En voksen ABC på lyd …

img_1544

Det er ikke første gang, at jeg nævner det her på domænet og det bliver heller ikke sidste. Min veninde Rachel fik sidste år en ide til en podcast, som hun luftede for mig og efterfølgende inviterede mig til at være en del af. Jeg takkede ja, og nu er det så sat i søen for alvor … Og for pokker, hvor har jeg glædet mig til at dele helt konkret, hvad det går ud på med jer, og ikke mindst resultatet, som simpelthen er tilgængeligt nu.

Konceptet er simpelt; En voksen ABC, hvor vi, to veninder i starten af trediverne taler om ord, der definerer vores voksenliv – Ét bogstav af gangen.

Allerførste afsnit, A, er nu klar og tilgængeligt på iTunes. Søg på ‘Voksen ABC’ for at finde det frem, eller hent det direkte HER. Det er et langt et, og det er ganske uredigeret, hvilket er en del af konceptet. I hvert fald den uredigerede del. Længden kommer nok til at variere fra gang til gang.

Der bliver grinet, vrøvlet, sikkert sagt ord og sætninger, der ingen mening giver, men også en masse der gør. Det er ægte og det er hyggeligt, forhåbentlig også for jer.

Smut ind og hent første afsnit, fyr det i ørene når du vasker op, går tur, kører i bus, eller hvornår det nu passer dig, og så håber vi, at I vil tage godt imod os og det. For der er, hvis alt går godt, altså 28 afsnit to go, næste allerede om en lille uges tid.

Følg os på Facebook HER

Abonner på podcasten HER

eller lyt HER, hvis man ikke bruger iTunes.

 

Navneføljeton #6 Ottos bud (runde 2)

Slutspurten er sat ind, navnet er så godt som besluttet, og inden jeg afslører de allersidste navne, kommer her anden runde af Ottos kreative påfund til sin lillesøster… se første omgang HER

Kanonkuglegris
Cykelstyr vampyr
Candy
Lydia
Numsehummer
Dina
Pikatchuni
Flotte rotte
Eva
Sneglcille
Snapchap
Nummer fire
Ronaldo
Judo
Helle frikadelle
Pålæg
Aviaya

…. Tak til Otto.

img_1245

 

Pregcille status 35+1

34 dage til termin, det er sgu tæt på – og i går troede jeg helt seriøst, at jeg muligvis var ved at gå i fødsel. Jeg havde småbidende veer hver 6. minut sharp og havde sådan en udefinerbar fornemmelse af, at det godt kunne være nu. Hen af dagen blev det hele mindre regelmæssigt, men styrken af de veer jeg fik blev skruet helt op. Jeg tog et langt bad og gik i seng med forventning om at vågne i løbet af natten, muligvis til en fødsel. Det skete, som I nok har regnet ud, ikke. Jeg vågnede i morges, tidligere end normalt, men helt udhvilet. Dog føler jeg, at jeg har fået tæv i maven, og jeg er så øm, at jeg knap nok kan bøje mig ned og tage sko på uden at holde vejret. Jeg skal til lægen og tjekkes for blærebetændelse om en lille time, hvor jeg håber at deres jordemoder er på arbejde i dag, så jeg måske lige kan få en snak med hende om, hvad fanden min krop har gang i. Alternativt må jeg tage den med Cana på kontoret senere.

Det kan siges meget kort; Jeg er træt, jeg er tyk og jeg er ved at være klar og det tror jeg også at hun er, babyen. Selvom hun ikke behøver at komme lige foreløbigt. Det må i hvert fald gerne lige blive marts måned.

img_1449

 

SHOPPING: Graviditetsuniformen #1

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Jeg har sagt det før. Jeg siger det igen: At klæde sig på når man er i tredje trimester, kan være noget af en udfordring. Ikke kun fysisk, det er et helt andet indlæg, for det kan føles som en decideret workout bare at få bukser på, for slet ikke at tale om strømper. Men det der især kan være svært, synes jeg, er at finde noget, der både er rart at have på, er pænt og som sidder ordentligt. Jeg kører derfor ret meget samme typer af sæt for tiden. Det gør det nemt at finde på noget at tage på om morgenen, og sparer mig for en hel del frustration. Nedenstående er en af de ‘uniformer’ man ser mig oftest i for tiden. Simpelt og sejt på samme tid (og død-behageligt, ikke mindst).

img_1524

Jakke i lyserødt blødt bomuld, 350,- HER

Sorte preggo-bukser 300,- HER

Sneaks (de er udsolgt i grå, men jeg har netop bestilt dem i sorte også) 1000,- HER

Grå langærmet T-shirt nedsat til 500,- HER (Billigere og andre mærker kan selvfølgelig det samme. Men T by Alexander Wang, Har bare i årevis været min foretrukne T-shift pusher. Jeg køber dem gerne når de er på udsalg, og bruger dem både som gravid og ikke-gravid. Min mand sværger i øvrigt også til samme mærke)

Halskæde fra Hvisk HER, pendant HER

Jeg varierer looket en del, men udgangspunktet er det samme. Behagelige bukser, eller jeans, blød t-shirt, sneaks eller ankelstøvler og en sej/pæn jakke over.

Hjemme, bare hjemme

Jeg sov ikke hele vejen hjem fra New York, eller det vil sige, jeg blundede vist en anelse midt i en overgearet film med Zac Efron. Husker i hvert fald ikke helt, hvad den sluttede med, eller at den sluttede. Måske der var nogen, der sang.
Resten af tiden lå jeg mest og kiggede op i loftet i det mørklagte fly, med sovende mennesker omkring mig.
Jeg er virkelig glad for at jeg tog afsted, og jeg fortryder det på ingen måde, og ville gøre det igen, men jeg skal være helt ærlig og sige, at jeg et par gange nåede at tænke om det alligevel havde været en lidt for stor mundfuld, og særligt i nat, da jeg på flyet begyndte at mærke de sidste par dages vandren rundt, søvn i en for blød hotelseng, og de mange timer i et flysæde, for alvor sætte sine spor. Alting gjorde ondt og jeg måtte fælde en lille tåre af udmattelse og ømhed inden lyset igen blev tændt i kabinen og morgenkaffen blev serveret.

Men nu er jeg er hjemme, heldigvis, det har jeg været siden middagstid, og jeg har tilbragt hele dagen iført blødt tøj, delvist på gulvet i børneværelset, og på vores sofa.
Det har været en kæmpe oplevelse at være afsted, og det er en sand fornøjelse at være hjemme igen, hvor jeg hører til. Hvor jeg kan flade ud på sofaen med mine unger, kysse på min mand og tænke tilbage på en virkelig fin tur i New York. Mit sidste lille eventyr inden endnu et af de helt store begynder.
img_1479

Der kommer meget mere om både New York, om det der med at rejse når man er ret meget gravid, og alt muligt andet, der har fyldt og fylder mit hoved, men lige nu skal jeg sove, hvile og nyde.

Ps. Uma har lært et nyt ord. MOR.

Når man ikke føler den

img_1409Jeg tror, nej jeg ved sgu, at alle mennesker har off dage. Selvfølgelig. Jeg vil dog vove at påstå, at det særligt er kvinder, og i særdeleshed gravide kvinder, der kender allerbedst til særligt én specifik off-dag. Den slags hvor kroppen føles tung og stor, endda større end den reelt er. Det eneste man selv ser er dobbelthagen, de bløde arme, det bredde hoftemål og de tykke kinder, man ikke har haft før. Sådan en dag havde jeg i går. Hvilket var rimelig dårligt timet, og ikke mindst lidt  krydret med dårlig samvittighed, fordi jeg skal jo ikke brokke mig, virkelig ikke, og da slet ikke når jeg står med min fede privilegerede røv på Manhattan og skal til at deltage i et kæmpe event. Men den var der, følelsen. Selvfølgelig skyldtes det også jetlag og træthed og overvældelse, men i det store hele, var det bare en af de dage, hvor det hele føltes lidt forkert og stort og akavet. Jeg tænkte at det selvfølgelig ville hjælpe at kaste mig i nogle pailletter og highlighter, men da jeg stod på hotellet i den lange smukke pailletsag, kunne jeg bare mærke at det ikke var en ‘fake it till you make it’ dag, guld og makeup kunne ikke redde det, og jeg priste mig lykkelig for min sidste øjebliks-beslutning om at smide  en lang sort kjole i kufferten lige inden jeg lukkede den hjemme på Vesterbro.
img_1411
Aftenen forløb så fint, de to afsnit af GIRLS sæson 6 vi fik lov til at se, vidner om at det stadigvæk er en af de bedste serier lavet ever, og det var virkelig sjovt at opleve et så stort arrangement, selvom vi var trætte og igen ret så overvældede. Men da premieren var slut og busserne til efterfesten begyndte at trille ind foran venuet, kiggede Cana og jeg på hinanden og ned på vores ømme fødder, og behøvede ikke engang at sige det højt, inden vi tog hinanden i armen og listede ud forbi busserne og direkte ind i en Taxa, der kørte os hjem på hotellet, hvor vi hoppede i noget blødt, bestilte det mest fedtede vi kunne finde på roomservice-kortet og tændte for fjernsynet.

img_1407

Straks forsvandt følelsen af ikke at høre til, og glæden over at være mig, gravid, heldig og glad, brusede lige så stille tilbage ud i mine ømme tæer, og jeg ved at jeg vil se tilbage på billederne fra den blå løber med min tykke mave og glemme alt om følelsen af at være for tung og blød, og tværtimod bare fortælle min datter om dengang hun var med til premiere i New York.

img_1418

img_1413

 

New York dag 1 – i sneglefart

img_1277

Vi ankom sent i går aftes efter en helt gnidningsfri, dog for min krop lidt hård, flyvetur. Vi strøg mere eller mindre igennem security og også vores kufferter kom næsten med det samme. Vi fik prajet en bil og blev kørt til vores hotel, Bryant Park Hotel, hvor vi blev indlogeret i et dejligt værelse med to dobbeltsenge på 17. etage.
Det var på ingen måde svært at falde i søvn, men natten bar tydeligt præg af tidsforskellen, og fra klokken 2, vågnede jeg cirka en gang i timen og havde svært ved at falde i søvn imellem. Cirka halv seks gav jeg op, og det samme gjorde Cana heldigvis, og vi blev enige om, at roomservice-kaffe var vejen frem. Nok var den både dyr og en anelse sur, men tiltrængt, og at drikke den i sengen med ‘udsigt’ og lyden af New York, der vågner, var sgu ret fin.

img_1306
Vi gjorde os klar og var på gaden ved halv otte tiden, og fandt efter bare et par skridt et fint morgenmadssted, hvor vi drak grønne smoothies, drak lidt mere sur filterkaffe og spiste nogle gigantiske portioner mad. Uden nogen dagsorden indtog vi gaden igen og vandrede afsted ud i New Yorks gader. Her har vi brugt en del timer mest bare på at gå, at rippe En CVS for vitaminer, halsbrandstabletter (Tums!) og slik, drikke kaffe, og glo på mennesker og bygninger. Efter et par timer og en del kilometer i benene begyndte min krop dog at sige stop og nej tak, så vi sprang ind i en taxa, kørte tilbage til hotellet og sidder nu med hver vores computer og en omgang frokost.

Det irriterer mig lidt, at jeg ikke kan mere, og hele tiden skal holde pauser, men jeg gør det selvfølgelig, og nyder bare at jeg kan gøre det, og at jeg har en forstående rejsemakker.

img_1311

img_1304

img_1303

Nu slapper vi lidt af, inden vi snart går i gang med at gøre os klar til det vi er her for, nemlig Gallapremieren på GIRLS sæson 6, som vi om nogle timer skal deltage i. Jeg glæder mig. Men jeg aner stadigvæk ikke, hvad jeg skal have på… Men kan sige så meget. at det nok alligevel ikke bliver et af de to looks jeg viste jer den anden dag. Hvad det ender med må I (og jeg) se senere.
God aften til jer

img_1272

 

Vant til at savne?

Jeg forsøgte meget ambitiøst, at gøre noget lidt ekstra ud af morgenen i morges. Med pandekager og køkkensnak.
Stemningen i det lille sneglehus var som alle andre morgener, og den eneste der lod til at være påvirket af, at jeg skal være bortrejst i små tre dage, var undertegnede. Otto kyssede mig nonchalant farvel med ordene ‘Vi ses på lørdag, mor’ inden han piskede ud af døren med sin skoletaske på ryggen. Intet ekstra langt kram, ingen spørgsmål, bare farvel.
Uma forstår selvfølgelig ikke, hvad tre dage er, eller at jeg skal afsted. Men jeg har sagt det til hende, bare for en sikkerheds skyld. Så heller ikke hun bed mærke i at noget var anderledes i dag, udover det med pandekagerne.
Lyder jeg skuffet? Det er jeg virkelig ikke. Nærmere lettet.
På den anden side satte det nogle tanker i gang omkring det der med at savne. Det slog mig, at savn og adskillelse i vores familie er blevet en almindelig og hyppig følelse. For jeg er slet ikke i tvivl om at de kommer til at savne mig, og jeg ved at de savner Freelancer, når han er væk, men, og her mener jeg især Otto og jeg selv, for os er det ikke længere en ‘Big deal’.
Det er ret tankevækkende, synes jeg. At vi har vænnet os til savn. Det lyder på en måde trist, men faktisk oplever jeg det positivt. Der er noget pondus og noget selvstændighed over det og jeg tror faktisk, at det giver vores børn noget virkelig godt med i rygsækken, sammen med al kærligheden. Det håber jeg.

… Ja, bare lidt morgenrefleksioner her fra 2. sal, mens min vaskemaskine tager sine sidste omdrejninger med det tøj jeg skal have med til NYC senere i dag. Fik jeg sagt, at jeg er fan af eftermiddagsflyvninger?

God dag til jer. Jeg kommer til at være meget aktiv på de sociale medier de næste dage. Primært Snapchat, men også Instagram, naturligvis. Så følg mig endelig, hvis I vil med til New york. Navnet er @sneglcille

img_1249