Los Angeles ... Med børn.

Bange for at føde?

Jeg er ikke bange for at føde.

Det har jeg været. Rædselslagen.
Det var jeg inden min første fødsel.
Faktisk allerede inden min første graviditet.
Men så blev jeg gravid, og accepterede at så skulle jeg vel også føde. Jeg ignorerede alligevel alt hvad der hed tanker om fødsel, og fødselsforberedelse. Ikke verdens bedste beslutning skulle det vise sig.
Men jeg gjorde det; Fødte. Det var hårdt og det var smertefuldt og det var langt fra, hvad jeg havde forestillet mig. Det var skrækkeligt da det stod på, og vidunderligt da det var ovre. Jeg følte jeg mig som det sejeste menneske i verden. For første gang måske. Jeg gjorde det. Jeg fucking gjorde det. Og med Otto som gevinst.

Anden gang var jeg nervøs og jeg var spændt, men jeg nåede at glæde mig til at føde. Meget faktisk. Jeg forberedte mig væsentlig mere end første gang, og jeg var opsat på at få det bedste ud af det, og jeg følte mig klar. Så klar, at hver eneste dag fra terminen og til jeg fødte fem dage senere føltes som ugevis.

Det var også en god fødsel, det var det. Og jeg var sej. Det meste af tiden.
Men.
Jeg kan huske, at jeg flere gange undervejs, og som noget af det allersidste da det var ‘overstået’, tænkte hvor glad jeg var for at det var sidste gang. Sidste gang med veer. Sidste gang med spredte ben og udspilet skræv op i hovedet på en fremmed (ja undskyld beskrivelsen).
Sidste gang.
Jeg var lettet.

Det blev ikke sidste gang.

For om 24 dage har jeg termin med nummer tre. Oversat betyder det, at jeg på et eller andet tidspunkt inden for de næste 40 dage skal til det igen. En fødsel.

Jeg kan godt huske lettelsen fra sidst. Tydeligt.

Og i dag, for få timer siden kom noget snigende. Noget der voksede sig større og større og som til sidst satte sig som en klump i halsen på mig, og som blev til tårer i mine øjne, der lige så stille flød over, da jeg i mørket sad på børneværelset med mine to sovende børn, som jeg netop havde læst for. De to børn som jeg har båret på og født.

Et øjeblik senere da jeg var ude i lyset på den anden side af børneværelset, var det at det skete. At de stille tårer og klumpen i halsen blev til besværet vejrtrækning, gråd og en usammenhængende talestrøm som jeg lod flyde ud over min mand. Min løsningsorienterede mand, der imens han forsøgte at afkode hvad det grædende gravide væsen foran ham hulkede, straks gik i gang med at minde om succesen og begejstringen fra sidste gang med smertefri fødsel, samt at samle mig op med lige dele tough love ala ‘det kan du sagtens’ og ‘hold nu op’, blandet med logik og forslag til hvordan jeg får vendt følelsen til noget godt og konstruktivt.

Det kan jeg godt. Altså både føde og holde op med at tude over at skulle det, men jeg kan og skal også finde ud af præcis hvad min reaktion fra før bunder i.

Hvad er det jeg bliver bange og nervøs for? Hvor kommer klumpen i halsen fra?
Det er vel en kombination.
Det påvirker mig, at mange jeg møder på min vej, siger at når nu det er tredje gang så er det jo nemt og det klarer jeg nok. Og ikke mindst at jeg selv falder i samme fælde. At jeg istemmer og er yes yes-agtig, når jeg i virkeligheden har rigtig meget brug for at tale om det. Tale om at føde. Tale om mine forventninger, om det jeg frygter, det jeg glæder mig til og det jeg håber på. At jeg det ene øjeblik tænker netop det, at jeg ved hvad det er og at min krop sagtens kan det og at det kommer til at gå så godt. Men i det næste kommer i tanke om, at jeg jo havde opsat mig på at jeg aldrig skulle det igen, og at jeg måske et eller andet sted et par gange har tænkt at det var mere held end noget andet, at det lykkes mig at føde de første to gange.

Og når jeg går over i den tankestrøm, så påvirker det mig i den grad, at jeg som alternativ til førstnævnte reaktioner, bliver mødt af ‘den svære tre’er-teorien’, som går på at tredje gang er svær og ofte er kompliceret. Og at bare fordi man har gjort det to gange før, er man jo ikke ligefrem sikret en nem tredje fødsel. At det faktisk rigtig ofte bliver alt andet.

Er jeg alligevel blevet bange for at føde?
Jeg tror det ikke.
Jeg er ikke bange for veerne.
Ikke bange for om jeg kan gennemføre.
Men måske er jeg lidt bange for om jeg kan gøre det ‘rigtigt’.

Det er måske presseperioden jeg frygter mest. Fordi det begge gange har været det der var sværest.
Første gang fik jeg slet ingen presseveer. Og at presse et barn ud af sig uden presseveer er uden tvivl noget af det mest smertefulde jeg har oplevet.

Anden gang fik jeg dem, presseveerne og de gav mening, men alligevel var det som om at jeg ikke kunne finde ud af at bruge dem. Eller, altså, hun kom jo ud.

Nu har jeg fået endnu en chance. Jeg har høje forventninger. Måske for høje.
Og måske er det mit svar.
Jeg er bange for at skuffe.
Mig selv.

Det er åndssvagt, det er ulogisk og det giver ingen mening, så meget kan jeg godt tænke mig til. Men det føles ret ægte lige nu og jeg hader lidt at sige det højt, for jeg vil rigtig gerne være hende den seje tredjegangs gravide, der bare har styr på det, men det er jeg måske bare ikke.

img_1813

   

45 kommentarer

  • LP

    Så genkendeligt! Fødte i december mit tredje barn, og havde ligesom dig fornemmelsen af, at nu var mit held måske sluppet op… den der usikkerhed er måske en måde man mentalt forbereder sig på det ukontrollerbare. Du skal jo være klar til alle scenarier, tænker jeg. Jeg gik for øvrigt lidt i panik en uge før termin, da jeg slet ikke havde lavet noget fødselsforberedelse,men det gik heldigvis fint, og mit held var åbenbart slet ikke opbrugt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dorte

    Tak for det her fine og ærlige indlæg og alle kommentarerne. Jeg fødte 2. gang i starten af januar og går og bøvler med at acceptere den fødsel, jeg fik. Det er rart at læse andres tanker. Tak.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt og vigtigt indlæg. Det er helt normalt at blive tiltagende mere ydmyg overfor prøvelsen jo tættere man kommer på dagen. Hormonelt sørger kroppen nemlig for at din tilknytningsevne styrkes, hvilket altså medfører en større psykisk åbenhed og dermed også sårbarheden. Så fint at du tør italesætte det, så låser det sig heller ikke fast i dig. De fleste højgravide har dage hvor de føler at de på ingen måde kan gennemføre en fødsel og dage hvor de er totalt kampklar. Det svinger op og ned, men når fødslen sætter i gang kommer der et godt boost af mod-hormoner. Så hav tillid til dig selv -det bliver en kæmpe oplevelse <3 3ére er kun drilske i opstarten, i aktiv fase ses ofte bedre pauser og gode forløb <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Virkelig fint indlæg. Det er så godt og smukt skrevet <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nan

    Du er mega sej, at du deler dine tanker omkring det her. Meget sårbart emne!
    Har ikke læst det her nogle steder, så ville lige skrive det, hvis det måske giver mening for dig.
    Da jeg skulle føde min nr. To, gik jeg nærmest i en slags trance/meditation og da jeg fik presseveer, gav det pludselig mening “bare” at lade smerten rulle over mig – ikke gøre noget, ikke spænde op af smerte og IKKE PRESSE. Jeg fødte i badekar og jordemoderen sagde hun aldrig havde set så smuk en vandfødsel. Min datter gled nærmest bare ud (selvfølgelig gjorde det mega monster ondt, men det føltes under kontrol) og hun sagde jordemoderen at hvis man kan give slip og lade kroppen gøre det den skal selv, så er det meget nemmere og mere skånsom for kroppen og barnet – altså her åbnede jeg mig bare selv og derfor var der plads til hun kunne komme ud uden at presse.
    Al held og lykke med det hele!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • TinePJ

    Kære Cecilie. Hvor er du pisse hamrende sej, at du siger alle disse tanker højt. Især som tredjegangs gravid, hvor mange vil tænke, at der er helt styr på det fødsels-shit.
    Jeg havde selv en kompliceret første fødsel, hvor jeg efterfølgende havde svært ved at se nogen lyspunkter overhoved i min egen håndtering af det. Jeg havde brug for at tale med nogen om det, for at blive klar til at skulle føde igen. Jeg havde derfor et forløb med En anden start. De er to Fan-fucking-tastiske kvinder/jordmødre/doula, som virkelig fik mig til at tænke efter og se min fødsel i et nyt lys. Det gav mig en ro, som jeg slet ikke havde forestillet mig, at jeg kunne få efter min første fødsel.
    Jeg er i tvivl om det er noget ala deres tilbud du på et eller andet plan efterspørger, uanset vil jeg bare nævne det for dig – og evt andre- som trænger til at se deres dårlige fødselsoplevelse i et nyt lys og få En anden start ved næste fødsel/forældreskab. Jeg kan kun give dem mine varmeste anbefalinger – præcis som med din blog. Jeg er fan.
    Held og lykke med det. Jeg venter spændt på at høre hvordan det går dig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg fødte mit trejde barn i oktober, var virkelig nervøs inden selvom jeg jo havde prøvet det to gange før. Mine tanker gik mest på at jeg ikke selv kunne planlægge hvornår fødslen gik igang. Jeg havde jo to børn som skulle passe og en mand der lige skulle hjem fra arbejde, desuden tænkte jeg også hele tiden på om jeg havde energi til at føde, for jeg vidste jo hvad det kræver af anstrengelser. Jeg endte med at gå 10 dage over tid, fik prikket hul på vandet på 11. dagen og fødte på 50 min. Alt klappede og gik op i en højere enhed, og jeg havde en rigtig god fødsel! Ved godt at mange siger at trejde fødsel kan være svær, men min oplevelse er at kroppen ved hvad der skal ske, så det handler ‘bare’ om at bevare roen.
    Pøj pøj med det hele!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Puh. Efter en hård og svær første fødsel, der endte i akut kejsersnit under fuld narkose, så ved jeg, at frygten for at føde (og igen ikke ‘føde rigtigt’) kommer til st være noget, jeg skal kæmpe med, når jeg forhåbentlig bliver gravid igen. Dét har jeg det svært med, så tak for at du deler dine tanker!

    PS. Elsker jeres podcast!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Jeg havde også rigtig svært ved presseveerne indtil jordemoderen med to fingre pressede lidt over venusbjerget og sagde “pres herfra”. Det gav så meget mening at kunne mærke hendes fysiske tryg og så gik det bare super godt. Måske du ku have gavn af det samme 🙂 Vi er mange der krydser fingre for dig og ønsker det bedste!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Det prøvede min jordemoder da jeg fødte Uma. Det virkede ikke helt efter hensigten 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du har også forberedt dig med Smertefri Fødsel, ikke Cecilie?
      I den bog er der et afsnit omkring presseveer, hvor Anja skriver, at man skal forestille sig, man har en stempelkande inde i maven (and I know how you like your coffee ;))
      Det billede hjalp mig, for så startede mit pres lige under ribbenene og gik så stille og roligt ned på æ røuv.

      1. barn født på fem pres, 2. barn født på to. Og ham kunne jeg godt have fået ud på et enkelt, hvis jeg havde turde. Så jeg tror på, det var en effektiv metode 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg kunne heller ikke finde ud af de der presseveer. Jeg har kun født en gang og kommer desværre ikke til det igen, da jeg siden har brækket bækkenet og derfor ikke må. Men jeg kunne slet ikke greje de der presseveer. Altså jeg kunne slet ikke lade være med at presse, men jeg gjorde det ikke rigtigt. Vidste slet ikke at man kunne presse forkert. Men det kan man aå åbenbart. Jeg endte med blodsprængninger i hele hovedet og øjnene fordi jeg “pressede den forkerte vej”. Meget underligt. Jeg syntes det var vildt frustrerende at jeg ikke kunne finde ud af det. Men det lykkedes da til sidst

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Jeg kunne bare slet ikke mærke hvornår min ve var slut, så jeg blev bange og holdte igen. Tror jeg. Til sidst gav jeg bare los. Om det var rigtigt eller ej, ved jeg ikke. Men hun kom da ud.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • :-)

    Er selv lige blevet mor til nr 3, og kunne heller ikke overskue fødslen denne gang. Vidste godt det var noget “pjat”, for havde to gode og hurtige fødsler bag mig, men det var som om jeg virkeligt kunne huske hvor ondt det gjorde fra nr 2 fødsel. Og har i lang lang tid ikke følt mig klar til fødsel. Det endte med jeg 40+5 om eftermiddagen sagde til babyen at nu var jeg klar, nu måtte den godt komme ud, og så fødte jeg samme aften. En meget hurtig fødsel, så lidt vildt da det stod på, men man kan jo godt, og kroppen må bare tage over. Og som en anden skriver, når man bare ikke synes man kan mere-så er baby ude i næste ve 😊
    Og så må jeg lige tilføje, at ja, 3. Gang kan drille, men det er mest i kraft af hvornår fødslen rigtigt går i gang (plukkeveer der går i sig selv igen osv). Når først fødslen går i gang, så går det som regel fint “fremad”. Når man har født almindeligt og ukompliceret 2 gange, så er der stor sandsynlighed for at du også gør det 3. Gang… så du er altså ikke i stor risiko for at få en kompliceret fødsel! Pøj pøj med det, du kan godt!!
    Hilsen en jordemoder 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      OPTUR at høre at jordemødre også kan være nervøse for at føde. Tak.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Laina

    Tak for indlægget.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chris

    Jeg fødte min nr. 2 for 1,5 uge siden. Første fødsel var kejsesnit pga UK. Jeg var virkelig SKRÆKSLAGEN denne gang – bange for at dø, nærmest! Det var bestemt ikke en drømmefødsel, havde fæle veer i 2 døgn, heraf falske presseveer i halvdelen af tiden. Men alligevel; det er jo en kæmpe oplevelse, og noget jeg aldrig glemmer. Vil ikke sige, jeg er misundelig over at du stadig har en fødsel tilgode.. men så alligevel lidt. Det er så fuldstændig særligt, og noget man tager med sig resten af livet. Al mulig held og lykke.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Kæmpe kram til dig, for den der følelse er altså ikke sjov.
    Jeg er selv gravid, 4. gangs, har født relativt ukompliceret de andre gange og i i løbet af overskuelig tid, og alligevel har jeg 90% af tiden den der følelse, jeg vil IKKE føde igen! For mig tror jeg nok det handler om, at udover det jo bare gør pokkers ondt, hvilket aldrig er rart at se frem til, så er jeg mega bekymret for at det denne gang bliver helt vildt kompliceret, at jeg ikke kan finde ud af det, at barnet bliver dårligt og at forløbet bliver helt vildt langt -såkaldte katestrofetanker. For mig ville det hjælpe hvis nogen kunne fortælle mig hvor lang tid det kommer til at tage fra første ve til baby (så jeg hvis jeg mister fatningen kan kigge på uret og vide hvor længe det vare inden det er overstået), og beskrive hvordan forløbet bliver, og den svar findes jo først når det hele er overstået.

    Så ja jeg hopper på vognen der siger selvfølgelig kan du føde, og du bliver sikkert mega sej, og jeg tror faktisk at frygt og ulyst forsvinder når veerne kommer, for så er der ikke andet valg end at hoppe i “arbejdstøjet” og samarbejde med kroppen om at bringe det lille menneske til verden!
    Må du få verdens bedste fødsel💕

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Tak. Jeg er sikker på at du har ret. Held og lykke til dig også 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia

    Kære Cecilie,

    fra en 3. gangs gravid til en anden – tak fordi du lige fik sat ord på det kæmpe kaos der hersker i mit hoved. Jeg har 9 dage til termin og jeg har efterhånden fundet ud af at det egentlig ikke er fødslen jeg frygter (bevares, jeg glæder mig heller ikke ligefrem), men at det istedet er frygten for ikke at kunne leve op til alle andres forventninger om at: “Den popper du da bare lige på 1 time”,

    Tænk hvis jeg ikke kan. Tænk hvis det ender i et kejsersnit.
    Så har jeg fejlet. Ikke været god nok. Og det endda på mini sidste mulighed nogensinde for at præstere på en fødestue.

    Shit.

    Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal få styr på tankerne og berolige mig selv til det forestående.
    Måske skal vi “bare” holde fast i at vi har gjort det før og at vi godt kan?

    Prik mig endelig på skulderen hvis du finder den hellige gral indenfor det her.

    Held og lykke til dig. Jeg håber at din 3. fødsel bliver god.
    God kamp!

    Mvh

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      Selv tak. Virkelig rart at jeg ikke er den eneste, der har det sådan.
      Held og lykke <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth Cecilie

    Forstår så udmærket dine bekymringer. Dog har jeg selv kun født én gang, så har været forskånet for alle de historier og tredjegangsfødende.
    Jeg skal selvfølgelig ikke komme med råd, fordi en god fødsel er så individuel, men for mig hjalp det helt vildt at komme i vand og føde der. Jeg kunne meget bedre finde ud af at bruge presseveerne rigtigt, og det lyder jo helt skørt, men de gjorde på ingen måder lige så ondt, som inden jeg var i vand.

    God vind og tanker til dig 💛

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hasla

    <3
    Du er så dejlig, Cecilie <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sabine

    Du er så mega sej! At være så ærlig omkring dette emne. Du skriver ting som jeg tror de fleste kvinder tænker 😊
    En fødsel er fantastisk, men fandme også frygtindgydende.
    Jeg håber du får en rigtig god oplevelse med den 3. af slagsen 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maibritt

    Om lidt føder du dit tredje barn. Hvor er det sejt. Mor til 3+1. Tænk at du har bagt et barn, mere. Hvor håber jeg, at du kan slippe følelsen af at skulle gøre det rigtigt. Dermed ikke sagt, at jeg ikke 100% kan følge dig, når/hvis jeg en dag skal føde for 3 gang, håber jeg det samme for mig selv. For lige der i fødselen starter din lille piges fortælling jo, om hvordan hun kom til verden, om hvordan hun er unik, præcis som den fødsel hun kom med. Jeg har taget mig selv i det, så sent som den anden dag, at trække noget frem fra min 5åriges fødsel, som på en eller anden måde er et karaktertræk han har båret med sig siden den gang. Hver fødsel er unik, alle fødsler er rigtige, og i ALLE fødsler er kroppens arbejde noget vi skal huske at hylde, rose og respektere os selv for. Jeg sender dusinvis af karma din vej.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Natasha

      Sikke et godt svar Mai-Britt ! Hvor er det bare rigtigt ! Havde præcis de samme tanker i begge mine fødsler, følelsen af barnets historie der bliver skabt om hvordan de kom til verdenen, blev helt rørt !
      Held og lykke Cecilie, kan ikke vente med at læse endnu en fødselsberetning 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sneglcille

      <3 <3 <3 TAK

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Wauw. Bare WAUW 👏🏻👊💪🏻💪🏻💪🏻💪🏻💪🏻💪🏻💪🏻💪🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kan godt huske den frygt, jeg havde den allerede her ved anden graviditet. Det var det første, jeg snakkede med min jordemoder om, for jeg havde det sådan: “Min første fødsel gik SÅ godt. Og så heldig kan man bare ikke være to gange!”

    Hun forsøgte at berolige mig med, at det er nemmere anden gang og alt det der, som du også er inde på, men i bund og grund er det jo bare sådan, at alle fødsler er forskellige. Ligegyldigt hvor godt eller skidt, den sidste gik, så er der ingen måde at forudse handlingen på, når det kommer til stykket.

    Og selvom det er så få, så få, der dør på fødegangen, så tror jeg altså, at krybdyrhjernen stadig er på det stadie, hvor en fødsel altså betød liv eller død. Det er den mest ekstreme situation, du kommer til at befinde dig i som kvinde, ikke?

    Jeg prøvede at affinde mig med, at jeg ikke kunne gøre en skid andet end at forberede mig så godt som muligt (med Smertefri Fødsel) – resten var op til tilfældighederne. Ligesom ved min første fødsel.

    Nummer to fødsel gik fuldstændig lige så godt. Og jeg regner heller ikke med, jeg nogensinde skal føde igen. Men hvis jeg skal, vil jeg igen sidde med den der angst for det udefinérbare. At noget går galt. Selvom det jo yderst sjældent gør det i dag, hvor personalet er så gode til at hjælpe, hvis der opstår noget undervejs.

    Held og lykke og god fornøjelse <3
    Veer og angst og all that aside, så kommer du snart til at føle dig som den ultimativt sejeste på jorden – igen! Ligegyldigt hvordan det går 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jdm-studerende

    Jeg vil bare sige tak fordi du er så modig og ærlig at dele dine tanker. Det giver så god mening, men jeg kan godt se hvor tankerne kommer fra. “Den seje tredjegangsfødende”…
    Tak for at sætte lidt tanker igang.
    Du er sej – ikke pga tredjegangstitlen, men pga fødendetitlen. Jeg ønsker Jer alt det bedste med fødslen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wencke

    Hvor er detf ucker sejt og ikke mindst modigt du tør skrive og sige de her følelser højt! Jeg tror der er rigtig mange der kan relatere til de følelser du gennemgår lige nu.
    Du kan på ingen måde vide på forhånd hvordan fødslen bliver, ligesom du heller ikke kunne vide det de foregående gange. Det eneste der er helt sikkert er, at denne fødsel bliver lige så unik som de 2 andre du har haft – på godt og mindre godt 😉 Tænk sig at du har været så ‘heldig’ at kunne bære 3 børn, give dem liv, kærlighed og omsorg. Selvom det kan være hårdt at være gravid, og det er FÅRKING hårdt at føde, så er det altså en sindsyg evne eller gave at din krop kan det. Og den kan godt. Din krop er fysisk skabt til at sætte sunde og raske børn i verden på en god måde. Det er bare ikke altid hovedet er helt med på den. Men uanset hvad, hvornår og hvordan det sker, så kommer der en lille pige om et ganske øjeblik, som slet ikke er klar over al den kærlighed der venter hende. Rigtig meget god fornøjelse, kære Cecilie. Jeg håber inderligt du får en god oplevelse med fødslen, og jeg glæder mig helt afsindigt til du forhåbentligt vil komme med en fødselsberetning på den anden side – jeg er sucker for den slags! YOU GO, GURL!!! #preggopower

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janni

    Jeg var pisse bange tredje gang; blev det lige inden termin og kunne slet ikke slippe det, nøjagtig som du skriver, fordi jeg følte jeg skulle lade som om jeg var mega erfaren og sej. Jeg fik sagt det til min mand og efterfølgende jordemoder; at jeg var bange og kun for pressefasen, for den drilske 3’er, og at jeg skulle fejle som den seje 3 gangs fødende, jeg følte jeg skulle præstere at være. Jeg bad hende skrive at jeg ville have min fødsel i vand og efter smertefri fødsels teknikken, men skulle jeg være træt, bange eller bare i for mange smerter ville jeg have lagt en podendusblokade?! (Tror det staves sådan) den bedøver lokalt uder pressefasen. Og jeg endte der efter en stille og rolig åbningsfase i vand, og det var helt ok, for jeg havde givet mig selv lov til at blive træt, bange og bede om hjælp. God fødsel, det bliver rigtigt ligemeget hvad, for ingen fødsler er ens, men det særlige øjeblik af lettelse, kærlighed, spænding, glæde, forløsning – alle følelser på en gang når du får hende på brystet, det er så ubeskriveligt stort, og lige fantastisk hver gang ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Hej Cecilie
    Jeg fødte den dejligste nr 3 for 9 mdr. siden. Og jeg forstår dig bare så godt. Følte det samme, den lille panik- der kan vokse til sig hurtigere og stor og som fylder, hvis den får lov, -kroppen husker smerterne, tror jeg og de minder bliver altså vækket, når det nærmer sig. Glæden, den husker kroppen også, men først er der altså lige et bølgehav af veer og pres og en stor og Marathon agtig mængde af uvished, der skal overvindes og gennemføres.
    Men. Det skal nok gå. Det kommer til at gå fint.
    Hver fødsel har sit eget forløb og du ved meget mere denne gang.
    Og og . Der er noget, jeg har hæftet mig ved hver gang jeg har født- når man føler at NUU kan man altså ikke mere ( slut, færdig jeg skrider, ikke en eneste ve mere kan jeg magte- eller kan man overleve det her? – følelsen)- så er det fordi man er dér- så er det at man føder. Så kommer baby – verdens dejligste baby og så er det pludselig ovre. Håber det giver mening.
    Værst = klimaks. Husk det- ❤️
    Og al mulig god vind, hep hep og gode bølgeskvulp herfra. Kh

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hald

    Du kommer jo til at føde et barn – for 3. gang. Allerede der er du sej ☺ Mht. at skuffe nogen, inkl. dig selv, så synes jeg virkelig ikke, du behøver slå dig selv oveni hovedet med den slags. For ærlig talt – lige meget hvor meget man forbereder sig, er en fødsel ret random og noget man i sidste ende ikke har ret meget kontrol over. Jeg tænker, at så længe man husker at trække vejret og får baby ud, så har man vundet ☺
    Jeg er sikker på, at det kommer til at gå godt med fødslen, og hvis du alligevel ikke er helt tilfreds, må du jo prøve en 4. gang 😜😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lone

    Hej, inden min 3 fødsel havde jeg det også sådan. Jo… jeg var bange (fandt jeg ud af) for kan de nu gå godt 3 gange i træk, nogle mennesker skal jo igennem livets værste ting, så fortjænte jeg at slippe fri for ulykker en gang til det gjorde mig ængstelig helt indeni …Jeg orkede heller ikke al den smerte igen.. kune ikke bære tanken om at skule alt det igennem igen føj avvvv avvvv virkelig “nej jeg vil ikke” lugten på sygehuset blod osv. Men ved du hvad….jeg tænkte jeg har intet valg jeg skal jo og så er den jo ganske enkelt ikke længere. Min nummer 3 Max-Anton var velskabt 4,6kg en MEGA. Sej fødsel 😊 men kroppen gjorde det bare.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • lone

      Ps. Gætter på at hun skal hedde Rubini 😊 … er sikker på at det skal gå rigtigt rigtigt godt. Fat godt mod👍

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nina

    Jeg har så stor respekt for dig og din fantastiske evne til at føle dig selv og ikke mindst din egen accept. Du er et forbillede ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Åh det indlæg rammer lige i mit hjerte. Du er så sej at stå frem på den måde. Jeg ønsker dig den bedste fødsels i verden og ved at du nok skal finde roen i det, inden jeres lille pige melder sin ankomst ❤❤
    Masser af tanker her fra!

    PS. Hold kæft hvor er du bare den smukkeste gravide altså!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Åh hvor er det vildt det er så snart. Jeg forstår så godt de blandede følelser! Men du er heldig! Det er i min øjne et privilegie at “få lov” til at føde igen – min første fødsel endte i så mange komplikationer at jeg aldrig må føde igen, men skal have planlagt kejsersnit hvis det skulle ske igen. Det synes jeg faktisk er rigtigt sørgeligt, for der er på trods af alle de fuldstændigt absurde smerter, bare noget helt fantastisk vidunderligt over det at føde et barn. Du kommer til at klare det helt perfekt, sender alle gode tanker i retning mod din kommende fødsel, og det er sgu bare helt okay også at have frygten. Den holder dig til ilden;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tine

    Jeg forstår dig. Du er sej, særligt når du viser din sårbarhed.❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Los Angeles ... Med børn.