8 x December

Sidste omgang tilbageblik i denne omgang. Der kommer af gode grunde ikke flere 7 (8) X indlæg, men jeg tror alligevel, at jeg indimellem vil lave noget lignende, for hold nu kæft, hvor har det været fedt at se tilbage, og også I har taget godt imod konceptet, tak for det. Så jeg tænker at fortsætte med noget lignende. Bare engang imellem.

Anywhoodle! December, værsågod:

I 2009 savnede jeg Freelancer

I 2010 var det hele liiidt tungt. Jeg kan virkelig godt huske det!

I 2011 forsøgte jeg at fremtvinge noget julestemning, men ikke for meget, man skulle jo nødigt miste sit kyniske jeg 😉

I 2012 skrev jeg lidt om Ottos og min forestående nytårsaften med Ottos bedste ven, hvis forældre vi også er blevet venner med, hvilket faktisk blev starten på en slags tradition – Der dog er gået lidt i vasken igen, men vi nåede at holde tre fabelagtige nytårsfester sammen.

I 2013 blev jeg fuldtidsansat efter et lille år som freelance/deltids-type, og så havde jeg et koncept der hed Torsdagstanker, der jo faktisk bare var ‘I øvrigt’ i forklædning.

I 2014 var jeg gravid, lidt over halvvejs og jeg gjorde mig en del tanker om at skulle føde… Tanker som jeg jo nu oplever lidt igen. Noget jeg nok skal komme mere ind på snart. Igen.

I 2015 skrev jeg om det første døgn med Uma, og nu når jeg genlæser det glæder jeg mig lidt ekstra til marts 2017

Og så var der 2016, der lige har forladt os. Der gav Otto sine bud på navnet til den lillesøster jeg går og brygger på. Og nej, vi er ikke kommet nærmere et navn. Til trods for de gode bud fra både Otto og alle andre. Men også mere om det snart.

Og her stopper som sagt konceptet ‘7X’, der blev til ‘8X’ – Læs alle indlæggene her:
Januar
Februar
Marts
April
Maj
Juni
Juli
August
September
OktoberNovember

img_9781

 

1 svar
  1. IDA says:

    Jaaa, fortsæt endelig med de her indlæg. Jeg synes de er så fede fordi jeg “kun” har læst med siden i fik Uma. En god måde at få indblik ide gamle indlæg uden starte helt forfra (selv om det er plan at gøre det på et tidspunkt!!)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *