Det jeg sætter pris på

Jeg skrev kort før nytår, at jeg godt kunne tænke mig at sætte farten lidt ned og være mere i nuet. Jeg vil blive ved med at drømme og sætte mål, men vil helt klart bestræbe mig på at nyde rejsen derhen, og huske at stoppe op og fejre de små sejre også. Jeg skal øve mig på at se de smukke ting, fremfor at fremhæve de grimme. Og sætte mere pris på de små lækre godbidder, og de lidt større, jeg trods alt har mange af i mit liv. For eksempel.

  • At kunne strukturere de fleste af mine dage som jeg vil og ofte kan gå fra kontoret klokken 14:30, uden dårlig samvittighed.
  • Når min mand står op med børnene hver morgen. Normalt skiftes vi eller aftaler på forhånd, hvem der er den. Men for tiden gør han det bare, fordi at jeg har behov for det. Et behov han har set, helt uden at jeg har skulle sige det højt.
  • Mine børn. Hele banden. Både dem jeg selv har født, hende jeg brygger på og ham jeg er heldig at have fået som en lille ekstra bonus, da jeg fandt sammen med min mand
  • Mine læsere/følgere. Seriøst. I er dælme dedikerede mange af jer og SÅ loyale og seje, at jeg indimellem slet ikke kan forstå det.
  • At Otto inden jul har bagt julekager på SFOen og pakket dem sirligt ind og håndskrevet et kort til mig som han har lagt ved, og med stjerner i øjnene overrækker mig dem med ordene ‘Fordi du elsker kage, og jeg elsker dig’.
  • Mine veninder. Allesammen. De er for vilde.
  • At jeg tør følge min mavefornemmelse, trods modgang og at det ikke altid på papiret er det klogeste og sikreste. Og at den oftest bærer frugt.
  • Følelsen af sikkerhed i mit parforhold. Noget som jeg prøver ikke at tage for givet.
  • At jeg har alle mine forældre endnu (fire af dem, faktisk) – Og længe endnu håber jeg.

… Med andre ord: JEG ER RIG! Det er sjovt, for jeg (og sikkert også dig) kunne snildt have lavet en liste med alt, hvad der er lort, og oftest er det også de lister, der er nemmest og hurtigst at lave, og som, set med bloggerøjne, har mest klik-faktor, og jeg kan heller ikke sige mig fri for at komme til både at brokke mig og råbe røv! indimellem, både her og ude på min side af skærmen, ford et kan virkelig også føles godt og rart – Men der er ingen tvivl om at øvelser som denne her, gør langt mere for humøret og selvværdet.
Prøv det lige. Og god torsdag!

img_9642

30+3 status

Med under 10 uger til termin fylder jeg godt i landskabet efterhånden, også mere end jeg lige havet håbet på. Heldigvis er de dejlige mennesker jeg omgiver mig med og møder på min vej er søde til at sige, at de ikke lægger mærke til hverken den ekstra hage eller de ekstra polstrede lår og bløde arme, der er fulgt med maven. Det sætter jeg pris på, for jeg må være helt ærlig at sige at vægtøgningen er en anelse svær for mig at sluge, også selvom jeg godt ved, at det i virkeligheden sikkert slet ikke er så slemt som jeg selv føler det og at det med min BMI og ellers forholdsvis sunde livsstil er ret ligegyldigt med vægten. Men jeg er sgu nok bare lidt mere forfængelig end jeg vil indrømme.

Det hjælper heller ikke, at min træning er gået lidt i stå. Det er sket i takt med at plukkeveerne er taget til og den forbandede pletblødning igen viser sig grimme ansigt i tide og utide. Jeg er nu ret tryg generelt, da det er sket i alle tre graviditeter, og jeg er da også overbevist om, at alt er som det skal være, men der er ingen tvivl om, at det nager lidt på overskud og nerverne når min krop lukker ned og tvinger mig ned i tempo. I forgårs var det så slemt, at jeg et øjeblik lå i mørket med plukkeveer, der bed til, og tænkte om det mon var rigtige veer, da jeg aldrig har oplevet dem så kraftfulde tidligere. Men dagen efter var de rigtig stride af dem væk, og jeg slog det atter hen og droppede at ringe til jordemoderen som jeg ellers havde lovet både mig selv og min mand at gøre. Derfor blev jeg også virkelig glad for at læse dette indlæg hos Heidi i dag. For selvom jeg drikker mere vand end en tørstig kamel, og hverken er forstoppet eller stresset, gav det alligevel mening, en anelse mere ro, og tro på, at min intuition om at alt er fin, nok er god nok.
Foruden ovenstående, tabt nattesøvn og manglende mavemuskler, har jeg ikke noget at sætte en finger på. Der er masser af liv bag maveskindet, jeg oplever hverken kvalme eller træthed udover det sædvanlige, trods væsentlig mindre søvn end normalt, og jeg er glad og helt vildt spændt.
Jeg er begyndt at tænke virkelig meget på fødsel og for første gang nogensinde er jeg faktisk begyndt at snuse lidt til muligheden for en hjemmefødsel, noget som ellers tidligere på ingen måde har tiltalt mig, men alle de tanker og overvejelser kommer jeg meget mere ind på i et mere uddybende indlæg senere på ugen.

img_0179

Navneføljeton #4 Navnetavlen og veto

Se første del med drengenavne, vi af gode grunde ikke skal bruge, HER, nogle af de allerede skrottede pigenavne HER og Ottos bud på et navn HER

img_6217

Navnetavlen, som er den tavle, der hænger i vores køkken, der igennem hele denne og min sidste graviditet har ageret underlag for utallige pigenavne, har været under lidt af et pres de sidste uger. For nogle dage siden slettede jeg alt på den. Vi trængte til at nulstille fuldstændigt.
Nu er den igen fyldt. Der står faktisk intet mindre end 11 navne på den. Skrevet i en brainstorm-process.
Alle nedskudte navne er slettede for good. Der er ikke blevet vetoet meget, men et par stykker er det blevet til og senest blev navnet som jeg personligt var mest forelsket i vetoet af min mand. ØV.
Navnet er Sally. Og jeg ikke bare elsker det, jeg er fuldstændig pjattet med det, og da det kom til mig for nogle måneder siden, kunne jeg slet ikke vente med at dele det med min mand, da jeg var overbevist om, at jeg havde fundet NAVNET! Sådan havde han det slet ikke, og det er heller ikke groet på ham, som jeg håbede det ville. Tværtimod.
Så ud med det. ØV – Jeg har faktisk lige skulle bruge lidt tid på at acceptere, at det ikke er det navn hun skal have, fordi at det i min verden, var lige i skabet. Men men fordi at reglen, den eneste regel vi har, næsten, er, at hvis den anden vetoer, skal navnet slettes helt. En regel som jeg selv har lavet, så er der ikke noget at gøre.
De andre navne som ikke har klaret den, har jeg listet op herunder.

Sally (SUK!)
Luna, som min mand er helt forelsket i (det er jeg også, men ‘Uma og Luna’ kan jeg ikke forene mig med. Det lyder lidt som om at man siger det samme navn to gange)
Aia (virkelig pænt, men eftersom at jeg har mødt intet mindre end syv (!) gravide, der alle venter en Aia/Aya/Ayah, har jeg vetoet det også.
Marta, der sjovt nok var det første navn vi var enige om, allerede inden vi vidste, det var en pige, vi skulle have. Men som af en eller anden grund ikke føles rigtigt længere. Overhovedet. Så det blev en slags fælles nedskydning.
Mimi – Igen en fælles beslutning, udelukkende på grund af at Mimi Rubini lyder mere som et børnetøjsmærke eller et børnerim
Naja – Min mand kom hjem helt glad med navnet Naja. Og jeg nedskød det med det samme. Egentlig ikke fordi at det er hverken grimt eller på den måde vækker nogle dårlige associationer hos mig, men jeg kunne med det samme mærke at det slet ikke var et navn, der skulle på tale.

8 x December

Sidste omgang tilbageblik i denne omgang. Der kommer af gode grunde ikke flere 7 (8) X indlæg, men jeg tror alligevel, at jeg indimellem vil lave noget lignende, for hold nu kæft, hvor har det været fedt at se tilbage, og også I har taget godt imod konceptet, tak for det. Så jeg tænker at fortsætte med noget lignende. Bare engang imellem.

Anywhoodle! December, værsågod:

I 2009 savnede jeg Freelancer

I 2010 var det hele liiidt tungt. Jeg kan virkelig godt huske det!

I 2011 forsøgte jeg at fremtvinge noget julestemning, men ikke for meget, man skulle jo nødigt miste sit kyniske jeg 😉

I 2012 skrev jeg lidt om Ottos og min forestående nytårsaften med Ottos bedste ven, hvis forældre vi også er blevet venner med, hvilket faktisk blev starten på en slags tradition – Der dog er gået lidt i vasken igen, men vi nåede at holde tre fabelagtige nytårsfester sammen.

I 2013 blev jeg fuldtidsansat efter et lille år som freelance/deltids-type, og så havde jeg et koncept der hed Torsdagstanker, der jo faktisk bare var ‘I øvrigt’ i forklædning.

I 2014 var jeg gravid, lidt over halvvejs og jeg gjorde mig en del tanker om at skulle føde… Tanker som jeg jo nu oplever lidt igen. Noget jeg nok skal komme mere ind på snart. Igen.

I 2015 skrev jeg om det første døgn med Uma, og nu når jeg genlæser det glæder jeg mig lidt ekstra til marts 2017

Og så var der 2016, der lige har forladt os. Der gav Otto sine bud på navnet til den lillesøster jeg går og brygger på. Og nej, vi er ikke kommet nærmere et navn. Til trods for de gode bud fra både Otto og alle andre. Men også mere om det snart.

Og her stopper som sagt konceptet ‘7X’, der blev til ‘8X’ – Læs alle indlæggene her:
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
OktoberNovember

img_9781

 

SHOPPING: Optimistisk nytårsbestilling

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Nogle dage inden nytårsaften lagde jeg en bestilling hos yndlings-ASOS, der kørte og stadigvæk kører et imponerende udsalg. Pakken får jeg nok først i løbet af de næste par dage, men jeg var optimistisk da jeg klikkede ‘Køb’ for der har listet sig en del paillet halløj med i bestillingen, hvilket selvfølgelig var tiltænkt nytårsaften i går, også selvom den forløb ganske stille og glimmerløs. Men hvad fanden, det skal nok komme i brug alligevel. Jeg ER glad for glimmer.

Som jeg vist også fik nævnt i en ‘I øvrigt’ den anden dag, shopper jeg primært blødt og behageligt for tiden, da jeg er træt af at bo i en gravid krop, og det kommer altså også til udtryk herunder. Men jeg har da dog skruet op for øreringene, for mine ører er nemlig ikke blevet tykke – Eller også er de netop det, for de er faktisk groet sammen – Altså øreringshullerne i dem. Det er ellers aldrig sket i de +20 år jeg har haft dem.
Nå, men her er altså hvad jeg har bestilt og som nok kommer ind ad døren om en dag eller to.

asos1

1.Joggingbukser! Fordi jeg er træt af kun at kunne være i min mands. De er sat ned til 140 kroner og så er de af den slags, man godt kan tillade sig at vise sig med udenfor hjemmets fire vægge – Bare engang imellem. HER

2.Simili er tilbage. I hvert fald i min verden, og jeg vil gerne have dem her i mine ører snart. 150,- HER

3.Ja, det er en pyjamas. Ja, jeg er over 30 år. Ja, jeg har muligvis tænkt mig at bruge den som rigtig tøj om dagen. Min mand hader allerede ideen om den. Både som nattøj og dagtøj, men jeg er til det, tror jeg. Let’s see. 280,- HER

4.Fordi det er en af de bedste hvide t-shirts jeg har haft, og jeg har spildt toblerone på den jeg havde, og derfor må have endnu en. Nu nedsat til 70,- HER

5.Det var her nytårstanken vist sad i mig. Men jeg glæder mig alligevel til at få den hjem, for jeg tænker at det godt kan fungerer over en t-shirt på en festlig hverdag (note to self: Indfør en glimmerdag på kontoret). Nedsat til 180,- HER

6.Hmmm… Indsæt samme tekst som ovenstående, I guess. Jeg ved sgu ikke helt, hvad jeg tænkte her. Umiddelbart er det en hit or miss ting, som enten kommer til at hænge i mit skab altid, eller som kommer i brug en masse. Den koster 140,- HER

7.Det er jo ikke ligefrem en graviditetskjole det her, og selvom jeg har taget den i et par størrelser større end min ikke-gravide-størrelse, er jeg stadigvæk spændt på om det går. Jeg er bare ret pjattet med det prikkede stof og alle flæserne. Men det kunne godt være en af de ting, der røg retur. 550,- HER

 

 

 

 

Nytårsaften og 1. Januar done wrong, men så alligevel mega right

img_9921

Som forudset og ønsket blev årets sidste dag og aften ret low key, omend lidt kaotisk, og meget lidt glam – Perfekt! Da klokken var 20:30 sov børnene og de voksne slugte et par afsnit Suits og en håndfuld flødeboller som vi skyllede ned med kransekage, Möet og San Pellegrino, inden vi brugte en times tid på at rydde op i køkkenet og fjerne serpentiner og konfetti fra alle flader, til lyden af gårdens mange fester.

img_9934

Lidt inden at klokken slog midnat, indtog vi sofaen igen, og få minutter efter eksploderede himlen over os og vækkede ældstebarn, der fik lov til at tilbringe resten af natten i vores seng, efter at have set på fyrværkeri ud af vinduet med sin far. Ved halv to tiden sov vi alle igen, men jeg fortrak dog til sofaen ved 4 tiden da min tykke mave og jeg følte os en anelse maste ved siden af den lange syv årige og dennes far.

img_9972

Alt i alt et perfekt nytår som vi gerne gentager næste år, enten det, eller også udskifter vi kulissen med et sommerhus et sted, eller endnu bedre en strand og noget varme!

img_9935

I dag sov de fleste længe. På nær Uma og jeg, der brugte morgenen på at bygge tårn, læse bøger og se Bamses billedbog, inden vi lavede røræg og ristede brød til resten af husets beboere. Og derfra så jeg ellers frem til en hel dag iført strik og Jersey, med intet andet på programmet end lidt burgerspisning og PlayStation med drengene.
Jeg har jo også tidligere her på adressen og andre steder skrevet side op og ned om den falske dag, D. 1. Januar. Om at den helst skal bruges til så lidt som muligt, og om at børn ikke altid har forstået det koncept. Men at det dog kan lade sig gøre.
En ting er børnene. Noget andet er min mand.
Manner, han er dårlig til 1. Januar. Han fik lokket os alle i tøjet og på tur. En iskold en. Til Charlottenlund. Hvor vi gik tur på stranden og fortet.

img_0025
Frisk luft d. 1. Januar ??!! Det er jo nærmest blasfemi. I hvert fald for en sofakartoffel som mig.

img_0023

Jeg fik nu alligevel både min sofatid, dynerne og den snaskede mad, som jeg drømte om. Og så fik jeg også en glad mand, børn med røde vindbidte kinder og den anbefalede mængde daglige motion, og alt det er sgu en meget fin kombi.
Så måske vi gør det igen i 2018, måske…

Lige i skrivende stund er der i den grad dømt 1. Januar. Drengene spiller PlayStation, min mand læser for Uma i køjesengen og jeg er kravlet under dynen i sofaen med min telefon.
Når børnene sover, vil jeg nok kigge på lidt udsalg online, og muligvis, hvis det lykkes mig at finde ingredienserne til det, lave mig den chokolademousse som har fyldt mine tanker de sidste dage.

Jeg håber både at jeres aften i går og dag i dag har været præcis som ønsket, eller måske bedre …

Godt nytår fra mig, jeg glæder mig til at dele 2017 med jer.

img_0007