‘Er du ved at føøøøde?’ Nej, og hvis jeg var, ville jeg nok (heller) ikke svare på din sms

Det er søndag. Der er nu to uger til termin og jeg har ikke født, og er heller ikke ved det. Men jeg kan ikke være mere end et øjeblik om at svare på en sms, eller ikke opdatere snapchat i nogle timer, uden at det driver ind med ‘FØØØØDER DU?’-kommentarer. Meget sjovt i starten. Nu, et par døgn, fire sms’er, en mail, tre insta-kommentarer og 11 snapchats senere, knap så morsomt.

Jeg er selv hverken utålmodig eller klar til at føde lige nu, og er altså desuden ret overbevist om, at jeg nok skal gå nogle dage eller mere over min terminsdato, ligesom de andre gange, så det er helt overvældende, dagligt at skulle svare på føderelateret nysgerrighed fra nær og fjern. Og jeg kan godt mærke at de to-tre, måske fire uger jeg har tilbage bliver lange, hvis jeg hver dag skal bombarderes af ‘Har du født / Er du ved at føde?’ spørgsmål fra både venner, bekendte, familie og læsere.

Så, hermed en lille bøn; Med fare for at lyde sur, det er jeg ikke, og jeg ved godt, at det kun er i god mening, at man spørger, men jeg synes faktisk bare, at det er en lille smule grænseoverskridende, kan jeg mærke, og jeg tvivler på, at jeg er den eneste. SÅ skal vi ikke aftale, at det er dårlig pli at spørge højgravide om de er ved at føde.
De svarer alligevel højest sandsynligt ikke, hvis det er tilfældet (Eller hvad?… ‘Yes yes, er i fuld gang. Syyyyv centimeter, tre to go…’ Eller ‘ Ja, du fanger mig faktisk lige midt i en presseve. Jeg vender tilbage senere’), plus at det kan faktisk føles både en smule invaderende og ikke mindst ramme et ømt punkt, særligt når man på et eller andet tidspunkt selv er nået til ‘SÅ kom dog UD-stadiet’, OG sidst, men ikke mindst, hvis de har født, så siger de det nok af sig selv når de er klar til at dele det med lige præcis dig, det kan være, at de har brug for at vente med at fortælle det. Sådan kan man godt have det.

En ting er i hvert fald helt sikkert, jeg skal nok fortælle jer, når jeg har født. Det lover jeg. Og jeg lover også, at det sker indenfor den næste måned, og indtil da vil jeg faktisk gerne kunne holde Social Media fri i et par timer, eller sågar et døgn eller mere, uden at skulle bippes ned af ‘Føder du?’- konspirationer. Jeg svarer ikke på flere af dem nu, har jeg besluttet.

Det var bare lige det, jeg skulle have afløb for denne søndag. Jeg håber ikke at jeg lyder alt for mopset, eller belærende, og jeg beklager også, hvis at der sidder nogle højgravide derude og synes at jeg lægger ord i munden på dem. Jeg taler primært for mig selv her. Og ja, jeg kunne også vende det om og tænke det som, at det er dejligt at folk tænker på mig – Hvilket det også er, men så vil jeg måske bare foretrække at blive spurgt om, hvordan jeg har det for eksempel, for det andet bliver sådan lidt snagende, faktisk grænsende til uhøfligt og grænseoverskridende, altså, jeg mener: Hey, er du ved at presse et barn og noget moderkage ud af dit underliv lige nu by any chance?.

Jeg kan i hvert fald mærke som sagt, at min grænse blev overskredet en anelse, og at det var noget jeg blev nødt til at få skrevet ned og formidlet ud. – I øvrigt med et smil på læben, en stor tyk mave på midten, varm kaffe i koppen og legende børn og mand i gården.

Måske jeg tjekker ind lidt senere. Hvis ikke, er det ikke nødvendigvis fordi jeg er gået i fødsel, men hvis det er, så hører I nok om det før eller siden.
God søndag.

img_2064
Billede taget af Cecilie Underbjerg

34 replies
  1. Anja
    Anja says:

    Godt brøl! Jeg forstår simpelthen ik, at folk kan få sig til det. Da jeg så din seneste snap, blev jeg helt “What – spørg folk dig over snap chat om du har født?”. Husker selv, hvor irriterende det blev, da jeg selv var højgravid – og da jeg gik 13 dage over tid, og i de 13 dage blev jeg dagligt spurgt “er der en baby nu?” fik jeg da også nok og holdte op med at svare.. Så forstår dig fuldt ud, og ta du bare alle de social media frie dage du har brug for/lyst til – og nyd dem 🙂

    Svar
  2. Kathrine Thorsen
    Kathrine Thorsen says:

    Jeg kan virkelig godt forstå dig! Har også tænkt tanken flere gange, når jeg har set din snapstory….om det virkelig kan være nødvendigt at du skal bekræfte at du ikke har født, har fordi du holder lidt fri 🙂
    Hilsen en trofast læser der ikke har børn eller er gravid

    Svar
  3. Julie
    Julie says:

    Skide godt!!! Jeg har tænkt, når jeg så dine snaps om at du ikke var ved at føde, at folk da er skide irriterende, og at det jo egentlig ikke kommer andre ved 😁 SÅ godt du siger fra. Folk skal opfører sig ordentligt 😇

    Svar
  4. Mette Rasmussen
    Mette Rasmussen says:

    Jeg har termin om 4 dage og har fuld forståelse for din situation – her er det primært min svigermor der hver eneste gang jeg snakker med hende spørger hvordan jeg har det. Og det er efterhånden også ved at være ret så trættende. Netop mine svigerforældre og mine egne forældre bliver jo nok de første til at få nyheden at vide 😊

    Svar
  5. Helle
    Helle says:

    Jeg er fuldstændig enig – er gået over tid nu, og er ved at blive vanvittig over spørgsmålene om, hvorvidt jeg er ved at føde, har født, om der snart sker noget, hvornår man bliver sat i gang eller om barnet ikke bliver vildt stort:-( jeg ved godt, at folk er spændte, men jeg orker det ikke mere. Jeg er i konstante smerter og vil lige så gerne som alle andre have, at det snart sker – men det er man jo ikke herre over.
    God fødsel når du kommer der til 🙂

    Svar
  6. Laura
    Laura says:

    Jeg kan så udemærket forstå dig. Kan sagtens huske, hvordan det var for mig for 20 år siden. Jeg var ved at blive vanvittig af alle spørgsmålene. Fik sagt meget diplomatisk, at jeg gav besked, når jeg havde født. For at få det samme spørgsmål flere gange dagligt, var meget irriterende. Det hjalp, og jeg fødte 1 dag før termin. Det er 20 år siden i går.
    Pøj pøj når du kommer dertil.

    Svar
  7. Mathilde
    Mathilde says:

    Det spørgsmål er noget, der kan få mit p… i kog. Så stop dog med at spørge. Da jeg var gravid anden gang gik jeg 9 dage over tid!!! Det var forfærdeligt for det er jo allerede 14 dage før alle spurgte. Og min egen utålmodighed var godt brugt. Jeg stoppede med at tage telefonen, når min familie ringede. Jeg blev simpelthen så arrig, så det var lettere, at lade værd med at svare. Alle skal jo nok få besked når det er sket.

    Svar
  8. Nikkie
    Nikkie says:

    Jeg kan SÅ godt huske det fra min første! Gik 10 dage over tid og var jo af gode grunde selv ved at gå ud af mit gode skind, og der hjælper de der sms’er, opringninger mv bare ikke. Havde sågar overvejet her med nummer 2 (14+3) at sige terminsdatoen lå +10 dage frem, bare for at undgå netop det du beskriver. Virkede dog lidt for fjollet. Men! Kort sagt – du har lov til at sige fra! Og godt, at du gør det! Er nemt at dele dit indlæg senere, som et fint hint 🙂

    Svar
  9. Ane
    Ane says:

    Jeg kan virkelig godt forstå at du synes det er grænseoverskridende hvis læsere skriver og spørger dig om du er ved at føde, og jeg har tit tænkt over det når du har skrevet det på Snapchat om der virkelig er nogen der gør det.

    Selvfølgelig skal du have lov at holde fri uden at fortælle hvorfor og selv melde ud når du er klar til det.

    Held og lykke med fødslen når det bliver tid 🙂

    Svar
  10. Tina // Provinsmor
    Tina // Provinsmor says:

    Generelt synes jeg faktisk, at folk blander sig alt for meget i forhold til det med børn. Vores første fik vi med lidt hjælp, og da jeg blev gravid, var det som om, at det var helt legalt at spørge, om vi havde gjort det selv! Ret grænseoverskridende at folk i bund og grund spørger ind til ens sexliv – det ville man jo ldrig spørge andre om. Og så bliver jeg altid forarget over dem, der spørger andre, om de ikke snart skal have nogle børn. Tænk nu hvis det netop er det allerhøjeste ønske, som bare ikke vil lykkes!!! Lidt pli og respekt for privatlivet ville være at ønske 😊

    Svar
  11. Malene
    Malene says:

    Da jeg fødte vores første, et par dage før termin, havde jeg også fået et par af de der “føder du?” beskeder i dagene op til. Jeg svarede høfligt på de fleste, lidt sarkastisk på enkelte… Da jeg så rent faktisk fødte, skrev en rigtig god veninde lige præcis 4 minutter efter. Min kæreste stod med telefonon – han tog nok billeder – og vi svarede “ja, nu du spørger. Han kom ud for 4 minutter siden”. Det viste sig, at hun troede det var et sarkastisk svar og det gik derfor først op for hende næsten en uge efter, at jeg rent faktisk havde født…

    Svar
  12. Helle burmølle
    Helle burmølle says:

    Jeg syntes slet ikke du lyder sur😀 Jeg har selv 2 børn og begge gange er jeg gået over tid den ene gang 10 dage og anden gang 14 så tro mig jeg kan godt følge dig. Jeg blev også spurgt flere dage om dagen er du ved at føde eller skal det barn ikke snart ud😡 Ja ved godt folk spørger i en god mening meeeeen tænker lidt de kan vel regne ud man ikke har født når man har love alle man nok skal sende billede så snart det lille vinunder er kommet til verden😀

    Svar
  13. Anne Mette S.
    Anne Mette S. says:

    Det kan jeg VIRKELIG godt forstå er træls. Jeg gik selv 14 dage over og det var ret Press at bliver spurgt om konstant – også selv om der var i en god mening. Et er, at tænke om du mon er i gang, men derfor behøver man jo ikke spørge løs om det. Som du siger, man får det jo nok afvide før eller siden!

    Svar
  14. Ravn
    Ravn says:

    Du får det formuleret flot – og jeg sidder og kan så nemt følge dig uden nogensinde at have været gravid. Håber du har det godt og slipper for flere (eller i hvert fald bare alt for mange) har-du-født-beskeder. 🙂

    Svar
  15. Alexandra
    Alexandra says:

    Jeg har endnu ikke haft glæden(??) at presse er barn ud af min livmoder, men for helvede hvor ville jeg også føle det irriterende og grænseoverskridende at få stillet det spørgsmål om og om igen. Specielt af læsere. Kan seriøst ikke forstå, at folk ikke har bedre pli..

    Svar
  16. C. Stubbe
    C. Stubbe says:

    Jeg synes du beskriver det rigtig godt! Et, er at familie og venner skriver og spørger, men når fremmede mennesker, som vi læsere jo i bund og grund er, så bliver det bare noget andet.
    Min veninde fødte for 5 måneder, og jeg spurgte ikke ind til det, for jeg vidste godt, at hun ville skrive, når DE var klar til det. Til gengæld skrev jeg med hende i dagene op til, da hun havde en hård graviditet og virkelig havde brug for trøst og få noget vrede ud. Og på den måde kunne jeg være en bedre hjælp for hende 🙂

    Svar
  17. Celena
    Celena says:

    Are you giving birth now? OK.. now? You haven’t been online for 30 seconds so now? How about now? 😉
    I felt like, during my 3 pregnancies, all conversations were exactly like this… hang in there! PS: Sometimes it is fun just to get people excited 😉

    Svar
  18. Trine
    Trine says:

    Tænker du rimelig godt svare på de fleste gravides vegne!
    Jeg havde det ihvertfald præcis sådan som du beskriver det.
    Gik så også 14 dage over tid og da hele svigerfamilien mente det var passende at tage på ferie 4 dage efter min termin pressede de en del på for at få den baby ud – noget siger mig hun blev derinde i protest for hun kom ihvertfald først da de var rejst.
    Men da jeg havde modtaget besked nummer 1000 med “har du født?!” Tror jeg nok der røg en enkelt besked retur med “Gud ja! Det har jeg da helt glemt at fortælle! Det beklager jeg sgu, der har bare været så meget”. men men men, så længe man husker på det bare er ren og skær i kærlighed omverdenen er så utålmodige for ens babys fødselsdag, så går det jo nok det hele. Held og lykke med den kommende fødsel.

    Svar
  19. Giveittomebaby
    Giveittomebaby says:

    Jeg bliver helt elektrisk på dine vegne. Forstår slet ikke – som i overhovedet – hvorfor folk tænker, at det er noget at spørge om. For som du selv siger – hvis du føder svarer du ikke, og har du født, siger du det nok.
    Ej men altså….

    Svar
  20. Melisa
    Melisa says:

    Da jeg skulle føde, skrev jeg en SMS til de to kommende bedstemødre at nu var det nu og vi vender tilbage når der sker noget. Alligevel skrev min mor lige til min mand lidt i syv om morgenen, da hun stod op og vi ikke havde meldt noget ind endnu. Jeg fødte 7.40 så hun skrev lige midt i kampens hede, så det kunne nærmest ikke passe dårligere :/..
    jeg føler lidt de spørgsmål er de samme som man får i starten eller før graviditet. Nogen man ikke gider høre og som man skal holde for sig selv.

    Svar
    • Sine
      Sine says:

      Lige vedrørende dette, så må det være noget nær det allermest nervepirrende i verden at vide, at ens datter er i fødsel – man har ligesom selv prøvet det, ved hvor smertefuldt det er, og er desuden i en magtesløs position. Heldigvis har jeg kun drengebørn, men jeg ville nok også være ved at gå til som kommende mormor, hvis jeg intet hørte.. vi fik da også sms’er midt i kampens hede, men herregud, de blev ignoreret – min mand havde fået et spark et vist sted, hvis han havde tjekket telefonen under presseveerne 😛

      Svar
  21. Nanna
    Nanna says:

    Hej Cecilie. Jeg har ligesom andre også tænkt over det, hver gang du har skrevet, at du bare holder fri på snapchat. Det må være irriterende.
    Samtidig har jeg tænkt, at det måske kunne være en ide at skemalægge din hverdag for dine læsere lidt bedre? Flere er jo tydeligvis blevet vant til, at du er på arbejde og tilgængelig 24/7, og det er jo ikke noget, man kan forvente af nogen. Jeg ved, at din hverdag er dynamisk, og du arbejder, når det passer ind, men måske skal det fungere anderledes ude i frontend, så der ikke ligger et forventningspres på dig hele tiden?
    Det var mine ti cent. Håber, du husker at holde heeeelt fri nogle gange 🙂

    Svar
  22. Tine
    Tine says:

    Jeg syntes også, at det var drønirriterende! Selvfølgelig skal man nok fortælle folk, når man har født, så tag lige og slap af. Det er virkelig dårlig pli og som læser af din blog og følger på snapchat, syntes jeg slet ikke, man kan tillade sig at stille sådan nogle private spørgsmål.
    Jeg fødte endda min første (og eneste indtil videre) 39+0, så jeg nåede heldigvis ikke den værste tid over termin, hvor der nok er flest, der spørger.

    Svar
  23. Mie
    Mie says:

    Jeg kan sagtens forstå din irritation , på trods af at jeg endnu ikke har nogle børn.! Meen.. jeg vil bare pointere at du har bestemt ikke været bleg for at holde dine læsere tæt i alle andre aspekter af din graviditet som jo måske kan forvirre en smule nu hvor det hele skal være privat.
    Bare en tanke , det er bestemt ikke for at være på tværs 🙂

    Svar
    • Anna
      Anna says:

      Det er jo ikke fordi Cecilie ikke vil svare på, om hun har født eller ej? Det er jo ikke privat om hun har født eller ej – hun vil bare gerne selv kunne komme og sige “Så har jeg født” fremfor at blive bombarderet med spørgsmålet “HAR DU FØDT NUUUU?!?!” hver gang der er gået et par timer siden sidste snap/insta/indlæg.
      Men der må da være grænser for folks nysgerrighed!

      Svar
  24. Anna
    Anna says:

    Jeg kan godt forstå dig! Jeg har tænkt over det hver gang du har lavet en “Nej, jeg har stadig ikke født”-update. Jeg synes det er mega dårlig stil. Og hvad så hvis du havde? Det ville da kun være skønt – men baby kommer jo uanset hvad og vi ved jo godt, at du nok skal fortælle det, når det er sket.

    Svar
  25. Marie
    Marie says:

    Det er et møgirriterende spørgsmål! Gik 14 dage over første gang, og havde bekendte der skrev og spurgte, om “om det ikke snart var på tide” – sådan lidt halvfornærmede. Arggh – øh jo, men jeg var sådan set lige så utålmodig, og baby kommer, når baby kommer. Ding. God fødsel.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *