Hej marts

img_2284

Det er morgen og jeg drikker lunken hindbærblad te i min sofa, mens min mand laver morgenmad til børnene i køkkenet. Otto taler om judogreb og det røde bælte, Uma råber noget om en tiger. Det er hyggeligt.
Min mand skal til Jylland i dag, og selvom han er hjemme igen i aften, er jeg ekstra opmærksom på min krop, og tankerne galoperer.
Var det mere end en plukve jeg kunne mærke der?

Murrer det måske lidt ekstra i lænden i dag?

Hvor hurtigt kan man egentlig komme hjem fra Jylland?

Jeg overanalyserer. Det ved jeg. Men følelsen af at være i venteposition er for alvor sat ind. Og jeg tror, eller ved faktisk, at det har noget med kalenderen at gøre.
For den siger marts, allerede! Hvilket både betyder, at det er blevet forår – OG at det er måneden, hvor jeg bliver mor til tre (!) Det er sgu da syret. Mest det med de tre børn.

Jeg føler virkelig, at de første par måneder af 2017 har været ret begivenhedsrige, og jeg har ligesom gået og ventet på marts. Det er nu, og selvom både januar og februar har budt på meget, ved jeg at det kun bliver endnu vildere fra nu af. Meget skal ske og jeg håber at jeg kan nå at følge med.

Meget apropos, svarede jeg for ikke så længe siden på en række spørgsmål om moderskab, karriere, kærlighed og graviditet hos megaseje Cille V. I kan læse med HER.

God første forårsdag til jer.

3 replies
  1. Sanne
    Sanne says:

    Hej Sneglen. Jeg tænkte på, om du nogensinde har overvejet at skrive et indlæg om at tilgive sig selv for slemme ting, man har gjort i sit liv? Du har skrevet om at tilgive din mand og om at komme over mobning, men har du nogensinde gjort noget, der var næsten umuligt at tilgive dig selv for? Står selv i en grim situation, og jeg prøver at se fremad, men jeg kunne godt bruge nogle kloge ord i den retning. Held og lykke med kommende fødsel. Kh

    Svar
  2. Linea
    Linea says:

    Den der hindbærblad the? Hvad er det for noget? Og hvorfor hjælper det som gravid? Og hvor køber man det henne? 😊 Elsker at følge dig. Af hjertet tak!

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det gør din livmoder stærk og smidig, kort fortalt 😀
      Du kan købe det i helsebutikker og i enkelte Irmaer.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *