Forkølelseseliksir: Guldmælk!

Golden milk lyder i mine perverterede ører som noget fetich-agtig jeg ikke har lyst til at prøve. Men udover navnet er der intet perverst eller klamt ved det. Det har derimod hele to gange slået en startende forkølelse i gulvet, og da jeg delte det på min snap for nogle uger siden var interessen ret stor, så hermed et indlæg om den gule mælk, som smadrer forkølelse.

Googler du golden milk kommer der et hav af opskrifter frem, og den eneste fællesnævner er pretty much gurkemeje, som jo selvfølgelig også er farve- og navn-giveren til den gule drik. Jeg har ud fra de utallige opskrifter, der er derude lavet min egen version, som jeg synes smager godt og som gør arbejdet. En stor kop af den når forkølelsen kommer snigende og så på hovedet i seng. Dagen efter er snuen så godt som væk. Sådan var det i hvert fald her.

Til to store kopper:

En spiseskefuld revet frisk gurkemeje (man kan også bruge en teske stødt, men jeg har bedst erfaring med den friske)
En spiseskefuld revet frisk ingefær
En spiseskefuld kokosolie
En halv teske cayennepeber og en omgang friskkværnet sort peber
2 spsk. honning (sukker eller sirup kan også bruges)
4 dl mandelmælk (eller hvilken som helst anden mælk)
Smid hele molevitten i en gryde, varme under, rør rundt og tag af varmen lige inden det begynder at koge.
Hæld gennem en si ved servering, rør evt lidt kanel i og drik!
Det smager faktisk helt fint og har som sagt sat en stopper for flere forkølelser herhjemme.

img_0447

10 replies
    • Sneglcille says:

      I supermarkedet. Tror de har det alle steder. Har i hvert fald både købt det i Irma, Føtex, SuperBrugsen, netto og på nemlig.com 🙂

      Svar
  1. Ida says:

    “en rod eller to cirka”
    Haha – 100% fra eller til, det er ligemeget! 😀 Sådan formulerer jeg vist også opskrifter

    Svar
  2. Gustavo Woltmann says:

    Jeg ville ønske, jeg havde kendt til dette for to uger siden, da jeg led med en forfærdelig forkølelse.

    Gustavo Woltmann

    Svar
  3. Sarah says:

    Har serveret det for min syge mand, som spurgte om jeg havde tisset i et glas mælk, siden det hed Golden milk. Men det er sgu en god drink, tis eller ej;)

    Svar
  4. Marie Louise says:

    Jeg har faktisk også set frisk gurkemeje i Fakta på det sidste… Er det kun en voksen-drik? Eller er den også “børnevenlig”? Lyder lidt skrap med både ingefær og cayennepeber… 😊

    Svar
    • Sneglcille says:

      Den er lidt krads. Men hvis man udelukker Cayenne og/eller fortynder med lidt ekstra mælk tror jeg det er fint 🙂

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *