Dagen før dagen

img_2822

Skål!

På denne smukke forårsdag, dagen inden min termin, har jeg ikke forladt sengen, eller det har jeg jo, faktisk hvad der føles som hundredvis af gange, men i et vaklende tempo, og kun for at kravle tilbage under dynen igen, rystende, øm, kvalmeramt og ind imellem grædende (opkast gør mig mere sølle end noget andet). Følelsen kan bedst beskrives som en blanding af alkoholforgiftning og overtræning, hvilket ironisk nok er to af de ting, jeg i hvert fald ikke kan fejle, taget min relativt højgravide tilstand i betragtning. Med andre ord; Ingen fødsel endnu, bare en hel del opkast, mavepine og muskelkramper

Nu er det mørkt. Min mand og børnene er på vej hjem, efter at have været på tur hele dagen (Thank god! Og min mand, mest bare tak til ham).
Jeg ligger i sengen endnu. Afkræftet, tør i munden og rystende, dog nogenlunde klar og frisk i hovedet og med en følelse af at den værste kvalme er overstået. Jeg har netop drukket et halvt glas hyldeblomstsaft, der endnu ikke har forladt min krop, hvilket indtil videre er dagens eneste og første egentlige lyspunkt, og jeg krydser fingre for at det er overstået nu. At jeg kan drikke lidt mere om lidt og forhåbentlig sove resten af sygdommen væk. Mad venter jeg lige med til i morgen, og priser mig i den forbindelse for første gang lykkelig for de mange ekstra kilo, der har sat sig på min krop de sidste måneder, for jeg tænker at baby så i det mindste har lidt at tage fra og ikke savner sit daglige smørbagte fix.

Og så håber jeg, at min familie ikke er blevet smittet. For fanden da.

Selvom det ikke er meget, der er sket her fra under dynerne bag det nedrullede gardin på 2. Sal, har jeg dog taget følgende til mig;

At jeg helt sikkert ikke spiser speltflakes igen lige foreløbigt, men det var måske også lidt et sidespor alligevel.

At man skal holde sig fra Snapchat og andre sociale medier når kvalmen raser – Folk er nemlig helt tossede med at vise deres mad frem.

At have (pluk)veer og kaste op på samme tid er både muligt og vanvittigt smertefuldt.

At jeg har verdens bedste mand.

At Google siger at omgangssyge sagtens kan betyde fødsel om lidt. At kroppen gør sig klar ved at selvudtømme (ad). Jeg er nu ret sikker på, at jeg bare har fået noget klamt med hjem fra vuggestuen eller sfo’en. Har i hvert fald ingen kræfter tilbage til at føde lige nu, og de to andre gange har min krop mere været sådan ‘… Her er en ve, her er ti mere på samme tid, kom så føder vi!’

At jeg nok bare skal holde mig fra Google, Minmave.dk, netdoktor og hestenettet når jeg er syg.

At mine mavemuskler faktisk virker endnu, men bare sidder et meget underligt sted.

Nu godnat

img_2821

13 replies
  1. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Havde også sådan en omgang, da jeg var i tredje trimester. Er temmelig sølle og hyler og jamrer helt vildt, når jeg kaster op uden en baby i maven, men den omgang tog virkelig prisen, er du sunshine, altså! Og var ikke engang lige så højgravid, som du er. Føler med dig, og håber virkelig, du kommer helt på toppen igen energimæssigt inden Den Store Dag 😀

    Svar
  2. Marie
    Marie says:

    Åh nej nej nej, hvor jeg føler med dig. Jeg havde den værste omgangssyge på terminsdagen med mit barn nr. 2. Kan sådan genkende det, du skriver om plukveer og mavekramper i pinefuld kombi. Og at kaste op igen og igen med højgravid mave på … uudholdeligt. Jeg var så bange for at skulle gå i fødsel uden at have kræfter til det, at jeg ringede til fødegangen. En sød jordemoder forsikrede mig om, at kroppen i sådanne tilfælde gerne stiller alt i bero og venter til man er blevet rask og stærk igen. Jeg fødte først en uge efter, og alt gik fint. Mon ikke, du ligger inde med en lige så klog krop. Jeg ønsker dig i hvert fald god bedring og en fantastisk fødsel, når du når så langt.

    Svar
    • Michelle
      Michelle says:

      Ha – jeg fødte min søn under 1 døgn efter opkast og diarré og min kæreste fik det midt i mine veer. Og ja jeg valgte en epiduralblokade, da jeg ikke havde mange kræfter tilbage efter den nat jeg havde haft 🙈 Men det gik jo sørme rigtigt fint altsammen alligevel 😊

      Svar
  3. Mette
    Mette says:

    Åh nej, håber virkelig bare det er en hurtig omgang virus, så du kan nå at få lidt energi tilbage i kroppen, inden det går løs.
    Der er rigtig meget af det i vores vuggestue for tiden, så mon ikke det er meget plausibelt.
    Og mht veer og opkast, så er det virkelig en skrækkelig kombination. Jeg kastede op ved hver evig eneste f…ing ve indtil jeg adskillige timer senere endelig fik en epi. Var absolut ikke forberedt på at det kunne være en del af fødslen 😬
    God fødsel eller hvad man nu siger 😊

    Svar
  4. Sasha
    Sasha says:

    Rigtig rigtig meget god bedring!
    Og hvad sker der for at man bare ALTID havner på hestenet no matter the question. En undrer sig.

    Svar
  5. Joan
    Joan says:

    Åhh Sneglemor, om lidt laver du et lille mirakel😊 Smerten må du æde, det kan du jo…har du jo bevist! Bedste ønsker til dig og din fam. Tænk vi er så heldige at følge med! Tak for det😊 Tænk du kan få mor til 23 og 16 til at følge hverdag! Godt nok selv født hjemme i 1962 på vesterbro 😁 Så snart en lille der kan prale med …Lige der er jeg født! Vores lejlighed er dog saneret og revet ned, bor stadig i samme gade og begge mine drenge er herfra, dog født Hvidovre hosp. Men skønt med ny sneglbittelille 😍😻🍰

    Svar
  6. Katrine O.
    Katrine O. says:

    Åhhh din stakkel! Det er bare så mega strengt med sådan en omgang i højgravid tilstand. Prøvede det samme da jeg var gravid med den første. Det varede 5(!) dage og jeg var så bange for at gå i fødsel, for jeg var helt udmattet og sølle. Fødte heldigvis først to uger efter.
    Det eneste der er værre eller i hver fald føltes meget slemt var da jeg fik sådan en omgang under en uge efter en operation. Det gjorde SÅ ondt!
    Og ja hvad sker for hestenettet?! Man ender der altid no matter the question😂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *