Alenesnegl

img_0564

Døren er lige lukket bag dem. Fra nu og til engang i morgen er det bare mig. Mig, maven og katten.
Egentlig havde jeg tænkt, at jeg skulle bruge tiden på at være praktisk og effektiv. Sådan noget det involverer støvsugning, skabssortering og vasketøj. Men fordi at jeg godt kunne mistænke, at det bliver sidste gang i noget tid at jeg kun har mit eget selskab at tage hensyn til, og at min mand kiggede strengt på mig og fik mig til at love, at jeg ville bruge tiden på at slappe af, rigtigt, da jeg jo stadigvæk døjer med en del plukveer, har jeg tænkt mig at gøre alt andet end at være praktisk og effektiv. Nemlig så tæt på ingenting som muligt.

Ærligt, så savner jeg dem allerede og jeg var meget tæt på at tage med dem, men omvendt ved jeg godt at sådan 15 timers ro er lige præcis, hvad jeg trænger til.

I morgen har jeg loppemarked og skal stå op hele dagen, så i aften smider jeg benene op, bestiller mad udefra, får set Modern Family sæson 7 og forsøger ikke at savne mand og børn for meget.
Det lyder simpelt, måske endda lidt kedeligt, men for en træt og gravid mor er det helt perfekt.

Følg med på Snapchat, hvis I har lyst. Der kan I, hvis I er hurtige også få sidste del af gårsdagens Fredagsfølger med, høre Uma sige ‘Hugo’ (men stadigvæk ikke mor) og få historien om hvorfor vores opgang lignede en scene fra Dexter i formiddags. Sneglcille er navnet derinde.

God lørdag <3

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *