Pregcille Status 39+4

img_2728Bare lige en hurtig status herfra. Ingen baby endnu. Som sagt satser jeg på at gå over termin  -som er på søndag. Så stilheden her i butikken skyldes udelukkende, at jeg ikke har haft noget på hjerte, udover graviditet, som I vist ude på den anden side (også) snart er lidt trætte af. Det er jeg i hvert fald snart. Altså, jaja, hun kommer når hun kommer, som efterhånden er alles, inklusiv min egen, standardsætning når det kommer til snak om den fødsel der lurer lige rundt om hjørnet. Og. Ser man bort fra de mange (!) snydeveer, som dagligt holder både mig selv og min omgangskreds på dupperne (undskyld!), så går det godt. Jeg er sgu ret god til at være gravid i de her dage. Får slappet godt af, fylder depoterne, altså mine, med Snackpots fra Knorr, mælkesnitter og marcipanæg, jeg får set, eller lavet aftaler med gode folk, og aflyst nogle af dem igen, enten på grund af dramatisk ‘jeg føder om lidt, nej-ikke alligevel-livmoder’, eller træthed, samt alt det andet på min lille liste den anden aften. Men derudover er der ikke det store at berette, hvorfor at jeg som sagt også er lidt stille på diverse kanaler. Stilhed før storm I ved nok.
Om lidt kommer Rachel og optager podcast sammen med mig, så jeg vil springe i bad og tage noget andet tøj på, end det ellers flotte bløde sæt på ovenstående billede, som ellers er det jeg sporter lige nu.
God torsdag til jer.

img_2700

Mens vi venter ….

  • Spiser jeg virkelig mange pærer … Og Croissanter. Og påskeæg.
  • Ser jeg ‘You’re the worst’ på Netflix. Den er god!
  • Hører jeg Anderson Paaks ‘Malibu’ album på repeat .
  • Læser jeg fødselsberetninger på nettet (link gerne til jeres favoritter. Jeg æder dem råt)
  • Rydder jeg op. Meget mere end jeg plejer.
  • Har jeg virkelig mange snydeveer, der gør naller, så jeg bader en hel del, i ufattelig varmt vand. Otto udbrød i går da han gik i bad efter mig ‘Altså! Er du ude på at koge mig, eller hvad?!’
  • Netshopper jeg. Helt klart for meget.
  • Danser jeg. Mest når jeg er alene.
  • Prøver jeg at holde fri, og holde fingrene fra min mailbakke så meget som muligt. Det er jeg dårlig til.
  • Kigger jeg på lamper til vores nye hjem. Vi ejer ingen loftslamper pt og får brug for nogle ret store af slagsen, da der er absurd højt til loftet det nye sted.
  • Sorterer jeg videoklip fra vores bryllup, som skal blive til en ægte bryllupsvideo.
  • Bander jeg af min graviditetsapp, der hver dag spørger om jeg har ‘given birth yet’ … NO! Og hold lige kæft.
  • …. Glæder jeg mig bare sådan helt overdrevet (!) til at møde hende, der bor under mit maveskind. – Og til at sove på ryggen uden at blive dårlig, og til at kunne drikke rødvin.

img_2684

 

Det eftertænksomme E

screen-shot-2017-03-07-at-09-26-07

Den nyeste episode af voksen ABC ramte iTunes i går, og selvom jeg havde sådan en fornemmelse af ikke at være helt ligeså skarp som jeg gerne ville, så er det en af de episoder jeg har tænkt mest over efterfølgende, da jeg faktisk synes at vi rammer ind i nogle gode snakke, som tog lidt røven på os begge to. Nok særligt det der med, at vi allesammen ligegyldigt hvor udadvendte og cool vi virker, kan føle os helt alene og akavede. Ensomhed er sgu en sær ting, men (åbenbart) en del af det der med at blive voksen, eller at være menneske om ikke andet. Jeg håber I har lyst til endnu engang at lytte med.

I denne uge skal vi optage F, som jeg glæder mig helt vildt til, da jeg selv synes at der gemmer sig nogle rigtig gode ord, som jeg personligt har en masse at sige om.

Apropos F, som snildt kunne stå for Fødsel (selvom jeg er nået ‘Hun bliver derinde for evigt’-stadiet), kommer der muligvis til at være en pause på en uge eller to, alt afhængigt af hvor meget vi når at optage forud. Eller måske laver Rachel en Bonus-episode uden mig. Vi får se …

I kan lytte til og abonnere på podcasten HER, læse mere om hvad pokker det er for noget HER, høre da vi var i P1 og tale om den HER og så er vi (naturligvis) både på Instagram (@voksenabc) og Facebook. Vi har i øvrigt listet os op på små 100.000 downloads efter bare en måned og jeg ved godt at jeg bliver ved med at sige det, men følelsen bliver ikke mindre: Det er simpelthen så pissehamrende overvældende, og jeg er så stolt. TAK!

screen-shot-2017-03-07-at-09-28-14

Shopping til baby

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Jeg er totalt ovre graviditetstøj, og skal også lige tage en slapper med at købe (og kigge på) alt det jeg alligevel ikke kan passe før om mange måneder. Til gengæld er jeg blevet bedre til at kigge efter babytøj, noget som jeg ellers har udsat en del. Men ikke mere. Lige nu har jeg blandt andet alt det her på min virtuelle to-buy liste:

baby

1.Virkelig fint sæt, som de godt nok kalder noget med ‘Boy’ (kære firmaer, lad være med det), men altså … Trøje 119,- HER – Bukser 119,- HER

2.Jeg bliver så glad, når jeg finde sampak bodies, der ikke nødvendigvis har elefanter og bamser over det hele, og så har jeg en ting for sort/hvid striber til alle aldre. Denne tre-pak koster 99,- HER

3.Pastelfarvet slangeskindsprint? Oh yes! 180,- HER

4.Jeg kender slet ikke det her mærke, ‘Gardner & The Gang’, men jeg har på fornemmelsen at vi bliver gode venner. Flamingo body 249,- HER

5.Mega fine farver og print, nedsat til 135,- HER

6.Perfekt forårs-barnevognsdragt til 260,- HER

7.Disney på den ikke helt så pussenussede måde. Jeg er fan. Body 120,- HER

8.Det er som om at jeg drages til fjerkræ … Er i hvert fald ret meget oppe og kører over denne hane-printede heldragt. 400,- HER

9.’Vi har masser babysengetøj!’ … Nej, for det er der nogen, der har solgt. Så nu køber jeg nok noget af det her … Leopard! Måske lidt kikset til voksne, men SEJT til baby. 340,- HER
Luftballoner bliver jeg aldrig træt af. Overvejede faktisk på et tidspunkt en luftballon-tatovering. Tror jeg starter med babysengetøj … 390,- HER

 

 

 

 

SØNDAG: Heldig, tyk og i venteposition

img_2650

Jeg er kronisk træt i de her dage. Fysisk og mentalt. Med de 25 ekstra kilo jeg slæber rundt på, syv dage til termin og en forestående fødsel hængende over hovedet, eller i mit bækken i hvert fald, er der ikke så meget at sige til det.

Jeg har netop i dag sat den sidste omgang babytøj til vask og kan dermed sætte sidste kryds på to-do listen. Så nu kan hun faktisk bare komme an. Babyen.
Hun har været ualmindeligt stille derinde de sidste to dage, så jeg tænker at hun også er ved at være træt af sin et-værelses, eller måske bare er så stor nu, at der ikke er plads til de store akrobatiske udfoldelser som hun ellers indtil videre har dyrket i døgndrift.
Dog orker jeg ikke at lægge mere i de små tegn på fødsel, som jeg oplever konstant. Hun er her om max tre uger og det er mere end fint.
Jeg nyder lige nu at kunne være sammen med min familie i de her dage, hvor vi ingen store planer har, og sådan virkelig kunne være i det, også selvom jeg ikke er lige så aktiv og deltagende som jeg plejer. Og så elsker jeg, at min mand har de bredde skuldre på og glædeligt, eller i hvert fald uden kommentarer, trækker det tunge læs (altså ikke mig, men børn, opvask, og den slags) herhjemme. At han som i morges, står op med børnene, og når jeg vågner en time senere, uden at spørge eller sige noget, laver en kande kaffe klar til mig, lader mig ligge under dynen, pakker børnenes sammen, og tager dem på tur i nogle timer, så jeg kan kigge op i loftet og samle energi.
Selvom det er en lille ting, som jeg ved han slet ikke tænker over, for han er bare sådan, så elsker jeg ham ekstra for det. Elsker at jeg ikke skal bede ham om det, at han ikke bliver irriteret over den inaktive hval, og at hans overskud i den grad opvejer for mit underskud. Så kan det godt være at han smider mine kopper væk, rejser meget og er lidt rigeligt spontan, men for fanden hvor er det ligegyldigt i forhold til det andet

Vi er lige kommet hjem fra besøg hos mine forældre, og jeg sidder i mørket midt på gulvet i børneværelset. Jeg har læst og sunget, og kan høre at Otto sover tungt allerede, mens at Uma pludrer lidt med sine bamser. Normalt ville jeg bare gå ud og lade hende falde i søvn selv, men i dag har jeg lyst til at blive siddende, for at runde en virkelig rar søndag af. En utrolig søndagsagtig søndag, med mange timer i nattøj, kagebagning, tøjvask, regnvejr, gåtur, aftensmad hos mine forældre og om lidt, lidt mere vasketøj. Vi er allesammen i venteposition og Otto sagde for eksempel inden han faldt i søvn, at jeg føder i nat. Det tror jeg nu ikke. Men det er jo ikke til at vide …

Nu stoppede Uma med at snakke og det lyder som om at hun også har overgivet sig til søvnen, så jeg vil kravle ud i lyset. Ud til mit vasketøj, til mine nybagte cookies og min bredskuldrede mand. Stilhed før storm.


God søndag til alle jer.

Hjemmefødsel pt. 3: Beslutningen

 

img_2598

Som jeg allerede har luftet herinde er beslutningen truffet. Jeg vil gerne føde hjemme … indsæt selv alle emojis i verden, for det er på alle måder en vild ting for mig, der sætter gang i hele følelsesregistreret. På den ene side er jeg totalt afklaret og lykkeramt over det, og på den anden helt i panik og hvad fanden laver jeg-ramt.

Dog føles det virkelig fedt og rigtigt at have taget beslutningen, og jeg har nu, et par uger efter, efterhånden vænnet mig til det. Både at det er det jeg skal (forhåbentlig) og at man (jeg) sagtens kan føde i min stue.

Særligt min mand, der ellers tidligere ikke forstod at hjemmefødsler overhovedet var tilladt, er positivt indstillet og har både læst op på det hele, og haft nogle gode snakke med både mig og andre om det. Og engageret som han er, spørger han ofte ind til mine forventninger, forestillinger og senest om jeg er begyndt at tænke på hvilken fødestilling jeg foretrækker (igen, indsæt selv passende emoji).
Det er egentlig ret atypisk ham, da han er ret ‘vi tager det som det kommer’-agtig anlagt, så jeg sætter kæmpe pris på det og kan mærke at det har givet mig en hel del ro, at han omfavner projektet på den måde.

Og hvad er mine forventninger så?
Så godt som ikke eksisterende. Jeg håber på ro, på en god oplevelse, på at min krop og mit hoved kan samarbejde, på en hurtig, men overskuelig fødsel, og en rar jordemoder.
Det tror jeg er realistisk.

Reaktioner:
De fleste er meget positive og nysgerrige, andre er høfligt accepterende, men tydeligt uforstående, og få er decideret negative og synes vi er vanvittige.

Jeg forstår alle tre reaktioner. Jeg har trods alt haft samme mind-set som reaktion 2 indtil for få måneder siden.

Selv er jeg ret afklaret nu, og glæder mig, selvom jeg vist lyder meget praktisk omkring det, når jeg fortæller om det. I hvert fald fornemmede jeg at min jordemoder lige synes, at jeg skulle huske at glæde mig lidt og ikke kun tænke praktik. Hvilket jeg slet heller ikke gør, men som sagt nok udstråler lidt, fordi jeg inderst inde måske synes det er lidt noget langhåret halløj det der hjemmefødsel og gerne vil være realistisk omkring projektet.

Jeg kan virkelig mærke at en kæmpe del af mine bekymringer er blevet elimineret efter beslutningen er taget. Det ikke at skulle stresse over transporten til hospitalet for eksempel. Kææææft, hvor har jeg tænkt mange tanker omkring det og været helt dårlig over minderne om køreturen med veer sidst. Både den i bilen og den på briksen.

Foruden det praktiske i ikke at skulle stresse over transport, at være i mine egne omgivelser, hvor jeg ikke skal ekskorteres på toilettet eller bede om et glas vand, at kunne blive hjemme under hele forløbet, og ikke mindst at kunne liste ind i vores egen seng efterfølgende, så er jeg virkelig også begyndt at se alt det langhårede fine i sådan et forløb også, og det giver mere og mere mening som tiden går. Særligt når man læser op på sådan noget som oxytocin og tryghed.

Jeg tror i hvert fald snart jeg er der, hvor jeg kan sige (og mene) at jeg glæder mig, oprigtigt.

Læs mere om mine overvejelser her og her 

Drømmekagemester? Ikke uden lidt hjælp.

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF DAN CAKE

img_2414

Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen; Jeg er fan af købekager. Jeg elsker også hjemmebag, bevares. Men fabriksfremstillet skærekage har altså mit kagehjerte i sin hule hånd, og når jeg om et øjeblik kommer til at være vært for en hulens masse barselsbesøg, sætter jeg ekstra stor pris på Dan Cakes Premiumvarianter, som jeg før har skrevet om. Længe har Dan Cakes chokoladekage været en af mine foretrukne, og selvom jeg også selv bager en ret mean chokoladekage, er jeg ikke bleg for at smide Dan Cakes version på bordet, når der kommer gæster. Gerne i følgeskab af en klat flødeskum og lidt bær. Eller hold nu fast: Saltkaramel og vaniljeis.

img_2420

Jeg har giftet mig med en mand, der elsker drømmekage til  gengæld og hvis der er noget jeg er dårlig til, så er det at bage drømmekage. Desværre. Så da jeg fik tilbudt denne kampagne for Dan Cake og i briefet kunne se, at de netop havde lanceret en drømmekage til deres sortiment, gav det sig selv. Både mand og søn var ikke til at skyde igennem da vi fik den ind ad døren, og da jeg spurgte den yngste af de to mandfolk, hvordan vi skulle servere den, hvis den lige skulle have lidt ekstra lækkert på siden, faldt svaret ret hurtigt; Mere af det gode på toppen! Javel.

img_2419

Jeg besluttede derfor i går, på en ganske almindelig torsdag eftermiddag, at give mig i kast med sådan en omgang kokostopping til at servere on the side til kagen, så de kære drømmekagedrenge kunne give den gas.
Men ak! Jeg fik atter bevist at jeg absolut ikke mestrer drømmekage på nogen som helst måde, og brændte hele molevitten på. Heldigvis tilgav drengene mig og spise alligevel kagen som den var, og selvom jeg forsøgte at gøre det godt med lidt vaniljeyoghurt og blåbær på siden, var det primært kagen, der hev point ind. Så vores kagetorsdag endte med at blive en succes, med mætte kagedrenge og en tung duft af brændt kokos i hele huset … Men altså, ideen er hermed givet videre, hvis der er andre kokostopping-fans på linjen.

Opskriften på sådan en topping er rimelig simpel og skulle ikke være til at lave fejl i, ved mindre man altså er mig, åbenbart:
100 gram smør
150 gram kokosmel
200 gram brun farin
1/2 dl væske (mælk, vand, mandelmælk, hvad du foretrækker)
Det hele skal i en gryde og smeltes sammen, og tages af varmen lige inden det koger.
Server det ved siden af eller ovenpå kagen.

Følg Dan Cake og få inspiration til flere muligheder med premiumkagerne på facebook HER

Snydt, igen

Der er lang tid til D. 12. når…

Hver eneste dag, eller rettere nat, føles som starten på en fødsel. Seriøst. Veer hver eneste fucking aften/nat, af dem der føles ægte nok. Nogle nætter i timevis, andre bare lidt sporadisk her og der.

Jeg har intet imod at gå til terminsdagen, eller over, for mentalt kunne jeg faktisk godt bruge et par uger mere til at blive ordenligt klar, hvis jeg altså ikke konstant gik og følte at min krop var på vej i fødsel. Det forstyrrer sgu.

Uanset hvad ved jeg jo godt at jeg føder indenfor en meget overskuelig fremtid, så egentlig er det noget pjat at være i konstant beredskab, eller i hvert fald at lade sig gå på af det. Om jeg føder i morgen eller om 20 dage er jo i princippet underordnet. Siger min fornuft. Men.
Alt andet i mig er ved at gå til af ømhed, overanalysering af alt min krop gør, samt irritation over ‘den drilske tre’er’- kommentarer, og jeg fornemmer langsomt både selvironi og tålmodighed fordufte … ucharmerende.
Nå. Baby kommer når den er klar. Og det er fint.

!! Hvis min krop så bare gad styre sig lidt i mellemtiden. Tak.
…. ovenstående skrev jeg i nat. Da en række snydeveer atter holdte mig vågen. I dag er de væk (som sædvanligt) og humøret er også ret fint. Sådan er det meget for tiden. At jeg det ene øjeblik bare gerne vil have det overstået, til det næste overhovedet ikke vil føde, til at som lige nu forholde mig nogenlunde passivt, og ikke tænke så meget over hverken min krop, fødsel eller andet i den boldgade.

Jeg har sådan lidt en ide om at jeg føder D. 17. Fem dage efter termin. Om der er noget om det, eller om jeg underbevidst bare er ved at forberede mig på at jeg endnu engang går over de 40 uger, ved jeg ikke.
Men jeg ved, at lige så meget som jeg frygter at føde tredje gang, lige så meget er jeg begyndt at se frem til det her… og det venter jeg ærlig talt gerne på.

img_2248

Skål! For endnu et nyt kapitel

 

Vi skålede i lyserød lemonade herhjemme i fredags. Det kom på Snapchat; Og som mange af jer rigtig nok gættede, var det for at fejre, at vi simpelthen har fået en ny lejlighed.

I dag satte vi underskrifterne og til maj rykker vi ind.

Det er næsten kommet ud af det blå, i hvert fald i den forstand, at jeg oprigtigt var stoppet med at lede og håbe. Og så, bedst som at jeg havde kastet håndklædet i ringen, accepteret og omfavnet at vores rammer skulle forblive her i vores dejlige, men efterhånden lidt trange sneglehus på Vesterbro, dumpede en lejlighed, fra en af de utallige boligselskaber jeg havde skrevet os op til, ned i skødet på os.

Jeg tog ud og så den, uden min mand, men med meget lave (og alligevel alt for høje) forventninger i sidste uge, og blev ret forelsket. Egentlig er den på ingen måde det jeg troede vi søgte, og på den anden side er den lige præcis alt vi søger. Jeg blev med andre ord totalt skudt i alt ved den og begyndte igen at mærke ønsket om at flytte komme snigende, men jeg forudså også, at der ville være tale om en ulykkelig og kortvarig forelskelse, præcis som de mange andre gange vi har været tæt på at finde noget andet. Og så var der bare rigtig mange, som var forbi og se den, og vi var da også blevet forberedt på, at der ville opstå en venteliste, og at vi umiddelbart ikke stod særlig højt på den. Jeg satte derfor som så mange gange før straks mine forhåbninger helt ned, og begyndte at finde alle de ting som var galt med den (det var ikke nemt).

Efter nogle hurtige overvejelser og en lang snak med min mand (der jo ikke endnu ikke havde set den, men vist godt kunne mærke på mig, at der var tale om noget helt særligt), skrev jeg dog alligevel med rystende hænder til administrationen samme aften, at vi selvfølgelig var interesserede.

Næste dag blev jeg ringet op af ejendomsselskabet, og efter en snak om nogle særlige punkter i kontrakten, samt lidt andet formalia, lød spørgsmålet i den anden ende: ‘Kan I overtage 1. Maj?’

Det kan vi. Og det gør vi.

Fredag sagde vi ja. Tirsdag så min mand lejligheden for første gang og han er om muligt mere vild med den end mig, i dag satte vi underskrifterne og til maj starter vi et nyt kapitel i København K. Et med gulvvarme, flere kvadratmeter, højt til loftet og tættere på Ottos skole.

img_2443

Det er sørgmodigt at skulle forlade vores dejlige Vesterbrohule, der har sat kulissen for de sidste ti år af vores liv. Ærgerligt at skulle give afkald på altan, gård, minder, skævhed og murstensvægge. Det er det virkelig.
Men vi er klar. Vi er mere end klar.

Om to måneder bliver dette udsigten fra mit soveværelse … Jeg glæder mig.

img_2258

OBS! Tak for alle henvendelserne, jeg forstår godt interessen, men vores nuværende lejlighed ER allerede afsat.

SHOPPING: Min seneste bestilling …

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Ok. Der gik ikke længe fra jeg havde udgivet sidste barselsuniform-indlæg til jeg havde trykket ‘bestil’ på en hel del af sagerne. Plus lidt ekstra. Det ankom for et par dage siden, og selvom jeg i skrivende stund kun kan passe to af de ting, der var i pakken, er jeg fuldt ud tilfreds. For snart kommer foråret, og snart kommer baby, og dermed også min talje, og så ser jeg faktisk frem til at have noget nyt i skabet at tage på …

Jeg endte blandt andet med:

img_2323

Den sorte denimskjorte, som jeg utroligt nok faktisk kan være i, selvom jeg var optimistisk og snuppede en Small.

img_2221

Den lidt for korte undertrøje tog jeg i både grå og sort, begge i str 8, og jeg glæder mig til at kunne have dem på uden at maven falder ud.

screen-shot-2017-03-01-at-15-14-48

Denne kan jeg fint være i, omend den er lidt kort på grund af maven, men det er ikke noget en nederdel under ikke kan klare. Jeg tror også jeg kimmer til at bruge den en hel del når maven er væk, da den er både behagelig, sej og nem at style med både sneaks og hæle. Kjole 450,- HER

screen-shot-2017-03-01-at-15-19-36

Jeg har på et tidspunkt sagt at jeg aldrig ville komme i et par culottes-bukser. Den påstånd er indtil videre sand… Men jeg er begyndt at holde af looket, og har store forhåbninger om slanke ankler engang i nær fremtid, hvor denne plisserede version til 200 kroner i så fald skal på.

screen-shot-2017-03-01-at-15-08-52

Vest-agtig top, som jeg forestiller mig er god til det meste: Jeans, nederdel, shorts. Og over kjoler og t-shirts, det hele. Den er i hvert fald pæn og koster kun 300,- HER