Hjemmefødsel pt. 3: Beslutningen

 

img_2598

Som jeg allerede har luftet herinde er beslutningen truffet. Jeg vil gerne føde hjemme … indsæt selv alle emojis i verden, for det er på alle måder en vild ting for mig, der sætter gang i hele følelsesregistreret. På den ene side er jeg totalt afklaret og lykkeramt over det, og på den anden helt i panik og hvad fanden laver jeg-ramt.

Dog føles det virkelig fedt og rigtigt at have taget beslutningen, og jeg har nu, et par uger efter, efterhånden vænnet mig til det. Både at det er det jeg skal (forhåbentlig) og at man (jeg) sagtens kan føde i min stue.

Særligt min mand, der ellers tidligere ikke forstod at hjemmefødsler overhovedet var tilladt, er positivt indstillet og har både læst op på det hele, og haft nogle gode snakke med både mig og andre om det. Og engageret som han er, spørger han ofte ind til mine forventninger, forestillinger og senest om jeg er begyndt at tænke på hvilken fødestilling jeg foretrækker (igen, indsæt selv passende emoji).
Det er egentlig ret atypisk ham, da han er ret ‘vi tager det som det kommer’-agtig anlagt, så jeg sætter kæmpe pris på det og kan mærke at det har givet mig en hel del ro, at han omfavner projektet på den måde.

Og hvad er mine forventninger så?
Så godt som ikke eksisterende. Jeg håber på ro, på en god oplevelse, på at min krop og mit hoved kan samarbejde, på en hurtig, men overskuelig fødsel, og en rar jordemoder.
Det tror jeg er realistisk.

Reaktioner:
De fleste er meget positive og nysgerrige, andre er høfligt accepterende, men tydeligt uforstående, og få er decideret negative og synes vi er vanvittige.

Jeg forstår alle tre reaktioner. Jeg har trods alt haft samme mind-set som reaktion 2 indtil for få måneder siden.

Selv er jeg ret afklaret nu, og glæder mig, selvom jeg vist lyder meget praktisk omkring det, når jeg fortæller om det. I hvert fald fornemmede jeg at min jordemoder lige synes, at jeg skulle huske at glæde mig lidt og ikke kun tænke praktik. Hvilket jeg slet heller ikke gør, men som sagt nok udstråler lidt, fordi jeg inderst inde måske synes det er lidt noget langhåret halløj det der hjemmefødsel og gerne vil være realistisk omkring projektet.

Jeg kan virkelig mærke at en kæmpe del af mine bekymringer er blevet elimineret efter beslutningen er taget. Det ikke at skulle stresse over transporten til hospitalet for eksempel. Kææææft, hvor har jeg tænkt mange tanker omkring det og været helt dårlig over minderne om køreturen med veer sidst. Både den i bilen og den på briksen.

Foruden det praktiske i ikke at skulle stresse over transport, at være i mine egne omgivelser, hvor jeg ikke skal ekskorteres på toilettet eller bede om et glas vand, at kunne blive hjemme under hele forløbet, og ikke mindst at kunne liste ind i vores egen seng efterfølgende, så er jeg virkelig også begyndt at se alt det langhårede fine i sådan et forløb også, og det giver mere og mere mening som tiden går. Særligt når man læser op på sådan noget som oxytocin og tryghed.

Jeg tror i hvert fald snart jeg er der, hvor jeg kan sige (og mene) at jeg glæder mig, oprigtigt.

Læs mere om mine overvejelser her og her 

25 replies
  1. Sofie
    Sofie says:

    Mega sejt! Jeg er selv 21 og slet ikke i nærheden af børn, men jeg er totalt på hjemmefødsel til den tid. Det skal nok gå godt! Selvfølgelig kan man føde hjemme hos sig selv. Held og lykke <3

    Svar
  2. Wencke
    Wencke says:

    Mon du vil skrive lidt om dine overvejelser ift om Otto, Uma og evt Leo skal være hjemme eller ej mens du føder? Jeg har selv en pige på 1 år og tænker i samme retning som dig om en evt hjemmefødsel når nr 2 engang er på vej, men er total i vildrede om hvor storesøster skal være 🙂

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      De skal ikke være hjemme. Det ville jeg ikke kunne slappe af i. Så min søster og/eller stedfar henter dem når det går løs 🙂

      Svar
  3. Trine
    Trine says:

    Sejt Cecilie! Min 3. Fødsel var også en hjemmefødsel og Gud hvor ville jeg have ønsket de andre to også var blevet født hjemme! Det er så afslappende (hvis man kan sige det om fødsler). Kommentarerne har her været mange og tror folk opfatter det ret hippie agtigt 😜Men glæd dig! Jeg puster noget ordentlig ve støv i retningen mod Kbh 😉

    Svar
  4. Rutsje
    Rutsje says:

    Stort tillykke med beslutningen! Husker selv hvor vildt det var, altså at tage beslutningen 🙂 Rigtig god fødsel til dig 🙂

    Svar
  5. Fie
    Fie says:

    Tillykke med beslutningen om at føde hjemme! Med vores ældste datter var planen også en hjemmefødsel, men grundet vandafgang og veer, der ikke helt samarbejdede, blev vi overflyttet til hospitalet. Men jeg havde stadig ikke været oplevelsen foruden, da man i Region Sjællands Hjemmefødselsordning lærer sine to jordemødre at kende, og alle konsultationer med undtagelse af scanninger foregår hjemme. Så nu er vi på den igen, jeg har termin med lillesøster om fem uger, og denne gang satser vi på at fødslen lykkes herhjemme i stuen – oven i købet med en kendt jordemoder. Det er altså ret fantastisk. Jeg håber for jer, at I får lige den hjemmefødsel, I drømmer om!

    Svar
  6. Christina
    Christina says:

    Glææææd dig – det er skønt at være hjemme og ikke skulle ud af døren med veer…
    Sender god fødekarma til jer 😊

    Svar
  7. Mette
    Mette says:

    Spændende!! Jeg glæder mig til at læse om din oplevelse. Skal selv føde til maj og overvejer også meget en hjemmefødsel og meget af de samme grunde som dig ☺ Håber du får en dejlig, rolig oplevelse.
    Vil du føde i kar eller hvordan? Jeg har det lidt uoverskueligt i forhold til kar og vand i hele stuen..

    Svar
  8. Mie
    Mie says:

    Sej beslutning :)! Er sikker på det bliver en fed oplevelse.
    Hvor skal børnene være imens, feks hvis det nu er midt nat? :)! Vågner de mon ikke hvis mor skriger i stuen ;-)!

    Svar
  9. Stine
    Stine says:

    Ih, hvor er det spændende. Jeg glæder mig til at læse om det, når den tider kommer.
    Jeg overvejer det selv, når jeg forhåbentlig engang skal have et barn til. Ved første fødsel, var jeg dog ikke i tvivl om, at jeg skulle føde på hospitalet…

    Svar
  10. Nana
    Nana says:

    Fantastisk! Fødte også vores tredje barn herhjemme…og det var så rigtig en beslutning. Lynfødslen (30 min fra første ve til han var ude) betød dog at min mor som bor 5 min væk ikke nåede at komme. Jeg fødte om natten og de andre børn vågnede ikke, men tag lige snakken med dem om hvordan det forløber så de ikke får et chok hvis det pludselig går stærkt! Glæd jer 💕

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Vi har allerede talt med dem om det. I hvert fald de store. Og har også en plan B, hvis det går stærkt og sker om natten 🙂

      Svar
  11. Vina
    Vina says:

    jeg overvejer også en hjemmefødsel. jeg synes bare, at alt det “snask” (fx blod), som det medfører, er super klamt 😛 Hvordan har I tænkt jer at “rydde op” efter fødslen? 🙂

    Svar
      • Vina
        Vina says:

        Søde, søde Cecilie 🙂 tusind tak for svaret og tippet – nu fik jeg endnu mere “blod” på tanden 😉 Jeg skal helt klart have fat i bogen 🙂
        og held og lykke med fødslen – du er en af de sejeste bloggere, og jeg beundrer dig meget!

        Svar
    • Susan
      Susan says:

      Det er på ingen måder blodigt og snasket 😛 vi havde dækket sengen af med plastic under lagnet, gulvet havde også fået en gang plastic, og begge dele røg bare i en sæk som affald bagefter.
      Håndklæder og klude røg i en plastickasse, og der var en maskinfuld i vaskemaskinen. Så det var intet problem overhovedet 😄

      Kan genkende mange af dine følelser og tanker om det Cecilie. Min anden fødsel var en hjemmefødsel. Det tog kun to timer fra første ve. Havde en jordemoder, jordemoderstuderende, min mand og søster som fødselshjælper. Min mands søster kom og tog sig af vores store pige på 4,5, som også var med til at se lillesøster komme ud. Totalt hyggeligt og udramatisk 😄 Og som du selv skriver er det fantastisk at kunne gå ind i sin egen seng/sofa bagefter og have sit eget badeværelse og alle ens egne ting. Tillykke med beslutningen og held og lykke

      Svar
  12. Cecilie
    Cecilie says:

    Jaaa! Jeg fødte selv hjemme for 4 mdr siden – min første. Kan genkende alle dine tanker. Især det med hvor rigtigt det føles, når man er sikker. Det var en fantastisk oplevelse. Man kan jo ikke sige det ikke er frygteligt at føde, men det var så fedt. Jeg var ALDRIG nervøs eller bange undervejs. Kroppen er for vild.

    Svar
  13. Ingenkæremor.dk
    Ingenkæremor.dk says:

    Kære Cecilie
    Jeg ønskede en hjemmefødsel (barn nr. 2), men min mand turde ikke.
    Jeg fødte for 3 uger siden. Hjemme. På badeværelsesgulvet. Med min mand som jordemoder.
    Det tog 10 min. og på den måde fik jeg min vilje😂
    Selvfølgelig lidt hektisk og en smule dramatisk (især med en 4-årig i stuen), men det var en rigtig fin oplevelse.
    Jeg ønsker dig en fantastisk fødsel og glæder mig på jeres vegne over jeres fælles beslutning😉

    Svar
  14. Lou
    Lou says:

    Rigtig dejlig læsning, også lidt om din mands tanker. Jeg er gravid med nummer to, med termin til november, så der er noget tid til endnu dog. Men jeg overvejer også stærkt en hjemmefødsel . Havde en skøn oplevelse og fødsel på Hvidovre for to år siden, der var meget ro og god tid til os, så vi var rigtig heldige. Fra min første ve kom hjemme på Vesterbro, til jeg havde født gik der omkring 6 timer, så det gik stærkt, og alle de kloge siger at jeg godt kan regne med, det går endnu stærkere næste gang. Men at min kæreste pludselig ikke kunne finde vejen til hospitalet, selvom vi havde kørt vejen mange gange. At jeg stressede lidt over, at vi skulle afsted og hvornår. At jeg gerne ville nå et bad inden – og tørre hår naturligvis, at vores hundepassere var på ferie. At vi ikke kunne finde en parkeringsplads tæt på fødeafdelingen, og derfor måtte gå et godt stykke med pause hvert min. pga. veer, at jeg fik det dårligt af sygehuslugten og den gamle alkoholiker vi gik forbi. Og at jeg intet kunne overskue da vi kom ind på fødestuen, fordi det var så stort og koldt, så jeg opgav drømmen om fødsel i kar. Alle de ting kan jeg virkelig godt undvære til november. Hvorfor jeg også tænker hjemmefødsel. Du skulle så have set min kære mand i hovedet da jeg nævnte det. Haha – så er det pludselig godt, at der er lang tid til november, for det kræver vist noget seriøs overtalelse. Glæder mig til at læse om jeres forløb, evt. også nogle af dine mands tanker og ord omkring det, hvis I vil dele. Pøj pøj med det hele, og tak for skøn og ærlig blog 🙂

    Svar
  15. Sara
    Sara says:

    Første spørgsmål: Har du en søster?!

    Andet spørgsmål: Hvad gør man egentlig hvis der sker komplikationer undervejs hvor der er brug for læger? Går ikke ud fra at der er sådan en til stede? Eller hvordan? Håber det er ok jeg spørger! 🙂

    Svar
  16. Louise Bruunbech Jørgensen
    Louise Bruunbech Jørgensen says:

    Tillykke med beslutningen 🙂 Det skal nok blive en god oplevelse!
    Jeg har selv overvejet hjemmefødsel, og min søde kæreste kiggede helt forskrækket på mig da jeg nævnte det 😛 Men jeg tror at jeg er gået fra det igen, da det er vores første barn og jeg altså ikke aner hvordan jeg reagerer i en sådan situation – og da vi bor i lejlighed hvor her er utrolig lydt, så tror jeg ikke at jeg ville kunne falde til ro i en fødsel med tanke på at naboerne kan følge med fra første parket. Men jeg håber at når nr. 2 (forhåbentligt kommer, eller nr. 3), at vi så bor et andet sted hvor jeg vil føle mig mere tilpas i det.
    Held og lykke med din kommende fødsel 🙂

    Svar
  17. Trine
    Trine says:

    Hvor er det skønt du er kommet til den beslutning der er den rette for jer. Jeg fødte min yngste hjemme og folk vrænger stadig ansigt og spørger derefter om der ikke var blod over det hele 😉 Jeg fødte midt på køkkengulvet og jeg har aldrig set en eneste dråbe blod, fostervand eller andet efter der på mindre end et kvarter blev ryddet op af Jordemoder og min mand. Men jeg havde også alverdens fordomme og billeder i hovedet inden jeg satte mig ind i hjemmefødselsordningen.
    Glæder mig til at høre om din oplevelse efter en forhåbentlig god fødsel om kort tid 😊

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *