I øvrigt #81

img_2359

  • Kalder Uma på Otto som det første om morgenen, og det lyder så åndssvagt sødt at jeg er ved at revne over det. Bortset fra når det sker inden klokken 6.
  • Har vi, apropos ovenstående, taget den ene side af Umas seng, så hun selv kan stå op (hun var begyndt at kravle opover tremmerne) og jeg synes pludselig hun er enormt stor.
  • Er der begyndt at køre en del Doctor Mcstuffins (det hedder det sgu) herhjemme, og mit syge perverterede sind er ved at eksplodere over hvor mange upassende referencer der er i det. ‘Åh nej, kuglen ryger hele tiden ud. Bare rolig, jeg vil gøre alt for at få dillen til at tygge… eller sluge, eller guffe’ Eller hvad med: Jeg skal nok fylde alle dine huller ud’… Det er sgu værre end Bamses billedbog, der ellers heller ikke er nærig med dem.
  • Har vi fået fortalt de fleste af vores naboer, at jeg vi satser på, at jeg føder hjemme. Bare så de er forberedt på lidt voldsomme lyde. Det er dog ikke alle vi har fået sagt det til, men af en eller anden grund finder jeg det enormt mærkeligt at hænge en seddel op. Omvendt er det næsten synd ikke at advare.
  • Har jeg en ret stor nyhed, som jeg glæder mig til at fortælle jer, senere i dag.
  • Skal (!) I se ’52 dage som hjemløs’ på DR, hvis I ikke allerede er gået i gang. Toke er en af mine gamle venner, som jeg i mine sene teenageår har drukket utallige øl med. I 52 dage forlader han kone og barn for at leve som hjemløs i Kbh med et kamera i tasken.
  • Kommer der til at være en række barselsvikarer på bloggen over de næste par måneder, og jeg glæder mig helt vildt til at præsentere jer for dem. (Dermed ikke sagt at jeg ikke også er her. Det er jeg!)
  • Har jeg konstant lyst til ris med stærk spinat/karrysovs, men allermest sent om aftenen … Fedt, når man lider af halsbrand fra helvede.
  • Kan jeg, lige meget hvor hårdt jeg prøver, ikke udtale ordet ‘korrespondance’. I hvert fald ikke når jeg skal bruge det i en sætning, hvilket jeg ret ofte skal.
  • Græd jeg i Irma i går. Uden grund. Hormonel much?!
  • Savner jeg min kæbelinje og mine kindben… alt går lissom ud i et pt.

 

18 replies
  1. Louise
    Louise says:

    Jeg elsker sådan nogle indlæg! Hvor er det sødt at Uma kalder på Otto om morgenen ❤

    Noget helt andet:
    Jeg syntes at mindes at du havde en stor barnevogn til Otto – hvordan kan det være at du skiftede til en mindre kombivogn da i fik Uma? Og er du glad for din Stokke barnevogn? – kan Uma sove middagslur i den? – og hvordan fungerer den i forhold til vuggestuen, når hun skal have middagslur i hverdagen (må hun bruge den i vuggestuen)?

    Kærlig hilsen Louise – som pt. står i barnevognshelvede, og skal som førstegangsfødende vælge hvilken vogn vi vil smide en formue efter, uden at have nogen anelse om hvad vi går ind til 😛

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Til bykørsel fungerer den mindre vogn væsentligt bedre, synes vi. Jeg er rigtig glad for Stokke 👌🏽👌🏽👌🏽 Som hun fint kan sove lur i.
      Hun bruger den dog ikke i vuggestuen, det tror jeg ikke man gør? Har jeg i hvert fald aldrig hørt om. I Umas vuggestue har de selv vogne/krybber til de små, mens de store (+2 år) sover på madrasser indenfor.

      Svar
      • Tine
        Tine says:

        Til info 🙂
        I provinsen (Odense) skal man ofte selv have vogn med i private vuggestuer og den kommunale dagpleje.
        Vi har købt en billig ekstra barnevogn og har den stående fast i dagplejen. Men det er ikke alle steder, den må blive stående i weekenden.

        Svar
      • Lisa
        Lisa says:

        Man kan godt have sin egen vogn med, hvis man vil. Men de har altid en vogn til et barn. Men vi havde selv vogn med i starten og Voksipose.

        Svar
  2. Birgitte
    Birgitte says:

    Jeg er så glad for at du nævner det med bamse og doc mcstuffins! Jeg kan virkelig heller ikke se nogle af delene!

    Svar
  3. Kristine
    Kristine says:

    Vi ser også tit doctor mcstuffins herhjemme. Jeg er ret pjattet med hendes diagnoser, og jeg har simpelthen taget mig selv i, at være blevet ærgerlig over at have misset lige præcis det tidspunkt i et afsnit. 😅😅

    Svar
  4. Helle
    Helle says:

    Elsker dine “I øvrigt” indlæg 😀 jeg har dog tit spekuleret på, hvordan du udformer dem.. er det observationer som du skriver ned løbende og samler til et indlæg når du har nok, eller kommer det bare til dig når du skriver indlægget? 😀

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Jeg skriver tanker ned konstant, så der er for det meste rigeligt at tage af i mine noter, men der kommer også ofte flere punkter til, mens jeg skriver indlæggene – jeg tror snildt jeg kunne udgive ét om dagen 🙈

      Svar
  5. Anne
    Anne says:

    En i min opgang, hængte en seddel op i sidste uge. (Jeg snapper den lige, næste gang jeg går ned – til inspiration). Dog står der, at hun er gået ind i terminen…og det går hun så ud fra, at vi andre ved hvornår er? Altså. Det er en uge siden. Hvor lang ER sådan en termin? Det må du love mig at du skriver! Eller som minimum giver et interval 😉

    Svar
    • M
      M says:

      Jeg springer lige indover og besvare dit spørgsmål. 🙂 Fra 38. uge til fødslen. Det kan være op til en måneds tid.

      Svar
  6. Line
    Line says:

    Åh ja, ris med karrysovs (og helst også med rosiner til) er også noget af det jeg craver mest fir tiden 😌

    Svar
  7. Christine
    Christine says:

    Jeg skrev et opslag i opgangens Facebookgruppe, da jeg gjorde klar til hjemmefødsel i sommers. Krydret med lidt humor og kærlighed fik den en masse virtuelle high-fives.

    Svar
  8. Tine
    Tine says:

    Jeg vil VIRKELIG anbefale dig at snakke med lægen om at få enten lansoprazol eller pantoprazol mod halsbrand. Det reddede mig fra at blive sindssyg i slutningen af min graviditet

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *