Navneføljeton #4 Navnetavlen og veto

Se første del med drengenavne, vi af gode grunde ikke skal bruge, HER, nogle af de allerede skrottede pigenavne HER og Ottos bud på et navn HER

img_6217

Navnetavlen, som er den tavle, der hænger i vores køkken, der igennem hele denne og min sidste graviditet har ageret underlag for utallige pigenavne, har været under lidt af et pres de sidste uger. For nogle dage siden slettede jeg alt på den. Vi trængte til at nulstille fuldstændigt.
Nu er den igen fyldt. Der står faktisk intet mindre end 11 navne på den. Skrevet i en brainstorm-process.
Alle nedskudte navne er slettede for good. Der er ikke blevet vetoet meget, men et par stykker er det blevet til og senest blev navnet som jeg personligt var mest forelsket i vetoet af min mand. ØV.
Navnet er Sally. Og jeg ikke bare elsker det, jeg er fuldstændig pjattet med det, og da det kom til mig for nogle måneder siden, kunne jeg slet ikke vente med at dele det med min mand, da jeg var overbevist om, at jeg havde fundet NAVNET! Sådan havde han det slet ikke, og det er heller ikke groet på ham, som jeg håbede det ville. Tværtimod.
Så ud med det. ØV – Jeg har faktisk lige skulle bruge lidt tid på at acceptere, at det ikke er det navn hun skal have, fordi at det i min verden, var lige i skabet. Men men fordi at reglen, den eneste regel vi har, næsten, er, at hvis den anden vetoer, skal navnet slettes helt. En regel som jeg selv har lavet, så er der ikke noget at gøre.
De andre navne som ikke har klaret den, har jeg listet op herunder.

Sally (SUK!)
Luna, som min mand er helt forelsket i (det er jeg også, men ‘Uma og Luna’ kan jeg ikke forene mig med. Det lyder lidt som om at man siger det samme navn to gange)
Aia (virkelig pænt, men eftersom at jeg har mødt intet mindre end syv (!) gravide, der alle venter en Aia/Aya/Ayah, har jeg vetoet det også.
Marta, der sjovt nok var det første navn vi var enige om, allerede inden vi vidste, det var en pige, vi skulle have. Men som af en eller anden grund ikke føles rigtigt længere. Overhovedet. Så det blev en slags fælles nedskydning.
Mimi – Igen en fælles beslutning, udelukkende på grund af at Mimi Rubini lyder mere som et børnetøjsmærke eller et børnerim
Naja – Min mand kom hjem helt glad med navnet Naja. Og jeg nedskød det med det samme. Egentlig ikke fordi at det er hverken grimt eller på den måde vækker nogle dårlige associationer hos mig, men jeg kunne med det samme mærke at det slet ikke var et navn, der skulle på tale.

109 replies
  1. Sara
    Sara says:

    Hahaha. Mimi Rubini er sgu da godt! Pisse godt lod i livet, hvis hun vil være blogger som sin mor eller designe børnetøj :p Jeg er vild med det. Altså, bortset fra at jeg egentlig ikke kan lide navnet Mimi.

    Uma og Luna er ellers meget sødt, synes jeg.

    Og sjovt, jeg har det på præcis samme måde med Mart(h)a. Det er så fint og det står stadig på min liste til kommende børn, men jeg tror aldrig jeg ville bruge det.

    Er meget spændt på navnet! Uma kunne jeg ikke lide i starten. Synes det var virkelig underligt… Men nu kan hun jo ikke hedde andet – det er helt perfekt. Det er sjovt med navne!

    Svar
  2. Emma
    Emma says:

    Mimi Rubini! 😀 Jeg er vild med det, hæhæ. Men kan godt se at det lyder mere som et børnerim end et navn 😉

    Af personlige favoritter har jeg: Johanne, Hanna, Karla, Elin, Esther, Sigga, Stella eller Kirsten 🙂

    Svar
  3. Sofie
    Sofie says:

    Ååååååårh, jeg er 21 og ikke i nærheden af at få børn, men Sally kom også til mig og har bare givet mening lige siden. Jeg synes det har det fineste 60’er vibe over sig. Har allerede sagt det til min kæreste så han forhåbentlig kan nå at vænne sig til det (til om maaaaange år).

    Svar
  4. Susanne
    Susanne says:

    Åh, har samme projekt med deadline ultimo marts! Vores problem er, at vi ikke kan finde på ret meget, og i øvrigt er på hver sin planet mht navne. Min mand har ét navn han holder stærkt på, og jeg kom vist nok til at sige lidt ok (fordi det andet han kom op med var helt til hest), så nu kan vi nærmest ikke diskutere andet. Hvis jeg nævner et navn, han ok godt kan lide, siger han “det er det næstbedste”. Problemet er, at jeg et eller andet sted under ham at få sin vilje, og at jeg ikke for alvor er passioneret om noget navn. Så det bliver nok… Olga.

    Svar
    • Helga
      Helga says:

      Ork! Olga. Selv hedder jeg Helga, og Olga har altid været drille versionen af mit navn. Men kan da godt se på navnebarometeret at Olga er noget mere populært hos danskerne (19 Olgaer imod 5 Helgaer i 2015). Så små nuttede Olga babyer kunne måske hjælpe lidt på hvordan jeg opfatter navnet 😀

      Svar
  5. Maria Jensen
    Maria Jensen says:

    Uh, navne er så svært. Jeg har termin om 8 uger og vi er, lige nu, landet på at hun skal hedde Elin. Ellen og Ida har ellers også været oppe at vende, men de føles bare forkerte.
    Men hvem ved, vi beslutter det først endeligt, når hun kommer ud.

    Svar
  6. Pernille
    Pernille says:

    Jeg må give din mand ret i forhold til ‘Sally’.. Det minder mig lidt for meget om en ridepige med scrunchie, lidt for stor mås og som mobber alle de andre! Gys..

    Svar
  7. A+K/VenterPaaVinBlog
    A+K/VenterPaaVinBlog says:

    Det er skægt, det med navne – især når man har associationer til noget eller nogle. Jeg har altid været helt tosset med navnet Solveig, men min kærestes rædselsfulde sted-farmor hedder det, så det er også bandlyst.
    Kan desuden godt se Uma/Luna dilemmaet, fordi de er så tætte i ordlyden. Min lillesøster har en veninde, som hedder Cecilie, hvis lillesøster hedder Emilie. Helt ærligt. Cecilie og Emilie? Ej, jeg synes det lyder ringe. Man må altså ikké rime med sine børn.

    – A

    Svar
  8. Anne-Sofie
    Anne-Sofie says:

    Årh- Sally er så fint! Det forstår jeg virkelig godt du forelskede dig i.
    Jeg har en Molly (lidt samme lyd), og det eeeelsker jeg også- men mindes, I har nogen tæt på med en Molly, hvorfor det ikke kunne blive aktuelt?
    Andre fine navne: Olivia, Alva, Elva, Thea, Mai/Maj, Lily..
    Det helt rigtige skal nok dukke op!
    Pøj pøj! 🙂

    Svar
  9. katrine
    katrine says:

    Årh hvor spændende med navneovervejelser! Det er nok altid en udfordring at blive enige om et navn! 😀 Min mand og jeg snakker også engang imellem om navne til kommende børn, og jeg er helt tosset med navnet Sunnvá (har en del familie fra Færøerne) – min mand synes mest det lyder som et hestnavn *suk* Håber I snart finder navnET til den lille ^_^

    Svar
  10. Marie
    Marie says:

    Vi har endelig fundet navn til vores datter – har termin om to uger. Nu kan hun ikke hedde andet, storebror kalder hende det også. Men hold op det har været svært – og ret sjovt også – det med navne.

    Svar
  11. Pernille
    Pernille says:

    Jeg føler med dig! Jeg er helt skudt i Oda – shit jeg synes det er pænt! Jeg er også faldet over Herla, Syrene og Viola. Fine navne giver mig sommerfugle i maven, så er der bare delen hvor man skal være enig med manden. Suk! Jeg er dog heeeeelt lost på drengenavne. Faktisk er der kun et der gør det for mig, August, men det kan min mand ikke lide. Mænd altså :p

    Svar
  12. Louise
    Louise says:

    Jeg tænker: Otto, Leo, Uma og Alva passer meget godt sammen.
    Men ellers er der nogle af de pigenavne det ikke blev til sidst, som måske kunne passe? Fx Olga 🙂 Eller Hannah 🙂

    Svar
  13. A
    A says:

    Ja, Aya er blevet noget af et modenavn; inspireret at Game of Thrones og Arya tror jeg.

    Et lignende navn jeg dog har været lidt forelsket i i mange år (siden en klassekammerat for 15 år siden havde en kæreste med dét navn) er Ayoe

    Svar
  14. Louise
    Louise says:

    Jeg ELSKER disse indlæg! Jeg suger til mig af inspiration til navne til min lille Blob inde i maven (som vi dog ikke aner hvilket køn er) 🙂

    Svar
  15. Marie
    Marie says:

    Jeg har selv fået en lille Lise her i november, så det er jeg af gode grunde helt pjattet med. Min mand vetoede Jensine, som jeg også var helt skudt i.

    Svar
  16. Nanna L
    Nanna L says:

    Jeg ELSKER Mimi Rubini – synes slet ikke det lyder fjollet, bare catchy og powerfuldt! Stemmer klart for Mimi! Selv er jeg lidt til besse-navne og er vild med Sonja, Helga og den slags.

    Svar
  17. Julie
    Julie says:

    Jeg har sjovt nok en Martha – og mener selvfølgelig, det er verdens smukkeste navn. Pudsigt.
    Nå, men jeg stemmer stadig for Ursula.

    Svar
  18. Maya
    Maya says:

    Sally Rubini ville da være for fedt!

    Jeg har mødt den sødeste pige der hed Minna og siden har jeg været vild med det navn 🙂 Ellers er mit favorit navn Karoline. Synes det er så fint!
    Rina er jeg også vild med.

    Svar
  19. C
    C says:

    Jeg synes da at Uma og Luna er sødt præcist fordi det matcher. Man behøver ikke altid at være så OBS på om noget kan opfattes “kikset” eller “fjollet”. Jeg synes det er sødt 🙂

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Synes der er forskel på match og decideret rim.
      Jeg elsker ‘fjollet’, og størstedelen af de navne vi har i rotation lige nu matcher totalt både Uma og Otto (og Leos navn for den sags skyld) – vi er ret glade for vokaler åbenbart 😛 Så for mig handler det udelukkende om, at de to navne lyder ens.
      Hvordan det opfattes af andre end os forældre, går jeg ikke så højt op i. Så havde mine børn klart haft nogle HELT andre navne allerede, for dem har vi godt nok skulle høre meget for 😀

      Svar
    • S
      S says:

      I forhold til Uma og Luna er det rigtigt at det er enormt kært, men det kan også være irriterende for børnene, når forældrene bliver ældre. Jeg hedder Sofie og min søster hedder Marie, og hvis jeg havde fået en femmer for hver gang mine forældre havde byttet om på os og blevet irriteret over vi ikke reagerede, havde jeg været millionær!

      Svar
    • S
      S says:

      Okay, jeg lover det her er sidste kommentar, men hvad med Eva ellers? Det passer da godt til Otto, Leo, Uma og Eva, uden at navnene rimer alt for meget med hinanden 🙂

      Svar
  20. Signe K
    Signe K says:

    Nora eller Ella – de passer så fint til Otto og Uma, samt Rubini👌🏻 Sally er ellers også fint😍

    Svar
  21. Simone
    Simone says:

    Må man komme med ideer til navne? Take it of leave it, her kommer mine ideer i hvert fald:
    Sonja
    Stella
    Frida
    Holly
    Kirstine
    Vilde
    Alba

    Svar
  22. Anna
    Anna says:

    Jeg synes, at Mona er sådan et fint navn. Det passer godt til Leo, Otto og Uma, og så synes jeg også, at det minder lidt om Luna, bare uden at lyde så meget som Uma. Selvom jeg også elsker navnet Luna, så kan jeg godt forstå, at I alligevel synes, det ligger for tæt at ad Uma 🙂

    Svar
  23. Natascha
    Natascha says:

    Hvad med Ava. Eller Elle. De er begge (ligesom Otto) det samme forfra som bagfra… som jeg ikke lige kan huske hvad hedder med et fint ord 🙂

    Svar
  24. C and the City
    C and the City says:

    Mimi Rubini er sgu ret cool.

    Jeg mødte i øvrigt et tvillingepar i Tivoli forleden, der var døbt Nova og Sol. Altså når de så blev kaldt på, var det Novasol – et sommerhusudlejlingsfirma! Måske lige søgt nok efter min smag, men sådan er vi heldigvis så forskellige 🙂

    Og så stemmer jeg i øvrigt for en ny regel: At den, der skal presse noget meget stort ud af sit allerhelligste faktisk får en stemme, der vejer lidt tungere.
    Det er trods alt dig, der både bærer frugten og skal have arbejdet med at få barnet til verden.
    Med andre ord: Freelancer burde give sig på Sally. Især når du nu gør det for tredje gang 😉

    Svar
  25. Elisabeth
    Elisabeth says:

    Jeg synes dælme også at Sally er fint, men det er næsten tarveligt at sige, når nu det er vetoet:/ Havde vi fået en pige, skulle hun have heddet Marie eller Julia.
    Otto, Leo, Uma og Elin – dét synes jeg er fint:) Eller Pil:)

    Svar
  26. S
    S says:

    Hvis I begge er meget glade for Aya, kan man jo altid lave en Aviaya/Aviaja og kalde hende det i daglig tale 🙂

    Svar
  27. Linda
    Linda says:

    Hvis jeg fik en pige mere, skulle hun hedde Augusta, men jeg kan godt se, at det måske er for langt ift. de andre 3. På den anden side kunne det være et fint punktum at sætte:) (- eller komma, hvis det ender der…)

    Svar
  28. Mathilde
    Mathilde says:

    Jeg er selv helt pjattet med Lulu. Og tænker det ville gå ret så fint til de andre ungers navne 🙂

    Svar
  29. Sophie
    Sophie says:

    Jeg vil SÅ gerne have en Gertrud! Jeg synes det er det fineste navn og jeg er helt sikker på, at en lille pige med dét navn hr noget power i sig!

    Svar
  30. Maia
    Maia says:

    Herhjemme bliver det Luna eller Ellie hvis det er en pige, og Nohr(Norr) eller Loui ved dreng. Vi er stadig megrt splittede, men holder på Luna da der var det første vi var enige om! Har selv termin i marts også.
    Men ellers har vi haft navne som Ea og Liva oppe og vende?

    Svar
  31. Marie-Louise
    Marie-Louise says:

    Jeg har termin fire dage efter dig, og vores lille pige skal hede Luna. Det er så hyggeligt at følge med på sidelinjen og samtidig genkende tankerne og oplevelserne.

    Svar
  32. Ditte
    Ditte says:

    Altså nu har du jo ikke bedt om forslag men kan altså ikke lade være☺️ Jeg er tosset med Svea eller Saga☺️☺️

    Svar
  33. Line
    Line says:

    Sjovt. Sally var også en af mine favoritter til min nu ni mdr gamle datter. Min kæreste var slet ikke til det. Hun kom til at hedde Saga.

    Svar
  34. Gry
    Gry says:

    Jeg har været på banen før…. Min mand vetoede Linn for snart 5 år siden… Linn, Uma, Leo og Otto kapow, siger jeg bare:-)
    Lykke til med beslutningen. Den bliver rigtig uanset hvad I vælger<3

    Svar
  35. Sofie
    Sofie says:

    Naja betyder lillesøster på grønlandsk. Jeg er selv mor til en Marta <3 Ellers hitter pigenavnet Elna her. God navnejagt.

    Svar
  36. Line
    Line says:

    Årh, min yngste lillesøster hedder Naja (som jo netop betyder lillesøster på grønlandsk), og jeg synes simpelthen, at det er det smukkeste navn. Det er ærgerligt ikke selv at kunne give mine børn det 😉

    Og så minder det jo meget om Aya uden helt at være det. Men føles det ikke helt rigtigt, gør det jo ikke det.

    Nu kan jeg slet ikke huske: Har i været forbi Ea? Det kunne også passe virkeligt fint ind i de tre andre børnenavne?

    Svar
  37. Maria
    Maria says:

    Nelli og Nora er blevet slettet fra listen herhjemme (ØV!), men hvis de kan bruges på en anden liste, så er de hermed givet videre 🙂

    Svar
  38. Fallulah
    Fallulah says:

    Er tosset med Mimi Rubini. Der var også en af mine contenders. Altså, bare Mimi:D Havde også Hilda, som er så sødt. Kunne desværre bare ikke helt slippe Heick-associationen.

    Svar
  39. Line
    Line says:

    I forlængelse af Luna, som på betyder Latin betyder måne, hvad så med Stella? Det er smukt, internationalt, og betyder stjerne på Italiensk. 🙂

    Svar
  40. NanO
    NanO says:

    Vi har en lille Aja, og det er helt sort, at det pludselig er så mange. Hun er fra 2013, og der var der ingen, det kendte det. Nu er det helt i top. Hvad i øvrigt m Estrid eller Sigrid?

    Svar
  41. Nikkie
    Nikkie says:

    Min søster hedder Sanja, og jeg har altid været super misundelig på det navn. Ellers har min veninde lige født en lille pige ved navn Charlie, hvilket jeg også synes er enormt charmerende og tilpas anderledes. Hos os er vi blevet enige om Nora, hvis den næste bliver en pige – nu må vi se. Er i uge 8, så dine v-logs er geniale lige for tiden.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Tillykke med maven 🙂
      Charlie er ret sejt. Det mindes jeg også at vi havde på tale da jeg var gravid med Uma. Nora er også skønt.

      Svar
  42. Ditte
    Ditte says:

    Altså helt ærligt så synes jeg Mimi Rubini er det vildeste navn jeg længe har hørt! Det stråler bare af en kreativ pige (kvinde!) der kan alt i hele verden. Totalt power navn 🙂

    Svar
  43. Mia
    Mia says:

    Lili, Saga, Siri, Ida 😊 Mit “pige-navn” var Claudia, eller men med to drenge blev det ligesom ikke til noget. Men det er vist for langt til jeres stil 😊Glæder mig til, at I løfter sløret, når I kommer dertil 😃

    Svar
  44. Louise
    Louise says:

    Jeg stemmer i og hepper på Mimi! Skønt skønt skønt navn, synes jeg altså! Og hvis I trænger til (mere) inspiration så er mine yndlings pigenavne Tora eller Meta! Synes de er så fine – feminine og kraftfulde👍🏼👍🏼

    Svar
  45. Wendy
    Wendy says:

    Jeg kan godt lidt følge jeres associationer pga. Mini Rodini, men jeg synes, at navnet Mimi Rubini har så meget coolnessfactor over sig, at det overskygger alle andre argumenter. Go go go! 🙂

    Svar
  46. Alice
    Alice says:

    Ellie
    Bianca
    Flora
    Nala
    Siv
    Belle
    Lilo
    Tiana
    Aurora
    Nuru
    Cheeta
    Daisy
    Myrtle
    Alana
    Babette
    Cleo
    Fauna
    Hera
    Kala
    Marian
    Odie
    Meg
    Thalia
    Willow
    Lucia
    Minnie
    Scarlet

    Svar
  47. Sally
    Sally says:

    Jeg hedder selv Sally, og jeg har altid været glad for mit navn 😉 Min tvillingesøster hedder Shelly, og min anden søster hedder Silke (men bliver kaldt Sille). Kan være, du kan bruge deres navne som inspiration, nu da Sally ikke er en mulighed 😊 Glæder mig til at høre, hvad jeres lille vidunder kommer til at hedde!

    Svar
  48. Asta
    Asta says:

    Mimi og Sally, hvor er det dog nogle fine navne!
    Nu ved jeg ikke, om du kommer til at læse min kommentar, da jeg jo er ret sen på den? men på min navnetavle står disse pigenavne lige p.t.:

    Niamh, Noam, Ada,
    Eden, Oda, Allie/Ali,
    Lilith, Nita, Edi,
    Gertrud, Xena, Sibyl,
    Addie, Elgerda,
    Nella og Idith.

    Rigtig meget held og lykke med fødslen og navnejagten, skønne Cecilie! Jeg knuselsker din blog 🙂

    Svar
  49. Ellen :)
    Ellen :) says:

    Måske kunne et af disse navne være noget for jer? Bea, Nancy, Fay, Hally(ie), Yetta eller Vikki/ Vicky/ Vickie 🙂 Jeg synes også, det ville være så smukt, hvis I valgte at kalde hende Rubini Rubini 😍

    Svar
  50. Anne
    Anne says:

    Kære Cecilie,
    Jeg synes lige, at jeg vil foreslå dig – ifølge mig selv selvfølgelig – et virkelig relevant navnebud til jeres kommende datter.
    Hvad med Anna? Jeg synes simpelthen, at det er så fint et navn, og at det passer perfekt sammen med jeres allerede eksisterende navnekonstallation. Otto, Leo, Uma og Anna. Kan du ikke lige forestille dig det?
    Held og lykke med jeres mysterie.
    Kram fra Anne

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Kære Anne
      Anna ER et dejligt navn, og så pænt på skrift også – Desværre har det nogle associationer for os, og særligt min mand, der gør at vi ikke kan bruge det. Tak for input 🙂

      Svar
  51. Lea
    Lea says:

    Hej Cecilie
    Vi har lige fået at vide, at pigerne, som skulle have ligget i min mave, faktisk er to drenge 😉 Derfor får vi ikke brug for vores pigenavne alligevel. Det kan være, du muligvis kan bruge dem som inspiration.
    Billa Day og Orla.
    Min mand er irlænder, og derovre er Orla (Órla, Orlagh, Órlaith) jo et pigenavn. Jeg knuselsker det navn, og jeg har egentlig også altid syntes, at Orla da overhovedet ikke lyder som et drengenavn.
    Billa var vi lidt i tvivl om i starten. Vi overvejede længe Billie, men da min mands veninde hedder Billie, valgte vi Billa i stedet for. Min mands mor, bedstemor og oldemor hedder allesammen Day til mellemnavn, og derfor havde vi tænkt os at videreføre den tradition. Så det blev Billa, som blev sat sammen med Day. Og også fordi, at vi begge to er store fan af Billie Holiday 😉
    Rigtig meget held og lykke med at finde det perfekt navn til den lille. Jeg er sikker på, at I finder frem til et smukt navn – Otto, Leo og Uma er jo nogle skønne navne 🙂

    Svar
  52. Elma
    Elma says:

    Jeg er faldet pladask for navnet Masha – måske kan I også lide det?
    Eller måske har jeg set for meget “Masha og Bjørnen” her på det sidste sammen med mine tre døtre, Nova, Lyra og Norma, hahaha 😉 

    Majsa, Merle, Mira, Maja, Mila og Mayumi er jeg også ret stor fan af.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *