Det perfekte match: Chokolade og kaffe #Mycoffeemoment

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF TWIX

img_1969

Man skal ikke have kendt mig i meget mere end et øjeblik for at regne ud, at jeg har et helt særligt forhold til to ting; Nemlig kaffe og chokolade… Det er faktisk begge noget jeg indtager mere eller mindre på daglig basis, og meget gerne i forbindelse med hinanden. Der er de kopper kaffe man drikker af vane, og så er der dem man kræser lidt ekstra for, som man nyder og drikker sammen med et lille ekstra treat på siden. Sådan et prøver jeg at hive ind i min hverdag så ofte det kan lade sig gøre. Altså et øjeblik, hvor jeg rent faktisk smager på min kaffe og spiser noget lækkert ved siden af. Ni ud af ti gange er det ekstra side-treat chokoladerelateret.

Da Twix spurgte om jeg havde lyst til at teame op med dem, og hjælpe med at sprede budskabet om deres Instagram-konkurrence #mycoffeemoment, som løber fra januar til og med marts, der sætter fokus på netop den type stund, var jeg ikke længe om at træde til. Ikke kun fordi jeg helt oprigtigt elsker Twix, som efter min mening er den ultimative chokoladebar, men også fordi at det for mig, og særligt lige for tiden, er rigtig vigtigt at huske de der små stunder, hvor en kop kaffe og et stykke chokolade ikke bare er noget jeg kaster i gabet for at holde mig vågen, men gør for at forkæle mig selv og lige får stoppet op et øjeblik, fremfor bare at drøne derudaf uden at se mig tilbage.

img_1959
Sådan deltager du:
Konkurrencen som Twix har sat i gang er ret nem at gå til. Du uploader sådan set bare et billede på din Instagramprofil med hashtagget #mycoffeemoment – Hvor du viser hvordan din særlige kaffestund ser ud.

Der trækkes lod blandt alle de uploadede billeder, og præmien består af et kaffe-kit, som inkluderer: 1 Delonghi® DEDICA 680.R espresso maskine til en værdi af DK: 1.299 DKK, 2 kaffekopper fra Royal Copenhagen og 10 TWIX.

Jeg har selv delt nogle af mine kaffe/chokolade stunder på de sociale medier, og i dag blev det altså nedenstående fra tidligere på ugen, hvor jeg på min kontorplads, tjekkede ud af arbejdsmode et øjeblik, drak min kaffe mens den var varm og spiste Twix.

Del meget gerne, ligesom jeg har gjort det, jeres egen kaffestund på Instagram med hashtagget #mycoffeemoment og deltag i konkurrencen om førnævnte kaffekit.

OBS: Læs konkurrencevilkårene HER, og held og lykke!

img_1948

Pregcille status: 38+2

12 dage til termin og den der babyboble jeg var gået ind i, har jeg lige måtte stikke hovedet ud af igen, da nogle af de kampagner jeg skal lave, ikke blev afviklet helt efter planen, så jeg har kørt lidt hårdt på og arbejdet sent de sidste par dage for at få det hele klar, sammen med et momsregnskab, der drillede. Men det har nu føltes fint nok, og jeg har kunne gøre det iført blødt tøj og med M&Ms-belægning på tænderne, hvilket altid hjælper. Og nu er der vist styr på sagerne, og jeg tør godt at sige, at jeg fra i eftermiddag, når jeg har været til, hvad der nok bliver mit sidste event på denne side af fødsel (det er noget med chokolade, så egentlig er der ikke meget arbejde over det) igen kan dykke ned i min knap så dybe navle igen, og gå tilbage til babydyrkningen for fuld smadder.

Og hvordan går det så lige med det? Babyrugningen altså. Der er ikke så meget nyt at berette. Det lader til at hun, babyen, stortrives. Der er gang i hende og selvom at alle mine bøger og apps, samt erfaring, siger at hun ikke har meget plads nu og ikke bør bevæge sig så meget længere, er det ikke noget hun har læst op på, for jeg får seriøse karatespark i både ribben og blære, min mave er sjældent rund, men mere bulet i det, og enkelte gange ser det næsten ud som om at hun rejser sig op derinde. Det er en anelse smertefuldt og sætter min bækkenbund på prøve, men så husker jeg da mine knibeøvelser, så det er ikke helt skidt jo.

Jeg er ikke utålmodig endnu, men jeg mistænker at det ikke varer længe, inden jeg begynder at blive det. For jeg kan godt mærke, at det er blevet godt tungt, og så er jeg fortsat søvnløs – Hvilket jeg godt ved ikke stopper, når man får en baby, men så er der i det mindste et formål, udover halsbrand og ømt kadaver.
Hvad er ellers nyt… Jo. Jeg har fået væske i mine håndled (!?), hvilket ikke er så rart, til gengæld er jeg ret forskånet ellers, hvad væske angår, og jeg har faktisk stadigvæk mine ringe på, selvom jeg i sidste uge spåede at de snart skulle af.
Med andre ord, ikke så meget nyt, og heller ingen tegn på at hun er på vej snart – Altså bortset fra, at jeg har virkelig mange snydeveer fortsat, men jeg har på en eller anden måde accepteret, at det bare er sådan lige nu. Forhåbentlig gør de en masse godt, og forhåbentlig kan jeg mærke når de på et tidspunkt ikke længere er snyd.

Jeg skal et smut forbi min jordemoder i dag og tale fødselsplan, og så har jeg først tid igen efter termin, hvilket er det der besøg man som gravid altid lidt håber ikke at skulle til. Sådan havde jeg det i hvert fald sidst, og jeg var ærlig talt nok lidt en sur idiot til den konsultation, som jeg ikke slap for, da Uma jo først kom ud 40+5.

Billede fra i går aftes, 38+1, uden ansigt og væskefyldte håndled.
Som man nok fornemmer vokser jeg fortsat, og så hænger den godt lavt, maven. Og jeg undervurderer konstant længden af mine trøjer …

 

D for deleordning, dobbeltmoral og diller

Det er mandag, hvilket er blevet en af mine nye yndlingsdage. Primært fordi at det er blevet dagen, hvor vi udgiver vores podcast. Om det bliver ved med at være mandag og om det fortsat bliver en gang om ugen, eller på et tidspunkt i stedet bliver hver anden, må tiden vise. Men for nu er det mandag.
I dag udkom vores fjerde afsnit, nemlig ‘D’. Vi er tilbage i stuen på Vesterbro med billarm og katten Pelle som baggrundsstøj, og snakken går om både forskellen på ældste- og yngste-søskende, om deleordning, irritation over forsvundne kaffekopper, dobbeltmoral og selvfølgelig diller, og så har vi for første gang ret svært ved at vælge hvilket ord, der skal definere D’et i vores voksenliv. I kan høre D og de andre afsnit lige HER, eller HER.

screen-shot-2017-02-27-at-22-16-10

Jeg bliver i øvrigt lige nødt til at sige, hvor meget jeg elsker at modtage jeres snaps og beskeder og billeder, fra når I hører podcasten. Det er simpelthen så skidehyggeligt og samtidigt helt vildt syret, men for fanden, hvor gør det mig glad. Bliv endelig ved med det.
En ting er, at det er mega sjovt og givende at lave afsnittene, og at jeg elsker at tilbringe ekstra tid med Rachel, men at I tilmed er så mange, der gider hente den ned hver uge, og ovenikøbet kan lide det vi laver, gør det så meget sjovere, så virkelig meget tak for det.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med ‘Voksen ABC’, kan du læse lidt mere om den her, høre om den på P1 Podcaster her, eller bare springe direkte ud i den via iTunes her, eller hvor du nu foretrækker at hente dine podcasts. Vi er også både på Facebook og Instagram.

‘Er du ved at føøøøde?’ Nej, og hvis jeg var, ville jeg nok (heller) ikke svare på din sms

Det er søndag. Der er nu to uger til termin og jeg har ikke født, og er heller ikke ved det. Men jeg kan ikke være mere end et øjeblik om at svare på en sms, eller ikke opdatere snapchat i nogle timer, uden at det driver ind med ‘FØØØØDER DU?’-kommentarer. Meget sjovt i starten. Nu, et par døgn, fire sms’er, en mail, tre insta-kommentarer og 11 snapchats senere, knap så morsomt.

Jeg er selv hverken utålmodig eller klar til at føde lige nu, og er altså desuden ret overbevist om, at jeg nok skal gå nogle dage eller mere over min terminsdato, ligesom de andre gange, så det er helt overvældende, dagligt at skulle svare på føderelateret nysgerrighed fra nær og fjern. Og jeg kan godt mærke at de to-tre, måske fire uger jeg har tilbage bliver lange, hvis jeg hver dag skal bombarderes af ‘Har du født / Er du ved at føde?’ spørgsmål fra både venner, bekendte, familie og læsere.

Så, hermed en lille bøn; Med fare for at lyde sur, det er jeg ikke, og jeg ved godt, at det kun er i god mening, at man spørger, men jeg synes faktisk bare, at det er en lille smule grænseoverskridende, kan jeg mærke, og jeg tvivler på, at jeg er den eneste. SÅ skal vi ikke aftale, at det er dårlig pli at spørge højgravide om de er ved at føde.
De svarer alligevel højest sandsynligt ikke, hvis det er tilfældet (Eller hvad?… ‘Yes yes, er i fuld gang. Syyyyv centimeter, tre to go…’ Eller ‘ Ja, du fanger mig faktisk lige midt i en presseve. Jeg vender tilbage senere’), plus at det kan faktisk føles både en smule invaderende og ikke mindst ramme et ømt punkt, særligt når man på et eller andet tidspunkt selv er nået til ‘SÅ kom dog UD-stadiet’, OG sidst, men ikke mindst, hvis de har født, så siger de det nok af sig selv når de er klar til at dele det med lige præcis dig, det kan være, at de har brug for at vente med at fortælle det. Sådan kan man godt have det.

En ting er i hvert fald helt sikkert, jeg skal nok fortælle jer, når jeg har født. Det lover jeg. Og jeg lover også, at det sker indenfor den næste måned, og indtil da vil jeg faktisk gerne kunne holde Social Media fri i et par timer, eller sågar et døgn eller mere, uden at skulle bippes ned af ‘Føder du?’- konspirationer. Jeg svarer ikke på flere af dem nu, har jeg besluttet.

Det var bare lige det, jeg skulle have afløb for denne søndag. Jeg håber ikke at jeg lyder alt for mopset, eller belærende, og jeg beklager også, hvis at der sidder nogle højgravide derude og synes at jeg lægger ord i munden på dem. Jeg taler primært for mig selv her. Og ja, jeg kunne også vende det om og tænke det som, at det er dejligt at folk tænker på mig – Hvilket det også er, men så vil jeg måske bare foretrække at blive spurgt om, hvordan jeg har det for eksempel, for det andet bliver sådan lidt snagende, faktisk grænsende til uhøfligt og grænseoverskridende, altså, jeg mener: Hey, er du ved at presse et barn og noget moderkage ud af dit underliv lige nu by any chance?.

Jeg kan i hvert fald mærke som sagt, at min grænse blev overskredet en anelse, og at det var noget jeg blev nødt til at få skrevet ned og formidlet ud. – I øvrigt med et smil på læben, en stor tyk mave på midten, varm kaffe i koppen og legende børn og mand i gården.

Måske jeg tjekker ind lidt senere. Hvis ikke, er det ikke nødvendigvis fordi jeg er gået i fødsel, men hvis det er, så hører I nok om det før eller siden.
God søndag.

img_2064
Billede taget af Cecilie Underbjerg

Lædllø – Dyt dyut og noget om MGP, altså for voksne

‘Lædlløøø dyhdyyyht’ Ja, det er måske volapyk for dig, men herhjemme høres det dagligt højlydt gennem hele hytten. Det er Umas begejstring når hun ser en elefant. Og det betyder direkte oversat: Elefant ! Trut truuut!

Hun elsker de fleste dyr. Sådan er det vist når man er knap to år, men særligt elefanter eller lædllø har en særlig plads i hendes lille lækre hjerte. Så. I dag mens begge drenge er til judo med min stedfar, tager min mand og jeg hinanden og Uma i hånden og går på udkig efter nogle ægte Lædlløer. Vi håber at de er udenfor, så vi kan se dem fra Frederiksberg Have. Alternativt må vi ind i ZOO, eller som sidste løsning, gå en tur på Carlsberg og klappe elefantporten.

I aften efterlader jeg min rare familie og tager til Østerbro for at se Melodi Grand Prix med min veninde. Jeg har et meget ambivalent forhold til  MGP, for på den ene side er det jo tydeligt for enhver at det er noget, ja undskyld mig, værre lort, men på den anden side har jeg så mange minder forbundet med at se det, og så er det så tilpas hakkebøf-agtigt, at jeg ikke kan lade være med at holde lidt af det. For slet ikke at tale om det internationale Eurovision, som jeg i den grad elsker at se.  Min mand hader det inderligt, og det samme gør størstedelen af mine veninder. Men det er lykkedes mig at finde et menneske, der på trods af sine bare 28 år har en forkærlighed for Thomas Helmig, Sarah Bernard kager og Italiensk smørmusik, som hun gerne knipsedanser til, og som med andre ord  derfor er perfekt selskab til lige præcis MGP. Så i aften tager jeg min store mave, en citronsodavand og en omgang skærekage med til Østerbro og hepper på MGP med Cecilie.

Men først… Lædllø Dyt dyyyt !

img_2142

SHOPPING: Fire favoritter på udsalg

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Overskriften siger det vist meget godt. Jeg er faldet over nogle af de yndlings-items jeg allerede har hængende i skabet. Forskellen er bare, at de nu allesammen sat ned … Der er både min nok mest anvendte graviditetskjole (lige efter Goyaen selvfølgelig) og den blomstrede Gat Rimon kjole jeg havde på i efteråret og som jeg glæder mig til at kunne være i igen, og to andre favoritter. Se bare:

img_6163

Jeg glæder mig helt vildt til at kunne være i denne her igen. Kæft, jeg har brugt den meget. Den er nedsat til 1040,- lige nu HER

gatrimon

Jeg har vist den mere end en gang, og jeg elsker den stadigvæk. Jeg er i skrivende stund vokset ud af min, men jeg ved at det er en af de kjoler, jeg bliver glad for at hive ud af skabet om et par måneder. Den er nedsat til 450,- HER

img_9781

Endnu en storfavorit fra Gat Rimon som er sat ned. Denne til lige knap 480,- (hvilket må siges at være et scoop, eftersom at jeg selv gav det tredobbelte). Den kan både bruges til lidt finere brug med stilletter, men kan også snildt bringes helt ned med støvler og en sej jakke. Find den HER

img_8995

Jeg tror at det er denne kjole jeg har brugt allermest i min graviditet. Så sent som i går havde jeg den på i første del af fredagsfølger på Snapchat og det væltede ind med ‘Hvor er den fra?’. Den er fra Mamalicious og den er sat ned til 220,- HER

Mariehøne og langsomt tempo

img_2113

Jeg sendte denne yndige mariehøne i vuggestue i morges, hvilket endnu engang mindede mig om, hvor meget jeg pludselig elsker fastelavn. Efter jeg har fået børn altså.
Man kan kun blive i godt humør af at se de sociale medier bade i stolte forældres billeder af deres udklædte børn. Jeg ved godt, at det for nogle er det mest irriterende overhovedet, at skulle glo på alle vores ninjaer, løver og Disneyprinsesser, men for fanden, det er en gang om året og for mange af os, er det fysisk umuligt ikke at dele, hvor nuttede vi synes de er, så træk vejret og bær over med os. Vi kan ikke gøre for det, og der er længe til næste gang.

I dag er det fredag, hvilket jo betyder at der er ‘Fredagsfølger’ på min snapchat. Og det er en langsom en af slagsen kan jeg godt afsløre. Jeg har for eksempel tilbragt de sidste tre timer i min sofa, og det er virkelig virkelig (!) tiltrængt og fedt. Måske lidt kedeligt at følge, men sådan må det blive i dag.
Der er nu 16 dage til termin, og jeg er gået helt ind i det langsomme tempo, og det føles virkelig rart. Jeg er ret overrasket over, hvor tiltrængt det åbenbart har været for mig. Jeg oplever nærmest sådan en slags ekstase-følelse over at have en tom kalender med tid til spontane kaffeaftaler, blogindlæg som det her, og kiggen ud i luften. Det er jeg sgu glad for at jeg fandt ud af var nødvendigt, og omfavnede.

Nu går jeg i bad, gør mig klar, køber ind til weekenden og så henter jeg min mariehøne.
God fredag!

Freelancers hjørne: At leve med en gravid pt. 2

Jeg lovede jer jo på en måde lidt, på min mands vegne, at der ville komme en forlængelse af det her indlæg fra da jeg var gravid med Uma. Og sørme om det ikke lykkedes mig, at hive lidt ekstra punkter ud af ham her til aften …

  • Det er ikke et sjældent syn at finde opvaskemaskinen stående åben og kun halvt tømt. Det er på en måde imponerende at hun overhovedet gider give det et forsøg.
  • Spørgsmål som: ‘Tror du egentlig at du kan finde ud af at lægge neglelak… på mine fødder?’ eller ‘Ville du synes det var klamt at klippe mine tånegle’ er ret normale efterhånden.
  • At blive sendt på gaden efter naanbrød og ‘ris med stærk sovs’ klokken 21 er heller ikke som sådan noget unormalt.
  • Hun snorker. Men det må jeg ikke fortælle hende. Jeg synes nu faktisk, og det mener jeg, at det er ret sødt.
  • Hindbærblad the alle steder. I kander i køleskabet, i kopper på bordet, i en flaske ved siden af sengen. Litervis – Alle steder.
  • Aldrig har jeg set en lignende afsky, kombineret med et snert af had og skuffelse, som da jeg spiste trøffelchips i går. Hun hader virkelig trøfler og lugten af dem, og påstod at jeg lige så godt kunne kaste op ved siden af hende.
  • Jeg købte så til gengæld ‘Snaskesnegle’ (jvf. punkt 3 her) med hjem til hende i morges, og fik et blik fyldt med tilsvarende mængde kærlighed, der kun kan sammenlignes med da vi blev gift, så jeg tror trøffelepisoden er tilgivet. Men det er nok bedst, hvis jeg ikke spørger.

img_2071

 

 

Babyboblen dag 1

img_2018

Mine børn besluttede at dagen i dag skulle starte klokken 5:30… Heldigvis var min mand så rar at stå op med dem, så selvom jeg ikke faldt i søvn igen, kunne jeg vågne langsomt inden jeg en lille time senere joinede de friske typer i køkkenet til snak, kaffe, tegninger og havregryn.

Klokken er nu 7:30 og hele holdet er netop gået. Her er stille og halvmørkt. Jeg balancerer en kold kop kaffe på min mave og kigger på rodet i min stue. Jeg gør noget ved det. Rodet og den sidste slurk kaffe. Om lidt. Og så tager jeg et langt bad, og går ned efter morgenbrød, inden Rachel kommer og optager Podcast. Senere skal jeg spise frokost med en veninde, der efter (alt for) mange år i Dubai endelig er flyttet hjem. Det er de eneste planer jeg har i dag, og selvom jeg troede det ville føles sært eller stressende med sådan en dag helt uden møder, arbejde og deadlines, er det langt fra tilfældet.
Jeg skal ned i gear, og jeg skal nyde de sidste uger (dage?) som gravid, det bliver jeg nødt til har jeg indset, for tænk nu, hvis min tredje graviditet blev den der forsvandt mellem hænderne på mig. Det har jeg ikke lyst til. Min krop er klar til baby 3.0 nu skal mit sind også blive det.

God dag

Børnefilmskolen: At snakke med sine børn igennem fælles projekter

INDLÆGGET ER SPONSORERET

Da jeg først hørte om børnefilmskolen som Psykiatrifonden står bag, hvor man med sine børn kan lave hjemmeproducerede film og derigennem lægge op til dialog omkring alt mellem himmel og jord, mindede det mig om et projekt som jeg selv er dykket ud i med Otto. I stedet for en film, er vi bare ved at lave en bog. Noget der startede som et hyggeligt aftenritual, men som nu faktisk har udviklet sig til en helt rigtigt kreativ proces , hvor vi taler om karakterer, handlinger og indhold. Det er både mega hyggeligt, lærerigt og ikke mindst en virkelig fed måde at lave noget anderledes sammen på, samt at få gang i nogle snakke som vi normalt måske ikke havde fået os. Det er virkelig inspirerende og fascinerende, hvad der foregår inde i sådan et barnehoved, når man får lov til at komme indenfor, og for pokker, hvor vil jeg gerne blive bedre til at gribe de stunder, hvor der virkelig bliver åbnet op.

Der er ingen tvivl om at jeg, ligesom rigtig mange andre forældre, ind imellem finder det lidt svært at sætte fut i nye samtaler med mine børn. Vi snakker en hel del om rigtig mange ting, og jeg synes at vores kommunikation er god, rigtig god meget af tiden, men jeg må også indrømme, og det er jeg ikke stolt af, at jeg ikke altid lytter lige så grundigt som jeg kunne. Og når vi laver ting udover det sædvanlige sammen, og særligt i det lidt mere kreative hjørne, hvad end det er at farvelægge malebøger, hvilket vi gør en del for tiden, eller har gang i førnævnte bogprojekt, så får vi virkelig snakket om mange ting og vi er sammen på en anden måde end når vi ‘bare’ laver lektier, ser film eller taler over aftensmaden.

Det er præcis det man gør i børnefilmskolen, altså laver et kreativt projekt sammen. En film. Det er nemt at gå til, det giver virkelig rum og plads til at kunne få sig nogle gode stunder og samtaler med sit barn, og jeg er helt vild med det. Man kan i hvert fald ikke andet end at blive inspireret når man ser hvad andre har fundet på. Tjek siden ud og giv det et skud, og smid lige et link, hvis I ender med at springe ud i det. Jeg synes det er så hyggeligt at se med og elsker for eksempel både Nana og Arthurs resultat, og Lisbeths skideskægge børns film om verdens største sangkonkurrence.

img_0926