Dag 4 ramte hårdt

img_0852

Halvdelen af tiden som græsenke er gået.
Min mand kommer hjem tirsdag aften.
Vi har hygget os. Børnene er vidunderligt selskab, og jeg har været velforberedt med fyldt køle- og køkkenskab. Jeg har undgået konflikter som den prof jeg efterhånden er, ladet rod været rod og tilladt både mere skærmtid og upædagogiske snacks og måltider for at gøre alting nemmere for alle. Særligt onsdag, torsdag og fredag kørte som smurt.
Men i dag … i dag var jeg træt. Det startede allerede i går aftes. Underskud, hovedpine, udkørthed. Intet af det var forsvundet klokken 5 i morges, da begge børn vågnede.
Ét er at min mand er bortrejst. Det lægger jeg ikke det store i længere. Sådan er det,og det har også sine fordele, som jeg ikke ville være foruden. Men hvad der måske er kommet lidt bag på mig denne gang er, hvor stor en forskel det gør for mig, at jeg er gravid.

Fysisk begynder de 33 graviditetsuger nemlig at bide. Meget mere end mine to foregående graviditeter har gjort nogensinde, og i dag har jeg ikke helt kunne finde den der ekstra gejst jeg normalt tager op ad lommen til hverdag. Jeg føler mig kørt over. Har ondt i lænd og ben. Er ramt af konstant hovedpine og underskud. Min lunte er kort og jeg har lyst til at sove hele tiden.

Det havde sikkert også været en dum dag på den konto, havde min mand været her, men så havde der i det mindste været en til at tage over, og det er netop der at forskellen har kunne mærkes, og netop fordi at han ikke er her i rodet med lortebleerne og pastaskruerne, men på en strand i Mexico, har kontrasten været ekstra tydeligt.

Jeg ved at i morgen bliver bedre. Jeg ved at det bare er ‘en af de dage’.
Jeg har hverken brug for medlidenhed, ros eller en opsang. Lige nu har jeg bare brug for at sige højt, at det er lidt hardcore. Det er en prøve at være gravid i 8. Måned, alene med to børn i en hel uge. Meget mere hardcore, end jeg troede det ville være. Det er hårdt, er hvad jeg prøver at sige, selvom jeg hader at bruge det ord. Men det føles hårdt lige nu. Det irriterer mig at have det sådan. Og fordi det irriterer mig, bliver det en stor selvforstærkende cocktail af selvbebrejdelse og underskud.
Og den slags smitter.

Otto har fjollet ekstra meget i dag, og Uma været pjevset, hvilket har gjort mig til det modsatte af det de har haft brug for. Nemlig en småirritabel udkørt karklud af en mor, og det var først her til aften lige inden puttetid, da Uma viklede sine tykke arme stramt om min hals og hægtede sig fast med ansigtet begravet i min skulder, at det slog mig, at de sgu da også synes det er hårdt. At de også på en eller anden måde skal finde en anden slags overskud frem, at de er ligeglade med om det hele klapper, bare deres mor er tilstedeværende og ikke er en sur kost.

Av.

Med den erkendelse trak jeg vejret helt ned i min runde mave, fandt den smule overskud, der trods alt gemte sig dernede, inden jeg erklærede vores vanlige putteritual for aflyst, og skrabede begge børn sammen og tog dem med ind i min seng. Nu ligger der en på hver side af mig, og selvom jeg sikkert kommer til at sove elendigt på grund af det, da de begge roterer mere end et par omgange i løbet af sådan en nat (det samme gælder i øvrigt frøkenen i min mave), er det lige meget.
Det er skide lige meget.
I morgen kan kun blive bedre, uanset hvordan natten går. Vi gør det her sammen.

img_0851

 

13 replies
  1. Majken says:

    Det ER skide hårdt at være gravid med et lille barn. Det syntes jeg i hvert fald også. Meget hårdere end at have to små børn..

    De to sidste afsnit af dit indlæg – dem vil jeg huske på næste gang jeg er alene med ungerne. For det trækker tænder ud, men jeg havde da faktisk slet ikke tænkt på, at det ikke kun gælder for mig men også for børnene. Tak for den reminder!

    Svar
  2. Ida says:

    Jeg elsker din ærlighed – og dette indlæg var lige hvad jeg havde brug for.
    Det sætter virkelig tankerne igang. Du virker som en fantastisk mor til dine smukke børn – og den kommende snegl er heldig at ende hos jer 🙂

    Svar
  3. Julie says:

    Av. Den sidste del af dit indlæg var lige hvad jeg havde brug for at læse. Meget vigtigt skrevet!
    God aften og nat til dig og dine unger ❤️

    Svar
  4. Skalotteløg says:

    Tak fordi, du slynger det ud alligevel ❤ Det er røvhårdt, og det hjælper at sige det højt. Det hjælper i hvert fald mig, at du gør det 😉
    Jeg tror, det er deres held, at du er en erfaren mor-type som ved, at det af og til er bedst bare at sætte tempo og ambitioner ned. Whatever works 🙂💪🏻
    Du er mega sej!

    Svar
  5. Sara says:

    Jeg bliver sgu rørt… Jeg er selv gravid i uge 29 og selvom jeg ikke er græsenke, så synes jeg stadig det kan være mega hårdt nogle dage. Min datter er ligeså gammel som Uma, og den størrelse kræver bare en vis mængde tålmodighed:) Den tålmodighed kan virkelig være svær at finde nogen dage, og det kan gøre så ondt på mig når jeg kommer op til overfladen og finder ud af at jeg er “dumme mor” lige der:( Hatten af for dig Cecilie! Du klarer det fandme godt, og jeg er sikker på at Otto og Uma vil nyde at ligge i din favn i nat<3 Kram

    Svar
  6. A says:

    Ja, det er sgi da hård at være alene hjemme med to børn. Jeg har selv ringet grædende til min mand, da han var væk i 11 dage – og jeg var ikke gravid.

    Svar
  7. J says:

    Hovedpine er øv. Rigtig øv! Ved ikke om man som gravid må tage TREO, men hvis man må = tag 2 stk med citrus smag sammen med danskvand – så tager den toppen (eller det hele) inden for 15-20 minutter 🙂 det er min taktik, hvis et migræneanfald er på vej.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *