Det perfekte match: Chokolade og kaffe #Mycoffeemoment

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF TWIX

img_1969

Man skal ikke have kendt mig i meget mere end et øjeblik for at regne ud, at jeg har et helt særligt forhold til to ting; Nemlig kaffe og chokolade… Det er faktisk begge noget jeg indtager mere eller mindre på daglig basis, og meget gerne i forbindelse med hinanden. Der er de kopper kaffe man drikker af vane, og så er der dem man kræser lidt ekstra for, som man nyder og drikker sammen med et lille ekstra treat på siden. Sådan et prøver jeg at hive ind i min hverdag så ofte det kan lade sig gøre. Altså et øjeblik, hvor jeg rent faktisk smager på min kaffe og spiser noget lækkert ved siden af. Ni ud af ti gange er det ekstra side-treat chokoladerelateret.

Da Twix spurgte om jeg havde lyst til at teame op med dem, og hjælpe med at sprede budskabet om deres Instagram-konkurrence #mycoffeemoment, som løber fra januar til og med marts, der sætter fokus på netop den type stund, var jeg ikke længe om at træde til. Ikke kun fordi jeg helt oprigtigt elsker Twix, som efter min mening er den ultimative chokoladebar, men også fordi at det for mig, og særligt lige for tiden, er rigtig vigtigt at huske de der små stunder, hvor en kop kaffe og et stykke chokolade ikke bare er noget jeg kaster i gabet for at holde mig vågen, men gør for at forkæle mig selv og lige får stoppet op et øjeblik, fremfor bare at drøne derudaf uden at se mig tilbage.

img_1959
Sådan deltager du:
Konkurrencen som Twix har sat i gang er ret nem at gå til. Du uploader sådan set bare et billede på din Instagramprofil med hashtagget #mycoffeemoment – Hvor du viser hvordan din særlige kaffestund ser ud.

Der trækkes lod blandt alle de uploadede billeder, og præmien består af et kaffe-kit, som inkluderer: 1 Delonghi® DEDICA 680.R espresso maskine til en værdi af DK: 1.299 DKK, 2 kaffekopper fra Royal Copenhagen og 10 TWIX.

Jeg har selv delt nogle af mine kaffe/chokolade stunder på de sociale medier, og i dag blev det altså nedenstående fra tidligere på ugen, hvor jeg på min kontorplads, tjekkede ud af arbejdsmode et øjeblik, drak min kaffe mens den var varm og spiste Twix.

Del meget gerne, ligesom jeg har gjort det, jeres egen kaffestund på Instagram med hashtagget #mycoffeemoment og deltag i konkurrencen om førnævnte kaffekit.

OBS: Læs konkurrencevilkårene HER, og held og lykke!

img_1948

Pregcille status: 38+2

12 dage til termin og den der babyboble jeg var gået ind i, har jeg lige måtte stikke hovedet ud af igen, da nogle af de kampagner jeg skal lave, ikke blev afviklet helt efter planen, så jeg har kørt lidt hårdt på og arbejdet sent de sidste par dage for at få det hele klar, sammen med et momsregnskab, der drillede. Men det har nu føltes fint nok, og jeg har kunne gøre det iført blødt tøj og med M&Ms-belægning på tænderne, hvilket altid hjælper. Og nu er der vist styr på sagerne, og jeg tør godt at sige, at jeg fra i eftermiddag, når jeg har været til, hvad der nok bliver mit sidste event på denne side af fødsel (det er noget med chokolade, så egentlig er der ikke meget arbejde over det) igen kan dykke ned i min knap så dybe navle igen, og gå tilbage til babydyrkningen for fuld smadder.

Og hvordan går det så lige med det? Babyrugningen altså. Der er ikke så meget nyt at berette. Det lader til at hun, babyen, stortrives. Der er gang i hende og selvom at alle mine bøger og apps, samt erfaring, siger at hun ikke har meget plads nu og ikke bør bevæge sig så meget længere, er det ikke noget hun har læst op på, for jeg får seriøse karatespark i både ribben og blære, min mave er sjældent rund, men mere bulet i det, og enkelte gange ser det næsten ud som om at hun rejser sig op derinde. Det er en anelse smertefuldt og sætter min bækkenbund på prøve, men så husker jeg da mine knibeøvelser, så det er ikke helt skidt jo.

Jeg er ikke utålmodig endnu, men jeg mistænker at det ikke varer længe, inden jeg begynder at blive det. For jeg kan godt mærke, at det er blevet godt tungt, og så er jeg fortsat søvnløs – Hvilket jeg godt ved ikke stopper, når man får en baby, men så er der i det mindste et formål, udover halsbrand og ømt kadaver.
Hvad er ellers nyt… Jo. Jeg har fået væske i mine håndled (!?), hvilket ikke er så rart, til gengæld er jeg ret forskånet ellers, hvad væske angår, og jeg har faktisk stadigvæk mine ringe på, selvom jeg i sidste uge spåede at de snart skulle af.
Med andre ord, ikke så meget nyt, og heller ingen tegn på at hun er på vej snart – Altså bortset fra, at jeg har virkelig mange snydeveer fortsat, men jeg har på en eller anden måde accepteret, at det bare er sådan lige nu. Forhåbentlig gør de en masse godt, og forhåbentlig kan jeg mærke når de på et tidspunkt ikke længere er snyd.

Jeg skal et smut forbi min jordemoder i dag og tale fødselsplan, og så har jeg først tid igen efter termin, hvilket er det der besøg man som gravid altid lidt håber ikke at skulle til. Sådan havde jeg det i hvert fald sidst, og jeg var ærlig talt nok lidt en sur idiot til den konsultation, som jeg ikke slap for, da Uma jo først kom ud 40+5.

Billede fra i går aftes, 38+1, uden ansigt og væskefyldte håndled.
Som man nok fornemmer vokser jeg fortsat, og så hænger den godt lavt, maven. Og jeg undervurderer konstant længden af mine trøjer …

 

D for deleordning, dobbeltmoral og diller

Det er mandag, hvilket er blevet en af mine nye yndlingsdage. Primært fordi at det er blevet dagen, hvor vi udgiver vores podcast. Om det bliver ved med at være mandag og om det fortsat bliver en gang om ugen, eller på et tidspunkt i stedet bliver hver anden, må tiden vise. Men for nu er det mandag.
I dag udkom vores fjerde afsnit, nemlig ‘D’. Vi er tilbage i stuen på Vesterbro med billarm og katten Pelle som baggrundsstøj, og snakken går om både forskellen på ældste- og yngste-søskende, om deleordning, irritation over forsvundne kaffekopper, dobbeltmoral og selvfølgelig diller, og så har vi for første gang ret svært ved at vælge hvilket ord, der skal definere D’et i vores voksenliv. I kan høre D og de andre afsnit lige HER, eller HER.

screen-shot-2017-02-27-at-22-16-10

Jeg bliver i øvrigt lige nødt til at sige, hvor meget jeg elsker at modtage jeres snaps og beskeder og billeder, fra når I hører podcasten. Det er simpelthen så skidehyggeligt og samtidigt helt vildt syret, men for fanden, hvor gør det mig glad. Bliv endelig ved med det.
En ting er, at det er mega sjovt og givende at lave afsnittene, og at jeg elsker at tilbringe ekstra tid med Rachel, men at I tilmed er så mange, der gider hente den ned hver uge, og ovenikøbet kan lide det vi laver, gør det så meget sjovere, så virkelig meget tak for det.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med ‘Voksen ABC’, kan du læse lidt mere om den her, høre om den på P1 Podcaster her, eller bare springe direkte ud i den via iTunes her, eller hvor du nu foretrækker at hente dine podcasts. Vi er også både på Facebook og Instagram.

‘Er du ved at føøøøde?’ Nej, og hvis jeg var, ville jeg nok (heller) ikke svare på din sms

Det er søndag. Der er nu to uger til termin og jeg har ikke født, og er heller ikke ved det. Men jeg kan ikke være mere end et øjeblik om at svare på en sms, eller ikke opdatere snapchat i nogle timer, uden at det driver ind med ‘FØØØØDER DU?’-kommentarer. Meget sjovt i starten. Nu, et par døgn, fire sms’er, en mail, tre insta-kommentarer og 11 snapchats senere, knap så morsomt.

Jeg er selv hverken utålmodig eller klar til at føde lige nu, og er altså desuden ret overbevist om, at jeg nok skal gå nogle dage eller mere over min terminsdato, ligesom de andre gange, så det er helt overvældende, dagligt at skulle svare på føderelateret nysgerrighed fra nær og fjern. Og jeg kan godt mærke at de to-tre, måske fire uger jeg har tilbage bliver lange, hvis jeg hver dag skal bombarderes af ‘Har du født / Er du ved at føde?’ spørgsmål fra både venner, bekendte, familie og læsere.

Så, hermed en lille bøn; Med fare for at lyde sur, det er jeg ikke, og jeg ved godt, at det kun er i god mening, at man spørger, men jeg synes faktisk bare, at det er en lille smule grænseoverskridende, kan jeg mærke, og jeg tvivler på, at jeg er den eneste. SÅ skal vi ikke aftale, at det er dårlig pli at spørge højgravide om de er ved at føde.
De svarer alligevel højest sandsynligt ikke, hvis det er tilfældet (Eller hvad?… ‘Yes yes, er i fuld gang. Syyyyv centimeter, tre to go…’ Eller ‘ Ja, du fanger mig faktisk lige midt i en presseve. Jeg vender tilbage senere’), plus at det kan faktisk føles både en smule invaderende og ikke mindst ramme et ømt punkt, særligt når man på et eller andet tidspunkt selv er nået til ‘SÅ kom dog UD-stadiet’, OG sidst, men ikke mindst, hvis de har født, så siger de det nok af sig selv når de er klar til at dele det med lige præcis dig, det kan være, at de har brug for at vente med at fortælle det. Sådan kan man godt have det.

En ting er i hvert fald helt sikkert, jeg skal nok fortælle jer, når jeg har født. Det lover jeg. Og jeg lover også, at det sker indenfor den næste måned, og indtil da vil jeg faktisk gerne kunne holde Social Media fri i et par timer, eller sågar et døgn eller mere, uden at skulle bippes ned af ‘Føder du?’- konspirationer. Jeg svarer ikke på flere af dem nu, har jeg besluttet.

Det var bare lige det, jeg skulle have afløb for denne søndag. Jeg håber ikke at jeg lyder alt for mopset, eller belærende, og jeg beklager også, hvis at der sidder nogle højgravide derude og synes at jeg lægger ord i munden på dem. Jeg taler primært for mig selv her. Og ja, jeg kunne også vende det om og tænke det som, at det er dejligt at folk tænker på mig – Hvilket det også er, men så vil jeg måske bare foretrække at blive spurgt om, hvordan jeg har det for eksempel, for det andet bliver sådan lidt snagende, faktisk grænsende til uhøfligt og grænseoverskridende, altså, jeg mener: Hey, er du ved at presse et barn og noget moderkage ud af dit underliv lige nu by any chance?.

Jeg kan i hvert fald mærke som sagt, at min grænse blev overskredet en anelse, og at det var noget jeg blev nødt til at få skrevet ned og formidlet ud. – I øvrigt med et smil på læben, en stor tyk mave på midten, varm kaffe i koppen og legende børn og mand i gården.

Måske jeg tjekker ind lidt senere. Hvis ikke, er det ikke nødvendigvis fordi jeg er gået i fødsel, men hvis det er, så hører I nok om det før eller siden.
God søndag.

img_2064
Billede taget af Cecilie Underbjerg

Lædllø – Dyt dyut og noget om MGP, altså for voksne

‘Lædlløøø dyhdyyyht’ Ja, det er måske volapyk for dig, men herhjemme høres det dagligt højlydt gennem hele hytten. Det er Umas begejstring når hun ser en elefant. Og det betyder direkte oversat: Elefant ! Trut truuut!

Hun elsker de fleste dyr. Sådan er det vist når man er knap to år, men særligt elefanter eller lædllø har en særlig plads i hendes lille lækre hjerte. Så. I dag mens begge drenge er til judo med min stedfar, tager min mand og jeg hinanden og Uma i hånden og går på udkig efter nogle ægte Lædlløer. Vi håber at de er udenfor, så vi kan se dem fra Frederiksberg Have. Alternativt må vi ind i ZOO, eller som sidste løsning, gå en tur på Carlsberg og klappe elefantporten.

I aften efterlader jeg min rare familie og tager til Østerbro for at se Melodi Grand Prix med min veninde. Jeg har et meget ambivalent forhold til  MGP, for på den ene side er det jo tydeligt for enhver at det er noget, ja undskyld mig, værre lort, men på den anden side har jeg så mange minder forbundet med at se det, og så er det så tilpas hakkebøf-agtigt, at jeg ikke kan lade være med at holde lidt af det. For slet ikke at tale om det internationale Eurovision, som jeg i den grad elsker at se.  Min mand hader det inderligt, og det samme gør størstedelen af mine veninder. Men det er lykkedes mig at finde et menneske, der på trods af sine bare 28 år har en forkærlighed for Thomas Helmig, Sarah Bernard kager og Italiensk smørmusik, som hun gerne knipsedanser til, og som med andre ord  derfor er perfekt selskab til lige præcis MGP. Så i aften tager jeg min store mave, en citronsodavand og en omgang skærekage med til Østerbro og hepper på MGP med Cecilie.

Men først… Lædllø Dyt dyyyt !

img_2142

Older posts