Børnefilmskolen: At snakke med sine børn igennem fælles projekter

INDLÆGGET ER SPONSORERET

Da jeg først hørte om børnefilmskolen som Psykiatrifonden står bag, hvor man med sine børn kan lave hjemmeproducerede film og derigennem lægge op til dialog omkring alt mellem himmel og jord, mindede det mig om et projekt som jeg selv er dykket ud i med Otto. I stedet for en film, er vi bare ved at lave en bog. Noget der startede som et hyggeligt aftenritual, men som nu faktisk har udviklet sig til en helt rigtigt kreativ proces , hvor vi taler om karakterer, handlinger og indhold. Det er både mega hyggeligt, lærerigt og ikke mindst en virkelig fed måde at lave noget anderledes sammen på, samt at få gang i nogle snakke som vi normalt måske ikke havde fået os. Det er virkelig inspirerende og fascinerende, hvad der foregår inde i sådan et barnehoved, når man får lov til at komme indenfor, og for pokker, hvor vil jeg gerne blive bedre til at gribe de stunder, hvor der virkelig bliver åbnet op.

Der er ingen tvivl om at jeg, ligesom rigtig mange andre forældre, ind imellem finder det lidt svært at sætte fut i nye samtaler med mine børn. Vi snakker en hel del om rigtig mange ting, og jeg synes at vores kommunikation er god, rigtig god meget af tiden, men jeg må også indrømme, og det er jeg ikke stolt af, at jeg ikke altid lytter lige så grundigt som jeg kunne. Og når vi laver ting udover det sædvanlige sammen, og særligt i det lidt mere kreative hjørne, hvad end det er at farvelægge malebøger, hvilket vi gør en del for tiden, eller har gang i førnævnte bogprojekt, så får vi virkelig snakket om mange ting og vi er sammen på en anden måde end når vi ‘bare’ laver lektier, ser film eller taler over aftensmaden.

Det er præcis det man gør i børnefilmskolen, altså laver et kreativt projekt sammen. En film. Det er nemt at gå til, det giver virkelig rum og plads til at kunne få sig nogle gode stunder og samtaler med sit barn, og jeg er helt vild med det. Man kan i hvert fald ikke andet end at blive inspireret når man ser hvad andre har fundet på. Tjek siden ud og giv det et skud, og smid lige et link, hvis I ender med at springe ud i det. Jeg synes det er så hyggeligt at se med og elsker for eksempel både Nana og Arthurs resultat, og Lisbeths skideskægge børns film om verdens største sangkonkurrence.

img_0926

 

1 svar
  1. Pædagogen
    Pædagogen says:

    På “pædagogisk” kalder man et sådan projekt “et fælles tredje” og det kan simpelthen ikke siges nok hvor værdifuldt det er. At have et sådan projekt hvor barn og voksen er på lige fod og begge er angagerede er uvurderligt for de små. Klapper i mine hænder over at du videreformidler et så godt budskab 👏👏

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *