Mor til tre; Overskud, solskin og efterfødselshumør

Sponsoreret: Indeholder affiliatelinks
screen-shot-2017-03-26-at-21-30-38

Solbriller 120,- HER – Jeans (graviditetsjeans) 330,- HER – Frakke HER – Sko Nike 729,- HER – Vikle Ergobaby 649,- HER

På min niende dag som mor til tre, tog vi turen over til mine forældre, med de ældste af børnene – både egen avl, samt min bonus, i ladcyklen, som min mand kørte, og så nyeste skud på stammen i  en vikle på mig, der gik i raskt tempo ved siden af børnekareten. Det er vores første tur sådan rigtigt ude, for indtil videre har jeg kun været i gården,i Umas vuggestue, i supermarkedet og i Engby (babybutik lige rundt om hjørnet).
Men i dag tog vi hele vejen over til mine forældre… Som godt nok kun bor en lille kilometer væk, men altså …
Det går godt i vores efterhånden ret store familie, alle har taget virkelig godt imod det nye medlem og vi begynder så småt at vænne os til at hun er her, og jeg begynder at føle mig mere og mere som mig selv.
Vejret i dag har sat godt skub i endorfinerne, der sammen med en masse følelser fortsat pumper igennem min krop, men jeg begynder at kunne mærke, hvordan at det hele så småt begynder at stabilisere sig. Det er fedt. Jeg tror min mand er enig. For selvom det er minimalt denne gang, i forhold til anden og i særdeleshed første gang, med humørsvingninger og gråd, så har det bestemt været til stede.

Jeg får ellers, både fra mange af jer, samt folk vi omgås, meget ros for mit overskud, men ærlig talt tror jeg mest bare det bunder i, at jeg er enormt rolig denne gang. Jeg hviler tusind gange mere i rollen som mor, og selvom det er noget af en omvæltning at have en baby i huset (igen) og det fysisk og psykisk trækker tænder ud, så føles det hele knap så overvældende. Nåhja, og så er Loulou jo stadigvæk i den der nyfødt-trance, hvor hun mest bare sover, spiser, knirker, fylder bleer, ser nuttet ud og sover lidt mere. OG så er det ingen hemmelighed at jeg har en mand, der i den grad aflaster, og både tager sig af de store børn og sørger for at der er mad i køleskabet og i vores maver. Det hjælper en hel del på det der overskud.

Meget apropos, tager selvsamme mand på job i udlandet om små to uger, i fire-fem dage, og jeg håber håber håber, at det der overskud jeg får så meget ros for at have, holder stik og giver mig superkræfter i de dage. For jeg skal være helt ærlig at sige, at tanken lige nu om at være alene med tre børn, hvoraf to af dem bruger ble og gerne vågner om natten, og den sidste skal transporteres til og fra Østerbro hver dag, godt kan give mig lidt sved på panden og lyst til et meget stort glas rødvin. Men altså … Hvor der er vilje er der vej, og ellers er der heldigvis stærk kaffe.

13 replies
  1. Louise S
    Louise S says:

    Wauw, du er altså lidt af en superhelt. Jeg sidder her med min første baby i maven og koldsved over, hvordan fan man egentlig er menneske, når sådan en kommer ud (om to måneder – gisp!). Men du giver mig håb for, at det sagtens kan lade sig gøre – og ovenikøbet blive ved med at være et ret cool et af slagsen. Med hensyn til dine upcoming dage alene med børnene: er det ikke muligt at køre en mor og/eller en sød veninde i stilling med nogle ekstra hjælper-hænder i de dage? Det fortjener du da i den grad!

    Svar
  2. Tina // Provinsmor
    Tina // Provinsmor says:

    Jeg blev selv mor for tredje gang for ca. 7 måneder siden, og jeg vil til enhver tid holde på, at barn nummer 3 har været det nemmeste barn at få. Vera gled nærmest bare ind i familien på trods af, at der kun er 21 måneder mellem de to små. Jeg havde det fuldstændig lige som dig – mere afslappet omkring det hele og stort set ingen humørsvingninger. Selvfølgelig er det indimellem en udfordring, at vi kun er 1-2 voksne om 3 børn, vi mangler ligesom nogle arme 😉 Men jeg føler mig ikke mere slidt og presset end da vi ‘kun’ havde 2 børn. Så jeg krydser fingre for og tror på, at dit overskud nok skal holde ved 😊 Og endnu engang tillykke med hende! Nyd det – selvom man ikke tror, det er muligt, så går tiden endnu hurtigere tredje gang!

    Svar
  3. Mette
    Mette says:

    ÅÅhh hold kæft hvor ser du smuk ud!! Og stråler ud over alle grænser! <3<3<3<3 Sender dig alt den bedste energi herfra.

    Svar
  4. Katrine
    Katrine says:

    KÆMPE TIL LYKKE med Loulou – fantastisk at hun er her :-). For 3 1/2 år siden (eller nærmere snart FIRE år), da jeg havde nyfødte tvillinger og en stor een på 3 år, var den allerbedste hjælp, når jeg var alene med dem over dage, at bedstevenindernes forældre hentede og bragte min store datter til børnehave. Det gav mig så meget hjælp det der med at jeg ikke skulle stresse ud af døren til et bestemt tidspunkt morgen og eftermiddag – når mindst een enten sov eller var sulten :-). Vi fik også hjælp af vores skønne babysitter, bare til den”lille” opgave. Måske kan noget lignende hjælpe dig! Held og lykke med din nu endnu større og skønne familie <3. Kh Katrine

    Svar
  5. Gry
    Gry says:

    Jeg har tre børn! Nu 2-5 og 7 Min mand rejser altid væk i et par uger i marts (arbejde) Jeg har én ting at sige til dig: Du føler dig SÅ sej, når du jonglerer dine tre unger afsted ud i offentligheden og opdager at du har STYR på det! Måske sejler det lidt derhjemme, men ungerne får mad, og du får energi af at klare ærterne plus at du får så meget street credit ude i virkeligheden, når du kommer dér med en bæresele, en klapvogn og en i hånden! Det er hårdt at være alene, men det er fandme også fedt at opdage at man kan meget mere end man anede!!!

    Svar
    • Gry
      Gry says:

      Altså… jeg mener ikke at I først får mad, når I går ud… jeg tror bare jeg prøver at sige, at succeskriteriet ikke nødvendigvis er højere end man gør det til!

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *