Hjemmefødsel? Pt. 2

TAK for de mange indspark i kommentarfeltet til første indlæg om mine tanker omkring den fødsel jeg ikke kan løbe fra, samt overvejelserne om hjemmefødsel.

Jeg vidste godt, at det ville blive et af de emnet, der nok ville skabe lidt debat i kommentarfeltet, hvilket det også gjorde. Tak fordi tonen blev holdt sober og konstruktiv.

Om jeg er blevet klogere og er kommet nærmere min egen beslutning ved jeg endnu ikke.
Måske er jeg.

Jeg har selv haft samme ‘der tør jeg simpelthen ikke’- holdning som flere nævner, men omvendt kan jeg også godt se, at mange af de ting, der kan gå galt, sandsynligvis ikke gør, og at der ikke bliver taget nogle chancer. Er noget off eller er der så meget som en indikation på noget som helst unormalt, bliver man overflyttet.
Jeg har ikke som sådan behov for eller interesse i statistiker og risikoberegning, som jeg ved for mange ellers kan være med til at gøre sådan en beslutning nem(mere) at tage. For mig har det ofte nærmest modsat effekt.  Lige hvad den slags angår, har jeg muligvis haft for mange ‘What Are the odds’-oplevelser til at få ro af den slags. Dog har jeg da læst op på det og vejet for og imod et utal af gange. Men når alt kommer til alt er jeg nok mere en mavefornemmelses-type, hvilket er en anelse besværligt, men ikke desto mindre er det den jeg forsøger at finde nu. Mavefornemmelsen. Jeg er dog nået så langt, at jeg nu ved, at jeg i hvert fald godt tør. Nu skal jeg så bare finde ud af om jeg har lyst, sådan helt rigtigt.

Jeg skal nok holde jer opdateret, jeg ville jeg blot lige tilkendegive at jeg har læst spændt med og taget alle jeres ord til mig – Og nu læser jeg så lidt i denne her og labber alle online fødselsberetninger jeg kan finde i mig (både hjemmefødsler og hospitalsfødsler og dem midt imellem).

img_0602

14 replies
  1. Merete
    Merete says:

    Tanken om en hjemmefødsel tiltaler mig rigtigt meget, meeeen… min søn kom til verden med tykt, grønt fostervand, som først blev opdaget lige inden pressefasen. Havde det været en hjemmefødsel, skulle jeg have været overført på det tidspunkt, hvor jeg var allermest træt. Tanken virker helt uoverskuelig. Men jeg var også super tilfreds med hospitalsoplevelsen (og min epi), så det spiller jo også ind. Held og lykke uanset hvad mavefornemmelsen lander på, det skal jo nok blive en kæmpe oplevelse ligegyldigt hvad;)

    Svar
    • Tine
      Tine says:

      Hvis baby er lige på vej ud fik jeg af vide at det ikke var sikkert at man ville overflytte midt i det hele på trods af grønt fostervand. Om man ville ringe efter ambulance eller lignende ved jeg dog ikke.
      God fornøjelse!:-)

      Svar
      • Merete
        Merete says:

        Det var ikke bare grønt, men tykt. Der stod en fødselslæge og tre (!) børnelæger klar så jeg tror jeg ville være blevet overført. Han skulle desuden have starthjælp, det ved jeg ikke hvor meget han kunne have fået af derhjemme.

        Svar
  2. L
    L says:

    Min søn er født 6 uger for tidligt, så når nr to engang bliver en realitet, så får jeg nok ikke lov. Jeg synes ellers efterhånden det der hjemmefødsel lyder ret tiltalende.

    Svar
    • Louise
      Louise says:

      Hvis du føder før uge 37 næste gang så skal det selvfølgeligt være på hospitalet, men så længe du når til uge 37 gør det ingenting at du har født for tidligt første gang. Du kan jo planlægge efter en hjemmefødsel, og skulle du gå tidligt i fødsel igen tager du på hospitalet som du ellers ville have gjort. Kh en jordemoder

      Svar
      • L
        L says:

        Det havde jeg ikke lige tænkt over. Jeg tror bare jeg er ret sikker på det sker igen, men jeg ved ikke hvorfor det skete første gang, så jeg kan jo ligeså godt gå over tid næste gang 🙂

        Svar
  3. Tanja
    Tanja says:

    Åh skal vi ikke snart høre noget mere om de navne i går og overvejer! Jeg synes simpelthen det er så spændende 😀

    Svar
  4. Elisabeth
    Elisabeth says:

    Åh, hvor er det spændende!!! Vi havde planlagt en hjemmefødsel, og mange gloede måbende på os, fordi det åbenbert oftest er flergangsfødende, der vælger den løsning. Jeg har dog altid vist, at det var mit ønske. Jeg har (foruden min egen) været med til fire fødsler – tre på hospitalet og en i hjemmet. Alle var fantastiske, for det er fødsler jo (når man ser bort fra blod, afføring og skrig), men den i hjemmet var bare helt magisk.
    Jeg selv endte med at komme på hospitalet efter 24 timer med veer og ingen fremgang. Og ja, det var da mega ærgerligt, men det var det, der var bedst for både mig og baby.
    Lige meget hvad I ender med at beslutte, så håber jeg, at det bliver en fantastisk fødsel:)

    Svar
  5. Sofie
    Sofie says:

    Jeg er 21 og ikke i nærheden af at få børn. Men jeg virkelig et ønske om at føde hjemme i helt rolige, hyggelige omgivelser hvor jeg kender det hele, der er noget hyggeligere og afslappende. Jeg bruger meget tid på sygehuse og gad godt mine børn starter livet i mere personlige omgivelser. Men ja. I Holland er det meget mere almindeligt. DR har vist lavet et program om det.

    Svar
  6. Nana
    Nana says:

    Jeg var også rigtig meget i tvivl. Har haft to super gode, hurtige og smertefri fødsler på hhv Gentofte og Herlev hospital, men tanken om hjemmefødsel var tiltalende da jeg synes at det er lidt voldsomt at blive sendt hjem hurtigt efter man har født…en nyfødt 3 timer gammel baby hører bare ikke hjemme i en autostol. Jeg blev skrevet om til hjemmefødsel og så havde jeg muligheden…og det var jeg glad for. Fik 35 min fra første ve til baby var født, og JM nåede lige præcis at komme. Fantastisk at føde hjemme, få et ordentligt bad og lækker mad, og kunne hygge med de store…💕

    Svar
  7. Emilie
    Emilie says:

    Hej Cecilie.
    Bare lige en god historie herfra. Jeg var lige fyldt 2, sidste år, da jeg fødte min lille dreng på en lille madras på gulvet i vores soveværelse. Det var det skønneste i hele verden, bare at kunne kravle op i seng, med vores nye baby, uden at skulle have tøj på, pakke sammen eller noget som helst. Min bror havde hentet min kærestes dreng på 8, og kom igen med ham et par timer efter fødslen. Det var dejlig nemt, og han var med helt i sit eget tempo, ved skiftevis at kigge på sin nye lillebror, samtidig med han også bare kunne gå ind og se lidt tv og få noget mad. Bogen er super ift fif (og lyst), jeg blev i hvert fald helt klar. Nu er jeg gravid igen (og har termin samme dag som sidste gang – 1 års mellemrum), og vores lille pige skal ligeledes fødes herhjemme – jeg glæder mig. God vind 🙂

    Svar
  8. Helene
    Helene says:

    Hej Cecilie.

    Jeg var anti-hjemmefødsel i starten af 3. graviditet, men blev langsomt lunere på idéen. Da jeg læste lidt op på betydningen af oxytocin ift. fødsler, endte jeg med at planlægge en hjemmefødsel. Det blev en fantastisk én af slagsen – fire timer fra start til slut med den sejeste jordemoder, rebozo og ro i min egen lille “fødselshule”. Jeg fortryder kun, at jeg ikke fødte hjemme 2. gang 🙂

    Husk, at en hjemmefødsel kun er en hjemmefødsel, så længe du/I ønsker det – du kan med andre ord godt planlægge hjemmefødsel, og så ændre mening i sidste øjeblik. Du bliver med garanti ikke afvist på fødegangen 😉

    God fødsel til dig – hvor den end kommer til at foregå.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *