Introversion. En styrke eller svaghed?

Jeg har vist aldrig lagt skjul på, at jeg er introvert, men jeg har vist heller aldrig uddybet, eller knyttet mine tanker til begrebet, eller det at være det. Men det vil jeg gøre nu, for det er noget som er blevet efterspurgt nogle gange, og så er det ikke mindst noget som jeg selv af flere omgange har overvejet at skrive mere om, men har ladet være. Fordi selvom jeg er virkelig glad for ‘introvert’ som begreb og i høj grad kan identificere mig med det, er jeg jo også er så meget andet end det. Men det er også lidt pointen med det her indlæg. At fortælle om den process det har været at lære at acceptere, stå ved og holde af mærkaten ‘introvert’.

Jeg hviler ret meget i min introversion. Nu. Men det har været en kæmpe byrde for mig tidligere og noget jeg har forsøgt at vende ryggen. Jeg har spildt meget energi på at se den som en hæmsko og jeg har ihærdigt prøvet at tvinge mig ud af den. Det lykkedes mig aldrig. Heldigvis.
Til gengæld har jeg lært at acceptere, at jeg er et introvert menneske, og at det faktisk hverken er et tegn på svaghed, eller noget dårligt, og ikke mindst at det kun er en lille del af min personlighed, men trods alt en del, der fortjener at blive anerkendt og brugt til sin fordel, frem for at bliver undertrykt og udskældt – jeg har vist fortalt om den der røvsyge stemme, der bor i mit baghoved og kritiserer mig en hel del? Den har været ret strid ved ‘introvert’, men er på sine ældre år begyndt at slappe lidt af og lade ham være.

Min oplevelse er dog, at det at være introvert kan mistolkes som usikkerhed, både af omverdenen og af den introverte selv, og det er faktisk en af grundende til, at jeg har valgt alligevel at skrive det her indlæg, selvom det er blevet lagt i skuffen et par gange.

Jeg er ikke et usikkert menneske, tværtimod har jeg et ret højt selvværd og er for eksempel ikke bange for at sige fra eller til for den sags skyld, jeg har bare ikke behov for at italesætte det og gøre opmærksom på det. Er faktisk helst fri. Jeg har selvfølgelig usikkerheder, det har de fleste af os i større eller mindre grad, uanset psyke. Jeg er følsom, jeg er observerende, og i nogle situationer tilbageholdende, hvilket er ret klassisk for en introvert, men jeg kan være, og er i høj grad også både udadvendt, snakkesalig og åben. Jeg har bare et større behov for at kunne tage et skridt tilbage, og så trives jeg enormt godt i mit eget selskab, som er der jeg lader op, oftest med et tastetur eller en kuglepen ved hånden.

Jeg fascineres og tiltrækkes af ekstroverte personligheder og jeg har mange af dem i mit liv. Da jeg var yngre så jeg dem som noget uopnåeligt, jeg misundte den ekstroverte tilgang til alt og jeg higede efter at være det samme, samtidigt med at det skræmte mig og gjorde mine egne introverte træk langt mere fremtrædende, hvilket hurtigt blev en spiral af selvbebrejdelse.

Det har ændret sig. Fascinationen er der stadigvæk, og jeg lader mig til tider også skræmme af det frembrusende og udadvendte, og kan føle mig tilsidesat og overset i det, men i takt med at jeg har accepteret min egen introversion, er det blevet væsentlig nemmere at tackle, og få vendt til min egen fordel.

For at komme frem til en konklusion og svare på overskriften, om det er en styrke eller en svaghed.
Min teori og oplevelse er: Hverken eller.
Lader man sin introversion overtage, dominere og definere ens person, så kan det være en kæmpe svaghed, fordi man derved lader sig begrænse af den, men bruger man det til sin fordel og accepterer de behov det medfører, og føjer dem fremfor at modarbejde dem, kan det være en kæmpe styrke, der både giver karakter, selvtillid og ro. Det gør sig i øvrigt gældende for de fleste personlighedstræk man er blevet udstyret med, ligegyldigt om man er det ene, det andet, eller det tredje, er jeg ret sikker på. Jeg har kun for ganske nyligt indset alt det, og hvor har det dog gjort en massiv forskel for mig, både i mit eget selskab og mine tankestrømme og i min interaktion med andre.

img_9785

 

12 replies
  1. Julie says:

    Det er rigtig fint skrevet. Og de karaktertræk som du beskriver passer perfekt på mig.
    Jeg har egentlig aldrig gjort mig de store tanker om den introverte side af mig selv. Det har bare altid været sådan jeg er.
    Men for tiden er det virkelig noget der fylder, og det på en måde som du måske genkender?
    Jeg har små børn, som jeg virkelig elsker at være sammen med. Men det giver mig ofte nogle frustrationer i forhold til mit behov for at vende lidt ind ad og bare være mig selv. Hvad gør man lige der? Når man har brug for ro og samtidig har nogle små søde unger, som har brug for deres mor, omkring sig?

    Svar
    • Anne says:

      Uuh, det genkender jeg SÅ godt! Det med at være sammen med mange mennesker på arbejdet hele dagen og så have behov for at trække sig, når jeg kommer hjem og føle at nu BØR man være sammen med børnene! Oplever dog også at mine børn kan have behov for præcis det samme.. Så tager vi lige en times tid med iPad, bog eller leg hver for sig. Og så er vi helt klar til hinanden igen:)

      Svar
  2. Nielsen says:

    Havde aldrig troet du var introvert😃 Jeg er det også i allerhøjeste grad og har også i perioder haft det sådan i mit liv, at det største mål var at blive ligesom de ekstrovert. I en alder af 42 år, tænker jeg nu at de i stedet at de gå glip af noget i deres liv, når de ikke har behov for alene tid og fordybelse. Paradoksalt nok har jeg valgt en meget ekstrovert mand og 3 børn, det kan give visse udfordringer i vores liv. Min mand lader op ved at lave aktiviteter ud af huset sammen med andre og jeg lader op ved at sidde i mit eget selskab med en god bog i mange timer. Det kan være svært at få lov til i en stor familie. Heldigvis er mine børn ved at være så store, at de er begyndt at kunne forstå at mor har brug for at være alene, men jeg kan da godt have dårlig samvittighed over at jeg ikke altid kan være tilstede.

    Svar
    • Anne says:

      Lad være med at have dårlig samvittighed 🙂
      Du lytter til din krop, hellere tage en pause, og så være helt til stede når man er der, i stedet for bare at være der 🙂

      Svar
  3. K says:

    Dejligt ærligt indlæg. Kan relatere en hel del til det meste 😉 Hvordan har det været for dig at arbejde som model og at være introvert? Det kunne være spændende, hvis du kunne sætte et par ord på det.

    Svar
  4. Line says:

    Wow! Det her beskriver mig på så mange punkter! Især efter jeg er startet på universitetet er mine introverte sider blevet mere tydelige, uden jeg egentlig ved hvorfor. Og hvor har du ret i at det ikke er en svaghed, at man måske har mere behov for at være alene end andre. Jeg har efterhånden accepteret at det er sådan, jeg er, og at jeg bliver drænet for energi hvis jeg er social for lang tid af gangen. Men derfor er det stadig svært….

    Svar
  5. Cassandra says:

    Jeg har også bandet mit introverte sind væk i mange år, men har lært at holde af det. Min kæreste er lige modsat og er langt mere ekstrovert end introvert. Hvad er Freelancer egentlig? Og dine børn, hvis du har en fornemmelse?

    Svar
  6. Karen says:

    Jeg kender udmærket kampen mod ens introversion. Jeg er stadig i en proces, hvor jeg lærer at acceptere den, men har ligesom dig en tendens til at blive utrolig draget af ekstroverte personligheder.

    Kan anbefale en bog: “Quiet” af Susan Cain. Hun har skrevet en hel bog med research og anekdoter omkring styrken ved at være introvert. Læs den! Den er helt fantastisk.

    Svar
  7. Louise says:

    Virkelig fint beskrevet! Jeg er også introvert, hvilket jeg prøver at acceptere. Jeg syntes dog at det kan være rigtig svært at det ikke tager overhånd, så jeg går hen og isolerer mig – har du nogle råd til det?

    Svar
  8. Pernille says:

    Det kunne være spændende med et indlæg om hvordan er det at være introvert og samtidigt have valgt et arbejde hvor synlighed er en central del af din bloggerforretning. Hvordan det påvirker dig personligt at udkomme i tekst/billede/lyd døgnet rundt med historier om ofte meget personlige emner.

    Altså et indlæg om at være digitalt ekstrovert, men samtidigt personligt introvert. Hvordan finder du balancen i det?

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *