Søndagsshopping: Forårsjakker

INDEHOLDER REKLAMELINKS

Kalenderen påstår at det er forår og i dag kunne man næsten fornemme at det er på vej. Jeg har pakket mine vinterjakker ned. Delvist i trods, fordi det for fanden ER forår, selvom vejret ikke er enig, og så fordi at vi i morgen flytter. Skulle der sidde nogle andre forårsoptimister derude, har jeg fundet nogle seje og pæne overgangsjakker til os:

jakker

1.Fin nude jakke med print, som kan pifte de fleste outfits op, og både er sporty og fin på samme tid. Den koster 900,- HER

2.Bomber i leoprint, som jeg flere gange har overvejet at klikke hjem. 1600,- HER
(Denne lidt billigere version ligner den til forveksling)

3.Virkelig fin frakke i den smukkeste støvede blågrå farve fra Storm & Marie, nedsat til 450,- HER

4.Mørkegrøn jakke, som jeg tænker at købe en størelse eller to for stor, for at få et lidt oversized look (lidt ligesom min H&M jakke, som jeg har på her) Er ret pjattet med farven, og så er den nedsat til 900,- HER

5.Farve, snit, længde, 3/4 ærmer, pris – Jeg er vild med det hele! 300,- HER

6.Custommades jakker (og tøj i det hele taget) falder simpelthen så pænt på kroppen, synes jeg, og jeg er ret sikker på at det også er tilfældet med denne. Jeg er helt vild med både farve og print. Og så er den på udsalg til 900,- (minus 15% med koden EKSTRA15) HER

7.Sej stribet denimjakke fra Mads Nørgaard til 1000,- HER

8.Kort quiltet jakke i en ret fin rosa nuance, der vil klæde mine mange grå striktrøjer. Den koster 260,- HER

9.Det ærgrer mig lidt at bæltet er spændt sådan ind på billedet her, for den er pænere uden, synes jeg. Den ser langt dyrere ud end den er, og er især pæn når den er åben (fik jeg sagt at jeg har prøvet den på?) 412,- HER

I øvrigt #85

img_4736

  • Ser det egentlig ret fjollet ud, at man har øjenvipper under øjet, sådan hvis man fokuserer på det. Det gjorde jeg den anden dag i spejlet, og fik grineflip…
  • Aner jeg ikke hvordan vi skal transportere vores kæmpe kaktus, når vi skal flytte. Den er både tung, uhandy, og den stikker af helvedes til…
  • Kommer der nyt ‘Voksen ABC’ på mandag.
  • Har Baileys åbenbart lanceret en iskaffe. Jeg har ikke smagt den endnu, men jeg ved allerede nu godt, at det højst sandsynligt bliver svært at styre.
  • Har jeg endelig taget mig sammen til at købe et rigtigt kamera, så NU skal der laves film og videodagbøger til jer.
  • Stillede Otto mig spørgsmålet: ‘Er du egentlig berømt, mor?’ … Efter at vi to dage i træk blev stoppet af i alt ni læsere. Jeg elsker når I siger hej. Både fordi min søn tror, at jeg er berømt, men også fordi det er dejligt at få sat ansigt på jer. Måske lærer jeg en dag at være mindre akavet, når I gør det. Det håber jeg.
  • Er napoleonshatte egentlig kraftigt undervurderet. Og næsten umulige at opdrive …
  • Kom jeg i tanke om, hvorfor vi droppede Aarstiderne, da jeg genoptog det i sidste uge. Jeg elsker konceptet, og maden er også dejlig, men det er eddermame omstændigt. Jeg formår i hvert fald altid at bruge alle vores gryder på et måltid, og glemmer altid at sætte bønner i blød til dagen efter, og har i øvrigt ingen af de basisvarer de forventer man har (hvem fuck har sesamolie stående?!).
  • Brygger min mand på et megafedt sommerprojekt, som jeg glæder mig til at dele med jer. Det har intet med fotografi at gøre, og det hele startede med en bus. Jeg håber jeg må fortælle det allerede indenfor et par dage.
  • Sker der også lidt nyt i Sneglcille-firmaet snart.
  • Har jeg ifølge min telefon gået 79 km i denne uge… Så på en måde er min frygt for offentlig transport jo slet ikke så dum.
  • Fryser jeg hele tiden, og skruer konstant op for vores varmeapparater. ‘Sker der for dig april?!!

Skuffeskriv #7 ‘En anden slags flytning’

Vi er i fuld gang med at pakke alt i kasser, og om tre dage flytter vi. Det er en ny begyndelse, der lukker et meget langt kapitel, som lejligheden vi er ved at pakke ned har haft en stor rolle i. Men det er jo ikke første gang jeg flytter herfra. Det er anden. Og jeg har derfor været i gemmerne og fundet et skriv fra sidste gang jeg flyttede herfra. I 2009. Sjovt nok er det præcis 8 år siden, på dagen, at nedenstående fandt sted. Det er et lidt voldsomt skriv, og jeg husker dagen og følelserne tydeligt. Jeg bliver trist af at læse det, fordi jeg hader at vi skulle igennem alt det vi har været, og det var en helt skrækkelig periode, især for mig, men jeg bliver også rolig, på en måde. For det er på en eller anden måde bevis på, at jeg og vi kan klare alt, og at vi trods alt det lort vi har slæbt hinanden igennem, vil hinanden.

I dag er det igen den 28. april og jeg er igen ved at pakke. Og om lidt træder min mand ind af døren, præcis som han gjorde for 8 år siden, men jeg er ret sikker på at dagens pakkeri har et noget andet udfald og rent faktisk bliver både hyggelig og rar, som jeg havde håbet det dengang …

img_4735

28. april 2009.

Om tre dage flytter jeg officielt. Både fra min brors værelse, men vigtigst af alt fra lejligheden på 2. Sal.
Jeg skal have pakket det sidste af mine ting. Dem der er på loftet.
Vi har ikke set hinanden siden dagen vi var til scanning, og heller ikke talt voldsomt meget. Det er lidt over en uge siden. Men jeg har bedt ham om at møde mig i lejligheden, så vi kan gøre det sammen. Sortere og pakke det sidste. Måske det er et god slags afslutningsritual. Hyggeligt nærmest.

Men denne her gang, ingen sex. Det bliver simpelthen for mærkeligt.
Eller, altså måske. Det kunne jo faktisk også være en helt ok afslutning. Symbolsk nærmest.

Jeg låser mig ind, men der er ingen hjemme. Mærkeligt egentlig. Han bor her jo, og ved at jeg kommer. Det har vi aftalt.

Jeg går i gang med at gå nogle af de kasser igennem jeg allerede har pakket. Det er tydeligt at se, at det er et rasende menneske, der har pakket. Alt er kastet tilfældigt ned i kasser og der er ikke skyggen af et system.

Efter en halv times tid kommer han endelig hjem.

Jeg forsøger ikke at blive for irriteret, nu hygger vi sgu.

Det tager ikke mere end en time. Alt er pakket ned nu. Alle mine ting altså. Hans er her endnu.

Vi står i stuen, han sætter sig i den rædsomme røde sofa, som jeg priser mig lykkelig for ikke at skulle have med. Han virker presset, nervøs næsten. Fraværende og uinteresseret.

Han gnider sig i hænderne og trommer på armlænet med sine fingre som han gør når noget går ham på. Han rejser sig i en hurtig bevægelse, kigger på sin telefon og åbner et vindue. Læner sig op af vindueskarmen og tænder en cigaret. Heldige væsen.

Det næste der sker, kan næsten ikke beskrives.
Han siger at han har mødt en.

At han allerede har fortalt vores venner det. Og at nu er det nok bedst, at jeg også får det af vide.

Jeg kan godt genkende denne her følelse. Vejrtrækningen der tager til i tempo, hjertet der slår alt for mange slag i minuttet, følelsen af at have hovedet under vand.

Jeg vender mig om og går ud af rummet. Jeg skal tisse.

Da jeg låser mig ud fra toilettet og vender tilbage til stuen nærmest eksploderer jeg i raseri. Jeg råber så højt at det gør ondt. Truer med at han kan glemme alt om at have noget med sit barn at gøre nogensinde. Kalder ham grimme navne. Skriger grimme nedladende gloser efter ham og forlader ham måbende i den næsten tomme stue.

Døren til opgangen smækker jeg bag mig med en kraft jeg ikke anede jeg havde og jeg løber ned ad trappen, ud på gaden, ud til min cykel. Tårerne vælter ned af mit ansigt og jeg kan ikke åbne låsen på cyklen, fordi jeg ikke kan se ud af øjnene for tårer og mascara.

Endelig lykkes det og jeg sætter mig på cyklen og cykler afsted. Ved ikke hvor jeg skal hen. Cykler bare så stærkt jeg kan, mens jeg kan mærke mit hjerte banke helt oppe i munden. Jeg har kvalme og mærker hvordan min krop begynder at reagere. Jeg får varmt vand i munden, mine ben ryster, det sortner for mine øjne og jeg holder ind til siden for at kaste op.

Jeg er foran Frederiksberg fødegang. Nogen må gøre noget. For jeg kan fysisk ikke være i denne her krop mere.

Det første skrig, der forlader min krop er skingert, nærmest lydløst. Det næste får folk omkring mig til at stoppe op og kigge på mig med bange øjne.

Jeg er ligeglad. Ligeglad med at folk kigger, ligeglad med hvad folk tænker. Det er jeg ellers aldrig.

BARSELSVIKARERNE: #6 Frederikke Egel

Der vil over de næste måneder være en række barselsvikarer her i det virtuelle sneglehus. Det bliver hver torsdag, hvor der altså vil være et indlæg skrevet af en anden end mig. Emnerne er vidt forskellige, ligesom at personerne er det. Jeg håber I vil tage rigtig godt imod det og dem.
Tidligere barselsvikarer:
Cana Buttenschøn
Danica Chloe
Fallulah
Guldlog
Sine Gerstenberg

Jeg har fået endnu en af mine dejlige kollegaer fra Andedammen til at tage roret, og i dag er det Frederikke Egel.
Frederikke er mega sej og har en vildt fed energi, og jeg savner faktisk helt at se hende, nu da jeg ikke har mulighed for at være lige så meget i dammen, som jeg plejer. Frede har skrevet et vigtigt indlæg i dagens anledning, med et emne som rigtig mange kvinder kender til, uanset alder tror jeg. Personligt var jeg på Fredes alder da jeg fik Otto, og selvom jeg vist ikke var lige så velreflekteret, kan jeg uden tvivl genkende alle hendes tanker (både med 1. 2. og tredje barn i øvrigt)…
Tag godt imod skideseje Frederikke:

18160135_10212067893710722_1793844301_o

ER MAN SÅ KLAR NU?

Som æret og ydmyg gæsteblogger her på Snegledomænet bevæger jeg mig i dag ind på et område, som jeg slet ikke er vant til. Et voksenområde. Et område med fokus på nogle helt andre ting, voksne ting, end jeg er vant til inde på mit eget domæne. Et område som jeg, trods mit lille kendskab til det, er yderst nysgerrig omkring (hvilket mange af mine venner og bekendte samt damerne inde på Andedammen nok kan nikke genkendende til). Det er nemlig et område som jeg gerne vil lære mere omkring. Fordi jeg selv går med tankerne om at blive voksen. Sådan rigtig voksen. Sådan mor-voksen. I ved…

Min kæreste, Mark, og jeg har nemlig taget snakken. Snakken om at blive forældre. Snakken om at udvide familien og tage det største skridt i livet – nemlig at bevæge os ind på et nyt område. Et spændende, voksent område. Et område som vi slet ikke kender til. Et område som vi begge er nysgerrige omkring og klar til at udforske. Et område med et barn. En baby. Vores baby. Men det er en stor snak. En vigtig snak. En lidt farlig snak. For det er dæleme nogle store beslutning, den snak indebærer.

Hvis nogen spurgte mig her og nu, om jeg er klar, klar til at blive nogens mor, så ville jeg med største sikkerhed og den varmeste følelse helt ind i knoglerne kunne sige ja. Ja, sgu! Jeg er klar. Jeg er klar til at blive mor. Jeg er klar til at gennemgå den varme følelse af at finde ud af, at jeg er gravid. Jeg er klar til at være vågen hele natten for at holde øje med min lille skabning, der ligger og trækker vejret ved siden af mig. Jeg er klar til at shoppe babyting. Jeg er klar til at rykke om i hele lejligheden, så der kan blive plads til netop disse babyting. Jeg er klar til at se Mark med vores lille baby på armen. Jeg er klar til at skifte ble. Jeg er klar til at trøste. Jeg er klar til at sætte alt på pause for at være sammen med min lille unge. Jeg er klar til at spare op. Jeg er klar til at møde udfordringerne. Jeg er klar. Bare klar. Og det ved jeg, at Mark også er. Og jeg er helt tryg ved tanken. Tanken om at have min egen baby. Med Mark.

Men for fa’en… Det er eddermame nogle store ord. Nogle store overvejelser. Nogle store beslutninger. Sådan at konkludere, sådan at sige højt, at man er klar. Klar til at binde sig for resten af livet. Klar til at lave et barn. Klar til at blive rigtig voksen. Klar til at gøre dét her. Sammen. Det er trods alt resten af en liv, man snakker om. Og skabelsen af et helt nyt liv. Det er jo ikke bare køb af en ny kjole med 14 dages fortrydelsesret.

Mine største tanker går på, om der kommer et tidspunkt, hvor man er mere sikker end et andet? Om der kommer et tegn på, at nu skal det være? Nu er man klar? Nu er det perfekte tidspunkt?

Jeg kan nemlig godt blive lidt usikker. Usikker på om jeg kan klare det. Usikker på om jeg er klar til den rolle, som jeg vil få som mor. Usikker på om jeg reelt set ved, hvad den rolle indebærer. Jeg kan nemlig ikke finde en opskrift på internettet. En nem og simpel opskrift på at være en god mor, som jeg kan følge, ligesom jeg følger en nem og simpel opskrift på brødbagning. Burde vi så vente? Til vi kan finde den opskrift? Til vi får et klart tegn på, at nu skal det være? Kommer det tegn overhovedet? Kan man nogensinde sige, at man er sådan rigtig klar?

Jeg har mange tanker. Mange spørgsmål. Og mange af dem kan jeg sikkert besvare lige så godt som andre, men nogle gange er det bare rart at dele sine tanker, dele sin usikkerhed med andre. For jeg tænker, at mange af jer, som allerede er mor-voksne, har haft samme tanker. Inden I blev mødre. Eller hvad? Overanalyserer jeg for meget?

Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke ret meget om det her område. Alt jeg ved er, at vi begge vil blive gode forældre. Det ved jeg. Og jeg ved, at vores familier vil blive gode bedsteforældre, mostre og onkler. Vi har alle forudsætningerne for, at det nok skal gå godt. Er det så nok?

www.frederikkeegel.dk

Beauty: til mødre og andre trætte typer

INDEHOLDER REKLAMELINKS

img_4636

Jeg er træt. Mit hår er træt. Min krop er træt. Og mit ansigt er træt.
Med huset fyldt med henholdsvis; Et skolebarn, en papsøn, en trodsalderramt type og en nyfødt, kombineret med en snarlig flytning og et arbejde, er der ikke så meget at sige til det, og heldigvis kan kaffe rigtig meget. Men jeg er også bare sådan en, der har det bedst, når jeg føler at jeg ser godt ud. Jeg er med andre ord en anelse forfængelig (det er løgn, jeg er meget forfængelig), og kan faktisk mærke på mit humør og overskud, hvis jeg ikke har fået gjort noget ud af mig selv. Jeg prioriterer det højt at gøre det, men der er ingen tvivl om, at tiden jeg har til det er sparsom. Derfor går jeg ret meget op i, at de ting jeg gør/bruger skal være effektive og vise resultater. Med knap otte år som mor på bagen, kan jeg efterhånden kalde mig en form for ekspert på området – Det område, hvor man skjuler at man er pissetræt. Og den slags skal man ikke holde for sig selv. Så her kommer nogle af mine go-to’s:

  • Ansigtsbørste … Samme koncept som kropsbørsten som jeg også sværger til. PRØV DET! Man børster simpelthen bare huden i ansigtet, og allerede efter et par gange kan jeg se en kæmpe forskel. Jeg ligner faktisk en, der har sovet. Eller min hud gør. Den koster 300,- HER
  • Jeg eeeeelsker masker og har mange favoritter (jeg brygger på et indlæg dedikeret til masker), men hvis nu jeg kun måtte vælge én, så tror jeg at det skulle være Skin regimens Comfort Zone night renewer. Den virker bare. Jeg bruger den en gang, eller to om ugen, altid om aftenen – Jeg bliver nemlig en anelse rød af den, men efter nogle timer, er min hud totalt flot. Den er pebret i prisen, men jeg vil næsten vædde med, at du også bliver fan. Den kan købes i Magasin HER
  • Tørshampoo … Ja, det er jo ingen hemmelighed, at jeg har et gigantisk forbrug af tørshampoo. Jeg har flere favoritter – Lige for tiden er det denne her jeg bruger.
  • Concealer… Fordi, well, kroniske mørke render og søvnmangel. Jeg sværger til denne og denne. Ofte sammen, og lagt på med en beautyblender.
  • T-zone peeling. Til, eller mod de urenheder, som jeg får både på grund af hormonelle forandringer og manglende søvn, og lidt for meget sukker. This works. Jeg bruger den morgen og aften under min creme, og som quick-fix direkte på bumser, når de dukker op. Min mand sværger også til den. Den koster 195,- HER
  • Selvbruner… Man ser altså lidt mere frisk ud med en anelse kulør, synes jeg, og min favorit til den opgave er lige nu denne fra James read. Det er en natmaske, så man smører den i ansigtet inden man går i seng, og når man vågner næste morgen er man gylden og ret læks. Jeg bruger den over min natcreme en-to gange om ugen. 225,- HER
  • Hurtig afrensing /micellaire. Jeg har ikke tid, og er ofte for træt til at rense min hud om aftenen, men det skal gøres. Derfor er jeg blevet meget glad for miccelaire afrensere, som er sådan noget smart fransk rensevand, der ikke skal vaskes af. Så man kan rense af med micellaire på en vatrondel og så gå direkte til serum og creme efterfølgende. Der er mange (!) versioner derude, så det er bare med at prøve sig frem. Jeg synes at Bioderma er den bedste. Den kan købes på apoteket, og HER
  • BB cream. Denne fra L’oréal køber jeg igen og igen… Det er en fugtgivende Beauty Balm, som har en lille smule farve i sig. Den er ikke foundation-tung, men gør bare huden lidt mere ensartet og glowy. Jeg bruger den som den er, over en dagcreme og sammen med concealer i hverdage, og med foundation over ved særlige lejligheder (eller ekstra-trætte perioder). Den koster lige omkring 100,- i Matas og HER 
  • Blush/bronzer er også et genialt quick fix. Jeg har nok i omegnen af 10-15 forskellige slags, som jeg varierer imellem. Lige for tiden er det denne her fra Benefit, jeg bruger mest. Den er mere lyserød i farven, end dem jeg normalt går efter, men det gør altså noget godt synes jeg. Den koster 192,- HER Er man til de mere brunlige blushes, kan jeg anbefale denne her.

… Næste gang taler vi om (mere) makeup og om cremer. Måske i en video. Jeg kender i hvert fald en, der lige har bestilt et kamera. (det er mig)

Vesterbro, farvel

Jeg glæder mig til at komme væk fra Vesterbro … Er en sætning jeg aldrig troede jeg skulle skrive, tænke, mene eller sige. Men det gør jeg. Altså, jeg holder stadigvæk af Vesterbro, det vil jeg nok altid gøre, og jeg glæder mig til at komme på besøg. Ligesom at jeg bestemt ikke afvisende over for, at vi en dag måske vender tilbage hertil. Måske. Men lige nu er der ingen tvivl om, at vi skal videre. Det er lige lidt over et halvt år siden, at jeg skrev om, hvordan min kærlighed til Vesterbro havde ændret sig. Jeg har det stadigvæk sådan det meste af tiden. Alligevel er det ikke helt uden vemod, at jeg om seks dage flytter herfra. Selvfølgelig ikke. Det er lidt ligesom at skulle gå fra en kæreste, hvor følelserne er væk, men minderne hænger ved. Jeg har boet på Vesterbro, så længe jeg kan huske. Jeg tror det må være omkring 25 år nu, med nogle få kortvarige ophold andre steder. Det er her jeg er vokset op, her jeg blev forelsket i min mand, her jeg blev mor …Vesterbro vil med andre ord altid betyde helt vildt meget for mig, og det skulle ikke undre mig, hvis jeg vræler en anelse, når vi på mandag lukker døren i vores skæve, men skønne Vesterbroske sneglehus for måske sidste gang. Men som jeg har understreget flere gange og som I også har været vidner til, hvis I har fulgt med her på siden, så har vi længe haft lyst til at rykke os. Uden helt at kunne blive enige om hvortil. Vi har i løbet af det sidste års tid både kigget på hus i nordsjælland og på Amager, vi har set på smukke lejligheder på Østerbro, et håndværkertilbud i kartoffelrækkerne, dobbelthuse med mine forældre, et ombygget loft med ualmindeligt lavt til loftet i Gothersgade og en nedlagt skole i provinsen, uden at finde det vi drømte om, for vi vidste ikke hvad det var, så vi gav op, og forsøgte at genfinde kærligheden til Vesterbro. Midt i den process dukkede vores næste hjem alligevel uventet op, og det ER det vi drømmer om, lige nu i hvert fald.

Og jeg glæder mig, kæft, hvor jeg glæder mig…

img_3473

 

 

Shopping: Nattefavoritter med rabat

Indeholder reklamelinks

Jeg sov ikke meget i nat. Det er der ikke noget nyt i, men jeg kan ikke give baby skylden for nattens manglende søvn. Det var udelukkende min hjernes skyld. Jeg kunne simpelthen ikke finde ro, så efter et par timers venden og drejen, gik jeg online. Og så shoppede jeg, selvom jeg jo har givet mig selv forbud mod netop det.
Men der er som I muligvis har opdaget 20% på virkelig mange lækre ting hos Boozt (igen), også ting, der allerede er nedsat. Og det benyttede jeg mig af. Jeg klikkede dog primært børnetøj hjem, men et par bukser til mig selv blev det også til og en pung. Og så fik jeg sat hjerter ved en masse ting, som jeg fortsat overvejer om jeg kan leve uden. Det er en del… se bare:

sondag

1.Smuk skjorte, der både kan bruges på kontoret og til fest. 450,- HER

2.Fin lyserød læderpung til dimser, penge, nøgler og den slags. Den røg med i min nattebestilling, kan jeg afsløre. 500,- HER

3.Jeg gider så godt at at have det her sæt. Desværre var bukserne udsolgt i min størrelse i nat… Nu er de tilbage, og jeg overvejer kraftigt om jeg skal slå til. Bukser 700,- HER –Top 500,- HER

4.På et eller andet tidspunkt bliver det forhåbentlig sandalvejr, og når det gør, vil jeg gerne have dem her på fødderne… 1249,- HER

5.Denne her røg ud af min shoppingkurv lige inden check-out, og nu fortryder jeg lidt. Den er eddermame fin, både i blå og grøn. Find den HER

6.Kjole i den smukkeste røde farve, og som (desværre) passer lidt for godt til vejret i de her dage. 780,- HER

7.Bukser i det der snit, som klæder de fleste. Jeg føler mig i hvert fald altid enormt tjekket og (endnu mere) langbenet i den type bukser. Og de her fra Levi’s var altså en af de ting jeg klikkede hjem i nat. 675,- HER

8.Jeg har faktisk allerede denne her, og har kun gode ting at sige. Det er den perfekte cardigan/jakke og den passer til det meste, og lige nu er den sat ned til 650,- HER

9.Måske den perfekte sommerkjole… Jeg hælder mest til den lyseblå, men den mørke er eddermame også god. Til røde læber, aftensol og iskold rosé?! 500,- HER (eller 800,- for begge, hvis man altså benytter rabatkoden… )

For at udløse rabatten skal man købe for minimum 900,- og bruge koden NOW20 ved udcheckning. 

 

I øvrigt #84

Indeholder reklamelinks

  • Har jeg lyst til at skille mig af med alt mit tøj og starte forfra. Jeg ved ikke om det bare er en ‘efterfødselsreaktion’ som jeg fortryder om fem minutter, men jeg tror godt I kan forvente en form for flyttesalg snart. Og kontakt mig gerne, hvis der er noget specifikt I er interesseret i at købe.
  • Er vi gået i gang med at planlægge flytning, og det viser sig at folk selvfølgelig er på arbejde d. 1. maj, som er en mandag. Så vi bliver fem flyttemennesker, hvoraf den ene er en form for regnorm uden mavemuskler (mig).
  • Har jeg muligvis spist ældstebarnets påskeæg og givet Hector, klassebamsen, skylden…
  • Er jeg lidt i krise over de manglende gardiner i den nye lejlighed. Ikke på grund af dagslys, men fordi at jeg danser en del i løbet af en dag, og pludselig kommer til at have meget tætte genboer…
  • Var der i min seneste bestilling fra ASOS en lyserød lårkort denimnederdel med. Så nu har jeg givet mig selv forbud mod at shoppe om natten.
  • Er Otto besat af ‘midt om natten’. Sangen altså. Han vil enormt gerne se filmen, men jeg synes han er for ung. Selvom jeg selv havde set den tæt på 100 gange da jeg var på hans alder.
  • Speaking of Otto, er han begyndt at cykle i skole (sammen med sin far altså), og jeg tager mig selv i at holde vejret hver morgen og eftermiddag på grund af det. Han er dygtig, jeg er mere bekymret for alle de andre trafikanter.
  • Har jeg fået overtalt min mand til at vi skal have en lyserød velourpuf alligevel. Jeg drømmer om denne her, men det bliver nok den fra Søstrene Grene (to, tak)
  • Undrer jeg mig sådan over, når folk udtaler Mason Pearson på fransk. Er det ikke ret meget et engelsk brand?
  • Roder vi væsentlig mere end vi plejer, eller også rydder vi bare væsentlig mindre op – For tiden. ‘Vi flytter jo alligevel om lidt-logik’
  • Har jeg flytning på hjernen. NI dage tilbage, sgu!

img_4020

Barselsvikarerne: #5 Sine Gerstenberg

Der vil over de næste måneder være en række barselsvikarer her i det virtuelle sneglehus. Det bliver hver torsdag, hvor der altså vil være et indlæg skrevet af en anden end mig. Emnerne er vidt forskellige, ligesom at personerne er det. Jeg håber I vil tage rigtig godt imod det og dem.
Tidligere barselsvikarer:
Cana Buttenschøn
Danica Chloe
Fallulah
Guldlog

Dagens barselsvikar er en af de sejeste damer jeg kender. Jeg ser virkelig meget op til hende og er altid utroligt tilpas i hendes selskab. Foruden at være Nordic PR Lead for L’Oréal, er hun mor til tre, kone til Anders og bare skidehamrende cool og smuk, og så skriver hun fantastisk, hvilket er ret heldigt for mig, når nu at det er hende, der skal tage over her på domænet i dag. Tag godt imod Sine Gerstenberg:  

screen-shot-2017-04-20-at-10-28-02
Billede fra Instagram @sinegerstenberg

Hvad ’nogen’ godt måtte have oplyst

Jeg er så heldig at babysitte sneglehuset i dag – og tager imod opgaven med lige dele ydmyghed og stolthed. Jeg har læst med (og elsket) Sneglcille siden den spæde start, og har haft glæden af at møde Cecilie i såvel arbejdssammenhæng som privat, med hver vores to-go kaffe og barnevogn med baby (hendes Uma og min Ella). Vi elsker begge ord, formidling, kaffe og vores voksende familier – og så har vi begge fået tre børn inden for relativt kort tid. Jeg tyvstartede dog med min tre’er og fik mit første barn et par måneder efter Cecilie, men ellers er vi ret meget ’in sync’ på babyfronten. Og dog. For jeg har lige et par år mere på bagen i forhold til at være mor til tre. Og derfor vil jeg her dele, hvad jeg ville ønske ’nogen’ havde fortalt mig, før jeg fødte mit sidste barn dengang den femte december 2014.

Det bliver ikke værre – det er ikke hårdere at være mor til tre end mor til to. Det er bare anderledes. Der en kæmpe stordriftsfordel i at have tre børn. De har altid legekammerater, den mindste lærer af de større børn, de store drager omsorg for de små, aftensmaden skal på bordet uanset hvad, og når man nu alligevel står op klokken fem med mellemste barn for at tænde Backyardigans på Netflix, kan man jo lige så godt fyre en amning og en sort kaffe ind i ligningen. Til gengæld får man pludselige tre gange kys, kram og virkeligt morsomme neologismer foræret jævnligt (hos os hedder det fx ikke danskvand men ’drinksvand’) og det føles pludselig som logistisk-paradis, hvis man ’kun’ har et barn at holde øje med.

Det bliver ikke bedre – det kan godt være man aldrig får sovet mere end tre sammenhængende timer, drikker alt for meget kold kaffe og at vasketøjskurven dagligt går over sine breder. Det kan også godt være, at man ikke kan blive hængende til fredagsbaren, drikke rosé med en veninde på den første forårsdag eller tage en spontan weekendtur til Paris. Men man får den bedst udviklede bull-shit-detektor (hvem/hvad orker jeg bruge min tid på?), en vanvittig effektivitet (der er bare ikke tid til at stene fem timers facebook/tumblr/youtube-kattekillinger, når der er hente/amme/putte-bagkant) og en meget fin sans for proportioner (det er ikke verdens undergang at maveskindet er blødt og håret fælder), når man har lagt krop til tre små skæbner. Det bliver nemlig ikke bedre!

Du mister ikke en kæreste – jeg har altid frygtet, at jeg mistede min kæreste, når jeg fik et barn. Ikke at min mand forlod mig, men at vi holdt op med at være et ’par der elsker hinanden’ og i stedet blev et ’makkerpar’. Det er ikke sket. Nogen af gangene. Det kræver opmærksomhed, omsorg og planlagte oaser af minidates på altanen efter puttetid, men vi er stadig kærester. Og jeg er ligeså vild med ham som de tre børn, jeg har fået foræret af ham.

Du finder ikke meningen med livet – i hvert fald ikke af at få et, to eller tre børn. Meningen eller manglen på samme skaber du selv. Hver eneste gang jeg blev mor (igen), blev jeg bekræftet i, at jeg ikke ophører med at være mig selv, blot fordi jeg bliver en andens mor. Tværtimod er det helt afgørende, at jeg fastholder min kærlighed til at læse, skrive, arbejde, løbe, kokkerer og følge med i trends, kulturliv og politik. For hvis jeg ikke er mig, hvem pokker skal jeg så være.

Det går nok – du bliver ikke en bedre forældre af at have mange børn. Men du bliver dygtigere til at acceptere at der ikke udleveres manualer til forældrerollen. Hvert barn viser nye behov, glæder og bekymringer. Og du opdager, at eftersom du aldrig vil kunne opfylde alles behov, kan du ikke gøre ret meget andet, end at gøre dig umage. Og lære dig selv sætningen: ”det går nok”

Tak for taletid og sneglehusplads. Og nyd din tid med Loulou, for babytiden er ALT for kort, Cecilie.

Når vi flytter…

img_4387

– Skal jeg have styr på mine køkkenskabe! Alt skal på glas. Ikke flere halvfyldte melposer med elastikker om.

– Begynder jeg klart at løbe.

– Skal jeg have matchende service og pæne vinglas.

– Er det slut med at rode! Ikke mere ‘The chair’ (I ved den der stol alle har, der altid er fyldt med tøj).

– Skal jeg bage alt vores brød selv. Også rugbrød.

– Skruer vi endnu mere ned for ungernes skærmtid. Kun weekender og ferier!

– skal det store badeværelse udnyttes til fulde med ugentlige ‘Spa-aftener’

… I wish. Jeg ved udmærket godt at jeg højest sandsynligt ikke kommer til at sætte flueben ved noget som helst af ovenstående. Men det er eddermame hyggeligt at forestille sig.

img_4383

img_4388