Det gode parforhold

Kærlighed og parforhold er nok nogle af de emner jeg modtager allerflest henvendelser omkring. Både i form af specifikke spørgsmål omkring mit parforhold, som jo altså i den grad også er lidt af en kringlet affære, og som ligemeget hvor meget eller lidt man har læst med her på adressen, ikke har kunne undgå at have enten undret sig over eller haft/har en mening om. Jeg har allerede skrevet en masse ord om det, kærlighedshistorien, men det er fortsat noget af det der virkelig lader til at være nysgerrighed og interesse omkring. I kan læse nogle af de indlæg her (eller bare springe videre, hvis I er helt med):
Hele historien fortalt kort
Da vi fandt sammen, igen
Et år senere
To år senere

Foruden nysgerrighed, interesse og henvendelser, hvor det er oftest er råd folk søger til deres egne situationer, oplever jeg også en hel del undren og til tider spydigheder, hvilket jeg også har været inde på et par gange før. Fordi at jeg har skrevet så meget om kærlighed og om vores lidt specielle situation, forstår jeg godt, at det for nogen kan virke som om, at de ved det hele og derfor føler at de har ‘ret’ til at komme med beskyldninger og holdninger til Freelancer og sågar også mig og mit valg, et valg, som jeg tidligere har beskrevet som et der traf sig selv. Min fornuft og den bitre sårede del havde da i den grad lyst til at fortsætte med at spille pigefornærmet og bede ham hoppe i havet, men den anden del, hele min krop, mit sind og mit hjerte vidste godt, hvad det rette valg var. Jeg var jo forelsket for fanden, og er det stadigvæk i øvrigt, omend på en mere hverdagsagtig og knap så fjollet måde.

Når kommentarer som ‘Er du ikke bange for at din datter følger dit eksempel når hun bliver voksen og går tilbage til en, der har behandlet hende grimt?’ eller ‘Du gifter dig simpelthen med ham der fuckede dig op. Haha og held og lykke’  dukker op, så river de da. Det er aldrig rart at føle sig latterliggjort, misforstået eller når den sårbarhed det er at fortælle noget om sig selv og sit liv bliver brugt imod en. Sådan ville de fleste nok have det, uanset hvor sikker man er i sit parforhold.

Som jeg har sagt et utal af gange før, findes opskriften på at tilgive, på at komme videre og på at starte forfra ikke, desværre. Ligesom at opskriften på det perfekte, eller som jeg har kaldt indlægget her Det gode parforhold heller ikke er en ting, men da jeg gentagene gange får stillet spørgsmålet og for nyligt talte med en journalist om netop det til en artikel, som jeg dog har valgt ikke at deltage i alligevel, er det noget, der har summet en del i mine tanker, og dem kan jeg jo passende dele her. I mit ægteskab, som jeg vil kategorisere som værende godt og sundt og stærkt, er der tre helt gennemgående punkter, som skal være i orden, altså foruden det grundlæggende som kærlighed og respekt, for hvis bare et af de tre punkter vakler, så vælter hele lortet, og det sker selvfølgelig indimellem, for det ER ikke altid lyserødt, hvilket er ok og forståeligt og normalt, og det hører sig til. Men det kan alt sammen fikses, og hvis ikke vi gør det så har vi et problem.

Kommunikation.
Tal, tal, tal, tal og tal lidt mere. Hvis der er noget, der går en af os på; SIG DET. Ligemeget hvor åndssvagt det er. Vi fortæller hinanden så godt som alt. Det er ikke noget jeg nødvendigvis går ind for i alle relationer, for jeg ved godt, at der kan være situationer og omstændigheder, der gør at ikke alt behøver at blive italesat eller komme frem i lyset, men for os betyder det en hel masse.
foruden at tale rigtig meget, er det også en virkelig god ide at sige, hvad man har brug for, fremfor at gå ud fra at den anden ved det eller kan regne det ud.

Tillid.
Jeg kan med hver eneste millimeter af min krop sige at jeg stoler 100 på min mand. Noget der i den grad har skulle opbygges fra ny, taget vores historik i betragtning. En af måderne vi har gjort det på, hænger sammen med ovenstående punkt (og nedenstående). Hvis tilliden ikke var der, tror jeg ikke vi ville holde længe. Både fordi at jeg har en mand, der i sit job omgiver sig med kvinder, mange af dem, modeller, stylister, makeup-artister, redaktører, frisører, osv. Og det er da sket at nogle af dem på hans vej, har vist mere end arbejdsmæssig interesse for ham, og på en eller anden måde har jeg lært at se det som et kompliment fremfor en trussel – Hvilket selvfølgelig hænger sammen med at der er en stålfast tillid, samt det der bringer mig til sidste punkt.

Bekræftelse og værdsættelse.
I perioder hvor vi har travlt, hvor der går hverdagssamlebånd og hamsterhjul i den, hvor vi glemmer alt der hedder romantik, og vi er trætte, snerrer af hinanden, og holder trætheds-konkurrencer (I kender den måske; Hvem har sovet mindst/arbejdet mest/ryddet mest op etc. Skidefedt) er det her punkt virkelig vigtigt, særligt fordi at det netop er i de perioder vi glemmer det allermest, og netop derfor er det for os typisk her at korthuset kan begynde at vakle. Men så må vi lige minde hinanden om det, og det gør vi også – Indimellem lidt for sent, som da jeg for nyligt brød hulkende sammen i sofaen ved siden af ham, fordi jeg havde fejlet i mit første kommunikations-punkt og havde hintet til manden, at jeg havde brug for ekstra bekræftelse i dagevis, uden at han havde bidt på.
Men i hvert fald kan det godt betale sig at lægge mærke til de små ting og sætte pris på dem, sådan rigtigt. Og ikke mindst at sige det højt. Om det så er; du er fandme pæn i den trøje, eller hvor er det mega fedt at du hentede begge børn i dag, selvom det var ‘min tur’, whatever, det føles rart.

…. Det må være min lille lommebog til et godt parforhold, det og så at perfekt sgu er for kedeligt. Hvis der ikke engang imellem går leverpostej, smækken med dørene og irritation i det, så ville der nok heller ikke være så meget lidenskab, fyrværkeri og kærlighed på den anden vægtskål. Og det ville, for mig i hvert fald, være svært at sætte rigtig pris på min søde lækre mand, hvis han var lige sød og lækker hele tiden. Balance, I ved nok .
Åhm og lige en sidste ting jeg kommer i tanke om: ‘Går I nogensinde fra hinanden, tror du?’ spurgte journalisten mig blandt andet. Hvis jeg troede det, ville vi nok ikke være sammen nu. Men jeg er dog realistisk og ved at mange ting kan ændre sig, så det kan da sagtens være, at der en dag ikke er mere kærlighed, og hvis det sker, så håber jeg at vi kan finde respekten og modet frem til at bryde med hinanden på en ordentlig måde, for også her synes jeg at det er vigtigt såvidt muligt at bevare det gode forhold – ISÆR når der er børn involveret. Men igen; Jeg hverken tror eller håber at det nogensinde bliver tilfældet. Der findes desværre, og lidt heldigvis, ingen garantier. Slet ikke når det kommer til kærlighed.

img_0726

30 replies
  1. Kristina
    Kristina says:

    Sikke nogle bitre mennesker, der kom med sårende kommentarer. Dem skal du skide på, for du (og manden) ved selv bedst.

    Det er virkelig nogle gode råd du har skrevet. Jeg er enig (y)

    Svar
  2. Mie
    Mie says:

    Som Queen 🐝 sang: who wants that perfect lovestory anyway.. cliche cliche cliche.

    Uden nedture, igen opture. Og livet er jo rutchebanen. Det smukke er når man finder en der vil med på turen. ❤️
    Jeres historie er skøn og meget livsbekræftende. Det er en historie om at se mennesket, og ikke definere hinanden udfra fortidens handlinger, men udfra nutiden. Det er smukt og sejt. Og noget I kan være stolte af. Hurra for Jer 💚

    Svar
  3. VenterPaaVinBlog
    VenterPaaVinBlog says:

    Utroligt, hvor folk skal kloge sig.
    Hvad I har gjort, er tydeligvis det helt rigtige for jer og det er det, der tæller (: Man må jo gerne blive klogere, fortryde og genværdsætte noget tabt, det er jo en del af livet i mange sammenhænge.

    – A

    Svar
  4. Lika
    Lika says:

    Hvor er det et fint og meget rigtigt indlæg. Jeg har selv været sammen med min mand i snart 16 år (shit det er altså alligevel en del, når man ser det sådan på skrift) og du har ret i, at det helt essentielle er ovenstående for et sundt og godt parforhold. Det er så vigtigt at blive påmindet om. Og så tilgivelse – altså sådan helt low key. Eller rettere er det nok overbærenhed. For nogle gange synes det mest simple uoverkommeligt (vasketøj, lidt oprydning etc) og så er det vigtigt, at huske på at ikke slå den anden i hovedet med det. Det er ikke altid nemt, men det nytter virkelig noget. Særlig når man selv er den glemsomme – så er det virkelig rart ikke at hele tiden blive peget på 🙂 Og selvfølgelig glemmer man det hel engang i mellem, men sådan er det bare.
    Jeg beundrer din ærlighed og jeres mod til at fortsætte jeres liv sammen (for udover kærlighed, så må det også kræve mod til at genfinde tilliden igen) og samtidig fortælle så åbent om det på trods af åndssvage kommentarer. Respekt.

    Svar
  5. Lea D
    Lea D says:

    Jeg synes at det er stærkt når man tør følge sit hjerte og give et menneske som ellers har voldt én stor smerte, en chance til! <3 Jeg har brændt mange broer i bitterhedens navn, og fortrudt nogle af dem senere. Nu er jeg heldigvis blevet klogere og har lært at tillid og tilgivelse, i hvert fald i vores ægteskab, er vigtige grundstenen for kærligheden. Go' dag til dig og dine 🙂

    Svar
  6. Mette
    Mette says:

    Jeg kan slet ikke forstå, at der er nogle der kan få sig selv til at skrive sådan nogle spydige kommentarer – forstår det bare ikke. Hvad skulle formålet være, at gøre et andet menneske ked af det? Og i givet fald hvorfor? Nå, virkelig bare undren fra min side over hvorfor nogle opfører sig så dumt….. Håber du efterhånden kan lade sådanne kommentarer prelle af, selv det nok ikke er let?…..

    Svar
  7. Katrine
    Katrine says:

    Vildt, at læsere både har tid og behov for, at skrive negative mails til dig omkring jeres forhold. Jeg tænker da bare, at det er dejligt at i har fundet hinanden (igen) og da det i dine indlæg vidner om, at det var det helt rigtige for jer! Men har flere gange tænkt på, hvordan Otto tog det, da man jo tit hører, at skilsmissebørn ønsker at deres forældre finder sammen igen.

    Svar
  8. Sg
    Sg says:

    Er en af dem som har stillet spørgsmålstegn ved det. Måske fordi jeg selv har været i samme båd, og lod chancen forsvinde og bitterheden vinde. Kunne overhovedet ikke forstå dit valg, men kan da se nu, hvor i har en smuk familie sammen og virker som et godt og harmonisk par, at der måske kan være noget i det der tilgivelse. Selvom det er hårdt at erkende at dette er en mulighed, når man selv kategorisk valgte den fra. Skrev en kommentar jeg kan huske stødte dig. Jeg kan se nu, at det nok var min egen undskyldning for mit valg at sætte spørgsmålstegn ved dit. Det er jeg ked hvis ramte dig. Tror jeres børn har nogle gode rollemodeller i jer og jeres kærlighed og måske specielt i din tilgivelse. Men fuck hvor er det svært at se at set KAN lykkes, når man selv valgte en anden nok forkert vej.

    Svar
    • Anne
      Anne says:

      Jeg blev virkelig rørt af din kommentar! Jeg kan sagtens forstå, at de uforskammede bemærkninger, Cecilie henviser til, må gøre meget ondt, men jeg tror ofte, de – ligesom det lader til at have været i dit tilfælde – er et udtryk for en eller anden projicering af egne bekymringer og sorger. Det gør det ikke okay, men måske lidt mere menneskeligt – og forhåbentligt lidt lettere for dig, Cecilie, ikke at tage helt så nært (selvom det sikkert kræver ihærdig overbevisning!).

      Det er enormt stort af dig, Sg, at du erkender dine motiver – især når fortællingen desværre ikke er gået dig lige så godt. Det er en ringe trøst, men jeg synes, du skal have credit for, at det “mod”, der tilsyneladende svigtede dig engang, præger din kommentar nu. Håber, du også får din fine fortælling på et tidspunkt.

      Og til dig, Cecilie: Jeg elsker jeres historie! Og det gør jeg netop, fordi så mange elementer er uperfekte, at de til sidst bliver helt perfekte! Som læser har jeg grædt med dig og bandet og svovlet over din forfærdelige mand, da du havde allermest ondt. Og selvom det uden tvivl har været en forfærdeligt grim og urimelig periode i dit liv, og noget, din mand sikkert heller ikke er stolt af, har jeg da også været meget bevidst om, at vi – som et veninde-heppekor – har læst om smerten gennem dit subjektive filter. – Uden at det på nogen måde skal lyde som om, jeg underkender, hvad du gik igennem, men mere for at understrege, at jeg dermed godt er klar over, at der fandtes et mere nuanceret billede af din mand, og at han måske også havde ondt på den anden side. Derfor kunne jeg også straks helhjertet juble og glædesgræde (okay, nu har jeg i én kommentar afsløret, at jeg har grædt flere gange over dine indlæg, så det er vist på tide at understrege, at jeg altså også har andre ting i mit liv…Netflix…og mayo…og sådan noget! 😉 ), da I endelig fandt sammen igen. Og så synes jeg i øvrigt, din mand er megasej og topmodig, at han optræder så naturligt i dine indlæg nu, velvidende, at en stor del af dine læsere for nogle år siden lavede mental voodoo på ham efter hvert hjerteskærende indlæg! 😉

      Udover at “skæve” kærlighedshistorier i sig selv har en uomgængelig appel, tror jeg også, jeres historie rører mig ekstra meget, fordi jeg desværre forestiller mig, at jeg ville have ladet bitterheden vinde og for evigt blive straffet af det. Uanset hvor meget jeg tror på tilgivelse, ved jeg, den er en svær størrelse i praksis, men jeres fortælling viser jo, hvor forløsende den kan være – for alle. Og i sidste ende må man også spørge sig selv om, hvem man straffer ved at holde fast i sin grimme bagage.

      Jeres historie er inspirerende, og for hver tarvelig kommentar, må I huske, at der som modsvar sidder stadionstore heppekor med hjerter i øjnene, som bare ønsker jer det bedste!

      Svar
      • Sg
        Sg says:

        Det var virkeligt sødt skrevet Anne. Jeg troede dengang ikke min besked var uforskammet – blev sindssygt grebet af, at en jeg så op til traf det modsatte valg end mig. Blev ret overrasket over reaktionen fordi jeg troede mit spørgsmål var sagligt. Først bagefter kunne jeg se det var noget shit jeg havde sagt. Fordi mit eget følelsesmæssige kaos blev projiceret over i den lykkelige histore mit eget kærlighedsliv ikke blev. Ser rigtigt meget op til Snegle fordi hun skriver så fucking talentfuldt. Og så er hun også ret sej hun kunne se, at der er noget stort i at tilgive den man elsker og ikke rende rundt med en masse nag. Det har jeg tænkt en del over siden. Tror egentligt at alle de crap beskeder det er skrevet i denne anledning mest vidner om små mennesker – som undertegnede – der vil retfærdiggøre egne valg. For erkendelsen er en større bitch end selv den mest bidske anonyme kommentar

        Svar
    • Anne Mette
      Anne Mette says:

      Sg, det er en utrolig fin kommentar efter, åbenbart, en lidt ufin en! Respekt herfra. Og så klap lige dig selv på skulderen for at være nået frem til den erkendelse. OG det du omtaler er måske ikke uopretteligt…..? – hvem ved!

      @sneglcille.
      Det er virkelig nogle centrale punkter i er godt parforhold synes jeg. Jeg er også fundet samme med min ex, hvor fortiden dog var knap så dramatisk som jeres. Men indeholder en masse vrede og hjertesorger!!! Vi har kender hinanden i 12 år være kæreste to gange i sammenlagt 6,5 og har nu verdens dejligeste søn <3 Jeg skrev engang i en Note, da jeg var forelsket i ham på ny og vi havde fundet sammen igen – "det er ikke perfekt, men det er fandme ægte" og jeg elsker vores uperfekte ægthed!!!

      Svar
      • Sg
        Sg says:

        Den skyldte jeg dig. For i min iver efter at kunne bevise overfor mig selv, at mit valg var det rigtige, var jeg ubehøvlet overfor dig – mine egne tanker efter mit eget brud blev sat på spidsen, og projiceret over i dig (og andre der er lykkedes med tilgivelse i forbindelse med kærligheden) . Det var ikke ondskabsfuldt ment, men det var en ondskabsfuld kommentar, og har haft dårlig smag i munden siden.

        Svar
  9. Mette
    Mette says:

    “Tænk hvis din lille pige vokser op og følger dit eksempel, og tør være tro mod sig selv og følge sit hjerte, trods alle andres meninger” burde der have stået! Det er da bestemt kun noget at være stolt af 👌🏻😉

    Svar
  10. Nadia
    Nadia says:

    Jeg er en af dem, der har skrevet til dig, da jeg pludselig stod i samme situation, som du stod i. Og jeg læser en gang i mellem dit svar igennem igen, selvom det snart er et år siden det skete. Men når dagene bliver grå og mørket altopslugende, så er din mail opløftende, kærlig og fantastisk. Så tak. Og så synes jeg i øvrigt du er mega sej, og jeg er vild med jeres historie! Og dig. Og Freelancer. Og alle ungerne. Jeg synes I er mega livsbekræftende!

    Svar
  11. Lena
    Lena says:

    Skide godt indlæg, Cecilie. Det er faktisk lidt sjovt. Jeg har været sammen med min mand i 15 år, altså siden jeg var 20 år. Vi har også et rigtig dejligt forhold, uden der er gået for meget leverpostej i det, selvom vi efterhånden har mange år på bagen og 4 børn. Jeg har egentlig ikke tænkt så meget over en “opskrift” på, hvad der får forholdet til fungere så godt, men der rammer du jo hovedet på sømmet 😀

    Svar
  12. Mormormedstiletter
    Mormormedstiletter says:

    Det er jo bare skønt at I har fundet ud af det sammen og i virkeligheden kommer det jo ingen andre ved, selvom du så generøst har delt det med os alle. Fatter ikke de der lidt ondskabsfulde indlæg!:-)
    Frisk mod fremad😉

    Svar
  13. Marion
    Marion says:

    Jeg kan huske du i en klumme skrev , at børn er nogle røvhuller, nu er det sgu mennesker der er nogle røvhuller!! 😂😂😂folk skal sgu lære at tænke over hvad de siger, det kan virke så sårende, og der er ingen grund til at skabe sårbarhed hos nogle på grund af nogle forkvaklede holdninger og gammelkloge råd som . Man ingen som helstgrund har til at ytre sig om andet end at spille klog, på andres bekostning, Jeg kender dig ikke, har bare fulgt dig fra starten af, og synes simpelthen, at det er så sejt! At i gjorde det ,som , mange fortryder hele deres liv at de ikke turde!! Og nu venter I jeres trøje/fjerde barn? Fanfuckingtastisk !

    Svar
  14. Ida D
    Ida D says:

    Jeg synes jeres kærlighedshistorie er mega inspirerende. Alle dens krumspring, afveje, op og nedture er lige præcis dét, der for mig gør den til noget særligt.

    Svar
  15. Charlotte
    Charlotte says:

    Jeg synes det er ret beundringsværdigt at erkende at man har f*** op i det, og muligvis ikke behandlet hinanden helt fair – men at man samtidig gerne vil rette op på det, fordi man vil hinanden! Når man er forelsket kan man nogle gange agere fuldstændig tåbeligt in the name of love, fordi man eventuelt kan have problemer ift at sætte ord på ens følelser – eller fordi man ikke har styr på kaoset indeni; men med det sagt, behøver det ikke betyde at man ikke vil hinanden, at man ikke elsker hinanden, eller at man skal opgive kærligheden fordi man har såret hinanden i processen. Tilgivelse er ikke naivitet, ej at forveksle!
    At kæmpe for det man ønsker, må da uden tvivl være den sejeste achievement – og dét vil din datter (og søn i øvrigt) da kun kunne se op til med stolthed.
    Jeg elsker at du byder os indenfor og fortæller så ærligt omkring jeres historie, for vi sidder med garanti en del “bag skærmen” som selv har oplevet lignende, og man kan altid kun få større perspektiv af at høre andres historie; og hvor er jeres historie smuk trods alt.

    Svar
  16. Caroline
    Caroline says:

    Du er så sej. Jeg er med på holdet, hvor man følger sit hjerte og mavefornemmelse! Mega respekt for at du har delt din/jeres historie – det siger alt om, hvor stærk jeres kærlighed er!! God weekend

    Svar
  17. Emma
    Emma says:

    Det her indlæg er noget af det fineste jeg længe har læst. Tusind tak for det. Jeg synes du er så sej.
    Jeg er selv i verdens bedste forhold og jeg går nærmest også rundt med et skilt på ryggen hvor der står “kommunikation er kodeordet” Det er så vigtigt.
    TAK for dig.

    Svar
  18. Kamilla
    Kamilla says:

    Er kærlighed noget der pludselig forsvinder? I så fald hvorfor mon?
    I mit perspektiv er kærlighed ligemeget et valg som en rar følelse. At den skal dyrkes som et træ og blive ved med at udvikle sig, blomstre og holdes i live gennem hele livet ❤

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *