet i dårlig kommunikation og ja, ender med at spilde en masse folks tid. Det er jo sjældent fordi folk er onde eller super egoistiske at de spilder andres tid, der mangler nok bare noget omtanke, eller måske bare evnerne til at være organiseret.
Lige nu er jeg på tourné i hele landet. 18 shows på 1 1/2 måned, hvor jeg, min kæreste Thomas, vores datter Gloria og vores hund Maggie weekend efter weekend kører zik-zak imellem Jylland, Fyn og Sjælland i min svigermors lånte røde Corolla. Og der bruger jeg ENORME mængder af min egen og min lille families tid for at jeg kan stå de 75 minutter om aftenen og spille min musik på scener rundt omkring. For at jeg kan gøre det jeg elsker og har dedikeret mig til.
Jeg føler mig virkelig heldig over at kunne have musikken som min karriere, og ved hvor meget benarbejde det kræver for at holde gang i hjulene i den branche. Jeg har ikke kunnet tage en traditionel barsel, og det har jeg på mange måder være lidt ked af. For jeg kan jo høre på de andre mødre i mødregruppen at der er oceaner af tid til at hygge med bebsen. drikke koppevis af kaffe med veninder og bage boller. Hvorimod jeg er hende der altid er den første der går, da jeg har nogle arbejdsmails der ligger og venter eller en øver med mit band. og så jeg missede også lige babyrytmik da jeg skulle lave noget TV i stedet.
Mine venner og jeg er i en art langdistance-forhold og jeg må nøjes med at lune mig ved minderne om de sjove tider vi har haft sammen. Til gengæld får Gloria masser af værdifuld far-tid, får set sine bedsteforældre i Jylland hver uge og er helt vildt social og glad. Men jeg har altid en lidt nagende dårlig samvittighed bagerst i hovedet over at jeg styrter rundt og spiller fandango.

Grunden til at jeg nævner det, det er at jeg synes det er vigtigt at vise en realistisk side af de valg jeg nu engang har truffet. Jeg er sikker på at jeg ville længes vanvittigt efter mit arbejde hvis nu jeg havde taget 6-12 mdr ud af kalenderen til at gå hjemme, for det ER et kæmpe privilegie at min kæreste har taget barsel for at jeg kan passe mit job. Men engang imellem, når jeg ryster af træthed og er ved at bryde tudende sammen i hjørnet over at jeg vil haʼ en luuuur, eller når vi holder i kø på motorvejen og mit datter skriger og græder to timer i streg fordi hun hader at sidde i sin autostol. lige dér. Der drømmer jeg altså om at have så meget (fri)tid at jeg kunne nå at kede mig lidt.

Så kære læsere, blot en ydmyg opfordring til os alle om at værne om vores dyrebare tid. Og hvis I keder jer skal i vide at jeg misunder jer.

De kærligeste hilsener
Fallulah

12 replies
  1. Louise
    Louise says:

    Jeg har termin om 2 uger med mit første barn.
    I dag har je kedet min røv i laser og set 5 (!) afsnit áf 1 time af en netflix-serie. Jeg har yderligere tømt en hel pose chips inden klokken slog 11 og spist en portion koldskål med for mange kammerjunker.

    For 5 minutter siden ville jeg vælge at se dagen som værende spildt på udelukkende stenede og usunde ting, men efter det her dejlige indslag, har jeg følelsen af, at jeg vitterligt bør sætte pris på muligheden for at kede mig lidt endnu. 2 uger.. Wow. Mit liv bliver markant anderledes 😬

    Tusind tak Maria. Skønt lige at få et bob i hovedet en gang imellem 😉

    Svar
  2. Henriette
    Henriette says:

    Kære Fallulah. Først og fremmest tak for din musik. Dine albums er blevet spillet meget her i Michigan❤. Det lyder til du gør det godt med både baby og musik. Jeg tror hun kommer til at ELSKE at høre historier om alle jeres ture, når hun bliver større. Og skrigeturene bliver til noget i kan grine af sammen til den tid.

    Svar
  3. Anna
    Anna says:

    Morsomt nok har man heller ikke oceaner af tid til cafehygge med veninder når man er på “traditionel” barsel. De der små størrelser er jo et fuldtidsjob (…eller mere) i sig selv! Og der er vist heller ingen på traditionel barsel, der kan sige sig fri for at have grædt af træthed et par gange eller 3…

    Svar
    • Mille
      Mille says:

      Helt enig. Jeg synes også en traditionel barsel kan være hård og jeg føler ikke jeg har oceaner af tid til at bage boller og drikke kaffe med veninderne. Tværtimod kræver baby masser af opmærksomhed (dag OG nat 😬) og dagen må indrettes efter hendes behov. Men det er nok alt efter hvordan ens baby er… Når det er sagt, så nyder jeg nu at have min barsel, selvom det ikke er den cafe latte-barsel, som jeg havde forventet 😉

      Svar
    • Christine
      Christine says:

      Men forstil jer så Fallulah (eller mange andre i samme job situation). Der både har baby og arbejde og altså stort set ikke noget barsel. DET må være sååå hårdt. Jeg har en veninde der er freelance grafiker, der selvom hun er på barsel må holde sig ved ilden, og har haft små-jobs, så hun ikke bliver “glemt” af hendes kunder. Hun er misundelig på mig, da jeg “bare” er på barsel og ikke skal lave andet end at passe min baby. Det må da uden tvivl være nemmere “kun” at være på barsel og kunne tage rigtig fri fra sit arbejde, end at skulle jonglere med begge dele!

      Svar
      • Mille
        Mille says:

        Fuld respekt til Falluha (og andre), som vender hurtigt tilbage til jobbet. Synes bare det er ærgerligt med den opfattelse, at man har så god tid på barsel. Det lyder til du har en nem baby – tillykke med det. For mit vedkommende er det et fuldtidsjob p.t (og mere til) og jeg har ikke mere tid til bollebagning og cafe latte afaler end jeg havde før. Så hurra for mødre (og fædre) på barsel ligegyldigt hvordan man fordeler den mellem forældrene (Falluhas mand holder jo også barsel som jeg forstår det). Jeg er taknemmelig for at have muligheden for at gå hjemme med min baby i 6 måneder. Men nogle gange kan jeg også savne at gå på job, så jeg glæder mig til far skal holde barsel ☺

        Svar
        • Fallulah
          Fallulah says:

          Hejsa damer. Vil blot opklare at mit skriv altså handler om tid som koncept i det hele taget og ikke var specifikt rettet mod os med børn. Brugte mig selv og min nuværende situation som eksempel og sammenlignede med da jeg var yngre og syntes at jeg ind imellem havde masser af tid til at tulle og kede mig og tog tiden for givet. var ikke om min barsel vs en traditionel barsel. Ved skisme godt at det er røvhårdt at være ny mor uanset hvad:) Kh Fallulah

          Svar
  4. CecilieRH
    CecilieRH says:

    Tak for et dejligt indlæg, som rammer plet hos alle, uanset om vi har børn eller ej. Tror virkelig at vi alle skal huske at stoppe op og tage indtrykkene ind og lige tænke over hvad vi egentlig foretager os.
    Kh Cecilie

    Svar
  5. Julie
    Julie says:

    Hvor er det dog dejligt skrevet!!
    Måske rammer du bare lige plet – her i sofaen, for første gang en hel dag helt uden planer… bare vente, vente, vente på at lillebror/søster beslutter sig for at finde vej ud. Kunne mærke kedsomheden og dermed irritationen komme snigende. Men nu vil jeg squ lette røven og nyde at den her TID aldrig kommer tilbage – her fred, ro og udelukkende tid til at kysse på min dejlige datter og hendes lige så dejlige far. Tak for dét😊

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *