I øvrigt #80

img_1823

  • Var det virkelig grænseoverskridende for mig at udgive gårsdagens indlæg, men for fanden, hvor har I været søde. Det er I i øvrigt altid. Tak.
  • Er vi nu næsten igennem februar og jeg har endnu ikke fået anskaffet mig en 2017 kalender. For en, der helst skal skrive alle aftaler ned på papir er det ret problematisk.
  • Viser det sig at de bedste snegle OVERHOVEDET findes i den lille bager i Westmarket. De hedder snaskesnegle (!) og de er syge. Altså gode syge. #SelvTak
  • Har vi ikke noget sofabord for tiden, men jeg forudser at jeg kommer til at bruge en del tid i sofaen når der kommer en baby, så nu har jeg bestilt et. Det er det her (affiliatelink), og ja, det er lyserødt og jeg ved ikke helt om det er galt eller genialt. Jeg tror mest af alt bare min mand er glad for at jeg rykker mig lidt væk fra min mintgrønne periode….
  • Kan I høre Rachel og jeg tale om ‘Voksen ABC’, podcasts og voksenliv i p1 på mandag, klokken 11.
  • Har min mand booket et rejsejob ind i slutningen af april. Turen går igen til Marokko, som vi jo måtte springe over sidst, og jeg drømmer allerede nu om at pakke alle minisneglene og mig selv, og tage med.
  • Bliver jeg aldrig rigtig sådan en, der kan bruge udtrykket Yas! … Jeg har prøvet. Det skal jeg lade være med
  • Overvejer jeg lidt at lade Freelancer lave endnu et af de her indlæg. Eller i hvert fald give ham muligheden for at forlænge listen …
  • Har jeg virkelig tit lyst til McDonalds pomfritter for tiden, og jeg fandt mig selv cirkulere omkring McD på Kgs. Nytorv (igen) i dag… Jeg lod være. Igen. Men var nærmest helt ked af det da jeg satte mig på bussen og kørte væk. For fanden.
  • Tager jeg nok lige en uge mere i Andedammen, inden jeg går på ‘barsel’. Er ikke helt klar til at give slip kan jeg mærke.
  • Sprang jeg jo pomfritterne over, så det er kun logisk at give efter for min anden craving: Vinegar Chips.
  • Glæder jeg mig til at få mine almindelige madvaner igen. Denne her baby er dårligt selskab i sultne situationer.
  • Er jeg også selv ret dårligt selskab i de der sultne situationer, men det er så dejligt belejligt at give baby skylden.
  • Har jeg besluttet mig for at bestille en omgang seriøs hovedrengøring til vores lejlighed, inden babys ankomst. Vi kommer ligesom aldrig rigtigt i bund, og det irriterer mig. Erfaringer med gode og grundige firmaer, der kan den slags, ønskes.
  • Er sofabordet ikke det eneste lyserøde jeg har bestilt i dag. Også et par sko blev det til.  Ved ikke helt hvad der foregår.
8 replies
  1. Carina
    Carina says:

    Jeg elsker de her “iøvrigt” indlæg!
    Og så vil jeg gerne sige en blanding af tak og noget knap så kønt for at have tippet om chili bearnaisechips for efterhånden lang tid siden. Det er blevet et meget farligt bekendtskab for mig, og jeg køber dem næsten hver gang netto har dem – hvilket efterhånden er ofte. Nøj de er gode! Har selvfølgelig købt en pose til i aften 🙂

    God weekend til dig og dine Cille 🙂

    Svar
  2. Alexandra
    Alexandra says:

    Jeg bliver simpelthen nødt til at spørge, hvordan du er lykkedes med ikke at leve af Cocks & Cows Vinegar Fries indtil nu? Jeg tænker at du 1) “Bor” i Andedammen en stor del af tiden 2) Har pommes frites cravings 3) Elsker vinegar chips.
    Det er jo det perfekte match. For baby i maven. Selvfølgelig! 😉

    Svar
  3. Tanja
    Tanja says:

    JA tak! Til et et lign. indlæg fra freelancer. Det er så hyggeligt!
    Derudover også bare super meget tak for dit forrige indlæg. Elsker at du vil dele dine sårbare sider med os – det gør, at man føler en slags samhørighed os mennesker imellem. Jeg forestiller mig (rigtig naivt), at du har det helt perfekte liv, og det er sku svært at leve op til 😉 – men med et indlæg som dét, bliver verden bare en smule bedre. Tak for også at sætte fokus på de knap så gode ting, som efterhånden ikke er populært netop at sætte fokus på!
    Og bare tak for verdens bedste, ærligste og hyggeligste blog, som ingen andre blogs kan hamle op med. Du er sej!

    Svar
  4. Astrid
    Astrid says:

    Kære Cille. Kan kun anbefale at bruge Happyhelper til rengøring! Det er en super smart online platform., billigt og du bestemmer selv hvem du vil have til at gøre rent og hvornår. Jeg har brugt det mange gange og har været super glad for det hver gang! Prøv at tjek det ud 👌https://happyhelper.dk/#!/

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *