Søndag, savn og samsovning

Humør, overskud og jahat har været i noget bedre form i dag. Tak for de rare ord til indlægget i går. Det hjalp at få sat ord på, at blive mindet om, at man ikke er alene og så var det da også en glædelig overraskelse at børnene sov til klokken 7 i morges, hvilket altså var to timer mere end dagen forinden.

Det har været en god søndag, med lange gåture, aflyste planer, kagebagning og leg. Dog savner børnene deres far helt vildt, og særligt Uma reagerer på det savn. Mere end jeg har oplevet hende gøre tidligere, men det er nok også fordi at hun er blevet lidt ældre, siden sidst han var af sted, og på en og samme tid forstår lidt mere og alligevel slet ikke forstår det. Hun kalder på ham. Leder efter ham. Og her til aften da hun skulle sove knækkede filmen totalt og hun gentog gårsdagens koalabjørn på mig, mens hun gentagende gange sagde ‘far’. Av, for fanden, det er hjerteskærende.
Jeg overvejede længe om jeg skulle tage hende med ind i min seng endnu engang, eller om jeg skulle insistere på at hun skulle blive i sin egen seng, da noget siger mig, at det kunne gå hen og blive en af de vaner, der bliver svære af komme af med igen. Jeg gav det endnu et skud, da hun stoppede med at græde, og fandt den helt store tålmodighed frem.
Efter at have sunget lidt, læst en masse, talt tæer og fingre på hende, mig og ‘vovvov’ (hendes hundebamse) fik jeg lov til at forlade børneværelset, mens hun småsang og pludrede videre i mørket som hun plejer, inden der blev stille.

I morgen er det hverdag, hvilket nok er meget godt, for alle. Om lidt smører jeg en madpakke til Otto og til mig selv, og så smugstarter jeg på ugens arbejde, så jeg forhåbentlig kan hente alle mand tidligt i morgen, og tage dem hjem til min stakkels mor, der i dette øjeblik er landet med et fly fra Bangkok, to dage senere end planlagt, med en brækket fod.

Tirsdag kommer den savnede Freelancer hjem, og mens jeg stille håber, at det var hans sidste tur på denne side af fødslen, glæder jeg mig til at høre om hans oplevelser og at se det der særlige glimt af overskud og passion, sådan en tur medfører. For så giver det mening igen, mening som ærlig talt nogle gange kan være svært at få øje på, når man står i den anden ende med slæbet og savnet.

…. Og der skulle indlægget være sluttet.
Men stilheden fra værelset ophørte og nu sidder vi her. Samsovning it is. Og fuck Mexico i øvrigt.
img_0364

19 replies
  1. Lika says:

    Åhr søde Uma <3 Snart er hendes far hjemme igen hos jer alle. Jeg synes du klarer det SÅ flot med de her græsenke-dage. Wow – sejt sejt sejt! Efter 1 dag og 1 nat (kun) (som i øvrigt var virkelig lang og hård) alene med min søn er jeg bare sur og tvær i dag og ja træt. Ønsker jer en god og dejlig nat. Gid alle kommer til at sove dejligt.

    Svar
  2. Malene says:

    Kommenterer aldrig – men får helt lyst i dag! Kun du ved hvad dine børn har brug og som ovenstående skriver; du virker simpelthen som den bedste mor i verden! Alle børn fortjener én som dig!
    Fortsat god søndag 😊

    Svar
  3. Signe says:

    Jeg rejser en del med mit arbejde og vi oplevede også, at alderen omkring 1,5-2 år var den sværeste for min datter, at jeg var væk. Da hun var yngre forstod hun det ikke og på den anden side af 2 år har hun ligesom haft en form for forståelse og man kunne forklare hende det. Men omkring 1,5 år, der forstod hun bare at jeg ikke var der og reagerede fx. i vuggestuen. Av.

    Svar
    • Sneglcille says:

      Av av. Jeg tror du har ret. At der er noget med alderen. Jeg synes også, at jeg kan genkende nogle af reaktionerne fra da Otto var på samme alder (og delebarn).

      Svar
  4. Malene P says:

    Du er så sej <3 Det der ser så vanvittigt hyggeligt ud… Nogen gange er det lige præcis det de har brug for… At være helt helt tæt på <3

    Svar
  5. Sara says:

    Jeg er dødmisundelig på dine motherskills og dit overskud. Du er så god og kærlig en mor. Hvor er Otto og Uma (og snart lille ny) bare heldige at have netop dig som mor<3 God samsovning.

    Svar
  6. Anna says:

    Århh bliver helt rørt af det her oplæg. Det er som om, at man bliver taget ind i jeres familie og mærker al den kærlighed, der er.
    God aften til jer 🙂
    Kh Anna fra tyvertragedien.wordpress.com

    Svar
  7. Hilde says:

    Tidligere har du skrevet noget om samsovning og som jeg husker det, var I ærgerlige over, at Uma ikke ville være med. Har det ændrer sig? Har I en ny holdning til samsovning? Hvilket ville være helt fair. Undrede mig bare. Tak for åben blog.

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg eeeelsker samsovning. Ingen ny holdning der. Samsovning er måske også det forkerte ord at bruge i det her indlæg. Det skal i hvert fald ikke opfattes som noget negativt eller som at hun død og pine skal sove i sin egen seng, men mere bare som at det er hårdt at mærke hende reagere, og omvendt svært at fornemme præcis, hvad hendes behov er – Det ville være en skam at vende alle rutiner på hovedet og gøre hende endnu mere forvirret. Hvis det giver mening?
      Stod det til mig sov vi allesammen sammen hver nat.

      Svar
  8. Alexandra says:

    Jeg havde egentlig glemt det fuldkommen, men da jeg læste dit indlæg kom det til mig: min søster og jeg sov ofte som små hos min mor, når min far var på lange ture væk med arbejde, og jeg elskede det! Det betød ikke at jeg ikke ville sove i min egen seng, når han var hjemme til gengæld. Det blev bare lidt ‘vores’ ting, de tre musketerer når han var væk på eventyr 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *