Søndagslopper, veninder og uro

img_0594

Jeg har tilbragt dagen med søde damer i massevis og har netop placeret mig i sofahjørnet i men mands studie, hvor der indtil for få minutter siden var fuldt hus. Loppemarkedet var en succes og først nu mærker jeg, at jeg da er ret øm i skroget og træt, for fanden jeg er træt.

Jeg venter på at min ‘lille’ familie kommer og henter mig, vi skal have pizza og så skal vi på hovedet i seng allesammen.

… jeg nåede ikke at skrive mere på ovenstående, da min veninde Nanna ringede til mig og jeg i stedet brugte ventetiden på at sludre med hende. Tiltrængt, og rart med en lang snak uden forstyrrelser.

Jeg kan godt nogle gange savne tiden med mine veninder. Tid der ikke skulle planlægges og tilrettelægges, men som bare var. Men med småbørn (og store børn), mænd, jobs og hverdag, løber vi allesammen rundt for at få det hele til at gå op, og der er derfor ikke samme slags tid at give af – men det er ok, for vi har stadigvæk hinanden. Bare på en anden måde. Det er der ingen tvivl om, og det elsker jeg. At jeg altid ved at de er der, veninderne. Det er heldigt og særligt, og det er noget jeg har lært virkelig at sætte pris på – Altså de der mennesker jeg har været så heldig at få ind i mit liv, som er familie på en måde, og som ikke forsvinder, de er der – og det samme er jeg.

Nå, men samtalen blev rundet af, og min mand og mine børn kom og hjalp med at få låst studiet af. Vi hentede ganske rigtigt pizza og gik tidligt i seng. Dog kan jeg ikke finde ro. Jeg har ondt i min lænd og i mine ben, efter mange timer på fødderne. Resten af huset sover tungt og jeg sidder endnu engang i mørket og skriver, og tænker, og skriver lidt mere. Jeg kan godt lide at lave de her indlæg, som skriver sig selv på en måde og ikke har meget mere til formål end at få styr på min tankestrøm, der indimellem føles endeløs.

Tak fordi I læser med, også når det roder. Jeg vil nu tygge mig et par halsbrands-piller og forsøge at finde en stilling jeg kan sove i, wish me luck.

14 replies
  1. Kuba says:

    For det første, tusind tusind tak for en fantastisk blog! Helt klart en af mine yndlings <3 Jeg læser med hver dag, og har gjort det i et par år efterhånden. Jeg elsker seriøst næsten alle dine indlæg!! Jeg har dog det sidste stykke tid været ret irriteret over, at "for fanden" og "for helvede" dukker op lidt for ofte her på bloggen. Jeg er fuldt klar over, at indlæggene skal skrives i et hverdagssprog. Altså jeg siger det ikke for at spille hellig, og jeg bander nu også (for) meget selv til dagligt, men jeg synes bare ikke, at det gør noget godt for nogen med alle de der for fanden'er 😉 Håber ikke, du misforstår mig – jeg læser med på din blog, uanset om du lytter til mit råd eller ikke 🙂 🙂

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg kender godt, at når noget springer en i øjnene igen og igen, at det kan irritere, men jeg må desværre sige, at jeg ikke kommer til at begynde at censurere/redigere i det jeg skriver. Jeg er glad for at du trods mit grimme sprog (der faktisk er blevet en del pænere, hvis man sammenligner med for bare et par år siden 😉 – Både på bloggen og i virkeligheden) bliver hængende.
      God dag

      Svar
  2. Lika says:

    I relation til den første kommentar – jeg elsker, at du serverer tingene, præcis som de er, Cecilie her på bloggen. Det er meget ærligt (sådan føles det i hvert fald) og meget lidt sukkersødt og jeg synes der er pænt mange andre sukkersøde blogs, så jeg elsker at dette univers er, som det er – helt ægte 🙂

    Svar
  3. Christine says:

    (if ovenstående kommentar) tænk, jeg sad sidste dag og læste et indlæg, og tænkte at sproget var blevet meget stuerent ift hvordan det var 6-7 år siden da bloggen startede. Kærlig hilsen hende der har læst med siden 2010 som elsker at alt ikke er såpænt og poleret herhjemme hos sneglen – her tør man råbe PIK når det lige falder over en 😉

    Svar
    • Sneglcille says:

      Tænker selv det samme, når jeg læser tidligere indlæg.
      Jeg er også ret glad for ‘for fanden og helvede’, så jeg tror ikke det forsvinder lige foreløbigt 🙂 Tak fordi du læser med.

      Svar
  4. Jannie says:

    Dette er ikke en overvejet kommentar – men bare en kommentar på, hvad lige præcis dette indlæg får mig til at reflektere over når jeg læser ovenstående – måske det også er sjovt for dig at vide hvad “indlæg, der skriver sig selv” får sat i gang af tanker hos andre, i dette tilfælde mig 🙂

    1. Jeg er SÅ misundelig over din situation – at du venter på 3. barn. Ikke så meget graviditeten, men alligevel også lidt, men mere at du om et par måneder igen får lov, at opleve at få den her baby i dine arme, som du nu skal lære at kende. At du endnu engang får lov at præsentere en søskende for søskende. Det gad jeg bare SÅ godt, men det gad min mand ikke! Vi har to drenge, 14 mdr.. forskel, nu 5 & 6 år – tiden er perfekt til en efternøgler. NOT GONNA HAPPEN, og så forstår jeg godt hvad det er han siger. meget godt faktisk! Irriterende.

    2. Nå men udover det kom jeg også til, at tænke over det her med din veninder – umiddelbart, med mindre det er noget som du holder privat – ser du ikke dine veninder så meget, og det virker hellere ikke som om at din mand og du socialisere jer specielt meget med vennepar og sådan? – det gør vi hellere ikke som familie.
    Jeg ser en del til mine veninder, men min mand hader f.eks. parmiddage, og eftersom han er elitesports mand drikker han hverken rødvin eller whiskey, eller nogen andre former for alkohol, så hyggen går lidt af det synes han – eller er han nok mere bange for at de andre synes. Så det sker meget sjældent at lørdag aften foregår i festligt lag med gode venner. Det er ærgeligt, jeg synes det er meget hyggeligt indimellem.

    3. Indlægget, og min lyst til at skrive denne kommentar, fik mig til at tænke over, at det er ærgerligt, at jeg ikke kan være MERE anonym i mine blog svar – altså ikke anonym for dig – men for andre læsere. Jeg kan godt bruge et dæknavn, men hvis en jeg kender, som kender mig rigtig godt læser med, vil det ikke være svært at gætte det er mig som skriver. Altså hvis man nu også havde mulighed for at skrive en kommentar, som kun du kunne læse.
    Jeg mener nogen gange, vil man gerne svare på et blogindlæg, men svaret er for personligt til at man gør det – giver det mening?`

    Tak for din blog og tak for dig 🙂

    Svar
    • Sneglcille says:

      Tak for din kommentar 🙂
      1. Jeg er virkelig også glad for at få den tre’er, så jeg forstår virkelig din frustration.
      2. Faktisk socialiserer vi begge to en hel del, både sammen og hver for sig, men på en helt anden måde end tidligere – Altså før børn. Nok også især fordi at begge vores jobs indeholder enormt meget menneskekontakt, hvilket både er en kæmpe fordel, men også indimellem kan blive lidt meget. Til gengæld elsker vi par-arrangementer, og der er vi ret heldige at op til flere af vores vennepar består af venner/veninder, der har fundet sammen. Smart! Men det er rigtigt at jeg ikke deler så meget på bloggen om mine venner, men det er mere af hensyn til dem.
      3. Man må altid gerne skrive en mail til mig, hvis der er noget man ikke orker at have stående i kommentarfeltet. Alternativt kan man skrive det i starten af kommentaren, at man ikke vil have den udgivet altså, for så skjuler jeg den bare. Sådan en knap har jeg. Jeg bruger den for det meste bare kun når kommentaren er grim 🙂
      Tak for dig også.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *