34+1

41 dage til termin.
Det er vildt at tænke på, at hun i princippet bare kan komme an. Altså, selvfølgelig skal hun helst blive, hvor hun er i hvert fald en måneds tid endnu, gerne længere, men det er ret vildt at tænke på, at hun faktisk er mere eller mindre er færdigbagt og klar. Det skal jeg nok også blive.
Jeg gør mig en del tanker for tiden – omkring hvordan vores liv bliver, når hun er her, både vores familieliv, mit arbejdsliv og alt imellem. Tanker omkring fødslen, som jeg skiftevis frygter og glæder mig til, fylder også godt efterhånden. I det hele taget begynder mit hoved så småt at følge med min krop, modsat for bare en uge siden. Graviditeten tager mere og mere over, og jeg kan genkende følelsen fra de to andre gange, hvor hjernen stille og roligt begynder at forberede sig fuldstændigt, og man mentalt er så godt som gået på barsel. Denne gang er forskellen bare, at jeg ikke skal på barsel. I hvert fald ikke sådan som jeg har prøvet det tidligere, men det glæder jeg mig også til. Altså at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Jeg er fortsat træt og tung, men det er der ikke så meget at sige til. Plukveerne slapper lidt mere af end tidligere, eller også bemærker jeg dem bare ikke i samme omfang. Og måske er jeg også blevet endnu bedre til at acceptere mine egne begrænsninger. Uanset hvad grunden er, er det virkelig betryggende og rart, at det ikke fylder lige så meget som for bare et par uger siden.

Mine cravings består lige pt af grøn juice (æble, spinat og citron er min favorit – Det synes min halsbrand er møgfedt), tunsalat (problematisk når man helst ikke spiser kød), syntetisk tyggegummi med frugtsmag og digestivekiks.

På onsdag skal jeg flyve i 8-9 timer og jeg er er skiftevis bekymret for hvordan min krop tager sådan en tur, og spændt og glad for muligheden – og ikke mindst udsigten til små tre dages lækkerhed med mad, shopping, afslapning og godt selskab. I øvrigt tak for de mange henvendelser omkring forsikring. Jeg er i fuld gang med at finde ud af, hvordan og hvorledes. Mit eget selskab dækker ganske rigtigt ikke skulle uheldet være ude, hvilket er lidt et skår i glæden, altså at skulle bekymre sig om det også. Men jeg er overbevist om at finde en løsning, eller om ikke andet ikke at føde imens jeg er der, i hvert fald.

Det var lige et sidespor.
Alt er godt, målstregen er i sigte, og jeg glæder mig!

img_1152

30 replies
    • Signe O.
      Signe O. says:

      Enig! 👆 Mega usexet, men mega nødvendigt, når man er gravid (alle burde bruge dem på længere flyveture, men særligt gravide!). Hilsen hende sygeplejersken, der er en lille smule arbejdsskadet ift. at vide, hvad der kan ske i forskellige situationer. Så brug støttestrømper! Og vip med tæerne og anklerne ofte – og kom op at stå/gå med jævne mellemrum.
      Og ha’ en fabelagtig tur! 😊

      Svar
  1. Sofie
    Sofie says:

    Du er smuk gravid. Er total misundelig på din NY-tur. Det er vist også noget med, at tun ikke er så godt for fostrets hjerne, men det ved du sikkert allerede 🙂 God tur!

    Svar
  2. Gitte
    Gitte says:

    Hejsa
    Hvad siger flyselskabet, nogle selskaber vil ikke have folk med når de er over uge 34. Ikke for at være lyseslukker, men træls at stå og være klar, også ikke komme ombord😳
    Jeg ville godt ture tage afsted, og da du ikke har født voldsom tidligt sidste gang.
    Håber du kommer afsted og nyder turen

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      De siger at de tager gravide med frem til 36+0.
      Jeg er gået over 40+ hver gang, så tror heller ikke på at der er en risko for noget – og der har ingen tvivl været før nu, fordi at det pt vælter ind med skræmmehistorier og så hele forsikringsdelen. Det er ret meget en streg i regningen. Og tak, det håber jeg virkelig også.

      Svar
      • Ditte
        Ditte says:

        Prøv og tjek Europæiske, hvis du ikke allerede har gjort det. De var de eneste, der dækkede mig. Ved oversøiske rejser siger mange flyselskaber ellers 8 uger før termin og ellers kan de kræve en lægeerklæring, som max må være 24 timer gammel. Jeg dækkede mig lidt ekstra til, da jeg fløj højgravid til og fra New York, så der ikke var nogle, der studsede over hvor gravid jeg var 🙂

        Svar
  3. Charlotte
    Charlotte says:

    Lige et helt andet spørgsmål, håber det er ok at jeg stiller det her. Jeg overvejer selv at købe den fine kjole du har på på billedet og også har i grå, som jeg kan huske du også lovpriste under sidste graviditet med Uma. Men jeg vil lige høre dig inden – kan man stadig bruge den efter en graviditet eller har stoffet strukket sig for meget under graviditeten til at den kan blive “normal” igen – eller om den bliver meget løs om maven efterfølgende?
    Håber i øvrigt du kommer afsted til NY 🙂 Sikke en oplevelse.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      De holder til det hele! Min sorte har jeg haft i over to år og både brugt som højgravid og ikke-gravid, og nu igen. Jeg kan ikke anbefale dem nok 🙂

      Svar
      • Charlotte
        Charlotte says:

        Hvor lyder det skønt! Så er de jo alle pengene værd. Så er der bare den store beslutning tilbage – hvilken farve jeg skal vælge 😉

        Svar
        • Charlotte
          Charlotte says:

          Hvilken str. har du den i øvrigt i? Din normale str. eller er du gået en str. op for at være sikker på at maven kunne være i den?

          Svar
          • Louise
            Louise says:

            Hvis jeg må være fræk at give et indspark her!? Jeg har selv kjolerne (godt nok balance udgaven) og er højgravid. Jeg har dem i min normale størrelse og kan sagtens være i dem Stadigvæk 👍🏻

          • Charlotte
            Charlotte says:

            Lyder fantastisk. Nu er jeg en Stine Goya kjole rigere efter i dag 🙂 Stoffet er så lækkert. Dog lidt gennemsigtigt forneden. Bruger I noget under? Og det var sidste kjole spørgsmål i denne tråd – promise ;-D

  4. Mette
    Mette says:

    Hvad gør du ift forsikring? Jeg står nemlig i samme situation.

    Tager du chancen? Eller kan man bestille en ekstra forsikring?

    Har andre her gode erfaringer? 🙂

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det er jeg ved at finde ud af. Indtil videre er jeg nået frem til at der findes selskaber, der dækker op til fire uger før forventet fødsel. Mit nuværende dækker kun op til otte uger før, så jeg er ved at undersøge om jeg kan skifte selskab.

      Svar
  5. Giveittomebaby
    Giveittomebaby says:

    Du er simpelthen så helt ufatteligt smuk med den mave! Jeg tror nok jeg har sagt det før, men det skader ikke med en gentagelse. WOW 🙂 PS: er sikker på du får en fed tur, og at hun bliver pænt derinde.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *