Hjemmefødsel?

Hjemmefødsel? Nej, det skal jeg helt sikkert ikke.
Sådan har jeg haft det i alle mine graviditeter. Også i denne. Altså til at starte med.
Egentlig har jeg sagtens kunne forstå dem, der valgte en hjemmefødsel, jeg har bare aldrig selv haft samme behov, og har hele tiden tænkt, at hospital og fødsel gik hånd i hånd for mig og at hjemmefødsler var for nogle andre. Ikke for mig. Nix.

Jeg har født to gange, på hospital. Første gang på Frederiksberg Hospital i rolige omgivelser (minus den tykke råbende paniske fødende – That would be me), hvor en vidunderlig jordemoder, som havde fulgt mig gennem hele min graviditet, heldigvis var på vagt da mine veer meldte sig, og som blev til jeg havde født en del timer senere – På trods af at det trak ud over hendes vagttid. Læs min første fødselsberetning HER.
Anden gang gik fødslen noget hurtigere, men jeg nåede at jamrehilse på omtrent 5-6 forskellige medarbejdere og midt i en ve-storm blev jeg kørt fra stue til stue til stue, tre forskellige, fire, hvis man tæller gangen med, hvor jeg også lå ret lang tid, taget min bukseløse tilstand i betragtning. Læs min fødselsberetning HER.
Alligevel var det trods alt en god oplevelse, som jeg tænker tilbage på med glæde og lykke, og lettelse, men også med bekymring – For om to måneder skal jeg til det igen, og rygtet, medierne og alle jeg kender indenfor jordemoderfaget siger, at der ikke er mindre travlt eller mindre pres på.

Andre overvejelser jeg har, som taler for at prøve en hjemmefødsel;
For det første HADER jeg at blive flyttet på når jeg har veer. Faktisk vil jeg helst bare ligge ned på siden, eller på ryggen, med lukkede øjne, i min egen verden. Jeg bliver overfølsom for lyde, berøring og bevægelse. Turen ud til hospitalet de andre gange var modbydelig. Bare det at komme ned af trappen, et mareridt. Bilturen, endnu værre.
Og sørme om mine veer ikke også er blevet noget rod derfra. Eller altså, første gang gik de lidt i stå, anden gang blev de til, hvad der føltes som en lang ve, uden pause.

Timerne efter. Sidste gang ville vi bare gerne hjem. Hurtigt. Det var nat. Vi var trætte. Men af forståelige og rimelige grunde skulle vi selvfølgelig blive i de timer det er påkrævet (3 mener jeg er minimum), men for fanden, hvor ville vi gerne bare hjem. Væk fra hospitalet, ud af det blodige tøj og hjem i seng med vores baby.

Og så er der alt det, for mig, åbenlyse; Ro. Én og samme jordemoder under hele forløbet. Tryghed. Oplevelsen. Det er min sidste fødsel (jo, det er) og derfor også sidste chance, hvis jeg vil prøve det.

Betænkeligheder
Hvis noget sker som gør at jeg alligevel skal flyttes. En ting er at blive transporteret i udvidelsesfasen, det har jeg prøvet, hvad hvis jeg skal køres rundt med presseveer. No thanks.
Kan jeg ‘være ligeglad’ med at mine naboer kan høre mig, hvis jeg brøler (og det gør jeg).
Kan jeg overskue det, når alt kommer til alt. At ligge der og føde på mit stuegulv, eller i min seng. Er det ikke lidt mærkeligt, egentlig? (fødekar bliver det ikke. Jeg kan ikke holde ud at være i vand, når jeg har veer – Som den eneste i verden, tror jeg)
Hvad nu hvis… Noget går galt. Under begge mine fødsler er læger blevet tilkaldt i sidste øjeblik. Der har ikke været brug for dem, lægerne, gudskelov, men hvad nu hvis.

Jeg er i syv sind, og jeg skifter konstant mening. Min mand kan se fordele ved begge beslutninger ,og taler både fordele og ulemper med mig dagligt (læs: jeg plaprer i loop om de samme tanker, han nikker og lytter) og støtter op om dét jeg føler mig tryggest ved, men jeg fornemmer klart, at han hælder mest til hjemmefødsel, selvom han tidligere har været i den helt anden lejr og nærmest var decideret imod konceptet. Jeg mistænker at Umas fødsel har været med til at omvende ham – Læs hans beretning HER

Det er ikke nemt. Det er det ikke. Men hvor er det egentlig ret fantastisk, at det er en mulighed man har. Trods alt.

I skal være velkommen til at stemme i med jeres egne oplevelser, tanker og overvejelser, det vil jeg sætte stor pris på – Men jeg håber at I ikke vil dele, hvad I synes jeg bør gøre, for det vil nok gøre mig mere forvirret, end hvad godt er og det er en beslutning, jeg bliver nødt til at træffe selv, også selvom det ville være nemt og rart blot at lave en afstemning og gå med flertallet.

img_0444

91 replies
  1. Dorte
    Dorte says:

    Vi er så 2 nu, der ikke kan fordrage fødekar. Lyder tiltalende, men det er et jo bare ikke (synes jeg altså) :). Jeg har kun hospitals erfaringen (Skejby, Århus). 1. gang var jeg ikke i tvivl og 2. gang tvillinger, så det gav ligesom sig selv (risiko betonet fødsel) og har i øvrigt haft super oplevelser hver gang.

    Svar
  2. Kim
    Kim says:

    Uh spændende!!
    Mine fire piger er alle født hjemme. Det har været gode oplevelser, med den rette mængde ro. Spørg endelig, hvis der er noget konkret du vil vide!

    Svar
  3. Helle
    Helle says:

    Jeg har 2 uger til termin med andet barn, og jeg regner med at skulle føde hjemme. 🙂
    Det var slet ikke noget, jeg havde i tankerne ved første graviditet for godt 2 år siden, men jeg fik en brochure denne gang, og det satte tankerne i gang.
    Min drøm er ikke, at jeg skal føde i vand, selv tage imod baby, spise moderkage osv osv, men jeg kan bare rigtig godt lide at være i mine vante omgivelser, når jeg har ondt. 🙂
    Vores 3 kendte jordemødre er helt fantastiske her i Kolding, så tanken om en af dem til fødslen gør mig så glad. Og så sagde det ene til mig forleden, at jeg jo til en hver tid må “fortryde” og så tage på sygehuset, hvor de jo også følger mig. Hvis det først var i pressefasen, ville de ikke anbefale det, men hvis det nu er, så kan jeg godt lide at have muligheden for “at trække i land”. 🙂
    Jeg regner med, at selve fødslen foregår i vores seng (det giver nok lidt vasketøj og måske et lagen og håndklæder, der skal kasseres), og så har vi et bord med godt arbejdslys klar til undersøgelse bagefter. Det er først efter, at vi har fået de ting på plads (samt de andre ting på listen fra dem, som man skal have klar), at jeg føler mig klar. At jeg ikke lige helt kan overskue snart at skulle igennem smertehelvede, er en helt anden snak. 😉
    Det vigtigste må være, at man er tryg ved situationen, og huske på at man kan skifte mening fra hjemme til hospital men ikke så let den anden vej rundt. 🙂

    Svar
  4. Eva
    Eva says:

    Åhh jeg ville SÅ gerne føde hjemme, men må ikke få lov da jeg endte med kejsersnit sidste gang 😔
    Er helt sikker på du nok skal vælge det helt rigtige for dig (/jer).

    Svar
  5. Sofie
    Sofie says:

    Hvis jeg er heldig nok at få en baby nr. 3, så bliver det forhåbentligt en hjemmefødsel.
    Jeg havde en ret hurtig første fødsel, hvor jeg lige akkurat nåede at lande i fødekaret og få min baby i armene. Anden fødsel var næsten blevet til en hjemmefødsel og jeg havde nærmest en baby på vej ud i ambulancen og nåede kun at sige goddag til jordemoderen og så fødte jeg. Med den historik i mente, så vil jeg virkeligt gerne bare blive hjemme, så jeg ikke risikerer at føde under transport til hospitalet.
    Den mindste sneglepige skal nok komme godt til verden uanset hvad I vælger, så held og lykke med beslutningen.

    Svar
  6. Luna
    Luna says:

    Jeg har haft helt samme tanker her i min 3. (Og sidste!) graviditet. Jeg har også begge gange oplevet at veerne har gjvet mere hjemme end da jeg kom på sygehuset og jeg gad virkelig godt bare være hjemme i ro og vante omgivelse. Men fordi jeg laver kæmpestore babyer lå det ikke i kortene for mig. Jeg kunne selvfølgelig insistere på det, men har ikke lyst til at gå imod min jordemors anbefalinger og jeg ender nok alligevel igen med at skulle sættes igang og så skal man følges tæt på sygehuset. Så øv sgu, for jeg gad virkelig godt. Jeg kan i øvrigt heller ikke holde ud at være i vand under veerne, det var alt for voldsomt! Og send så lidt vestøv, så jeg kan få den unge her ud! 39+4 i dag!

    Svar
  7. Majken
    Majken says:

    Jeg har født på hospital 2 gange, og ville gøre det igen, hvis det blev aktuelt. Det er så lidt der skal til, før man skal afsted alligevel, tænker jeg, og så vil jeg hellere selv have lidt indflydelse på hvornår det sker. Min første fødsel var med lidt rigeligt blod, anden fødsel med grønt fostervand. I sidste ende uden komplikationer, men nok til at jeg er glad for at jeg allerede var på hospitalet.

    Svar
  8. Lene
    Lene says:

    Har lige født 3. barn for 7 uger siden. 3 dage over termin blev jeg pludselig panisk for at føde på hospitalet( også grundet alt den snak om overbebyrdede hospitaler) så jeg ringede til privat fødeklinik (Storkereden) og var så heldig at få lov at føde der (gik 10 dage over). Endte desværre på hospitalet da min moderkage ikke ville ud, men selve fødslen på klinikken var fantastisk. Kan anbefales😘

    Svar
  9. Jannie
    Jannie says:

    Jeg har født på hospital begge gange – første gang i Viborg af alle steder når man bor i Nordsjælland. 22 minutter fra jeg kom til jeg havde født, lægerne blev her virkelighed. Vores lille fyr havde ikke fået ilt nok, og var derfor blå og “stille”. FOR stille. Han kom først op til mig 33 minutter efter fødselstidspunkt. Anden gang på Hillerød – midt i vagtskifte, 3 jordmødre på trods af at der kun gik 1 1/2 time fra jeg kom til han var født, hul i loftet pga. Ombygning. Alt forløb dog fint, rigtig fint og 4 1/2 time senere lå vi hjemme i vores egen seng.
    Skulle jeg føde igen ville jeg vælge hospital igen, også selvom tydeligt ser de samme fordele ved en hjemmefødsel, som du gør – Men pga. Min første fødsel ville jeg ikke turde.

    Svar
  10. Emilie
    Emilie says:

    Hvor fedt at du overvejer det! Jeg var selv førstegangsfødende og var fra starten sikker på at jeg ville føde hjemme. Det kom af at jeg havde set den der video med jordemødrenes oplevelser på fødegangen. Puha.. Så jeg følte faktisk at jeg var mest tryg ved at føde hjemme, med een jordemoder, der vil følge mig tæt og dermed også være ekstra opmærksom hvis der er noget der ikke var som det skulle være. Jeg vil virkelig anbefale at tage til “hjemmefødselscafe” i Aldersrogade. Der får man alt det man skal vide (oplæg fra jordemoder) og jeg følte mig endnu mere sikker på at føde hjemme efter det. Held og lykke og jeg håber får taget den beslutning der føles allermest rigtig i maven 🙂

    Svar
  11. Nicole
    Nicole says:

    Efter at have læst om en tredjegangs fødende der fødte hjemme. Hvor det næsten endte med hun ikke overlevede pga den lange tid transporttid for ambulancen, så ville jeg se på hvor hurtigt kan en ambulance komme frem og tilbage til hospitalet hvis uheldet er ude. Mere end en halv time eller under?

    Svar
  12. Pernille
    Pernille says:

    Hospitaler giver mig ro. Jeg kan faktisk rigtig godt lide at være der. Første gang fødte jeg på skejby. Hurtig og frygtelig fødsel. Det gik så stærkt og voldsomt at jeg ikke var med – bare av. Det var rart at være “patient” der nogle dage og “hele” lidt oven på oplevelsen.

    Anden gang blev jeg sat i gang 38+ et eller andet.. mindre fosterbevægelser, ikke super akut, men det blev valgt hun skulle ud. Og hvad siger de så på skejby? Ikke plads, smut lige til RANDERS og fød. Godt nok havde jeg ikke veer, but still. Gudskelov en vidunderlig fødsel! Men efterfølgende gad jeg faktisk godt hjem ASAP. Og så skulle vi kører fra RANDERS – og vi bor 5 min fra skejby.

    Næste gang føder jeg hjemme. Forhåbentligt!

    Svar
  13. Marie
    Marie says:

    Jeg er selv skrækkelig til beslutninger! Og kan gå helt i selvsving og køre argumenter igennem igen og igen og igen hvis jeg er i tvivl om noget. Plus/minus-lister und alles.
    Prøver, når jeg er i det, at minde mig selv om, at når man er i tvivl ,er det fordi begge alternativer er gode. Både at føde på hospital eller hjemme er gode beslutninger. Kan godt følge at når det nu er sidste gang vil man gerne have den bedst mulige oplevelse.
    Og hvor er du fin med maven!

    Svar
  14. Hanne
    Hanne says:

    Jeg gik med samme overvejelse, da jeg ventede mit barn nr 2. Jeg vejede for og imod og endte altid lige i midten, med hældning til “imod”. Jeg skulle have fat i fødekar, for ville gerne føde i vand og tanken om al den oprydning (bla blodigt vand mm), det kunne jeg ikke lige overskue 😅
    Jeg havde også hvad-nu-hvis tanker, men blev beroliget af JM, som fortalte, at man ved hjemmefødsler 1) har en del krav der skal opfyldes og 2) er hurtigere til at reagere på, hvis noget ikke er som det skal være. Hun sagde så, at det er få procent, som ender med at føde på sygehuset, hvor jeg senere har hørt om en noget højere procent.
    Anyways, jeg endte med at føde på sygehuset, af eget valg. Jeg tænkte, at hvis jeg efter flere ugers betænkningstid stadig var i tvivl, så ville jeg nok ikke finde ro ved det på noget tidspunkt. Og hvis jeg ikke var 100% tryg ved det at føde hjemme, så var det bare ikke det jeg skulle.
    Og jeg endte med at få en super positiv fødselsoplevelse (i vand!), på trods af at jeg fødte midt i det berygtede babyboom i sommers

    Svar
  15. Rikke
    Rikke says:

    Jeg genkender alle tankerne…
    Har født to gange – første gang ville jeg have grinet enhver, der formastede sig til at tale om hjemmefødsler op i ansigtet og blankt afvist at drt nogensinde skulle komme på tale. Men da første fødsel gik så hurtigt, at jeg fik presseveer hjemme og endte i en ambulance hvor jeg forsøgte alt hvad jeg kunne ikke at presse – og efterfølgende havde presseveer i 3 timer, fordi adrenalinen over ambulancetur osv gav veerne et dyk i styrke, var anden fødsel næsten start planlagt hjemmefødsel. I erkendelse af at det måske ville gå endnu hurtigere anden gang – og jeg ikke skulle på 45 minutters tur i bil med mindre min mand pludselig fik en fødselshjælper-uddannelse!
    Dét har vi ikke fortrudt et sekund. Da fødslen gik igang blev størstebarnet hentet af sin mormor og jordemoderen tilkaldt. Vi havde en aftale om hvad der skulle foregå, hvad min mand skulle ordne mens jeg koncentrerede mig om veerne og var i min egen lille verden. Der kom både en jordemoder og en studerende, som vi havde givet tilladelse til. Alt var SÅ roligt og de gled ligesom bare ind, nærmest som fluer på væggen. De ord, som for mig bedst beskriver vores oplevelse er ro og fred. Også selvom selve forløbet kun varede knap 4 timer fra første ‘var det en ve’ til ‘bare en sidste ve’! Og så var det simpelthen så vidunderligt at være hjemme bagefter, spise morgenmad og drikke kaffe med jordemødrene, mens det blev lyst udenfor og der lå en fin, splinterny baby på brystet. Og allerede være i eget hjem.
    Alle mine forhåndsbekymringer om ’svineri’blev gjort til skamme, man ville ikke ane at en fødsel lige havde foregået – super-effektive jordemødre!! Og de beroligede meget på forhånd omkring ‘hvis nu’ – de tager ikke den mindste chance, hvis de er i tvivl om noget, så er det afsted i ambulance. Og har løbende kontakt og tilbagemeldinger til deres bagvagt på hospitalet.
    For os var det rigtigt – og en virkelig uventet skøn oplevelse for en tvivler.
    Alt det bedste uanset hvor I ender med at byde velkommen til verden! ❤

    Svar
  16. Julie
    Julie says:

    Jeg har selv termin i magts med nummer to og er mere bange for den situation hvor noget skulle gå galt. Det gjorde ved den første hvor læger og eksperter ASAP skulle kunne komme ind på stuen, hvad hvis de ikke kan nå at komme. Har det selv lidt små akavet med at det skal foregå herhjemme, og derudover har jrg det så lækkert med at komme væk fra alt det der og hjem. Der er noget helt særligt ved det at komme hjem med en ny. Selvom tanken kunne friste er jeg stadig til fødsel på hospitalet, men vi har også søgt om kendt jordermoderordning som er en mulighed her i Århus. Det gør det hele mere trygt og det er et team på tre jordermødre der følger os gennem graviditeten og er en af dem der føder med os. Held og lykke med beslutningen, måske ender jeg selv der næste gang.:)

    Svar
  17. Freja
    Freja says:

    Hej Cecilie
    Min søster har lige født her for tre uger siden på OUH, hun var også rimelig bekymret for travlhed og dårlig behandling efter alt omtalen i medierne, men hun blev så positivt overrasket derude. Der var tid til dem og de blev mødt med smil og engagement. Så selvom de havde meget at se til formåede de at gøre deres arbejde ordentligt og nærværende alligevel. Synes bare lige du skulle høre en god oplevelse om hospitalerne nu hvor medierne er sådan oppe omkring det 🙂 Jeg kan se fordele ved begge slags fødsler så du skal gøre det som føles rigtigst for dig/jer.

    Svar
  18. Rebecca
    Rebecca says:

    Har født hjemme 2 gange, og om en lille mdrs tid satser jeg på det igen 🙂 det aller bedste for mig, er efter fødslen, at man bare ligger i sin egen seng, far, mor og barn, og skal ingen steder hen. Man er lige hvor man skal være ❤ det er så dejligt. Tænker også klart køreturen med veer kan undværes, men det har jeg så ikke prøvet 😉 Men elsker bare den ro der er ved en hjemmefødsel. Jeg er jordemoder (mange af os føder forresten selv hjemme…) og hjemmefødsler er bare noget særligt. Og de ved de få (udramatiske) overflytninger jeg har haft, har parrene aldrig fortrudt der startede ud som en hjemmefødsel, trods overflytning… men man skal vælge det man er tryggest ved, og som giver den rigtige mavefornemmelse. Men for mig er den ro under og efter fødslen guld ❤

    Svar
  19. Trine
    Trine says:

    Jeg fødte for 3,5 måned siden – første gang. Vi planlagde med hjemmefødsel, men måtte overflyttes til hospital til sidst. Det hele var dog en rigtig god oplevelse og jeg er så glad for al den tid derhjemme. Vores jordemoder anbefalede overflytning fordi det gik lidt langsomt og hun netop ville undgå transport med presseveer – så hellere komme afsted i ‘god tid’. Jeg vil rigtig gerne føde hjemme igen næste gang, men tænker lidt over hvordan man lige gør det bedst med hende som til den tid skal være storesøster.

    Svar
  20. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Jeg har født 1 på Frederiksberg hospital, og 1 hjemme i dobbeltsengen.
    Begge oplevelser var fantastiske, og når (hvis vi kan) skal have nr. 3 vil jeg gøre alt for at få lov til at føde hjemme.
    Min hjemmefødsel var uden fødekar, eller andre fancy ting. (Jeg kan iøvrigt heller ikke fordrage at blive rørt ved når jeg føder). Sig til hvis du vil vide mere 🙂

    Svar
  21. Karin
    Karin says:

    Jeg syntes det lyder SÅ rart med en hjemmefødsel.. ro og kendte omgivelser. Men jeg tør ikke. Var selv tæt på ikke at overleve min egen fødsel…navlestrengen om halsen og ingen puls…og har altid fået at vide at hvis ikke det havde været på hospitalet havde jeg ikke været her. Derfor er begge mine kommet til verden på hospitalet (og det har været fine fødsler – 1. gang dog for tidligt, så det havde været på hospitalet uanset) Men tanken om en hjemmefødsel er SÅ fin syntes jeg! Håber du får en fantastisk fødsel uanset hvad du vælger☺

    Svar
  22. Anna
    Anna says:

    Jeg er selv gravid og har ikke i et millisekund overvejet at føde hjemme. Jeg har simpelthen hørt for mange historier om fødsler, der i løbet af få minutter går fra at være rolige fødsler, til at blive fødsler, hvor både mor og barn er i livsfare. Desværre også en enkelt historie, hvor barnet døde under fødslen. Desuden har jeg arbejdet på hospital i løbet af min gymnasietid, så jeg føler mig som regel godt tilpas på hospitaler.

    Svar
  23. Astrid Givard
    Astrid Givard says:

    Jeg har født 2 ud af 4 hjemme. For mig er det lettere at “være mig selv” derhjemme, at bevare integriteten og at lytte til min intuition. På hospitalet har jeg let ved at blive en “patient”, der tænker at fagpersonerne ved bedst om min krop…. Du har garanteret læst stolpe op og stolpe ned om hjemmefødsel. Hvis du vil læse mere, er her et link fra min kollega og jeg: http://enandenstart.dk/nar-mor-er-hjemme/ (Hvis link ikke er ok, sletter du bare) Jeg står også gerne til rådighed, hvis du vil have en snak, der kan hjælpe til en afklaring eller hvis du vil vide noget mere konkret om hjemmefødsel 🙂

    Svar
  24. Hald
    Hald says:

    Jeg synes som udgangspunkt, at hjemmefødsler lyder rigtig godt – men det er bare ikke noget for mig 😊
    Jeg har begge gange født på Hvidovre, og har været rigtig glad for det. Vi var heldige begge gange ikke at blive ramt af hverken overbelægning eller andet, så det var to gode oplevelser (minus det med at skulle føde – det bliver jo aldrig fan af, selvom jeg efter sigende er “god til det”).
    Mht at føde hjemme er mine væsentligste “klagepunkter”, dels noget rent praktisk ift at jeg ikke har lyst til at skulle stå med alt bøvlet selv (lagner, håndklæder, oprydning og rengøring osv), derudover er der det med lydene og naboerne – jeg tror simpelthen ikke, jeg helt kan overskue at de skal lægge ører til (jeg er ikke the strong silent type. Mere den brølende type). Og så det vigtigste: min egen tryghed. Jeg føler mig ganske enkelt mere tryg ved at vide, at der er læger/andre jordemødre lige ved siden af – hvis det skulle blive nødvendigt. Har begge gange haft andre inde at tjekke – første gang en læge, anden gang en jordemoder – og den sikkerhed tror jeg, jeg har brug for 😊 Held og lykke med beslutningen – lige meget hvad I ender med

    Svar
  25. Lea
    Lea says:

    Jeg er i uge 19 og venter mit første barn. Jeg er selv jordemoder, og vi planlægger hjemmefødsel hvis alt arter sig 🙂 For mig er det roen og trygheden ved at være derhjemme. Min mand er lige så opsat på det som mig.
    Hvis en overflytning bliver aktuel, tænker jeg st jeg stadigvæk vil sætte stor pris på tiden derhjemme.
    De akutte ting, som flere her beskriver, hvor det “pludselig” var liv eller død – der vil altid være tegn først (hvis der virkelig snakkes liv/død) som man vil reagere på ved en hjemmefødsel. Muligvis ikke noget man som fødende/pårørende vil bemærke på hospitalet, fordi man derinde ikke behøver være 10 skridt foran, fordi hjælpen er lige uden for døren.
    Så for mig er der ikke den mindste utryghed – tværtimod! Store studier viser at hjemmefødsler er helt lige så sikre for både mor og barn som hospitalsfødsler og der er desuden færre indgreb – win win! 🙂
    Uanset hvad der bliver det rigtige for jer, håber jeg du får en dejlig fødsel!

    Svar
    • Louise
      Louise says:

      Er der virkelig altid tegn først? Jeg havde en ukompliceret graviditet samt fødsel, men efter fødslen blødte jeg 1,8 liter blod på 10-15 minutter. Blødningen blev heldigvis stoppet, men tænker bare, at der jo ikke er nogle tegn ved sådanne tilfælde? Eller tager jeg fejl (jeg er jo ikke jordemoder)?

      Svar
      • Lea
        Lea says:

        Nu ved jeg jo ikke hvordan din fødsel var, men der er mange ting der gør, at der er større risiko for at man bløder – som også godt kan være tilstede under det der vil blive betegnet som et normalt forløb. Er man hjemme skal det hele bare være “ekstra” normalt. Og derfor overflytter man også tidligere end man fx ville udføre indgreb på,
        på et sygehus, netop fordi man ikke skal risikere at stå med noget hjemme.
        En blødning på 1800 ml er ikke noget man dør af – der er voldsomt, og da absolut ikke noget man vil ønske at stå med hjemme – men man dør ikke af det.
        Skulle man bløde mere end normalt, så har vi det samme medicin med ud som vi har på hospitalet + vi har mulighed for at ligge et drop og give væske/medicin direkte i årerne.
        Og som sagt – er stort studie har vist at der ikke er dårligere outcome for hverken mor eller barn ved hjemmefødsler kontra den samme gruppe ukomplicerede fødende på sygehuset 🙂

        Svar
        • Louise
          Louise says:

          Jeg er helt enig i, at jeg ikke var på kanten af liv og død – men jeg var svævende imellem at komme på operationsbordet eller ej, fordi de ikke kunne stoppe blødningen med væske/medicindrop – og hvis der havde været akut brug for operation, så havde det nok ikke været super godt for mig at ligger derhjemme – netop fordi det gik så hurtigt? Min jordemoder vurderede at jeg sagtens kunne føde hjemme, hvis jeg ville (jeg kan godt lide tanken om det, så jeg havde spurgt), så der var (vist nok) ingen tegn hos mig på, at det kunne gå som det gjorde.

          Jeg kan sagtens forestille mig, at der et studie, der viser, at den “samme” gruppe fødende (ukomplicerede forløb) har samme outcome hvad enten det er hjemme eller på hospital – MEN jeg synes problemet er, når nogen (som i kommentarerne højere oppe) siger, at det er MERE sikkert at føde hjemme – den køber jeg ikke, og det mener jeg er meget vildledende for den fødende at få at vide.

          Svar
          • Katrine O.
            Katrine O. says:

            Ja jeg stemmer altså også lige i, at der ikke altid er tegn på at noget er ved at gå galt. Jeg har haft to helt normale graviditeter og er meget sund og rask generelt. Men da jeg fødte anden gang og fik min store pige ud og op på maven, så blødte og blødte jeg. Der gik ikke to minutter fra jeg havde født før der stod 12 mennesker på stuen. 3 liter på 20 min.! Lægen sad oven på mig med hånden inde i mig for at forsøge at stoppe blødningen. Det havde ingen set komme! Og nej det er ikke ofte, men sådan noget sker! Men når det så er sagt, så fik de stoppet blødningen…medicinen var bare lang tid om at virke, så jeg undgik operation selvom jeg lige var på operationsstuen og vende. Selve fødslen havde været fuldstændig fantastisk. To timer og ingen smertestillende, ingen sprækker og jeg var bare til stede og med hele vejen. Havde endda overskud til flere gange under de sidste presseveer at mærke hvor langt ude hovedet var…så fantastisk. Jeg hepper på en hjemmefødsel til dig Sneglcille. Historien er slet ikke for at skræmme, men blev bare lidt irriteret over den kommentar om at der altid er forvarsler. Der findes ikke noget altid og aldrig, men en masse måske’er og hvis’er. Jeg synes du skal mærke efter i maven og snakke ørerne af din mand, og på et tidspunkt finder du svaret 🙂

          • Louise
            Louise says:

            Hov min kommentar endte lige et forkert sted:
            Jeg er (sjovt nok) meget enig, Katrine – og vil også lige stemme i ift. at det IKKE er for at skræmme, men at der jo MÅSKE kan ske komplikationer (uden forvarsler). Sandsynligheden er heldigvis lille – jeg mener fx det er omkring 5% af fødende, der bløder mere end “tilladt”. Så hvis man føler hjemmefødsel er det rigtige, så er der jo virkelig gode chancer for, at det bliver en fantastisk oplevelse!

    • Lea
      Lea says:

      At sige at der altid er et varsel er måske også at sætte det på spidsen. Men i langt størstedelen er der. Og uden at dømme folk, men ting kan fortælles så dramatisk man ønsker, og jeg har bare læst/hørt lidt for mange “det var liv eller død” historier. Og det er her alt stritter på mig! For det er så yderst, yderst sjældent at der snakkes liv eller død – i de 7 år jeg har været jordemoder har jeg aldrig stået i en liv eller død situation. Akutte situationer, ja, men ikke liv eller død. Og ser man på fakta, så er der rent statistisk ikke forskel på mor/barn dødelighed og sygelighed ved hjemmefødsler kontra hospitalsfødsler. Så der er ikke flere der bløder, ikke flere børn der får skader osv. Og det er bare essentielt at huske på! 🙂

      Svar
      • Louise
        Louise says:

        Godt nok – vi er nok enige om, at der (heldigvis!) ofte er varsler ift. eventuelle komplikationer.
        Mht. dramatisering, så tror jeg gerne på, at nogen gør dette – jeg oplevede da selv min situation som akut, men følte mig på ingen måde tæt på at dø, der var nemlig en fantastisk jordemoder og gode læger ved min side. Bare lige for at understrege, at jeg ikke forsøger at dramatisere min historie unødvendigt.
        Din sidste pointe er jeg helt med på – det er bare vigtigt at sige (som nogen gør!), at det er ikke er mere sikkert at føde hjemme, for det er altså ikke rigtigt, det er udelukkende fordi det er mindre komplicerede forløb. Jeg tror gerne på, at hvis man sammenligner to ligeværdige grupper fødende (begge grupper uden nævneværdige komplikationer) hjemme og på hospital, så finder man ikke nogen forskel i sygelighed og dødelighed. Det er bare vigtigt at sige, at der er mange forskningsmæssige begrænsninger inden for dette område (ligesom med mange andre) og man derfor altid skal være kritisk overfor hvor man har sin statistik fra 🙂

        Svar
  26. Maria
    Maria says:

    Hejsa..
    Jeg går netop nu i samme beslutningsproces; hjemme vs hospital. Jeg venter mit 4. barn. De to ældeste er født på sygehuset, som begge gange var gode oplevelser. 3. barn er født hjemme. Kort før han blev født blev hans hjertelyd dårlig, hvorfor jordemoderen besluttede at overflytte. Ambulancen blev kaldt, men jeg nåede at føde inden den ankom. Baby var en halv-slap type da han blev født, men nåede at komme sig fint før ambulancen dukkede op. Det hele virkede ret roligt. Jordemoderen besluttede dog at han lige skulle ses af en børnelæge, så vi blev overflyttet. Overflytningen virkede ret hektisk, og jeg synes vi blev meget “forstyrret” i den der helt fantastiske magiske stund man har de første timer efter at have født.
    Så…- jeg kunne sagtens forestille mig at føde hjemme igen, og drømmer stadigvæk om bare at være hjemme og tæt efter at have født, men jeg ønsker under ingen omstændigheder at blive overflyttet i tiden lige efter barnet er født, hvilket det jo er ganske umuligt at sikre ikke kommer til at ske

    Svar
  27. Anette
    Anette says:

    Min anden fødsel for to år siden blev en uplanlagt hjemmefødsel. Jeg havde blankt afvist tanken om hjemmefødsel, men det kom jeg til at fortryde.

    Mine veer var supereffektive, og det rigtig hurtigt. Og jeg kunne slet ikke overskue tanken om at skulle i en taxi ud til hospitalet.

    Da jeg lige ville gå på toilettet, inden vi skulle køre ud på hospitalet, gik vandet og min datter gled så langt ned, så kunne jeg mærke hendes hårtop. Også skulle vi ingen steder.

    Jeg lagde mig på bademåtten på badeværelsesgulvet, min mand ringede 112, og vores store pige på 3 listede ind i stuen, da hun synes, det var ulækkert.

    Efter 5 minutter stod 2 falckreddere og lægeambulancen parat til at bistå som fødselshjælpere. Og få minutter senere havde jeg født min datter. Og som de sagde, så klarede jeg det selv. Vi måtte så en tur omkring hospitalet for at få baby og mig tjekket.

    Det lyder kaotisk og vildt, men jeg tog det med ro, og fandt en ro og naturkraft til at fokusere på fødslen. Også gav det mig så meget ro, at vi ikke skulle ud i en taxa. Det havde jeg brugt meget krudt på at bekymre mig om under veerne, og at jeg faktisk helst ville blive hjemme.
    Min mand derimod var helt rundt på gulvet og i panik, da han stod der alene med en fødende kvinde og en 3-årig midt om natten. Så da Falck dukkede op, kunne han igen slappe af og fokusere på vores store pige.

    Skulle jeg føde igen, så ville jeg vælge en planlagt hjemmefødsel.

    Jeg håber, I finder frem til den rigtige beslutning for jer.

    Svar
  28. Marie O
    Marie O says:

    En ting man i hvert fald kan gøre er at tage en god snak med sin jordemoder eller tage til en hjemmefødselscafe. Det havde vi meget gavn af, udover at flere af mine veninder har født hjemme og deres erfaringer har været brugbare. Man skal ikke lytte til skrækhistorierne som dem i en kommentar ovenfor (men det ved du jo alt om som tredjegangsfødende). Der er statistisk set ikke større risiko forbundet med at føde hjemme end ved at føde på hospitalet. Hvad der føles mest trygt kan man nok kun selv afgøre. Jeg glæder mig til og er meget spændt på min forestående hjemmefødsel. Lykke til med beslutningen – man skal nok i hvert fald ikke lade sig overtale til hverken det ene eller det andet. Mine forældre har klogeligt holdt mund, mens min svigermor ikke har været sen til at råbe, at vi sætter vores datters liv på spil (det er jo noget sludder). Mine graviditeter har været fuldkommen ukomplicerede, min sidste fødsel ligeså, og jeg foretrækker roen i eget hjem – og det her med ikke at blive ‘patientgjort’.

    Svar
  29. Lotte
    Lotte says:

    Jeg fødte hjemme anden gang (og sidste gang). Elskede at jeg bare puttede lillepigen i lidt tøj og tog hende under armen og med op i seng. Der var ingen rod, alt svineriet tog jordemoderen med på hospitalet og resten klarede min mand. Fødekarret stod godt….på terrassen. Tanken om varmt vand var så frastødende. Men det var skønt for min mand at have noget at tage sig til, andet end at glo på mig that is. Han gik ned og handlede, bagte boller, hyggede om og med mig, lod mig passe mig selv med film og ro. Skønt med eget køleskab, Sun Lolly og kolde colaer. Og allerbedst var det at vi havde én jordemoder der stille var der når der var behov og ellers bare drak kaffe og hyggesnakkede. Det var skønt. Ingen brug for epi, ingen smertestillende,ingen indblanden selvom pigebarnet åbenbart stod meget højt og bedst: havde fuld kontrol hele tiden. Fødte i 2 presseveer 4100 g, 56 cm trunte og sprækkede ikke så meget som en mm. Har kun godt at sige om det.

    Svar
  30. Simone Mølgaard Nielsen
    Simone Mølgaard Nielsen says:

    Jeg er hverken mor eller gravid, men ønsker for dig, at du får den bedste fødselsoplevelse, og at du vælger det rigtige for dig.

    Jeg nyder at følge med på din blog, Snapchat osv. Tak for at “lukke os ind” 🙂

    De bedste hilsener
    Simone

    Svar
  31. Anne
    Anne says:

    Det var tæt på det jeg tænkte; jeg skal ikke føde hjemme (jeg er ikke “den type”) og jeg skal ikke i vand når jeg har veer (fandt jeg ud af første gang), så føder man jo ikke lige hjemme (alle jeg kender, inden vi tog beslutningen, har haft et fødekar og fødte hjemme. Min første fødsel var lang, hård og halv kompliceret. Men hurra for de seje jordemødre!
    Min anden fødsel blev der hjemme. Det var fantastisk!
    Det bliver spændende hvad I beslutter jer for

    Svar
  32. S
    S says:

    Vi havde planlagt hjemmefødsel af vores datter for 5 måneder siden, men endte med overflytning til hospitalet i udvidelsesfasen. Hele fødslen tog tre døgn, hvor vi blev overflyttet efter 2,5. På trods af at det ikke gik som planlagt, fortryder jeg ikke vores valg. Den tid vi havde herhjemme var fantastisk! Roligt, varmt, intimt, trygt og faktisk virkelig hyggeligt.
    Næste gang vælger vi helt sikkert også en hjemmefødsel, og der kommer det til at lykkes (sgu)!

    Svar
  33. Julie
    Julie says:

    Jeg besluttede ret tidligt i min graviditet, at jeg gerne ville føde hjemme – jeg kunne godt lide tanken om rolige og trygge rammer, når min kæreste og jeg skulle tage imod vores førstefødte. Og tanken om at barsle hjemme var også ret tiltalende.
    Jeg var dog også indstillet på at alt skulle gå fuldstændigt efter bogen, for at det kunne blive en realitet.
    Da jeg var 39+1 skulle jeg til en sidste vækstscanning, hvor man desuden målte flowet i navlesnoren til den lave side. Det betød at jeg blev frarådet hjemmefødsel og i stedet anbefalet igangsættelse snarest muligt. Jeg blev indlagt under igangsættelse, hvilket betød at jeg var på hospitalet, da mine veer gik i gang og hele udvidelsesfasen var både rolig og tryg, selvom der skulle køres CTG med jævne mellemrum. Jeg fødte min søn 39+3, hvor han blev taget med sugekop i 3. og sidste forsøg fordi han stod skævt i mit bækken. Jeg havde en fantastisk fødselsoplevelse og brugte både pilatesbold, varmepuder og dæmpet belysning – præcis som jeg ville have gjort hjemme. Desuden var jeg heldig og havde den samme jordemoder under hele forløbet og vil ikke have været foruden det kyndige personale vi ellers var omgivet af, da det hele spidsede til. Næste gang er jeg ikke sikker på, at jeg overhovedet vil overveje en hjemmefødsel…

    Svar
  34. Julie
    Julie says:

    Jeg besluttede ret tidligt i min graviditet, at jeg gerne ville føde hjemme – jeg kunne godt lide tanken om rolige og trygge rammer, når min kæreste og jeg skulle tage imod vores førstefødte. Og tanken om at barsle hjemme var også ret tiltalende.
    Jeg var dog også indstillet på at alt skulle gå fuldstændigt efter bogen, for at det kunne blive en realitet.
    Da jeg var 39+1 skulle jeg til en sidste vækstscanning, hvor man desuden målte flowet i navlesnoren til den lave side. Det betød at jeg blev frarådet hjemmefødsel og i stedet anbefalet igangsættelse snarest muligt. Jeg blev indlagt under igangsættelse, hvilket betød at jeg var på hospitalet, da mine veer gik i gang og hele udvidelsesfasen var både rolig og tryg, selvom der skulle køres CTG med jævne mellemrum. Jeg fødte min søn 39+3, hvor han blev taget med sugekop i 3. og sidste forsøg fordi han stod skævt i mit bækken. Jeg havde en fantastisk fødselsoplevelse og brugte både pilatesbold, varmepuder og dæmpet belysning – præcis som jeg ville have gjort hjemme. Desuden var jeg heldig og havde den samme jordemoder under hele forløbet og vil ikke have været foruden det kyndige personale vi ellers var omgivet af, da det hele spidsede til. Vi kom hjem dagen efter med en sund og rask dreng! Næste gang er jeg ikke sikker på, at jeg overhovedet vil overveje en hjemmefødsel…

    Svar
  35. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Som jeg skrev til et af dine forrige indlæg, så var jeg ret begejstret for det der med, at man bare kunne skride fra oprydningen og blodet på hospitalsgulvet 😉

    Men, men, men, jeg havde også en fast jordemoder, og det gjorde helt sikkert en kæmpe forskel for min beslutning om at tage på hospitalet! Jeg er ikke sikker på, jeg ville føle mig tryg, hvis jeg aldrig før havde mødt den person, der skulle hjælpe mig gennem fødslen. Der vinder en hjemmefødsel helt klart – eller også skal bare bare have en privat jordemoder eller en doula med på fødegangen?

    Jeg har fået at vide, at jordemoderen ikke tager nogle chancer, når det er hjemmefødsel – og med det mener jeg, at hun vil sende dig videre til hospitalet længe før, lægen skal tilkaldes. Altså bare hun ser små tegn på udfordringer. Det gør de jo ikke på hospitalet, hvor lægen er på etagen nedenunder, og derfor virker det måske akut, når lægen bliver tilkaldt på hospitalet?
    Jeg ville i hvert fald vende de tanker med min jordemoder, for det allervigtigste for at få en god fødsel er, at man føler sig tryg. Tryghed giver oxytocin og gode veer. Så du skal “bare” finde ud af, hvor tryghedsbarometeret slår mest ud 😉

    Svar
  36. Marlene Høj
    Marlene Høj says:

    Jeg har haft tre gode og hurtige fødsler – De to første på fødegangen. Tredje gang ville jeg gerne føde hjemme, men jeg havde så mange komplikationer, bl.a. blødninger, ekstra scanninger pga. strukturelle misdannelser og en moderkage, der måske lå for tæt på livmoderhalsen (det blev først afkræftet i uge 36), så vi gik efter en fødsel på fødegangen igen.
    Men fødslen gik så hurtigt at jeg fødte hjemme i sengen med to Falck-reddere som jordemødre. Selvom det gik stærkt, så var det en dejlig fødsel 🙂 Vi var inde at vende på fødegangen for at blive tjekket og få morgenmad og så gjorde svigermor rent i mens.

    Svar
  37. Karen
    Karen says:

    Personligt ville jeg ganske enkelt ikke turde at føde hjemme.

    Jeg fødte for 6 måneder siden en lille pige, som kom til verden efter 21 timer med veer. Det var selvfølgelig en træls oplevelse, fordi jeg oprigtig havde glædet mig til fødslen og var pisse spændt.
    Graviditeten forløb helt uden komplikationer, og min jordemoder forsøgte flere gange at “sælge” konceptet om en hjemmefødsel, “for jeg var sund og rask og alt forløb planmæssigt…”

    Jeg gik 10 dage over tid, der blev lavet hindeløsning og vi ventede lidt mere. 12 dage over termin troppede jeg op på Herlev, hvor den tredje jordemoder der tilså mig opdagede at barnet lå i sædestilling. Hun tjekkede en ekstra gang, fordi jeg selv nævnte det. Hun var ikke sikker, så lægen og en fancy stor scanner fik det endeligt bekræftet.
    Jeg blev sendt hjem med en besked om, at hvis vandet gik skulle jeg lægge mig ned på stedet og ringe 112. Det havde sgu været rart at vide inden jeg var gået 12 dage over tid!
    Vandet gik om natten, og jeg blev tæt overvåget hele fødslen igennem, og et hold af læger, jordemødre og sygeplejerske stod på stand-by til når jeg nåede pressefasen. Jeg er vildt glad for at jeg var på et hospital og blev tæt overvåget. 🙂

    Og jeg er mildest talt glad for, at hun ikke havde overtalt mig til en hjemmefødsel, for hvornår fanden havde hun så opdaget at barnet lå forkert!?!

    Min historie er jo selvfølgelig bare en af mange – både for og imod – jeg tør i hvert fald bare ikke. 🙂

    Svar
  38. Karen
    Karen says:

    Jeg kan i øvrigt tilføje, at jeg ovenpå hele episoden med meget sent at opdage barnet sædestilling, havde MEGET lidt lyst til at se min faste jordemoder. Det blev sågar noteret at jeg frabad mig at se hende, hvis hun mødte på vagt undervejs. Jeg endte altså med hele tre jordemødre undervejs, hvoraf alle var nye ansigter…

    Ligeså utilfreds som jeg var med min jordemoders arbejde op til fødslen, ligeså tilfreds var jeg med de tre som hjalp mig under fødslen.
    Så jeg havde en helt igennem positiv oplevelse på hospitalet.

    Svar
  39. Maren
    Maren says:

    Jeg fødte for et halvt år siden mit tredje barn og havde som du overvejet hjemmefødsel, da det gik nemt, meget hurtigt og uden de store komplikationer de to første gange. Men jeg har altid følt mig i trygge hænder, selv om de ofte er skiftende, på sygehuset (2 x Hvidovre). Men som mange fortalte mig i min tredje graviditet, er 3. gangs fødsler tit helt anderledes – og drillende. Og således blev det også for mig. Der blev brug for både anæstesilæge, børnelæge, operationsstue og guderne ved hvad. Jeg har ikke haft brug for smertelindring de to første gange og følte mig helt overbevist om, at tredje gang også ville være Piece of Cake. Men det blev det på ingen måde. En stor stjernekigger, der bare ikke kunne komme ud det sidste stykke, så efter mange timer med presseveer blev hun taget med sugekop mens jeg var smertelindret med en spinalblokade. Jeg fik en 3. grads bristning, der krævede operation, og moderkagens hinder sad fast og krævede ligeledes operation for at den kunne komme ud. Så den nemme fødsel min kæreste og jeg havde set komme på baggrund af de to første, skete på ingen måde, selv om det startede som planlagt med veer og 8 cm åben ved ankomst til sygehuset. Jeg er mere end glad for alle de hænder der stod til rådighed på sygehuset og er så glad for, at jeg også tredje gang valgte sygehusfødsel; de er så dygtige, kærlige og professionelle, selv om de er pressede 🙂 Held & Lykke med det. Kh mig der heller ikke kunne forligne mig med tanken om de lyttende naboer og fødsel i vand. 😉

    Svar
  40. Camilla Maria
    Camilla Maria says:

    Jeg står i samme situation som dig dog med modsat fortegn. Jeg fik valget mellem at blive sat igang 14 dage før eller føde hjemme. Jeg føder rimelig hurtigt (sidst 40 min fra første ve) så jeg kan ikke nå frem til hospitalet denne gang vurderer de. De fleste dage er jeg helt rolig om beslutningen og er glad for det tætte forløb jeg allerede nu har med min jordmor som også er hende jeg skal føde med. Andre dage går jeg helt i panik og er klar til at melde mig på fødeafdelingen og bede om en pille. Jeg ender helt sikkert med at føde hjemme og alt blir godt. Men jeg er godt nok nervøs for at mangle den tryghed hvide kitler og muligheden for livgivende maskiner giver.

    Svar
  41. Julie
    Julie says:

    Min mand vil ikke have, at det var en hjemmefødsel ved nummer tre. Han er falckredder, og har i sit fag flere gange oplevet, at det var tæt på, at gå galt. Jeg selv kunne godt se charmen i, at man er hjemme, og bare nyder den første tid fra start. Men vi skulle begge have været trygge ved det, hvis det var 😊 Er dog glad for, at det ikke blev en hjemmefødsel, da jeg blødte lidt mere end normalt, ikke noget der skulle gøres noget ved, men hvis jeg havde født hjemme, skulle jeg alligevel ind på sygehuset til observation :/

    Svar
  42. Vivi
    Vivi says:

    Hej:-)
    Jeg har født 3 gange, den første gang på mindre sygehus og de 2 næste ved hjemmefødsel. Jeg mistede et barn i 13. uge ved 3. graviditet, men har ellers haft ukomplicerede graviditeter.
    Jeg er klar fortaler for hjemmefødsel – der er ro, man skal ikke ud at køre med veer, barnet fødes i det hjem hvor det roligt kan blive og lære verden at kende, man skal ikke sætte en nyfødt i en autostol, jordemoder har god tid og kun til dig, de man ønsker til stede kan slappe af og komme og gå som de føler for… har kun gode erfaringer med at være hjemme! og mine børn har været sunde og glade..

    Svar
  43. Stine
    Stine says:

    Har du undersøgt, om du må?Nu hvor der var læger tilkaldt til de andre to… Jeg måtte ikke få hjemmefødsel efter min første nemlig.

    Svar
      • Charlotte
        Charlotte says:

        Jeg synes faktisk, det er vigtigt lige at indskyde, at der ikke er noget der hedder “at vi må eller må ikke” føde hjemme.. Det er jo vores egen krop – og vi kan så vælge at følge hospitalets anbefalinger eller ej. Men alle har ret til jordemoder/lægehjælp hvordan og hvor end vi så vælger at føde.

        Svar
  44. Line
    Line says:

    Dine tanker minder mig virkelig meget om mine egne for 3 år siden – og jeg var faktisk i tvivl lige til det sidste. Min mavefornemmelse sagde hjemmefødsel, men andes skrækscenarier og skepsis trak mig mod hospitalsfødslen. Det der overbeviste mig om hjemmefødslen, var min jm, der sagde, at jeg altid ville kunne fortryde hjemmefødslen, når jeg var i det og tage på hospitalet. Det gav mig en stor ro at vide, at jeg kunne få lov til at starte ud der hjemme og mærke efter om det var et fødsels-set-up jeg var tryg i – og det var det!

    Svar
  45. Trine
    Trine says:

    Jeg har født første gang på hospital og anden gang derhjemme.
    Første gang var en fantastisk fødsel og jeg mærkede heldigvis ikke til at der var travlt, da min datter var den eneste baby som kom til værende det døgn (på det hospital) – jeg valgte dog at føde hjemme anden gang ene og alene pga. At min første fødsel gik sindssygt hurtig og vi var bange for ikke at nå frem.
    Men det er fandme vokset på mig det der hjemmefødsel! Det var den fedeste oplevelse, hverken bedre eller dårligere end hospitalfødslen og rent faktisk uden sammenligning, for det var noget helt helt andet. Men det var så stille og roligt og min mand udtalte efterfølgende at han følte sig langt bedre inddraget, selvom han i høj grad også var dette første gang, men han var ikke “gæst” men vært og muligvis af denne grund ubevidst kunne føle mere ansvarstagen. Efter fødslen var det så skønt bare at kunne putte sig under dynen med den lille som ikke skulle pakkes ind og ud i kulden. Vi var hjemme i tre dage før vi bevægede os ud efter en liter mælk og vores store datter også kom hjem.
    Jeg fødte heller ikke i kar da jeg heller ikke kan tanken med at skulle derned med veer, og der var intet svineri til trods for at mit vand gik i et kæmpe plask lige inden presse veerne – det tog håndklæderne jeg lå på og disse tog også det blod der kom og så blev de smidt ud og der var ryddet op! (Hvilket vores Jordemoder i øvrigt gjorde, så vi kunne koncentrere os om den lille).
    Næste gang vælger jeg helt sikkert også hjemmefødsel igen 😊

    Svar
  46. Lina
    Lina says:

    Jeg havde en rigtig dejlig hjemmefødsel. Det var anden gang, og det endte med at blive lidt af en drømmefødsel. Primært fordi rammerne var trygge, og alting foregik i et roligt tempo. Hjemme. Og vi ELSKEDE, at vi bare kunne lægge os sammen i sengen (alle tre) og sove bagefter. Jordemoderen klarede det meste oprydning. Det var simpelthen sådan en vild og dejlig oplevelse, og jeg følte mig mere i kontrol (sammenlignet med første fødsel på hospital). Held og lykke!

    Svar
  47. Signe
    Signe says:

    Ved min anden (og sidste) fødsel foreslog min jordemoder hjemmefødsel. Først tænkte jeg, at det slet ikke var mig. Men da jeg besluttede, at invitere min far (som ikke er min biologiske far, men kom ind i mit liv da jeg var fire år) og min mor med, valgte jeg det alligevel. Min far havde aldrig oplevet en fødsel, og ville aldrig komme til det, hvis ikke jeg delte det med ham, så de skulle med. Derfor var en hjemmelig atmosfære helt oplagt.
    Det bedste var, at høre en tryg vant hyggesnak inde fra stuen mellem min mand og mine forældre, da jeg bare ville have ro, at jordemoderen kom, og havde tid til en ostemad min mor smurte hende og en snak med alle, at jeg havde et godt lydanlæg til musikken jeg havde valgt til hele forløbet, at jeg kunne rulle om på siden med min nyfødte i armene, og svup, så blev svineriet fjernet, og jeg lå i min rene seng.

    Min far slap ikke sit yngste barnebarn af syne fra han kom ud, men min mor og min mand fik en rundvisning i moderkagen af jordemoderen.

    Virkelig de bedste fem timer!

    Svar
  48. Pernille
    Pernille says:

    Jeg har termin et par uger inden dig med mit andet barn. Jeg var ligesom dig meget i tvivl i starten om hvorvidt jeg skulle kaste mig ud i en hjemmefødsel. Jeg valgte derfor at samle så vidt muligt information, viden og undersøgelser der kunne gøre det hele lidt mere klart.. 🙂 altså en ren videnskabelig tilgang til emnet. Det der fik mig overbevist var da jeg deltog i infomøde om hjemmefødsler og de erfarne jordemødre ( det er nemlig kun erfarne jordemødre der er på hjemmefødsler) fortalte at det statistisk set er sikrere at føde hjemme, når man er flergangsfødende og har haft en normal graviditet. Dette skyldes at på hospitalet bruges der medicinske tiltag i højere grad som kan medvirke til at komplicere forløbet. Derudover kan utrygheden ved at skulle flytte sig og kørslen i sig selv gøre at der er behov for tiltag, som du selv nævner.. Men hovedpointen var at man skulle føde, der hvor man er mest tryg, da det er trygheden der udløser de gode hormoner. Jeg personligt har ubehag ved hospitalet, og derfor giver det mening for mig at prøve en hjemmefødsel. 🙂 jeg glæder mig til at høre hvad du beslutter, og følge dig sideløbende med min egen barsel

    Svar
    • Louise
      Louise says:

      Som jeg har forstået det, er det ikke statistisk set mere sikkert at føde hjemme – det er nemlig kun de kvinder, der har en ukompliceret graviditet (plus evt. tidligere fødselsforløb), som får lov til at føde hjemme. Derfor ligner det i statistikker over hospitals-fødsler/hjemmefødsler, at det er mere sikkert, men selve populationen er jo skævt fordelt. Hvis man hypotetisk set satte halvdelen af kvinder til at føde hjemme og halvdelen på hospital, så ville det med sikkerhed IKKE vise sig, at det var mere sikkert at føde hjemme. Når man inddeler kvinderne i hjemmefødende / hospitalsfødende, så bliver de kvinder, der starter hjemme men pga komplikationer undervejs overført til at være hospitalsfødende.
      Så efter min mening er det et forvrænget billede af “sikkerheden” – idet de fleste hjemmefødende har bedre grundlag for en fødsel uden komplikationer end hospitalsfødende har. Dem, hvor jordemødrene mistænker, at det kan blive en kompliceret fødsel, bliver netop frarådet hjemmefødsel (forståligt nok), men derfor ligner det også, at det er mere “usikkert” at føde på hospital – for det er der komplikationer sker (heldigvis fristes man til at sige…)
      Jeg håber ikke du opfatter min kommentar negativt – jeg interesserer mig bare for emnet og synes det er vigtigt at stille spørgsmålstegn ved indsamling af data og konklusionerne – særligt når det drejer sig om sikkerhed.

      Svar
      • Malene
        Malene says:

        Jeg har i lang tid tænkt det samme som dig, men efter at have læst undersøgelserne ser det faktisk ud som om, at der er taget højde for den slags bias. Altså at de to grupper af fødende er identiske i de fleste studier – nrmlig kvinder med hrlt ukomplicerede graviditeter der kunne vælge mellem at føde hjemme eller på sygehus og så har man gjort op hvordan det gik for dem respektivt. Jeg har dog stadig valgt at føde på sygehus da jeg var utryg ved hjemmefødsel, men hvis man går til det rent videnskabeligt, skulle det vist korrekt nok være en hrlt ubegrundet utryghed!

        Svar
        • Louise
          Louise says:

          Tak for svaret, Malene. Min veninde, der er læge, har forsket inden for området og hun siger, at det er et problem, at artiklerne ofte ikke redegør for hvordan kvinderne er i enten den ene eller anden gruppe. Jeg har (bestemt) ikke læst alle studier på området, men dem jeg har, har ikke redegjort for denne problematik.
          Hvis man virkelig skal lave forskning, der viser, hvorvidt hjemmefødsel er (mere) sikker (end hospitalsfødsler), så bør man vel lave et randomiseret, kontrolleret forsøg – og det gør man jo ikke, når det har med menneskeliv at gøre på denne måde?
          Hvis du kan henvise til en artikel, der siger, at forskningen (i Danmark, europa, USA) tager højde for, hvor biased grupperne er i bedømmelsen af, om hjemmefødsel er MERE sikkert end hospitalsfødsler, så henvis meget gerne.

          Svar
      • Kim
        Kim says:

        Det er ikke sådan statistikken er lavet: hjemmefødsel sammenlignes kun med tilsvarende forventet normale fødsler, når man siger at risikoen er mindre. Så tallene er ikke unfair: hjemmefødsel ER sikkert, i Holland føler over 30% hjemme.

        Svar
        • Louise
          Louise says:

          Det vil jeg gerne se – for det er ikke sådan jeg har forstået det. Jeg opponerer desuden mest imod udsagnet, at hjemmefødsel er MERE sikkert end hospitalsfødsler (bl.a. med begrundelsen om, at der er flere medicinske indgreb – ja, det er der, men det er jo fordi det er mere komplicerede forløb end hjemmefødsler er. Hvis der er artikler, der siger at det er mere sikkert at føde hjemme end på hospital, så vil jeg gerne stille spørgsmålstegn ved indsamling af data samt baggrund for hvilke statistiske analyser, der er lavet.

          Svar
        • Louise
          Louise says:

          Jeg er (sjovt nok) meget enig, Katrine – og vil også lige stemme i ift. at det IKKE er for at skræmme, men at der jo MÅSKE kan ske komplikationer (uden forvarsler). Sandsynligheden er heldigvis lille – jeg mener fx det er omkring 5% af fødende, der bløder mere end “tilladt”. Så hvis man føler hjemmefødsel er det rigtige, så er der jo virkelig gode chancer for, at det bliver en fantastisk oplevelse!

          Svar
        • Louise
          Louise says:

          Kim; denne artikel siger fx at der er (store) metodiske problemer med at sammenligne hjemmefødsel og hospitalsfødsel; “The safety of home birth: Is the evidence good enough?” McLachlan & Forster, 2009.

          Svar
  49. Tine
    Tine says:

    Du er ikke den eneste, der ikke gider føde i vand. Jeg fødte på Riget med min første og bad om lov til at komme i fødekar (ikke for at føde der, bare for at hænge ud mens jeg havde veer). Idéen var rigtigt god, men karret havde vist en fejl, så det tømte sig selv for hurtigt og pludseligt sad jeg kun i vand til navlen og det var faktisk pænt nederen og rimeligt koldt.
    Men om jeg decideret ikke bryder mig om at være i vand med veer, ved jeg ikke. Måske var det meget rart, så længe vandet gik over brysterne. Men jeg kom bare sådan til at fryse mellem veer generelt, så der var det pænt irriterende med et defekt fødekar. Jeg giver det nok en chance igen til sommer. Men jeg skal ikke føde i vand. Det har jeg ikke lyst til.
    Jeg kan virkeligt godt forstå dit dilemma omkring hjemmefødsel. Som udgangspunkt og i en perfekt verden, hvor skiftende regeringer IKKE sparede på sundhedsområdet, ville jeg til en hver tid altid vælge at føde på hospitalet. Der ville jeg føle mig mest tryg. Men med alle de historier man hører om travlhed får mig til at overveje det andet også. Fordi man der er sikker på, at jordemoderen bliver hos en, så længe der er behov for det. Skrækkeligt at det er sådan noget, der skal få en til at overveje hjemmefødsel.

    Svar
  50. Charlotte
    Charlotte says:

    Fødte nummer et på Frederiksberg hospital, hvilken var en god oplevelse. Nummer to kom til verden derhjemme, hvilket også var en dejlig oplevelse. Venter nu nummer tre en måned efter dig, og det skal også foregå herhjemme. For mig var det ikke et fravalg af hospitalet men et tilvalg af at være hjemme, hvor man netop ikke skal flytte sig når man skal føde og har født, og hvor man bare kan tulle op i sofaen, når det er overstået. Sidst nåede jordemoderen at være her i 7 minutter, så lad os se om hun når frem denne gang, for jeg føder åbenbart jævn stærkt.

    Svar
  51. Julie
    Julie says:

    Puha, jeg gik nærmest i panik, da jeg ved anden fødsel lod mig sænke ned i et fødekar – vandets tyngde gjorde bestemt ikke noget godt for mig.
    Jeg fødte min 3. datter herhjemme i en 4. sals lejlighed på Vesterbro en morgen for 9 år siden, og på trods af et par urbrøl, som opdagede naboerne ingenting. Min jordemoder Anna fra Hvidovre Hospital, som havde fulgt mig igennem hele graviditeten, var fantastisk, og alt foregik i et roligt og afslappet tempo.

    Svar
  52. Christine
    Christine says:

    Det er nogle spændende overvejelser!
    Jeg fødte mit første barn i sommers, en tordennat hjemme i stuen. Det var den mest intense og smukke oplevelse! Mens jeg lagde mig ind i sengen med vearbejdet, riggede min mand til i stuen med kar og satte kaffe, kage og flag på bordet til den lilles ankomst. Efter fødslen blev vi svøbt i vores dyner og lå i egne trygge omgivelser med et glas champagne. To timer efter fødslen tog jordemoderen afsted og vi kunne gå i seng i ro og mag og vågne op i hjemlige rammer til det nye lille vidunder.
    Hjemmefødslen var min mands ønske, og jeg brugte et par måneder på at tygge på forslaget. Særligt i forhold til smertedækning og hvis der nu skulle gå noget galt…. Jeg læste en del forskning på området og der er intet belæg for at det er farligere at føde hjemme. Derudover kan man anytime sige stop og bede om at blive overflyttet. Når det er sagt, så skal man kun gøre det, hvis man er tryg ved situationen.
    Jeg var i den heldige situation, at min svigerinde var vores jordemoder – men du er jo også heldig at have tilsvarende kompetencer tæt på dig 🙂 Personligt glæder jeg mig usigeligt meget til mine næste fødsler, som jeg også håber, kan blive hjemme i stuen.

    Svar
  53. Rutsje
    Rutsje says:

    Jeg kan kun anbefale det. Har endnu ikke hørt om nogen der har fortrudt. Jeg bor på 3. sal og var ret hurtig ‘ligeglad’ med naboerne, selvom jeg brølede – meget! 😉 Det er jo trods alt kun den ene gang 🙂 Satte en seddel på døren med forklaring, for en sikkerheds skyld 🙂
    Ved hjemmefødsler undgår man ekstra stress, så mange føder bedre 🙂 Pøj pøj med din beslutning. Jeg håber du får endnu en god fødsel ♡

    Svar
  54. Lisbeth
    Lisbeth says:

    Altså, jeg fødte hjemme 3. gang. Kan sagtens følge alle dine overvejelser.
    jeg havde vist en rimelig normal 1.gangsfødsel, hvor veerne startede tidlig morgen og tog til i løbet af dagen. Nåede til hospitalet og veerne gik lidt i stå og fik vedrop, men fødte helt uden komplikationer sidst på aftenen.
    min 2. fødsel gik noget hurtigere, ca 6 timer fra første veer og noget nær vestorm i bilen og fødte 20 min. efter ankomst til hospitalet.
    Min 3. fødsel har jeg helt fra starten tænkt, at jeg gerne ville føde hjemme, især fordi jeg de andre gange især bed mærke i ændring af veerne under køretur – og nej- det er virkelig ikke særlig behageligt at køre med veer!
    det var min bedste beslutning længe. Og heldigvis blev det som jeg håbede, man skulle næsten tro jeg selv havde planlagt den 😋
    1 dag over termin, var taget på sommerferie med familien og mine forældre. Ved de første milde, men persisterende, veer kørte vi hjem – Skøn køretur! Fødekarret stod klar, vi ringede efter jordemoder, min mand begyndte at lave mad, og tyve minutter efter ankomst af jordemoder blev lillebror født! Ind i seng med mig, hvor jeg kunne slappe af de næste mange timer, mand kom med mad, jordemoderen kom lidt ud og ind de følgende timer og ja, bare et roligt forløb!
    det blev en lang beretning, men selvom alt gik planmæssigt, så følte jeg også, at der hjemme er ekstra meget observation fra jordemoderen. Hun er jo konstant KUN på dig <3

    God fornøjelse med ventetid, fødsel og det nye liv 😘

    Svar
  55. Julie
    Julie says:

    Er næsten læge og fødelægerne som jeg har snakket med og som har 30+ års erfaring på den afdeling jeg har været på, sagde klart at de ikke ville anbefale hjemmefødsler. Ikke for at sige noget ondt om jordmødre men de har til tider en lidt for romantisk tilgang til fødsler og så har de bare ikke kompetencerne (eller udstyret) hvis der opstår komplikationer. På den anden side har læger måske en lidt for pessimistisk tilgang idet de jo kun ser når det går galt.

    Svar
    • Simone
      Simone says:

      De lægers anbefalinger må i så fald bero på mavefornemmelse, da der intet statistisk belæg er for at sige, at der for en forventet ukompliceret fødende er forhøjet risiko ved at føde hjemme.

      Så må man huske på at sikkerhed er objektivt og tryghed er subjektivt. Det er fint at mene, at man ikke føler sig tryg ved en hjemmefødsel; det er bare ikke det samme som at det ikke er sikkert 🙂

      Svar
    • Lea
      Lea says:

      Blev simpelthen nødt til at vente lidt tid med at svare på dit indlæg, efter jeg havde læst det. For jeg blev simpelthen så frustreret og ked af det på de fødendes og mit fags vegne!

      Jeg håber sørme at du som færdig læge vil lære at bruge evidens i din egen praksis – for den dér snævertsynede og arrogante tilgang, det er skræmmende læsning.

      Man kan simpelthen ikke bare forkaste, at der er lavet store studier som viser, at hvis selekteringen foregår som den skal, så er det fuldt ud lige så sikkert at føde hjemme, som det er på en specialafdeling (http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/fagligt-indstik-hjemmefoedsel-ny-evidens/).

      Helt klart, så har jordemødre og læger forskelligt fokus – jordemødre står med fødsler dag ud og dag ind, både normale og komplicerede. Lægerne tilkaldes når det normale ikke længere er gældende. Derfor kan man næsten glemme, at folk godt kan føde normalt og ukompliceret, når man aldrig er med til den slags fødsler. Derfor kan jeg også sagtens forstå, hvorfor læger (eller deres samlever) ikke føder hjemme – for de har bare en helt anden tilgang til, og et andet fokus på, fødsler. Men det betyder da ikke at det er det rigtige? Det betyder derimod bare at man er personligt påvirket af det man arbejder med i så høj en grad, at det vægter højere end evidens.

      Jeg er da spændt på hvor mange hjemmefødsler du har været med til, siden du ved, hvad der medbringes af udstyr ud til en hjemmefødsel.
      Og at jordemødre ikke har kompetencerne til at håndtere et kompliceret forløb, det kan jeg næsten kun le af. Nu er det jo ikke sådan at lægen overtager alt arbejde i det han/hun træder ind af døren. Vedkommende står med det overordnede ansvar, ja – men det er jo hele tiden et samarbejde mellem læge og jordemoder hvad enten vi snakker om at stoppe en blødning, en fødsel med cup e.l.
      Jeg arbejder heldigvis et sted med utrolig dygtige fødselslæger hvor gensidig respekt for hinandens kompetencer, og samarbejde er en stor del af hverdagen – og dét giver gode fødselsforløb!

      Efter 4 ugers praktik på gynækologisk/obstetrisk afdeling som medicin studerende, synes jeg godt nok man skal være varsom med at udtale sig om andet end ens personlige holdning, og ikke “jeg ved et og andet som næsten-læge”……

      Svar
  56. Sidsel
    Sidsel says:

    Jeg har født mine to børn på hospital, men hvis jeg skal have en tredje, hælder jeg klart mest til hjemmefødsel. Første gang var det slet ikke noget jeg havde overvejet (som førstegangsfødende er det jo pænt angstprovokerende at tænke på fødslen, så jeg skulle have alle de læger omkring mig, jeg kunne). Det viste sig at være en god beslutning, da jeg var ved at forbløde og måtte opereres i timevis bagefter og fik op til flere blodtransfusioner Anden gang var det slet ikke en mulighed pga. min første fødsel, men jeg havde heldigvis en drømmefødsel. Så på trods af en virkelig frygtelig første fødsel, vil jeg rigtig gerne prøve en hjemmefødsel (med mindre jeg frarådes det). Netop pga den ro, du selv omtaler. Det må være helt fantastisk!

    Svar
  57. Cecilie
    Cecilie says:

    Hej 🙂
    Først og fremmest håber jeg du får taget den helt rigtige beslutning og får en dejlig fødsel.
    Jeg selv fødte mit første barn for 4 måneder siden. Lige fra den positive test vidste jeg at jeg gerne ville have en hjemmefødsel, dette “på trods af” at jeg næsten er læge og har set flere mere eller mindre almindelige fødsler.
    Min man skulle overtales lidt, men var solgt efter vi var til hjemmefødsels café og hørte mere om det.
    Jeg fik den første ve en uge før termin, men kort fortalt drillede mine veer hele vejen igennem og var ikke på noget tidspunkt regelmæssige og efter bogen. Det endte med en marathon fødsel på 36 timer. De første 32 foregik der hjemme, oh det var fantastisk! En kendt jordemoder hele tiden, i vores egen lejlighed og med fødekar. Desværre gik fødslen i stå til sidst med 6 timer hvor jeg var 8 cm udvidet, og til sidst var jeg for træt til at fortsætte. JEG valgte derfor at blive overflyttet til hospitalet da jeg drømte om en epidural og en lur. Det hele ende med 1,5 pressefase uden effekt og en hård sugekop til sidst pga udtrætning og langt forløb.
    Det lyder måske voldsomt, men næste gang vil jeg igen vælge en hjemmefødsel pga roen, trygheden og fuldstændig fokus fra ens jordemoder 🙂 og min mand er enig!
    God fødsel 😀

    Svar
  58. Camilla
    Camilla says:

    Kære cille. Jeg forstår dine tanker – billedet og håbet om den stille hjemmefødsel. Jeg forstår at tingene er ved at blive for hektiske på hospitalet. MEN, jeg ville aldrig turde det selv. Jeg arbejder som anæstesiolog og har set tilpas mange akutte kejsersnit, hvor børnelægen har været nødvendig, til at jeg ville turde det selv. Jeg ved at langt langt langt størstedelen af hjemmefødsler går godt, men der ER jo også dem hvor det pludselig skal gå hurtigt ind på hospitalet. Hvad hvis kemien ikke er der med din Jordemoder? Hvad hvis hun har en faglig dårlig dag (for det kan alle have) hvor hun burde få en anden til at kigge med? Jeg ved jordemødre ofte bruger hinanden, lægerne osv til sparring. Det er slet ikke for at skræmme dig, og jeg er helt sikker farvet af mit erhverv. Jeg tror bare ikke man vil tilgive sig selv, hvis noget går galt og man ikke er hvor alle ressourcerne er tilgængelige. Der er også tiden efter fødselen. Nogle kvinder bløder så meget at vi skal have dem akut på operationsbordet, det kan være en potentiel farlig situation. Jeg kan se størstedelen af folk herinde er pro hjemmefødsler, så syntes lige du skulle have den anden side med også. God fornøjelse med dit valg – du skal nok vælge hvad der er rigtigt for dig. Ha en dejlig dag.

    Svar
    • Lea
      Lea says:

      Men hvem får et akut kejsersnit, hvilke børn kalder vi børnelægen til efter fødslen, hvem bløder ofte meget efter fødsler.

      Fødende med RISIKOFAKTORER, opstået enten i graviditet eller under fødslen. Og de er ikke derhjemme, de vil for længst være blevet overflyttet undervejs…..

      Lad nu være med at male fanden på vægen hos en helt normal 3. gangsfødende.

      Vh en jordemoder 🙂

      Svar
      • Louise
        Louise says:

        Jeg ved godt, at mit tilfælde var “særligt” – en lille procentdel og heldigvis ikke noget, der sker særlig tit. Men jeg synes bare det er for sort/hvidt at sige, at der er risikofaktorer til stede. Både en anden læser og jeg oplevede fuldstændig ukompliceret graviditet og fødsel, men blødte stadig voldsomt meget (og hurtigt). Nu har jeg lige læst min journal igen og der var ingen fagperson der på noget tidspunkt noterede nogen risiko ved mig.
        Jeg er helt enig i, at man ikke skal male fanden på væggen – mit tilfælde er som sagt en sjældenhed, men at sige, at der (altid) er risikofaktorer, som opdages, det er bare ikke rigtigt. Selvom “sådan nogle” som mig er en lille del af alle de mange forløb, der går godt, så skal det ikke negligeres at det KAN ske. Det er ikke det samme som at sige “det sker” eller at male fanden på væggen.

        Svar
  59. Camilla
    Camilla says:

    Jeg har også født hjemme i dobbeltsangen og det var en helt fantastisk oplevelse! Første fødsel var på sygehus og alt gik fint, jordemødrene var søde, nærværende osv., men det var alligevel en voldsom oplevelse og jeg havde hele tiden fornemmelsen af ikke at kunne finde mig til rette. Ikke at kunne finde ro. Fødslen herhjemme var fuldstændig modsat. Der var bare ro og fred, og det var så udramatisk som man overhovedet kan forestille sig. Det føltes som den mest naturlige ting i verden at ligge der og føde et barn, i et vante omgivelser med masser af varme, puder, dyner og stille musik. Og så kunne høre min kæreste og jordemoderen pusle rundt ligeså stille, smalltalke lidt, lave kaffe og sætte en dej over til boller. Og så det bedste, at ligge i sin egen seng med en lille baby på brystet og bare kunne blive liggende hud mod hud, mens vi spiste nybagte boller med masser af tandsmør 🙂 Jeg er så vanvittig glad for at vi tog den beslutning! Vi havde også masser af betænkeligheder inden, men fik en rigtig god snak med jordemoderen om det. Og undlod forresten også at Google hjemmefødsel! Det der slog hovedet på sømmet for mig var, at vi jo til enhver tid kunne “fortryde” og tage afsted på sygehuset alligevel. Jeg tror ikke rigtig man 100% kan vide om det er noget man er tryg ved før man rent faktisk står midt i det. Og som mange andre skriver så er de der jordemødre altså sindssygt seje til at få fjernet alt “svineri” uden at man opdager det. Hun fik lige listet alt ned i en sort sæk og tilbød endda også at tage den med. Havde også de der overvejelser omkring hvordan det ville være bagefter at vide at man havde født i sin seng – men det er altså overhovedet ikke noget vi tænker over. (Vi smed en kæmpe presening over og så masser af brugte lagner og håndklæder. Som jeg i øvrigt fik gratis i genneren samme dag som fødslen. De var smidt i vaskemaskinen da vandet gik :-p)
    Jeg glæder mig til at høre hvad I beslutter jer for 🙂

    Svar
  60. Maria
    Maria says:

    Husk der er hjemmefødselsinfo som man kan komme til på hospitalerne. De kan komme med en masse praktisk info, som måske kan dulme nerverne lidt i forhold til alle de tanker man har. Fx var jeg også nervøs for at blive flyttet under fødsel. Men det endte jeg med at være lidt “ligeglad” med – man bliver jo også flyttet rundt på hospitalet. Og flytningen har jeg hørt skulle foregå ret stille og roligt (og meget hurtigt) hvis det skulle ske. Til gengæld bekymrede det mig lidt om vi kunne risikere at skulle indlægges lige efter fødsel (hvis nu moderkage ikke vil ud) og det er jo nok ikke lige det man har mest lyst til efter en fødsel. Men i sidste ende valgte jeg at tænke positivt på det hele. Ricisi er minimale, og der tager næsten lige så langt tid at blive flyttet fra den ene stue til den anden, som hvis man blev hentet og kørt derind under fødslen.
    Og så husk, at man jo altid kan ombestemme sig derhjemme. Du binder dig ikke til hjemmefødslen – vil du afsted så kommer du det!
    Og apropo skrigeri (jeg taler af erfaring) så siger man jo at man kan føde på hovedbanen og glemme alle omkring sig 😉
    Pøj pøj

    Svar
  61. Kristine
    Kristine says:

    Kære Cecilie,
    Stort tillykke med graviditeten og fødslen lige om hjørnet.
    Jeg fødte min søn hjemme for lidt over et år siden og har således ikke sygehuset at sammenligne med, da han er mit første barn.
    Allerede før jeg blev gravid havde jeg lyst til, at fødslen skulle foregå hjemme. Jeg følte bare det var så naturligt ift. den proces fødslen er, at hjemmet havde de bedste betingelser og heldigvis var min kæreste med på idéen efter at jordemoderen bakkede 100% op.
    Jeg nørdede ekstremt meget i graviditet og fødsel og glædede mig så meget til den oplevelse, jeg var sikker på det ville blive – film sammen med min kæreste på sofaen, mens jeg mærkede kroppen arbejde, badekarret i stearinlysets skær, bla bla bla den dur.
    Fakta blev at fødslen gik overordentlig hurtigt fra vandet gik og frem til udvidelsesfasen. Jeg følte slet ikke jeg havde nogen form for kontrol, drev bare med. Jeg havde uden tvivl gavn af det smertefri fødselskursus, jeg havde taget, i forhold til smerter, men pressefasen, som jeg jo havde læst (!) ville være en lettelse, var bare så lang, hård og slet ikke forløsende for mig.
    Så jeg fik ikke den smukke oplevelse, jeg havde forventet, men jeg fik en fødsel, der stadig giver mig følelsen af at være sej og jeg er så lykkelig for, at det hele foregik herhjemme, fordi jeg nok ellers ville have ladet mig kaste rundt i alle de forskellige tilbud i smertelindring osv. Herhjemme kunne jeg alligevel holde fokus.
    Efterfølgende var det så skønt at være herhjemme og ikke skulle tænke på at skulle nogen steder, hverken under fødsel eller bagefter. Jeg vil anbefale det til hver en tid, fordi det føles så trygt. Hvis du finder trygheden hjemme selvfølgelig.
    Til min næste fødsel håber jeg også at få lov at føde hjemme, nu klogere på min romantiske forestilling omkring det der nogle gange bare er hårdt arbejde.
    Vi måtte to dage efter indlægges, da min søn ikke tog ordentligt på (tak for dit indlæg ang. amning/flaske, det gav mig ro på det tidspunkt), så næste gang vil jeg forberede mig mere på amningen og have fundet en af de tilbud udenfor det offentlige, som kan komme hjem til mig efter fødslen og hjælpe mig ordentlig igang med amningen, for den hjælp manglede jeg sidste gang.
    Jeg overvejer også en doula, min mor, søster eller en veninde til fødselshjælper for, at give min kæreste mere ro næste gang til bare at være hos mig – han var en kæmpe hjælp i ve-arbejdet.
    I forhold til rengøring, så lad det være din mindste bekymring – det er bare med at skaffe nogle brugte håndklæder/lagner samt plastikunderlag, der alt sammen bare kan ryge ud bagefter.
    Der er en bog om hjemmefødsler, som var god for mig ift. alt det praktiske.
    I lang tid var jeg faktisk i tvivl om jeg ønskede at føde hjemme næste gang, fordi jeg føler det store behov for hjælp til at starte amningen godt op, men dit indlæg har gjort mig helt afklaret med at selve fødslen kan jeg slet ikke forestille mig skal være andre steder end herhjemme – så må vi finde ud af, hvordan vi klarer efterspillet.
    Det handler nok også om at erkende at det er nødvendigt i højere grad at bede om hjælp af sine nærmeste ift. de helt basale behov, fordi de jo ikke automatisk bliver dækket og man bliver serviceret som på sygehuset (ved godt det nok ikke er gældende som flergangsfødende, så derfor endnu mere relevant.)
    Tak for at du har hjulpet mig til at blive afklaret 🙂
    Jeg synes hende, som skrev at man jo altid kan flytte fødslen til sygehuset, hvis man undervejs bliver utryg, havde fat i en virkelig god pointe.
    Stol på at din krop kan det her for dét kan den <3
    Rigtig god fødsel uanset hvor det bliver!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *