SØNDAG: Heldig, tyk og i venteposition

img_2650

Jeg er kronisk træt i de her dage. Fysisk og mentalt. Med de 25 ekstra kilo jeg slæber rundt på, syv dage til termin og en forestående fødsel hængende over hovedet, eller i mit bækken i hvert fald, er der ikke så meget at sige til det.

Jeg har netop i dag sat den sidste omgang babytøj til vask og kan dermed sætte sidste kryds på to-do listen. Så nu kan hun faktisk bare komme an. Babyen.
Hun har været ualmindeligt stille derinde de sidste to dage, så jeg tænker at hun også er ved at være træt af sin et-værelses, eller måske bare er så stor nu, at der ikke er plads til de store akrobatiske udfoldelser som hun ellers indtil videre har dyrket i døgndrift.
Dog orker jeg ikke at lægge mere i de små tegn på fødsel, som jeg oplever konstant. Hun er her om max tre uger og det er mere end fint.
Jeg nyder lige nu at kunne være sammen med min familie i de her dage, hvor vi ingen store planer har, og sådan virkelig kunne være i det, også selvom jeg ikke er lige så aktiv og deltagende som jeg plejer. Og så elsker jeg, at min mand har de bredde skuldre på og glædeligt, eller i hvert fald uden kommentarer, trækker det tunge læs (altså ikke mig, men børn, opvask, og den slags) herhjemme. At han som i morges, står op med børnene, og når jeg vågner en time senere, uden at spørge eller sige noget, laver en kande kaffe klar til mig, lader mig ligge under dynen, pakker børnenes sammen, og tager dem på tur i nogle timer, så jeg kan kigge op i loftet og samle energi.
Selvom det er en lille ting, som jeg ved han slet ikke tænker over, for han er bare sådan, så elsker jeg ham ekstra for det. Elsker at jeg ikke skal bede ham om det, at han ikke bliver irriteret over den inaktive hval, og at hans overskud i den grad opvejer for mit underskud. Så kan det godt være at han smider mine kopper væk, rejser meget og er lidt rigeligt spontan, men for fanden hvor er det ligegyldigt i forhold til det andet

Vi er lige kommet hjem fra besøg hos mine forældre, og jeg sidder i mørket midt på gulvet i børneværelset. Jeg har læst og sunget, og kan høre at Otto sover tungt allerede, mens at Uma pludrer lidt med sine bamser. Normalt ville jeg bare gå ud og lade hende falde i søvn selv, men i dag har jeg lyst til at blive siddende, for at runde en virkelig rar søndag af. En utrolig søndagsagtig søndag, med mange timer i nattøj, kagebagning, tøjvask, regnvejr, gåtur, aftensmad hos mine forældre og om lidt, lidt mere vasketøj. Vi er allesammen i venteposition og Otto sagde for eksempel inden han faldt i søvn, at jeg føder i nat. Det tror jeg nu ikke. Men det er jo ikke til at vide …

Nu stoppede Uma med at snakke og det lyder som om at hun også har overgivet sig til søvnen, så jeg vil kravle ud i lyset. Ud til mit vasketøj, til mine nybagte cookies og min bredskuldrede mand. Stilhed før storm.


God søndag til alle jer.

8 replies
  1. Mette
    Mette says:

    Du er og bliver bare min yndlingsblogger! Tak for dig! Pøj pøj med det forestående projekt. Altså vasketøj og cookies… Og fødsel. Jeg glæder mig til at se endnu et dejligt sneglebarn:-)

    Svar
  2. Sophie
    Sophie says:

    Tak for dejlig søndagsstemning! Må dine cookies smage himmelsk og må du få en fantastisk nattesøvn i nat ( og alle nætter frem til fødslen, hvis din Otto ikke skulle få ret)

    Kærligst
    Sophie

    Svar
  3. Anne
    Anne says:

    Tak for et dejligt indlæg, som jeg bliver helt varm af at læse. Pludselig husker jeg, tiden lige før det sker.. fornemmelsen af at nyde at vente. Krydret med alle de der fødselstanker.
    får pludseligt meget lyst til cookies!

    Svar
  4. Emilie
    Emilie says:

    I er sgu seje, begge to.
    Jeg har i nogle dage taget mig selv i at være spændt på/holde øje med om du har født 👶🏼 Kæmpe held og lykke med det (når det sker).
    Jeg glæder mig til at se den nye snegl i samlingen.

    Svar
  5. Lulu
    Lulu says:

    Hvor er det dog et hyggeligt indlæg 😊 tak for, at vi får lov til at få små glimt af jeres hverdag, I skønne skønne snegle ❤️

    Svar
  6. Thea
    Thea says:

    Min ældste søn er på alder med Otto og fik en lillesøster sidste år i januar- han vågnede ti minutter før min første ve tidligt om morgenen og sagde ‘mor, gør dig klar, lillesøster kommer i dag’. Fire timer efter vade hun født. Nogle gange har de bare en særlig føling med tingene de der følsomme 7-årige. ligesom hunde haha:) så måske i dag, hvem ved:)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *