1. April… Du er så nederen!

Jeg har sagt det før, jeg siger det lige igen; Jeg hader 1. April. Eller, det gør jeg selvfølgelig ikke, jeg hader konceptet aprilsnar. Ja, hader.
Kan jeg forklare hvorfor? Ikke rigtigt. Jeg bliver bare helt vildt utilpas over det, og irritabel.
Har det i øvrigt på samme måde med skjult kamera og hjemmevideo-programmer. Og vittigheder.
Ha! Kæft, jeg lyder som en sur type. Det er jeg jo egentlig ikke, og jeg vil faktisk også vove at påstå, at jeg har ret meget selvironi og humor, men tolerance i forhold til Aprilsnar og practical jokes er bare tydeligvis ikke med i den pulje. Overhovedet.

Det er egentlig ret interessant, hvordan det lader til at dele vandene det der aprilsnar. Min fornemmelse er, at der er en ret stor del, der har det som mig (muligvis i en lidt mildere grad), og så er der dem, der elsker at narre til højre og venstre, og så er der selvfølgelig dem, der går all in på at oute andres narrestreger og brøle aprilsnaaaar! I diverse kommentarfelter.

Én ting er sikkert, D. 1. April er jeg konstant på vagt, jeg tror ikke på noget nogen siger, og så er jeg sådan lidt småirritabel i det, særligt når jeg scroller igennem diverse feeds. I dag var ingen undtagelse. Jeg har helt ondt i tæerne af al den krummeri over platte statusopdateringer og nyheder, og jeg glæder mig over, at der er et helt år til næste gang.

Nu vil den sure vittighedshader spise sig ned i Daim og Taffel Chips, og måske dele en øl med sin mand.

God lørdag og 1. April til jer allesammen. Både jer der er på hadeholdet med mig, samt alle aprilsnarrøvene.

img_3708

14 replies
  1. Silje
    Silje says:

    Jeg leste “daim og taffelchips” som i ett, altså som i ett produkt, og etter litt overveielse har jeg bestemt meg for at jeg ikke hater ideen. Jeg hater dog 1. April, gidder ikke lese verken nyheter eller facebook. Bare.. nei.

    Svar
  2. Nina
    Nina says:

    Iiih sådan har jeg også altid haft det, men synes aldrig jeg har mødt andre af samme art 🙂 Har netop følt mig sur og kedelig, men nu er jeg mere rolig 🙂

    Svar
  3. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Og de der mimere på Strøget! Det er bare ikke sjovt, folkens! Hmm, og tror faktisk også, klovne skal på listen.

    Jeg hader i øvrigt også dem, der skriver “Det er vist en aprilsnar!” eller “Se datoen, det er 1.april, Hahahaha” som kommentar til opslag på Facebook, der mere end overordentligt tydeligt er en aprilsnar.

    Er også på hadeholdet, ja. Men elsker ordet aprilsnarrøv! 😀

    Svar
  4. Daniella
    Daniella says:

    Har det på PRÆCIS samme måde! Jeg HADER aprilsnar konceptet. Og er konstant på vagt hele dagen. Så irriterende egentligt at skulle være på vagt en hel dag 🙂 #afskafaprilsnar

    Svar
  5. Vicky
    Vicky says:

    Jeg er så enig!
    Jeg tager hellere end gerne fri fra job og holder mig for mig selv 1 april, for jeg magter det slet ikke.
    Og jeg bliver sjældent vred på andre, men laver nogen ’skjult kamera’ eller aprilsnar med mig, så beder de selv om det. Jeg synes absolut ikke det er god humor og jeg kan som dig være småsur hele 1 april og tæller direkte ned til dagen er ovre.
    18 minutter tilbage…

    Svar
  6. Julie
    Julie says:

    Da min førstefødte var mindre,troede hun,det hed en aprilsnegl. Men det er så ikke denne her snegl,der er en aprilsnegl,kan jeg forstå 🙂

    Svar
  7. Anette
    Anette says:

    Jeg orker ikke aprilsnar… lukker mig væk fra mulige narrehatte den dag….. hvilket inkluder de fleste medier.
    combien daim og taffelchips lyder skønt

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *