B for….

img_1611

Det er mandag, hvilket betyder, at nyeste afsnit af  ‘Voksen ABC’ nu er tilgængeligt på iTunes HER (Bruger du Android skulle der være en decideret Podcast app, hvor du kan finde den). Ellers kan man høre den online HER.

Vi er nået til B, hvor vi kommer ret vidt omkring og blandt andet får talt om børn, barsel, bryster, brok og beslutninger. Og nosser.
Lyt med, og følg os gerne på Instagram og Facebook også, hvor vi forsøger at tage jer lidt med bag kulissen. Og så ellers bare tak igen til alle jer, der har downloadet, lyttet, abonneret, kommenteret og heppet med indtil videre. Det gør det hele en anelse sjovere. Vi er meget overvældede og stolte over den modtagelse vores lille Podbaby har fået.

screen-shot-2017-02-13-at-15-30-31

Status: Pregcille 36+1

img_1705

27 dage til dagen de kalder termin. Dagen der driver de fleste gravide til vanvid. Man ser frem til den, men i virkeligheden er det lidt skørt, for det er noget med at færre end 10% rent faktisk føder på den dag. Men altså, der er i hvert fald 27 dage til den dag.

Som jeg skrev i et andet indlæg for nogle dage siden, føler jeg, at jeg nærmest har fordoblet min vægt på en uge. Både maven fylder mere, mine ringe begynder at stramme sidst på dagen, jeg skal for guds skyld ikke filme og tage billeder af mig selv nedefra, da min hage er enorm, og smiler jeg bredt får jeg mine egne kinder i øjnene.
Plukveerne er lige så hyppige som i de sidste par måneder og både halsbrand og lægkramper besøger mig hver nat og ligger jeg på ryggen for længe, kan jeg ikke mærke mine ben når jeg vågner. Så med andre ord er jeg en helt normal højgravid dame.

Mit blodtryk er i den høje ende og jeg besøger derfor lægehuset lidt oftere end normalt, men indtil videre ser det ikke ud til at betyde noget og er nok ‘bare’ kroppen, der knokler derudaf for at passe på både baby og mig, men det er sgu meget rart, at der bliver holdt øje med mig. I morgen skal jeg til jordemoder og blandt andet tale om fødsel, hvilket jeg glæder mig helt vildt meget til. Jeg har nemlig taget en beslutning, eller det tror jeg i hvert fald at jeg har, men der er lige nogle ting, der skal falde på plads først, og det håber jeg at min jordemoder kan hjælpe med. Alt det får sit eget indlæg meget snart.

Noget der til gengæld nu er helt sikkert og klart er: Navnet! Og det er sgu ret rart. Det betyder også at næstsidste omgang af navneføljetonen er klar til jer. Det kommer i løbet af denne uge.
Det er virkelig en lettelse på den fede måde, og jeg ved godt at det for mange kan virke absurd, at man vælger et navn inden barnet er født. Men for os giver det mening og det har virkelig givet en god ro at nå frem til det som vi synes er det rigtige navn.
Så er der de andre praktiske ting, der normalt fylder en del her sidst i sådan en omgang graviditet. For et par dage siden gik det op for os, at vi hverken har overvejet, hvor hun skal sove, altså som i; Hun har ingen seng. Vi har ikke købt specielt meget tøj endnu, der er heller ingen newborn bleer i huset og vi er i det hele taget meget tilbagelænede i forhold til planlægningen. Men ærlig talt er det også en lille smule befriende, faktisk. De andre gange har jeg været totalt foran med det meste, og det har også være rart, men jeg tror bare jeg lidt er nået til den erkendelse, at der jo ikke som sådan er noget vi behøver at nå inden hun kommer. Den ro er meget rar. Men spørg mig igen om en uge, eller to. Måske jeg lige pludseligt ripper hele byen for baby-start-pakker og kører i IKEA efter vugger og stræklagner.

Cravings? Stort set ingen. Det er gået lidt i sig selv i takt med at jeg kun kan spise små portioner, men de få jeg har er oftest noget man kan drikke. Saft, danskvand, kakao, isthe … Ok, og så de der studenterbrød. Som jeg dog endnu har til gode at finde og fortære.

.. SÅ endnu engang må jeg sige, at det faktisk bare går så fint – og at vi er ved at være klar, om ikke andet, så mentalt.

Noget om graviditets-stil og ønskelisten til hvis jeg havde en talje …

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Som jeg var inde på for nyligt begynder jeg at se ualmindeligt meget frem til at komme af med babybulen og de bløde former. Ikke fordi jeg planlægger at føde lige de næste par uger, for egentlig er jeg fortsat ret tålmodig og opsat på at hun bliver til 40+ lige som de andre gjorde, men sådan kropsmæssigt og ikke mindst tøj/shoppe-mæssigt ser jeg frem til at få min krop for mig selv igen. Virkelig, og meget mere end de to andre gange. Jeg er lidt ramt af sådan et ‘OK, nu har jeg også prøvet det der graviditet’ – mindset.
Jeg er i hvert fald godt træt af graviditetstøj, og har som bekendt lavet deciderede ‘uniformer’ som jeg klæder mig på efter. Det fungerer så fint for mig, og gør at jeg undgår en del tøjkriser, og så har jeg lært at lukke øjnene når Vogue og andre af mine favoritprofiler, lægger guides op til maternity style, for nok er der gode råd at hente fra Pernille Teisbaek, Blake Lively og Behati Prinsloo, men det fungerer ikke, når man har 28 dage til termin og ikke kan se forskel på sine ankler og sine lår. Så jeg fortsætter med det bløde og sikre, og drømmer så stille om alt højtaljet og stramt og mønstret, som jeg skal hoppe i på den anden side af fødsel (og de der måneder, hvor man (JEG) ligner et forvokset kanelbrød).
Der er lidt vej endnu og det er fint, jeg skal nok nyyyyde babybulen og alt det der lækre væske, der ophober sig i mit ansigt og i mine ben, uhm nyde nyde (hvis sarkasmen ikke kan spottes, så beklager jeg).
Men indtil videre drømmer jeg om det, det gør jeg.
For eksempel:

iwish

1.Denne her kjole er muligvis noget af det fineste jeg længe har set. Til tykke sorte strømpebukser, til bare ben, til høje sko til flade sko, til det hele. For fanden, hvor den er fin. Og dyr. Så det er nok meget godt at jeg ikke er i nærheden af at kunne skrue mere end en enkelt arm i den. Kjole fra Ganni til 3000,- HER

2.Jeg synes at denne her skjorte er noget af det fineste jeg længe har set, og jeg er fristet til at få den hjem, og så håbe at jeg kan klemme mig i den om en måneds tid eller to… 399,- HER

3.Denne type kjole deler vandene, men jeg er altså en af dem, der elsker dem – Også selvom jeg havde en hel stak af dem tilbage i 90’erne. Denne med blondedetalje ville være sej over en grå t-shrt eller måske en skjorte. Den koster 390,- HER

4.Mine rullekravedage er talte og vil være det længe endnu, desværre. Men jeg drømmer om sådan en her blød cashmere sag. 650,- HER

5.Jeg glæder mig helt vildt til at kunne være i mine Nørgaard striber igen, og jeg tror at jeg skal tilføje den grønne her til samlingen. 400,- HER

6.Vi bliver i 90’er viben med et par bootcut jeans fra Levi’s. Det er et snit, der klæder mig, men som jeg mange år har gået en lang bue uden om. Nu er jeg klar igen Altså lige om nogle måneder eller fem. 900,- HER

7.Lavtaljet strutbandit, som jeg godt gad at jeg kunne passe lige nu, da den vil se mega sej ud med en strik, strømpebukser, sneaks eller støvler og en sej jakke til, but noooo… 720,- HER

8.Jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg faktisk allerede har købt denne her. Egentlig synes jeg at den er næsten endnu federe i lyserød, men jeg ved også, at jeg ikke kommer i noget der er så pink, så længe jeg føler mig for blød og tung, så det blev den sorte. Denim coat med GRLPWR på ryggen 1200,- HER

Introversion. En styrke eller svaghed?

Jeg har vist aldrig lagt skjul på, at jeg er introvert, men jeg har vist heller aldrig uddybet, eller knyttet mine tanker til begrebet, eller det at være det. Men det vil jeg gøre nu, for det er noget som er blevet efterspurgt nogle gange, og så er det ikke mindst noget som jeg selv af flere omgange har overvejet at skrive mere om, men har ladet være. Fordi selvom jeg er virkelig glad for ‘introvert’ som begreb og i høj grad kan identificere mig med det, er jeg jo også er så meget andet end det. Men det er også lidt pointen med det her indlæg. At fortælle om den process det har været at lære at acceptere, stå ved og holde af mærkaten ‘introvert’.

Jeg hviler ret meget i min introversion. Nu. Men det har været en kæmpe byrde for mig tidligere og noget jeg har forsøgt at vende ryggen. Jeg har spildt meget energi på at se den som en hæmsko og jeg har ihærdigt prøvet at tvinge mig ud af den. Det lykkedes mig aldrig. Heldigvis.
Til gengæld har jeg lært at acceptere, at jeg er et introvert menneske, og at det faktisk hverken er et tegn på svaghed, eller noget dårligt, og ikke mindst at det kun er en lille del af min personlighed, men trods alt en del, der fortjener at blive anerkendt og brugt til sin fordel, frem for at bliver undertrykt og udskældt – jeg har vist fortalt om den der røvsyge stemme, der bor i mit baghoved og kritiserer mig en hel del? Den har været ret strid ved ‘introvert’, men er på sine ældre år begyndt at slappe lidt af og lade ham være.

Min oplevelse er dog, at det at være introvert kan mistolkes som usikkerhed, både af omverdenen og af den introverte selv, og det er faktisk en af grundende til, at jeg har valgt alligevel at skrive det her indlæg, selvom det er blevet lagt i skuffen et par gange.

Jeg er ikke et usikkert menneske, tværtimod har jeg et ret højt selvværd og er for eksempel ikke bange for at sige fra eller til for den sags skyld, jeg har bare ikke behov for at italesætte det og gøre opmærksom på det. Er faktisk helst fri. Jeg har selvfølgelig usikkerheder, det har de fleste af os i større eller mindre grad, uanset psyke. Jeg er følsom, jeg er observerende, og i nogle situationer tilbageholdende, hvilket er ret klassisk for en introvert, men jeg kan være, og er i høj grad også både udadvendt, snakkesalig og åben. Jeg har bare et større behov for at kunne tage et skridt tilbage, og så trives jeg enormt godt i mit eget selskab, som er der jeg lader op, oftest med et tastetur eller en kuglepen ved hånden.

Jeg fascineres og tiltrækkes af ekstroverte personligheder og jeg har mange af dem i mit liv. Da jeg var yngre så jeg dem som noget uopnåeligt, jeg misundte den ekstroverte tilgang til alt og jeg higede efter at være det samme, samtidigt med at det skræmte mig og gjorde mine egne introverte træk langt mere fremtrædende, hvilket hurtigt blev en spiral af selvbebrejdelse.

Det har ændret sig. Fascinationen er der stadigvæk, og jeg lader mig til tider også skræmme af det frembrusende og udadvendte, og kan føle mig tilsidesat og overset i det, men i takt med at jeg har accepteret min egen introversion, er det blevet væsentlig nemmere at tackle, og få vendt til min egen fordel.

For at komme frem til en konklusion og svare på overskriften, om det er en styrke eller en svaghed.
Min teori og oplevelse er: Hverken eller.
Lader man sin introversion overtage, dominere og definere ens person, så kan det være en kæmpe svaghed, fordi man derved lader sig begrænse af den, men bruger man det til sin fordel og accepterer de behov det medfører, og føjer dem fremfor at modarbejde dem, kan det være en kæmpe styrke, der både giver karakter, selvtillid og ro. Det gør sig i øvrigt gældende for de fleste personlighedstræk man er blevet udstyret med, ligegyldigt om man er det ene, det andet, eller det tredje, er jeg ret sikker på. Jeg har kun for ganske nyligt indset alt det, og hvor har det dog gjort en massiv forskel for mig, både i mit eget selskab og mine tankestrømme og i min interaktion med andre.

img_9785

 

Return of the … FREDAGSFØLGER + Bonus ABC

img_1645

Det er lørdag, og den startede for mit og Umas vedkommende klokken 05:50. Jeg føler mig derfor lettere tømmermændsramt, hvilket desværre ikke skyldes alkohol, men bare en tidlig morgen ovenpå endnu en forstyrret nat, hvor min krop skiftevis enten kramper, gør naller eller skvulper over i halsbrand. Jeg er derimod i virkelig godt humør, og nyder i skrivende stund en varm kop kaffe, mens vintersolen brager ind af vores (i øvrigt reeet fedtede vinduer), altandøren står åben og jeg kan høre Uma og hendes brødre hvine nede fra gården, hvor deres megalækre far kælker med dem. Det er sgu egentlig ret idyllisk, særligt fordi at jeg har sat  mig med ryggen til den vasketøjsbunke, der stadigvæk ikke har lagt sig selv sammen. Underligt.
Jeg ville lige hurtigt tjekke ind med jer, for at fortælle, at det som håbet er lykkes at overholde begge mine løfter fra i går, både om en Fredagsfølger, hvor lyden passer til billedet (se den nederst i indlægget), samt et udgivet Bonusafsnit af ‘Voksen ABC’, som I kan hente i iTunes HER (udenom iTunes? HER).

Resten af dagen er helt uden de store planer, foruden en lasagne, der skal laves, og så det der stædige vasketøj, der skal lægges sammen. Med andre ord en to-do liste, som jeg og min nu 36 uger gravide krop virkelig godt kan overskue. Speaking of graviditetsuger er det vist på tide med endnu en video, det er længe siden jeg har lavet sådan en. Det kunne være endnu et punkt til den overskuelige lørdagsliste (og selvfølgelig ikke bare en overspringshandling for at undgå vasketøj. Nej).

Jeg håber, at jeres lørdag er lige som I kunne tænke jer den.
Som lovet er her gårsdagens Fredagsfølger. God dag!

I øvrigt #79

  • Havde jeg ikke blærebetændelse (tak til jer der har spurgt). Tilgengæld har jeg ret højt blodtryk og lav blodprocent, hvilket egentlig, i mit ikke lægeagtige hoved, er en lidt sær kombination.
  • Gad jeg godt vide om det overhovedet er muligt at ramme Jackpot i bonushjulet i Candy Crush
  • Spiller jeg ret meget Candy Crush for tiden. Om natten, i selskab med plukveer og halsbrand.
  • Findes Fredagsfølger stadigvæk på Snapchat (@sneglcille), og det ser ovenikøbet ud til, at jeg igen kan dele videoerne med jer herinde også. Efter næsten et års pause, hvor lyden konsekvent gik ud af sync når jeg downloadede min story. Men det virker vist nu, Fingers crossed.
  • Har jeg nu skrevet ‘hindbærsnitte’ i søgefeltet på en net-Helsehop tre gange på en uge. Jeg mente Hindbærblad te, men vil hellere have det første.
  • Er Uma ikke vanvittigt pjattet med sne, og det er ret sjovt at se hende skælde ud  (Sniii NEJ NEJ!) på den hvide masse, og nægte at sætte fødderne i det. Jeg forstår hende 100%
  • Må jeg igen sige pissemeget tak for den overvældende modtagelse af vores Podcast, der nu er oppe og kysse 7500 downloads på bare tre dage. Vi har netop indspillet andet afsnit som kommer i næste uge, samt en lille kort bonusepisode, der kommer senere i dag eller i morgen.
  • Har vi fået vores første stykke kunst derhjemme og foruden at være virkelig pænt, føles det ret voksent at have sådan et ægte maleri stående. Knap så voksent at vi endnu ikke har fået hængt det op. Men det kommer vel.
  • Er kunsten en gave fra vores ven. Bare hvis der sidder nogen og tænker at det er lige rapper-agtigt nok med sådan et 80 tusind kroners stykke lærred på væggen. Så skal der vist nogle flere spons-indlæg over disken her i butikken.
  • Apropos voksenliv og penge; Skal vi se på hus i dag. Egentlig er boligjagten jo stoppet, men lige pludselig var der noget der fangede vores øje. Lidt over budget, men ikke langt fra byen, så på den måde går det lidt op.
  • Er jeg begyndt at få absurd mange troll-beskeder og kommentarer her, i min mailbakke og på Facebook. Og jeg begynder sådan at se frem til lidt bedre og lysere vejr – Det plejer at hænge lidt sammen. Folk er generelt gladere og mere beskæftigede om sommeren, også internet-troldene.
  • Har Otto hørt, at det kun er 2% af verdens befolkning, der har grønne øjne, og har forstået det som om, at det kun er to personer, og derved ham selv og mig. Jeg lader ham blive lidt i troen. Det er fandme sødt!
  • Er det virkelig flippet at tænke på at det kun er en uge siden, at jeg var i New York, og at jeg på den ene uge, der er gået pludselig føler mig 20 kilo tungere. Slutspurten er i den grad sat ind på babybagningen.

img_1421

Barsel?

Der er flere og flere som spørger ind til det der med barsel. OM jeg skal holde barsel, hvor meget, og hvordan, om min mand også skal, og så videre. Og da jeg om bare få dage runder 36 uger og dermed nok ville gå på barsel, havde jeg været ansat på normal vis, tænker jeg at det er meget passende lige at runde emnet og dele mine tanker og planer ikke mindst.

Det er ingen hemmelighed, at det er noget snørklet, at holde barsel som selvstændig, men det kan selvfølgelig lade sig gøre, hvis det er det man ønsker. Der er både mulighed for at modtage barselsdagpenge, hvis man opfylder nogle specifikke krav, man kan afholde en såkaldt deltidsbarsel, hvor man fortsat arbejder en smule og modtager et supplerende beløb, og ellers kan man betale den selv / arbejde videre.
Jeg kommer til at ramme den sidste kategori. Jeg afholder ikke en traditionel barsel, hvor jeg lukker min biks ned og holder helt fri. Det ville slet ikke give mening, for så skulle bloggen her også mere eller mindre fjernes i den periode, og det ved jeg, ikke ville fungere for mig. MEN mine arbejdsvaner og opgaver kommer til at ændre sig markant, og jeg drosler gevaldigt ned for alt, hvad der hedder møder og kampagner i en indtil videre ubestemt periode. Bloggen kører videre præcis som nu, hvor jeg blogger når jeg har lyst og tid, men jeg kommer til at gøre det hjemmefra, og lader, når jeg har født, min plads i Andedammen stå tom for en tid.

Min mand er lidt i samme grøft. Han holder fri i dagene efter fødslen, så længe vi føler der er behov for det.
Hans arbejdstider er i forvejen all over the place og han er heldigvis rigtig meget hjemme, og har for det meste mulighed for at lægge hans arbejdstid, sådan at det passer ind i vores rutiner med baby og børn og hverdag. Altså når han er i landet. For hvad så lige med al rejseaktiviteten? Det er i forvejen primært fra oktober/november til og med februar at der er mest af den slags, så det skulle automatisk gerne geare lidt ned med rejseriet. Men planen er, at når han igen begynder at tage rejsejobs ind, hvilket nok bliver omkring maj, så tager børnene og jeg med. I hvert fald, hvis der byder sig nogle lidt længere ture. De korte skal vi nok kunne klare med lidt hjælp fra bedsteforældre og venner, men der er også lagt i kakkelovnen (og banken) til at vi kan tage med, hvis det giver mening.

Fordi jeg har prøvet at få en baby før, to gange faktisk, ved jeg godt, at det kan være umuligt at planlægge noget som helst på forhånd, så jeg er derfor også realistisk, og er indstillet på muligvis at måtte sadle min business om på en eller anden måde, skulle det vise sig, at jeg slet ikke kan rumme at køre videre med mine projekter og bloggen, men jeg er optimistisk og jeg tror på, at jeg har truffet det helt rigtige valg. Som er; Ingen barsel i sin klassiske betydning, men en hjemmestrikket version, hvor jeg fra om tre ugers tid, og indtil jeg er klar igen, skuer ned for blusset på arbejdsfronten og går i babytilstand og tager det som det kommer. Jeg tror på at det er det rigtige for os.

img_1465

Onsdagstræthed og gæstebloggeri

Det er ikke blevet til så meget blogging her på adressen i dag som jeg gerne ville. Faktisk slet ingen blogging, for jeg har kun fået forfattet et par halve indlæg delvist i mine tanker og delvist i mine telefonnoter. Det skyldes primært, at jeg har haft en hostende Otto i min varetægt, som jeg midt på dagen besluttede at invitere på Fisketorvet, hvor vi spiste pomfritter og shoppede fastelavnskostume. Inden vi hentede Uma, der bare gerne ville sidde ovenpå mig fra vi kom hjem til hun skulle i seng. Og så har jeg oveni hatten sendt min mand til London og er selv blevet ramt af en ualmindelig voldsom træthed (kunne være det der jernmangel jeg åbenbart har), der gør det der med at sammensætte ord og at sidde foran en computer, der ikke viser ‘Gift ved første blik’ fuldstændig umuligt. Så det lader jeg være med.

Heldigvis skal I ikke gå tomhændede herfra, for faktisk har Otto og jeg for et par dage siden brugt en af vores ugentlige busture på at svare på nogle spørgsmål, som vi fik uddelt af min nye sidekammerat i Andedammen, nemlig søde og ualmindeligt boblende Christina (hvis I følger hende på Snapchat ved I, hvad jeg mener @karmamilli). På hendes blog kan I i dag læse Ottos bud på, hvad min livret er, hvem der er bedst til at køre i bil og lave mad herhjemme, og hvor høj jeg er – Lige HER

screen-shot-2017-02-08-at-21-07-14

Jeg vender stærkt tilbage i morgen med både ‘I øvrigt’ og barselsplaner/tanker… Nu dykker jeg mit trætte hoved i noget DR.dk og en upassende stor pose M&Ms. God onsdag.

Det havde jeg ikke regnet med

Jeg kan ikke sove og denne her gang er det ikke min krops skyld, og heller ikke tanker, der stresser, men derimod glæde og god gammeldags optur.
Som jeg skrev på bloggens Facebook og Instagram da jeg fortalte om podcasten tidligere i dag, har jeg gang i et par sideprojekter udover blog, baby og Andedammen, hvoraf podcasten er et af de større, og derfor også er noget jeg har været lige dele spændt, glad og nervøs over at skulle dele med jer.
At I har taget så godt imod første afsnit, der nu på under et døgn, er blevet downloadet lige knap 4100 gange (jeg havde håbet på 500 det første døgn, så…), og har både kommenteret, sendt mig snaps (på Snapchat, ikke den slags man drikker og kaster op af) og flere virtuelle highfives end jeg kan tælle, gør mig så varm og glad og stolt og lykkelig, at det er svært at beskrive – og det giver mig kun mod på at fortsætte, både med podcasten, men også med de andre ting jeg har i ærmet, men som ind imellem kan virke uoverskuelige og skræmmende. Det er et skub og en motivation som jeg ikke vidste jeg manglede, men som jeg kan mærke nu var tiltrængt.

Så et kæmpe stort tak for jeres støtte og opbakning i de ting jeg gør, det betyder alt, virkelig. I har ingen anelse!

I kan komme lidt med bagom podcasten på Facebook HER (vi livestreamer optagelsen af et afsnit i nær fremtid) og på Instagram (@voksenabc), og så håber jeg at I vil abonnere på podcasten i iTunes HER.
Har man ikke iTunes findes den HER

Tak, I rocker min verden. Og godnat.

img_1574

GIRLS

INDLÆGGET ER SPONSORERET

img_1425

Det er jo ingen hemmelighed at jeg i sidste uge blev sendt til New York af HBO Nordic for at deltage i en helt særlig premiere. Nemlig på GIRLS sæson 6. Jeg har været med fra starten, af GIRLS altså, og det er uden sammenligning en af mine all time favoritter. Jeg elsker universet, der er skævt, skørt og alligevel helt vildt realistisk, om end en smule karikeret, bare i en helt anden grøft end man kender fra andre serier, for eksempel en anden storfavorit, nemlig Sex & The City.
Hovedrollen Hannah, der spilles af Lena Dunham, der også har skabt og skrevet serien, er på alle måder både irriterende, for meget og alligevel elskværdig og relaterbar af helvedes til, man både holder af hende og har lyst til at ruske hende i afmagt – hvilket er en kombination, som sgu ikke er så nem at naile – Men det gøres altså, gang på gang. Det samme kan siges om resten af castet af stærke og helt særlige personligheder, og jeg tør vædde med, at man som ung kvinde kan identificere sig med minimum en af karaktererne, eller i hvert fald et eller flere af deres personlighedstræk. Hvem jeg selv kan spejle mig mest  i, afslører jeg naturligvis ikke.

Sæson 6 kan ses på HBO Nordic fra d. 13. februar – Jeg har som sagt allerede set et par afsnit (endda i samme rum som hele castet), og jeg tør godt love at både standarden og underholdningsfaktoren fra de foregående sæsoner er gennemgående, og at der er præcis ligeså meget ægte nøgenhed og velskrevne replikker som før. Jeg glæder mig for vildt til at se resten, og det bør I også. Alle fem sæsoner er at se på HBO Nordic, så hvis du ikke er up to date, så kan du lige nå det.

img_1416

Turen til New York var en pressetur betalt af HBO Nordic – Indlægget er derfor markeret som Sponsoreret. Ord og holdninger er ikke købt.