170317 blev dagen

img_3230

Som I nok har enten opdaget eller gættet, tog i går noget af en drejning, og ventetiden stoppede ret brat, på den bedst tænkelige måde.

Jeg glæder mig til at fortælle om det hele. Men for nu bliver det bare en lille hilsen og et billede.
Mød Loulou, 3740 gram, født i vores stue D. 17. Marts 2017 klokken 19:21.

img_3147

 

En følelsesmæssig rodebutik

40+5, så langt var jeg henne da jeg fødte Uma (selvom jeg havde givet op få timer inden), og så langt er jeg henne i dag. Om det bliver i dag, eller i morgen, eller om en uge, har jeg droppet at gætte på, og har tværtimod besluttet mig for fra nu af at geare helt ned. Noget jeg har haft i sinde længe nu, men som jeg hele tiden afbryder, fordi jeg liiiige skal alt muligt … Jeg kommer til at lave alverdens aftaler, både af de hyggelige, de praktiske og de mere arbejdsrelaterede, og jeg har på fornemmelsen at det er med til at min krop ikke tror, at den skal føde lige nu. Måske er det naivt at tænke sådan, men selv hvis det ikke passer, har jeg brug for at smide benene op og lave ingenting. Nu. Så det bruger jeg min fredag på. Det og så at få styr på mine tanker og følelser omkring min forestående fødsel.
Jeg er nemlig stadigvæk nervøs, og tager mig selv i ind i mellem at tænke, at jeg slet ikke har lyst til at føde alligevel. Jeg kommer til at gå for meget op i de ting, der måske ikke bliver som jeg forventer. At det måske sker om natten, og kommer til at gå stærkt, sådan at børnene ikke når at blive hentet, at jeg slet ikke alligevel har lyst til at være herhjemme når det går løs, at jeg måske ikke har kemi med den jordemoder, der kommer, at jeg måske går over de 42 uger og dermed skal føde på hospital (jeg er med på at man selv bestemmer, men jeg er opsat på at følge anbefalingerne, hvis jeg når dertil) og så videre. Resten af tiden glæder jeg mig, får sommerfugle i maven, er utålmodig og kan slet ikke vente. Jeg er med andre ord lidt af en rodebutik, følelsesmæssigt, lige nu. Naturligt, forventeligt, men også virkelig irriterende. Og jeg VED at når fødslen er overstået og vi har den lille sprællepige hos os, betyder både tidspunkt, sted og måden hun kommer ingenting. Jeg ved det godt. Skal bare lige føle det også, sådan helt rigtigt.

img_3052

Plus tre, snydekopper og Fredagsfølger

img_3067

Her går det godt. Jeg er stadigvæk gravid, skulle nogen være i tvivl. Det vidner både min kropsform, mit humør og min vanvittige lyst til alt med sød chilisovs om.
Det er kun tre dage efter termin, så egentlig er det jo slet ikke så slemt. Meeeeen. MEN! I dag har jeg kunne mærke at min lunte begynder at blive lidt kortere og at min tålmodighed er ved at være opbrugt, eller i hvert fald at følelsen af ikke at vide, hvornår der sker noget, den begynder at hænge mig ud af halsen. Irrationelt som det er, for jeg VED jo godt at der ikke er længe til.
Det skal også lige siges, at den kære baby har lagt sig så dybt i mit bækken, at jeg næsten ikke kan gå oprejst, hvilket tærer lidt ekstra på tålmodigheden og den gode ja-hat.
På den positive side betyder al ventetiden, at der er tid til alt det jeg har udsat, samt praktiske gøremål, som at bestille flyttekasser, få styr på detaljerne til lejlighedsovertagelse, indkøbe de sidste fødselssnacks* (kommer hele tiden til at spise dem vi har), rydde op i børnenes legetøj, vaske tøj og den slags. Bloggen bliver lidt forsømt, ligesom at snapchat også bliver det, og så tager jeg faktisk heller ikke min telefon, eller svarer på sms’er, hvilket egentlig er ret usympatisk, men jeg har bare lige brug for at være vrissen og distræt her i mine sidste dage som babyhylster, tror jeg. Men i morgen vil jeg dog alligevel prøve at komme ud og få indåndet lidt forår, ligesom at der er et G, der skal optages til næste uges Podcast afsnit. G for GRAVID og GAL, måske.

*Fødselssnacks er bare et andet ord for kiks, frugt og slik, som jeg tænker at have klar til jordemoderen, min mand og mor, samt mig selv, når det går løs.

I øvrigt, Umas skoldkopper. Ikke skoldkopper alligevel. Ej, men det er simpelthen så åndssvagt, men omvendt ret heldigt. Hun havde i to-tre dage op til flere skoldkopper, eller det der lignede, fordelt flere steder på kroppen, og der kom flere til. Alt passede. Lige indtil at de forsvandt over natten. Væk var de i morges. Hvad det så var, finder vi nok aldrig ud af, men det vigtige er selvfølgelig også at hun er på toppen igen og ganske knopfri.

En sidste ting jeg lige skal huske at dele med jer, inden jeg tøffer i seng og ser et par afsnit af noget reality, mens jeg beklager mig over forsinket baby og ømt bækken til min stakkels mand, er at jeg for en gangs skyld har husket at både gemme sidste uges Fredagsfølger og uploadet den, til dem af jer, der synes det er sjovt – Den findes nederst i indlægget her. Og igen, til de af jer der har spurgt, føder jeg på en fredag (der er to tilbage at gøre det i, kan man sige) snapper jeg det selvfølgelig ikke, selvom det kunne være pænt underholdende (og en lillebitte smule grænseoverskridende for alle ikke mindst).

Nu godnat <3

I øvrigt #MensViVenter

– Har jeg nogle virkelig gode hårdage for tiden. Det slutter nok ret meget med fødsel, baby og amning. Så jeg forsøger at nyde det lidt ekstra.

– Er mine ansigtsdage til gengæld knap så gode.

– Må jeg nok indrømme at jeg bliver lidt forpustet af at tænke på alt det der skal ske de næste måneder. I særdeleshed det med den der baby lige om lidt (altså som i nu nærmest) og flytning om seks uger.

– Begynder jeg måske, at synes det er lidt mærkeligt at skulle fra Vesterbro. Lidt.

– Er det nok meget godt at de chokoladeovertrukne Oreos ikke er i fast sortiment på det danske marked … Jeg tror ærlig talt ikke, at jeg ville kunne kontrollere det.

– Har Uma vist fået skoldkopper, så det er ret fint, hvis baby lader vente på sig nogle dage endnu. Eller en uge.

– Er jeg nået et stadie i min graviditet, hvor mit undertøj består af bløde amme-bh’er og min mands underbukser. Så måske baby alligevel godt snart må komme UD (for netunderbukser og bind i blestørrelse er jo klart bedre , nåhnej)

– skal jeg lade være med at kalde voksne mænds undertøj for underbukser. Boksershorts er virkelig bare heller ikke er pænt ord. … Måske jeg bare skulle lade være med at tale om det. Punktum.

– Er jeg igen ovenpå efter den grumme omgangssyge i weekenden, hvilket jeg har fejret ved at spise min egen vægt i kartoffelsalat og muslibarer.

– Råbtespurgte min bonussøn fra badet den anden dag om ‘hvorfor pokker vi havde vores te til at stå ude på badeværelset?!’ … Han havde fundet en pakke bind.

– Var jeg til jordemoder i dag. Igen. Jeg håber så
meget det var min sidste gang derude. Ikke at jeg ikke sætter pris på tilbuddet, og at det ikke er rart lige at sikre at alt er i orden. Amager er bare langt væk, når man vralter og har tre et halvt kilo barn i bækkenet.

– Har jeg endnu ikke smagt den der nye salt karamel brownie Ben & Jerrys … For den er jo udsolgt alle steder! ?!?!?!

– Er jeg i dag 40+2, og bør dermed have en baby i armene inden for de næste 12 dage. T O L V. Det er jo ingen tid (sagde ingen højgravide nogensinde) …

img_2929

Fremragende F …

screen-shot-2017-03-13-at-20-47-57

Det er mandag og der er nyt afsnit af Rachels og min podcast ‘Voksen ABC’ … Vi er nået til F og hold nu fast, hvor er der mange fede F-ord derude. Vi havde udvalgt en masse, men der kom en del væltende til os midt under optagelserne og vi fik virkelig dækket en hel del emner på relativt kort tid. Og jeg har efterfølgende tænkt mange tanker omkring mange af de ting vi taler om, og der kommer derfor med garanti et par indlæg her på adressen over den næste tid, der omhandler nogle af dem. For eksempel det med forventninger og forestillinger, som jeg i den grad har en hel del af i mit liv og mine tanker, og så har jeg lidt mere og sige om det der med forældreskab, fædre og familie.
Men indtil videre, håber jeg at I vil give afsnittet et lyt. Hent det i iTunes HER eller lyt til det online HER.

I kan lytte til og abonnere på podcasten HER, læse mere om hvad pokker det er for noget HER, høre da vi var i P1 og tale om den HER og så er vi (naturligvis) både på Instagram (@voksenabc) og Facebook.

screen-shot-2017-03-13-at-20-49-01

 

 

Plus 1

… Ok, det kunne godt være en slags clickbait, den overskrift der. Beklager. Det betyder ikke plus noget der minder om en baby, men bare plus en dag over termin.
Utroligt nok er jeg ualmindeligt rolig omkring det, jeg mindes ellers at dagene efter sådan en terminsdato er uudholdelige, og jeg haaaader normalt når folk kommer for sent til noget som helst, men faktisk passer det mig fint, hvis jeg lige får et par dage til at komme ordentligt over weekendens lidt voldsomme sygdom og dertilhørende træthed. Desuden har min mand et job i morgen, som jeg nødigt vil holde ham hjemme fra. SÅ fra på onsdag begynder utålmodigheden nok igen … Men det vil frøkenen i min mave nu nok skide højt og flot på, sådan er det jo så fedt med det der graviditet, termin og fødsel.

I dag afleverede jeg Otto i skole, inden et møde i byen, og nu sidder jeg og fylder hovedet med vafler og appelsinjuice og kaffe på en cafe, i mit eget selskab. Det er det første rigtige mad (vafler er mad, der er frugt på!) jeg indtager siden fredag, og det føles virkelig rart. Kan nærmest mærke hvordan min krop begynder at virke igen og det er SÅ tiltrængt.

… Nu er der bare tilbage at vente lidt mere. Men det er jeg også ret god til.

img_2932

 

SHOPPING: Dims og dulleri

SPONSORERET: INDEHOLDER REKLAMELINKS/AFFILIATE

Det hænger muligvis sammen med, at jeg meget snart skal føde (i dag i følge planen, men sådan er terminsdatoer så åndssvage), men jeg har i hvert fald lige for første gang længe lagt en ordre hos ASOS, der slet ikke indeholder tøj. Som i overhovedet. Til gengæld har jeg både bestilt en lystavle af dem som jeg ellers er gået bevidst udenom, men som Otto spurgte om vi ikke nok kunne få, og en ansigtsmaske med snegleslim (!) … Ja. Der er lidt af hvert. Se bare:

nips

1.Som sagt er jeg gået lidt udenom de her, som ellers efterhånden er i de flestes hjem. Men Otto havde set en hos en ven, og spurgte om vi ikke skulle have en, og nu faldt jeg over denne mini-version, som jeg må indrømme er ret fin. Så nu får vi også en … Den koster 145,- HER

2.En selvbruner man tager på i badet?!?! Det bliver jeg simpelthen nødt til at prøve. 140,- HER

3.En lille lyserød kalender… Why not? Det er endnu ikke lykkes mig at finde den helt rette alligevel. Måske er det denne. Den ser i hvert fald virkelig fin ud. 100,- HER

4.Jeg har længe tænkt over om jeg skulle anskaffe mig et par solbriller med runde glas. Det skulle jeg så. Dem her til 120,- HER

5.Notesbog med Mumi, til Uma til 60,- HER

6.Snegleslim (!) skulle være det nye indenfor hudpleje. Jeg skrev en artikel om selvsamme for nogle år siden, men har endnu ikke fået prøvet det af. Nu skal det være. Lægger mildt ud med en maske til 35 kroner HER

7.Jeg har en ting for tallerkener, fade og smykkeholdere, gerne af den lidt fjollede slags … Og denne kaktus-sag kommer til at passe så fint til mit skorpionfad, der pt holder på mine smykker. 75,- HER

 

 

120317

img_2828

Dagen jeg har talt ned til er her. 12. Marts. Terminsdagen. Selvom den jo egentlig ikke betyder andet end at jeg har været gravid i 40 uger. Eller 38, eller hvordan det nu er. Så er det sådan et sært sted at nå til. Man glæder sig til den, men ved også godt, at den med stor sandsynlighed intet har at sige, sådan fødselsmæssigt.  Det er tredje gang jeg prøver det. At have termin. Første gang i august 2009 fejrede jeg den i selskab med Rachel og Nanna. Otto blev født to dage senere. Sidste gang, i april 2015, fejrede min mand og jeg den med solskin og morgenmad på altanen. Uma blev født fem dage senere.

I dag er jeg noget underdrejet efter gårsdagens heftige sygdom. Jeg gik dog alligevel til bageren i morges, sammen med Uma. Og jeg fik da også klemt en halv rosinbolle og lidt saftevand ned, inden jeg igen lagde mig på sofaen i fosterstilling, med kvalme og øm krop.

Her ligger jeg endnu. Uma og min mand er i bad, Otto og Leo spiller kort, og stemningen i det lille hjem er ret søndagsagtig. Jeg håber at kunne sove lidt sammen med Uma i eftermiddag, mens de store drenge er til hver deres klassefødselsdag.

Egentlig ville jeg have inviteret nogle mennesker på aftensmad og vin i aften, sådan som en slags markering/fejring, meeeen med mit energiniveau og rystende korpus, bliver det nok nærmere noget med havregrød og Ribena i selskab med mand og børn. Så fejrer vi en anden dag.

Dagen før dagen

img_2822

Skål!

På denne smukke forårsdag, dagen inden min termin, har jeg ikke forladt sengen, eller det har jeg jo, faktisk hvad der føles som hundredvis af gange, men i et vaklende tempo, og kun for at kravle tilbage under dynen igen, rystende, øm, kvalmeramt og ind imellem grædende (opkast gør mig mere sølle end noget andet). Følelsen kan bedst beskrives som en blanding af alkoholforgiftning og overtræning, hvilket ironisk nok er to af de ting, jeg i hvert fald ikke kan fejle, taget min relativt højgravide tilstand i betragtning. Med andre ord; Ingen fødsel endnu, bare en hel del opkast, mavepine og muskelkramper

Nu er det mørkt. Min mand og børnene er på vej hjem, efter at have været på tur hele dagen (Thank god! Og min mand, mest bare tak til ham).
Jeg ligger i sengen endnu. Afkræftet, tør i munden og rystende, dog nogenlunde klar og frisk i hovedet og med en følelse af at den værste kvalme er overstået. Jeg har netop drukket et halvt glas hyldeblomstsaft, der endnu ikke har forladt min krop, hvilket indtil videre er dagens eneste og første egentlige lyspunkt, og jeg krydser fingre for at det er overstået nu. At jeg kan drikke lidt mere om lidt og forhåbentlig sove resten af sygdommen væk. Mad venter jeg lige med til i morgen, og priser mig i den forbindelse for første gang lykkelig for de mange ekstra kilo, der har sat sig på min krop de sidste måneder, for jeg tænker at baby så i det mindste har lidt at tage fra og ikke savner sit daglige smørbagte fix.

Og så håber jeg, at min familie ikke er blevet smittet. For fanden da.

Selvom det ikke er meget, der er sket her fra under dynerne bag det nedrullede gardin på 2. Sal, har jeg dog taget følgende til mig;

At jeg helt sikkert ikke spiser speltflakes igen lige foreløbigt, men det var måske også lidt et sidespor alligevel.

At man skal holde sig fra Snapchat og andre sociale medier når kvalmen raser – Folk er nemlig helt tossede med at vise deres mad frem.

At have (pluk)veer og kaste op på samme tid er både muligt og vanvittigt smertefuldt.

At jeg har verdens bedste mand.

At Google siger at omgangssyge sagtens kan betyde fødsel om lidt. At kroppen gør sig klar ved at selvudtømme (ad). Jeg er nu ret sikker på, at jeg bare har fået noget klamt med hjem fra vuggestuen eller sfo’en. Har i hvert fald ingen kræfter tilbage til at føde lige nu, og de to andre gange har min krop mere været sådan ‘… Her er en ve, her er ti mere på samme tid, kom så føder vi!’

At jeg nok bare skal holde mig fra Google, Minmave.dk, netdoktor og hestenettet når jeg er syg.

At mine mavemuskler faktisk virker endnu, men bare sidder et meget underligt sted.

Nu godnat

img_2821

Nødvendigt når gravid pt 2

INDLÆGGET INDEHOLDER REKLAMELINKS/AFFILIATE
img_1992

 

Jeg bliver tit spurgt til råds omkring hvad der er uundværligt når man er gravid. Det er selvfølgelig vidt forskelligt fra person til person, men jeg deler gerne ud af mine egne musthaves. Det gjorde jeg allerede da det var Uma, der boede under mit maveskind. Jeg er fortsat enig i alle punkterne, som du kan læse HER.
Men har lige et par tilføjelser:

screen-shot-2017-03-10-at-09-13-23

Den famøse hindbærblad the som man kan drikke i den sidste måned af sin graviditet for at styrke livmoderen. Man kan gå efter den hardcore 100% hindbærblad version, som kan købes i Matas og diverse helsekost-butikker eller HER, eller man kan gå efter denne fra Clipper, der kun indeholder 50% Hindbærblade, men som til gengæld smager ret meget bedre, særligt med lidt honning i. Jeg er mest til sidstnævnte. Og laver altid to kopper af gangen og smider den ene på køl til senere, for den smager faktisk næsten bedre kold, synes jeg. Jeg drikker 2-4 kopper om dagen.

screen-shot-2017-03-10-at-09-28-39

Sneaks, sneaks, sneaks … Mine fødder vil helst i noget blødt og bouncy for tiden. Jeg sniger dem stadigvæk i en læderstøvle og lidt hæl ind i mellem, men de har det bedst i et par sneakers. Jeg har nogle forskellige, men der er ingen tvivl om at dem, der fungerer allerbedst for mig er Nike Huarache modellerne. Jeg er på mit andet par pt, og drømmer lidt om dem her i Bordeaux.

screen-shot-2017-03-10-at-09-42-07

Gode strømpebukser. Hvad der dur for mig, dur muligvis ikke for dig. Jeg kender flere, der sværger til H&Ms mama strømpebukser, som på mig sidder helt af helvedes til efter få minutter. Så det er noget med at prøve sig frem. Men jeg har opdaget, at der er to mærker som fungerer perfekt for en for mig, der har lange ben, en bred mås og en smal talje. Det er dem fra Mamalicious HER og så dem fra Queen mum HER. Jeg har fire par af førstnævnte og to af sidstnævnte, hvilket er ret passende for en, der går i kjole fire-fem dage om ugen.

screen-shot-2017-03-10-at-09-51-44

Jeg bliver ret dårlig i løbet af dagen, hvis jeg ikke drikker virkelig meget vand. Jeg har derfor altid en flaske med som jeg kan genfylde, hvilket jeg gør tre-fem gange hver dag. Min er denne halvliters i BPA-fri plast fra Eva solo (Sponsoreret), som er både pæn og praktisk.

Af andre ting som jeg sjældent forlader huset uden kan nævnes: Tyggegummi (god til kvalme, som jeg stadigvæk ret nemt får), en snack af en art (et stykke frugt, en chokoladebar, en håndfuld nødder, en figenstang), syreneutraliserende tabletter, som jeg også nævner i det første indlæg…

Har jeg glemt noget? Hvad kan I ikke leve uden? Please do share!