Return of the … FREDAGSFØLGER + Bonus ABC
Det er lørdag, og den startede for mit og Umas vedkommende klokken 05:50. Jeg føler mig derfor lettere tømmermændsramt, hvilket desværre ikke skyldes alkohol, men bare en tidlig morgen ovenpå endnu en forstyrret nat, hvor min krop skiftevis enten kramper, gør naller eller skvulper over i halsbrand. Jeg er derimod i virkelig godt humør, og nyder i skrivende stund en varm kop kaffe, mens vintersolen brager ind af vores (i øvrigt reeet fedtede vinduer), altandøren står åben og jeg kan høre Uma og hendes brødre hvine nede fra gården, hvor deres megalækre far kælker med dem. Det er sgu egentlig ret idyllisk, særligt fordi at jeg har sat mig med ryggen til den vasketøjsbunke, der stadigvæk ikke har lagt sig selv sammen. Underligt.
Jeg ville lige hurtigt tjekke ind med jer, for at fortælle, at det som håbet er lykkes at overholde begge mine løfter fra i går, både om en Fredagsfølger, hvor lyden passer til billedet (se den nederst i indlægget), samt et udgivet Bonusafsnit af ‘Voksen ABC’, som I kan hente i iTunes HER (udenom iTunes? HER).
Resten af dagen er helt uden de store planer, foruden en lasagne, der skal laves, og så det der stædige vasketøj, der skal lægges sammen. Med andre ord en to-do liste, som jeg og min nu 36 uger gravide krop virkelig godt kan overskue. Speaking of graviditetsuger er det vist på tide med endnu en video, det er længe siden jeg har lavet sådan en. Det kunne være endnu et punkt til den overskuelige lørdagsliste (og selvfølgelig ikke bare en overspringshandling for at undgå vasketøj. Nej).
Jeg håber, at jeres lørdag er lige som I kunne tænke jer den.
Som lovet er her gårsdagens Fredagsfølger. God dag!
Hvilken sang er det du hører på vej til Andedammen?
Har lige spillet din video 1000 gange for at fange den 😂 Og det samme igår på snappen…
Den lyder virkeligt go!
I bussen eller på gaden?
Det er to forskellige numre nemlig 🙂
Så det er enten Jalen Santoy med ‘Foreplay’ eller Anderson Paak med ‘Am I wrong’.
Tjek evt min playliste ‘Sneglelopper’ på spotify. Det er den jeg lytter til for tiden nemlig 🙂
Ah okay, tak! Jeg sad og ledte efter et indlæg hvor du måske havde nævnt en playliste på Spotify 🙈
Den tjekker jeg lige ud!
Nu har jeg tænkt den samme tanke flere gange i forbindelse med dine indlæg: dine kopper kaffe ser altid meeeega lækre ud – hvad er det for en slags kaffe du brygger dig?! Filter/stempel/espresso eller noget andet??😊
🙂 Ind imellem laver jeg espresso på en Bialetti moccakande, men ved du hvad, 9 ud af 10 gange er det faktisk bare Neskaffe. Også denne gang. .
Det må være mælken der gør tricket. Jeg bruger Oatlys ‘iKaffe’ havremælk, der er mega cremet og får kaffen til at se ud som på billedet, og så er det absolut den bedste erstatning, hvis man vil undgå komælk, synes jeg i hvert fald.
Lige et tip til uro og kramper i benene: massagebold! Er selv 37 uger gravid og ligger både nat og dag og bliver enormt frustreret over benkramper… I aftes sad jeg og kørte hvert ben hen over en massagebold i 5-10 min, hvorefter jeg smed benene højt op et kvarters tid – og havde INGEN uro hele natten 😃
Det lyder smart. Men, hvad er en massagebold? Forestiller mig en af de der orange bolde med sådan nogle dutter på, er det sådan en?
Sådan en (90’er bold, orange, med dupper) brugte jeg… den er guldværd også til ens ømme læn 🙂
Lige præcis! Den sætter godt gang i blodomløbet ☺
Mht. krampe og uro i benene, så hjalp det mig med et ekstra tilskud magnesium, max en kop kaffe om dagen og rigeligt med væske. Har ikke haft krampe siden jeg var i uge 35 og er 40+4 i dag.
Hej:) lavede du egentlig en LA guide til børnefamilier? Kan ikke lige finde den, men vil så gerne have rejsetips, for jeg rejser derover om en måned med tre børn.
Åh, du prikker til min dårlige samvittighed nu. Jeg har en et år gammel kladde liggende, som jeg aldrig har fået skrevet færdig, trods en del forsøg… Så kikset altså. Måske jeg lige skal få det gjort, både for jeres og min egen skyld. Ja. Det må blive min mandagsopgave. Tak for sparket
Åh det ville blive taget imod med kyshånd.
Jubiiii, fredagsfølger til os der ikke er på snappen 😊 Tak for det.