januar 2017 – Sneglcille

Galla og gravid rimer jo ikke …

31. januar 2017/23 Kommentarer/i Uncategorized /af Sneglcille

SPONSORERET: INDEHOLDER AFFILIATE

Som sagt er jeg i den fuldstændig urimeligt lækre situation at jeg i morgen hopper på et fly, der fragter mig til New York, hvor jeg skal deltage i gallapremieren på sæson 6 af GIRLS. Det er med rød løber og hele baduljen, og selvom jeg er både ganske ukendt og på ingen måde kommer til at skulle imponere nogen, er det alligevel en af de der ting, hvor jeg faktisk bare gerne vil se bragende godt ud, og hjertens gerne vil gå all in på galla delen. Jeg mener, hvis ikke i New York, hvor så?!
At jeg så er i 35. uge af en lille tredjegangs-graviditet er en detalje som jeg lige skal have med, for det der er med den store mave og de lidt blødere former jeg har anlagt mig gør, at det ikke er helt nemt at finde red carpet tøj, der sidder pænt. Jeg kom til at google ‘Blake Lively red carpet maternity’, og ehm, selvom at det bestemt var både inspirerende og en fryd for øjet, er der bare no way, at jeg nogensinde kommer til at se sådan ud. Men det er også ok, faktisk. Jeg er ikke Blake Lively, jeg er Cille fra Vesterbro, og jeg skal til galla. Nok er jeg tyk på midten (og på hagen, og røven og armene, og benene), men skide være med det.

Lige nu står valget mellem to looks. En lang pailletbesat nederdel som jeg har i sinde at matche med en simpel t-shirt, høje sko og muligvis en blazer af en art (og selvfølgelig rodet hår og smokey eyes)…

og så har jeg også købt et sæt i noget shiny satinagtigt stof (købt i Magasin, jeg kan ikke finde det online, desværre. Men det er fra Custommade), som dog kræver noget seriøs styling for ikke at blive for natsæts-agtigt, men jeg tænker at det med en god hæl, noget blondeværk under og en rød læbe virkelig kan noget.

Hvad det ender ud med af ovenstående, aner jeg simpelthen ikke. Men jeg er ret sikker på, at det bliver en af de to muligheder, og det er alligevel en form for fremskridt, når man ser på, hvad jeg har haft prøvet, hvad der er blevet overvejet og hvilke rober (!) der har været på min virtuelle shoppe-radar de sidste mange dage. Det er ikke så lidt.

For eksempel:

gallagravid

1. Med en høj ankelstøvle til, nogle gode smykker den rette makeup kan denne her altså virkelig noget, og så koster den knap 300,- hvilket i den grad også kan noget. Find den HER

2. En sikker vinder! jeg havde faktisk besluttet mig for denne. Men fordi at jeg ikke turde satse på at den kunne nå frem, måtte jeg lade den være, og så må jeg nok også være helt ærlig og sige, at jeg måske ikke helt gør mig så godt i off-shoulder for tiden. Men flot er den eddermame. Og igen 300 bobs HER

3. Jeg elsker olivengrøn! Dog er jeg ikke så begejstret for mine arme for tiden, så jeg tvivler på, at jeg ville føle mig tilpas i lige dette snit, men den er smuk. Virkelig. 550,- HER

4. Behageligt først og fremmest, men alligevel relativt nemt at få til at se eksklusivt ud med nogle høje sko og en læbestift, og så er jeg bare ret pjattet med farven. 250,- HER

5. Lidt samme ide/koncept som med pailletnederdelen jeg har købt og lige nu overvejer, bare lidt mere flamenco-ish. Hvilket i mit hoved kunne være top sejt, men også meget nemt kunne gå hen og blive lidt gøglet og for meget med tyk mave til. Dog skal jeg klart anskaffe mig noget lignende når baby er flyttet ud. Den koster 450,- HER

6. Ret perfekt sag, der ville se fantastisk ud på de fleste kroppe – Også en højgravid som min. Men prisen lod mig afskrække. Øv. 3000,- HER

7. Behøver jeg uddybe? Fandme pæn! 600,- HER

I øvrigt #78

31. januar 2017/25 Kommentarer/i Uncategorized /af Sneglcille

Kan det næsten ikke passe, at det ikke er til at opdrive studenterbrød på Vesterbro?! Så bliver det sgu for fashionabelt til mig. Jeg skal bare bruge et (måske to). Med glasur. I går helst.
Har drengene i mit liv (og mit hjem) fundet en ny hobby, hvor de limer ispinde sammen i forskellige konstruktioner. Virkelig sejt og fedt, men, der er bare efterhånden lim og træpinde alle steder. Man kan jo håbe at det ender ud i en form for tilbygning, eller måske en femværelses med sø-udsigt og altan som vi kan trille ned i Kartoffelrækkerne.
Brugte jeg i går 800,- i Panduro Hobby, blandt andet på materiale til ovenstående, og på perler til Uma. Perler som hun indtil videre kun har brugt til at hælde op i skåle og derefter flyttet fra skål til skål. Og som hun hidsigt tager af perlepladerne, skulle nogen forsøge at vise hende, hvad de egentligt er beregnet til.
Kører der et sygt remix, der er en blanding af ‘Lille røde traktor’-temaet og ‘Rasmus klump’ på repeat i min hjerne, og jeg er langsomt ved at blive idiot over det….
Går det fremad med ‘Navnelegen’, bortset fra, at vi hele tiden tilføjer nye til listen, og så er det som om at fidusen går lidt af konceptet. Men det er sjovt. Lidt endnu …
Er det kommet lidt bag på mig, hvor mange der finder det grænseoverskridende, når jeg deler videoer på Snapchat af min mave og babysparkene derinde. Jeg ved godt, at det ligner lidt noget fra en B-film til tider. Undskyld.
Burde jeg virkelig gå i seng. Har faktisk taget tilløb virkelig længe. Min mand sagde godnat for en time siden, og jeg har lige siden prøvet at tage mig sammen. Hvis da bare min sofa ikke var så lav og mine mavemuskler så fraværende.
Findes der virkelig meget gyseligt ventetøj. Det har jeg sagt før, men i min jagt på noget galla-egnet, har en hel ny verden af tyl, polyester og blonder i teltagtige snit åbnet sig for mig. Klart flødeskumskagelooket man går efter, når man huserer et barn og 20 kilos overvægt.
Er jeg VILD med Ottos hjerne for tiden. Seriøst sådan et 7-årigt sind burde man kunne få på flaske. Der er så mange guldkorn, ideer, betragtninger og gode overvejelser at tage af.
Har jeg lige klikket på et link med overskriften ”Sådan finder du hårfarven, der får det bedste frem i dig”, så nu går jeg i seng.

screen-shot-2017-01-31-at-00-01-53

Hverdagsmakeup … Det bruger jeg lige nu.

30. januar 2017/28 Kommentarer/i Uncategorized /af Sneglcille

INDEHOLDER AFFILIATELINKS (markeret med *)

I woke (overhovedet ikke) up like this… Men jeg foretrækker dagsmakeup, der er nogenlunde nedtonet, og vil helst se ud som om, at jeg bare er trillet ud af sengen helt uden mørke render og med masser af glød og lange vipper. Sådan hænger det naturligvis ikke sammen, slet ikke efter jeg har fået børn og er blevet ældre. Hvor jeg som ung snildt kunne gå uden makeup og stadigvæk se både udhvilet og glowy ud, eller blot nøjes med en lille blush og lidt mascara, er det lidt anderledes i dag. Dermed ikke sagt at jeg går med makeup hver dag, det gør jeg langt fra. Men når jeg gør, skal der altså lidt mere til end før børn og år på bagen.
Det taget mig ikke meget længere end 5-10 minutter dog, og det er både nemt og lige til, så lad jer ikke afskrække af de mange remedier jeg lige om lidt introducerer jer for.

Jeg har vist sagt det før; At jeg drages mod produkter, der lover glød. Det ses i min makeupsamling. Både primeren fra Sephora, samt foundationen fra Lumene* hedder noget med glow og er begge mine trofaste morgenmakkere for tiden. Ind imellem springer jeg den fra Lumene over og nøjes med primeren sammen med concealer, men oftest går de hånd i hånd. Ingen af dem dækker vildt meget, men giver bare den der glød og ensartethed jeg er så glad for.

Den matterende foundation fra Nars* blander jeg med Lumene foundationen* på dage, hvor der er ekstra brug for dækning, eller hvis min hud fedter, hvilket den nogle dage godt kan finde på.
Så er der de mange concealere I ser, og ja, jeg bruger alle tre. Jeg har tidligere fortalt om og rost Shiseidos eye zone corrector*. Den er jeg stadigvæk meget begejstret for, men da den var tom og min farve var udsolgt, måtte jeg søge nye græsgange. Det blev til en kombination af en anden favorit, nemlig concealeren fra Ellis Faas (den sølv raketlignende pen på billedet) og Sandstone i farven N45. Jeg bruger Ellis Faas over den magiske lille fætter jeg om lidt fortæller om, og Sandstone til ujævnheder, rødme og små blodsprængninger (igen en lille graviditetsbetinget hudven jeg har fået mig). Så er der mine mørke mørke render under øjnene, og nu bliver det nok lidt langt, men de har også fulgt mig længe. De har altid været der, altid, men er uden tvivl blevet mere tydelige med alder og børn. Egentlig gør de mig ikke det store, ikke længere. Engang var det virkelig et issue for mig, og jeg havde lyst til at tude, hver gang jeg hørte ‘Du ser træt ud?!’, hvilket var og er tit – I øvrigt virkelig uhøfligt at sige til folk. Nå. Selvfølgelig ville det være fedt, hvis de ikke var der, men det er de, og det er næsten lige meget hvor meget eller lidt jeg sover, og/eller hvad jeg spiser og drikker. De er der bare. Jeg har på et tidspunkt fået tilbudt at prøve en behandling, hvor der ville blive sprøjtet et eller andet ind under huden under øjnene, som skulle fjerne det mørke, og selvom det da er smart og at jeg for ti år siden sikkert havde løbet afsted for at få det gjort, havde det fandtes, er det ikke noget, jeg har lyst til at prøve nu. Jeg lever med det, og så snyder jeg dem væk, når de er rigtig slemme eller når de går mig på. Hvilket bringer mig til min seneste opdagelse; NYX dark circle concealer correcteur*. For fanden! Ja, undskyld mit sprog. Men denne her lille bitte krukke har seriøst gjort en gigantisk forskel for mig og mine render. Jeg dupper den på under øjnene, efter at jeg har taget min primer og/eller foundation på, og den fjerner seriøst alt mørkt.

Derefter er det tid til en lille smule af førnævnte Ellis Faas for at udligne den smule orange som Dark circle banditten har i sig (og som vist nok er det, der er det magiske ved den når alt kommer til alt).
Til sidst i huddelen her bruger jeg en flydende highlighter fra Benefit (Den hedder Shy Beam og kan købes hos Sephora). Lidt på kindbenene og lige under mine øjenbryn.

Næste skridt, og jeg håber I er med endnu. Som sagt før kan jeg tale rigtig meget og længe om sådan noget stads. I låve it!
Øjenbryn. Jeg har længe brugt en øjenbrynsblyant, denne* fra L’Oréal, og den var og er også god, men er væk. Så nu er jeg hoppet over til denne brow artist sag*, der også er fra L’Oréal. Den indeholder to ting, nemlig en øjenskyggeagtig pudder og en mere fast voks, der også er brun. Jeg bruger både skyggen og voksen, som jeg påfører med en lille pensel – Og jeg kan godt høre at det lyder meget omstændigt. It’s not. Det er bare at dyppe og tegne, præcis som var det en blyant man brugte. Og så bruger jeg til sidst browfix-gelen fra Tromborg.

Og så er vi nået til GLOW, og helst masser af det. Min elskede Tromborg er taget på forlænget vinterferie, da den gør sig bedst på lidt brunere hud, og har i stedet overladt sin arbejdsopgave til ovenstående.
Bronzer fra Sephora, blush fra Benefit og en highlighter (som nogen har tabt på gulvet, det var mig) fra Sandstone.
Jeg påfører det i den rækkefølge jeg netop har remset dem op, med børsten fra Real techniques*.

Så er det tid til mascara og muligvis lidt øjenskygge. Jeg har forlagt min Mac øjenskygge (jeg smider generelt mange ting væk, åbenbart), der ellers havde den perfekte sandagtige farve, så nu bliver det max til lidt bronzer på øjenlågene i hverdagene og så et par lag mascara. Jeg skifter mascara konstant, men for tiden er jeg ret glad for ‘Maybellines The falsies push up drama’*

Til sidst får mine læber lidt fugt, det er også vidt forskelligt hvad jeg bruger, jeg har både læbepomader fra EOS, Sephora, gode gamle Carmex og mange andre, så det kommer lidt an på, hvilken jeg lige har inden for rækkevidde, og så til sidst denne mega pæne farvede sag fra Shiseido*.

Såååeh, That’s it. Shit, altså. Det lyder af meget når det sådan bliver remset op. Kunne nok også være mindre, men når man elsker den slags, og har prøvet alverdens ting og sager, så er det med at gå med hvad der virker. Og alt det her, er hvad der fungerer for mig lige nu, og det er altså nemt og hurtigt. Faktisk.

34+1

30. januar 2017/30 Kommentarer/i Uncategorized /af Sneglcille

41 dage til termin.
Det er vildt at tænke på, at hun i princippet bare kan komme an. Altså, selvfølgelig skal hun helst blive, hvor hun er i hvert fald en måneds tid endnu, gerne længere, men det er ret vildt at tænke på, at hun faktisk er mere eller mindre er færdigbagt og klar. Det skal jeg nok også blive.
Jeg gør mig en del tanker for tiden – omkring hvordan vores liv bliver, når hun er her, både vores familieliv, mit arbejdsliv og alt imellem. Tanker omkring fødslen, som jeg skiftevis frygter og glæder mig til, fylder også godt efterhånden. I det hele taget begynder mit hoved så småt at følge med min krop, modsat for bare en uge siden. Graviditeten tager mere og mere over, og jeg kan genkende følelsen fra de to andre gange, hvor hjernen stille og roligt begynder at forberede sig fuldstændigt, og man mentalt er så godt som gået på barsel. Denne gang er forskellen bare, at jeg ikke skal på barsel. I hvert fald ikke sådan som jeg har prøvet det tidligere, men det glæder jeg mig også til. Altså at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Jeg er fortsat træt og tung, men det er der ikke så meget at sige til. Plukveerne slapper lidt mere af end tidligere, eller også bemærker jeg dem bare ikke i samme omfang. Og måske er jeg også blevet endnu bedre til at acceptere mine egne begrænsninger. Uanset hvad grunden er, er det virkelig betryggende og rart, at det ikke fylder lige så meget som for bare et par uger siden.

Mine cravings består lige pt af grøn juice (æble, spinat og citron er min favorit – Det synes min halsbrand er møgfedt), tunsalat (problematisk når man helst ikke spiser kød), syntetisk tyggegummi med frugtsmag og digestivekiks.

På onsdag skal jeg flyve i 8-9 timer og jeg er er skiftevis bekymret for hvordan min krop tager sådan en tur, og spændt og glad for muligheden – og ikke mindst udsigten til små tre dages lækkerhed med mad, shopping, afslapning og godt selskab. I øvrigt tak for de mange henvendelser omkring forsikring. Jeg er i fuld gang med at finde ud af, hvordan og hvorledes. Mit eget selskab dækker ganske rigtigt ikke skulle uheldet være ude, hvilket er lidt et skår i glæden, altså at skulle bekymre sig om det også. Men jeg er overbevist om at finde en løsning, eller om ikke andet ikke at føde imens jeg er der, i hvert fald.

Det var lige et sidespor.
Alt er godt, målstregen er i sigte, og jeg glæder mig!

Selvfølgelig kan jeg da det.

28. januar 2017/41 Kommentarer/i Uncategorized /af Sneglcille

‘Kan du godt det??!!’ Er folks første reaktion når jeg fortæller, at jeg i næste uge flyver tre dage til New York.

Spørgsmålet skyldes selvfølgelig min gravide krop, som, indrømmet, både er tung og stor. Men det bliver den jo ved med at være ligegyldigt, hvor i verden den befinder sig, og desuden tror jeg, at sådan et lille mini-eventyr er præcis, hvad den har brug for lige nu. Både læge og jordemoder har sagt ‘Afsted!’, min mand er tryg (men blev dog overraskende lettet, da jeg besluttede at tage min veninde, der er uddannet jordemoder med som min +1) og det er jeg også. Tryg altså.

Så. På onsdag flyver jeg til New York. Basta. Hvad jeg skal der, det (og nu bliver det spændende hvor mange af jer, der ved hvad følgende betyder) har noget med Hannah, Marnie, Shoshanna, Jessa og Adam at gøre, og jeg glæder mig helt åndssvagt.

Og ved I hvad?! Det er min første gang i NYC. Så smid gerne tips efter mig. Særligt dem der har med mad at gøre …

Navneføljeton #5 Nu som leg

27. januar 2017/103 Kommentarer/i Uncategorized /af Sneglcille

‘Vi bliver nødt til at snakke om de navne’ sagde min mand til mig i morges, og på en eller anden måde gjorde det mig ret glad, at en af os tog det initiativ, for selvom vi faktisk har ét som vi begge er ret vilde med, er vi fortsat ikke helt sikre, og har samtidigt heller ikke taget tilløb til at få det talt igennem. Og så er der også en række andre navne vi virkelig godt kan lide, som gør det uendeligt svært at tage en beslutning.

Status er, at vi har det der ene navn som vi begge to er vilde med, men har følgende betænkeligheder ved: Det minder til forveksling lidt rigeligt om et andet navn vi bruger ret ofte og så har vi stadigvæk hver især to-tre navne, der fortsat spøger og som vi hele tiden vender lidt tilbage til…

Så nu har vi lavet en slags leg ud af det, sgu. Eller jeg har. De sidste par timer har vi sms’et frem og tilbage, og er nået frem til en liste a seks navne, som planen nu er, at vi skal skiftes til at slette et navn fra, indtil der er to tilbage som så bliver de to vi sammen skal vælge imellem… Besværligt, og en anelse omstændigt, bestemt. Men faktisk også ret hyggeligt og opfindsomt. Vi burde sgu udvikle en app.
og hey! I realiteten kan det jo være at sneglebabyen har et navn inden dagen er omme. Men så igen, det er os. Så sikkert ikke.

Jeg VED godt, at I muligvis er ved at blive sindssyge over, at jeg ikke vil sige hvilke navne det er vi gambler om. Og det er faktisk hverken for at være hemmelighedsfuld eller cliffhanger agtig, og heller ikke fordi jeg er bange for at de bliver hugget, men simpelthen fordi at jeg ikke vil have andres mening om dem endnu. Jeg kan passende dele indlægget om tankerne dengang vi skulle finde Umas navn HER, for det er lidt det samme der gør sig gældende her. Det der med at det virkelig ikke gør noget godt, at få andres holdninger omkring noget som vi skal beslutte. Når beslutningen er taget er det på en eller anden måde mindre skrøbeligt, selvom jeg da må være ærlig og sige, at jeg bliver lidt fornærmet og irritabel, når der bliver kommenteret på mine allerede navngivne børns navne. Fair nok, hvis man ikke lige synes at Otto og Uma er pæne navne, men det behøver I måske ikke fortælle mig, for jeg synes sjovt nok at de er ret vidunderlige. Både navnene og børnene.

Men altså. Traditionen tro kommer nogle af de navne som har været i spil, men nu er blevet streget helt ud:
Noa
Nana
Tikkie
Iris
Issa
Allie
Kornelia
Nola

SHOPPING: Det jeg ikke kan være i

26. januar 2017/1 Kommentar/i Uncategorized /af Sneglcille

SPONSORERET: Indeholder Affiliate

Ok, måske ikke det mest opløftende indlæg, men så alligevel, blev jeg faktisk i helt godt humør af at lave det. Måske som en reminder om, at plukveerne og den manglende talje trods alt kun er midlertidigt.
Jeg er lidt ovre graviditetstøj, orker ikke at shoppe flere bukser med flere meter elastikstof til maven, store kjoler og strømpebukser med dobbeltsøm. Gider omvendt heller ikke købe de ting jeg alligevel først kan være i om mange måneder, så jeg nøjes i stedet med at kigge langt efter de ting jeg ville hapse, hvis jeg ikke var med babyrogn, så er der også lidt flere penge til flødeskumskager og babytøj.

I skal ikke snydes, for jeg ved jo, at selvom I er mange gravide derude, er I mindst lige så mange og nok flere, der ikke er, så måske I kan bruge nedenstående til noget.

asosjan

Altså denne her egner sig jo ret meget til en efterfødselskrop. Eneste ulempe er at den ikke er så ammevenlig. Men den er sgu pæn. 300,- HER
Jeg elsker alt ved denne her jakke, også selvom den i manges øjne måske er mere sjov end pæn. I princippet kunne jeg godt bruge den nu, men på grund af dens længde og min omkreds, tror jeg desværre at jeg ville blive skuffet. Dog tror jeg lige at jeg skal prøve den på … Bare lige hurtigt. Jakke Baum Und Pferdgarten 3000,- HER
3.Mega cool bikeragtig jakke i denim, som jeg ligesom ovenstående jo faktisk godt kunne bruge nu. Måske den også lige skal hjem forbi på et lille besøg. Jakke 550,- HER
Der er lange udsigter til at komme i sådan en top, men for pokker, hvor er den sej og smuk …. Perfekt til en lun forårsdag (for tidligt at tænke i de baner? Jeg siger nej). med jeans, støvler og en blazer over. Top cirka 200,- HER
Jumpsuit, der både dur til stilletter og fest og med sneaks og en langærmet t-shirt under. Nedsat til 250,- HER
Sorte tætsiddende jeans med knapper! Ikke engang graviditetsjeans orker jeg at gå i længere, da alt helst skal være blødt og rart, og så er det ærlig talt ikke særlig flatterende til mig for tiden. MEN jeg håber at de dage er ovre snart, eller om ikke andet så bare inden 2017 er ovre. De her ser flotte ud, prisen er rimelig og jeg har hørt godt om brandet. Jeans 520,- HER

…. Trætheden tog alle ordene

26. januar 2017/9 Kommentarer/i Uncategorized /af Sneglcille

Jeg har ikke blogget, snappet eller instagrammet siden mandag. Det skal man passe på med, når man er meget gravid, for det har virkelig sat gang i en del spørgsmål og bekymringer rundt omkring derude. Det er selvfølgelig dejligt når ens fravær bemærkes og i hvert fald ikke fejres eller nydes, men jeg er ganske ok og det har slet ikke været bevidst stilhed. Tiden gik bare. Både med at være helt enormt træt og nærmest føle at jeg kørte på de allersidste dampe, hvilket jeg nok også gjorde. Men jeg har til gengæld fået brugt den smule energi jeg ikke havde til at skrive og blogge eller bare finde sammenhængende ord, på at lave bagomsarbejde af den kedelige slags, jeg har udskudt lidt rigeligt, og så er min mand jo også kommet hjem. Sidstnævnte har dog ikke været så idyllisk som man kunne forestille sig. Ikke fordi det ikke er dejligt at han er hjemme igen. Det er det. Og især her et døgn senere, hvor både børn og voksne har vænnet sig til hans hjemkomst. Han havde både gaver og en flot kulør med hjem, men han havde også noget andet. Jetlag. Og myggestik. Førstnævnte i kombination med efterveerne af de intense arbejdsdage og den lange rejse hjem fra Mexico han havde haft, gjorde at der ikke var meget gnist i ham, og der derfor var tale om to karkluds-forældre fremfor én, og jeg må nok være helt ærlig og sige at jeg i hvert fald i første halvdel af i dag, havde lidt svært ved at følge mine egne gode råd, og også kom til at sende en lidt lang og lidt sur sms fra kontoret, efter en nat hvor jeg igen var den, hvor Uma var vågen flere gange end jeg orker at tælle, og den hjemvendte mand bare sov og sov i en form få jetlags-koma.
Myggestikkene mindede os om, at der jo er noget med en Zikavirus, som vist nok kan smitte, og som er noget lort at få, når man slæber rundt på en baby i sig, var også lidt en streg i regningen. Men, det er der heldigvis også råd for.
Det hele kombineret, tog bare lige pusten fra os (Ok, især mig) i et øjeblik, og jeg faldt i brokkegryden, hvilket også er en af grundende til, at jeg først har sat mig ved tasterne nu.
Dagen endte nemlig heldigvis med i sidste ende, at være helt fri for både sure miner og bitterhed, og det der var startet som en halvrådden onsdag med både en lortet aflevering i vuggestuen, en sur sms og strømsvigt på kontoret, endte med at blive en virkelig god en med glade børn, som den udhvilede mand hentede tidligt, et absurd lækkert stykke cheesecake, en masse grin, kys, og en invitation til New York.

I nat har vi delt os op min mand og jeg, sådan at jeg forhåbentlig kan få noget sammenhængende søvn, og i morgen tager vi en langsom morgen sammen hele banden, inden jeg tager forbi åbningen af Westmarket og derefter videre på kontoret, hvor strømmen burde være returneret, og hvor ordene forhåbentlig igen kan hænge sammen.
Nu vil jeg prøve det der søvn. Det skulle være så sundt.
Tak for bekymring, for tålmodighed og for søde puf. I er de bedste. Godnat

Mandag kl. 09:22

23. januar 2017/7 Kommentarer/i Uncategorized /af Sneglcille

Jeg har lige sat mig på en kaffebar i torvehallerne.
Vi har haft en virkelig god morgen i sneglehjemmet. Sådan en, hvor alt passede sammen, hvor vi nåede at FaceTime med fotografen i Mexico, der om bare 20 timer er på vej med et fly hjem til os. Sådan en morgen, hvor alle var på samme frekvens, alle samarbejdsvillige og positive, trods træthed, da nogle af os kom til at bruge natten på at arbejde, og andre var generet af hoste. Sådan en morgen, hvor den eneste konflikt, var en af dem, der bliver sjove at genfortælle når yngste bliver ældre. Nemlig at hun resolut nægtede at aflevere den pose skrald hun havde fået lov til at bære ned i gården og med bævrende underlæbe, med sit eget sprog, insisterede på, at hun ville have med i vuggestue. Eddermame en sær samtale at have klokken lidt i 8 mandag morgen med en hidsig knap 2 årig dame på 90 cm iført stribet flyverdragt.
Efter lidt overtalelse lykkedes det dog at få vristet posen fra hende, og vi kunne fortsætte vores mandag i samme gode flow.

Otto ævlede non-stop hele vejen til skole, om at han trænger til solskin (don’t we all), at krig er latterligt, om hvilke ting han skal bygge i Mine Craft i dag og så talte han biler på Nørreport. 79 blev det til.

Egentlig var planen at jeg skulle direkte hjem når Otto var afleveret, hvor jeg ville gøre rent og ligesom få nulstillet lejligheden, inden jeg gik i gang med dagen, der takket være nattens kontortid mest af alt har praktiske gøremål og et par telefonopkald på programmet.

Men jeg havde ikke lyst til at tage hjem. Har heller ikke min computer med, så det virkede fjollet tage på kontoret. Til gengæld fik jeg lyst til at gå. Så det gjorde jeg. Eller vraltede nok nærmere. Rundt om Sortedams Søen, ned ad Frederiksborggade og nu er jeg endt i Torvehallerne som sagt. Hvor jeg lige har drukket en seriøst god cortado i to slurke og nu venter jeg på at min veninde Rachel kommer og joiner mig til en bid brød, inden jeg sætter kurs mod Nørrebro, hvor dagens eneste egentlige ærinde venter.

Hurra for gode morgener og for fleksibilitet. Hurra!

PregCille status 33+1

23. januar 2017/25 Kommentarer/i Uncategorized /af Sneglcille

Tænk, at det bare er små syv uger til min termin?! Vroooom, det er gået stærkt, og alligevel synes jeg, at det er hundrede år siden, at jeg en søndag i juli tog en test for at fjerne al mistanke om graviditet (ikke så effektivt, kan jeg afsløre).
Som jeg ikke har lagt skjul på, tester den mig sgu lidt denne her graviditet. Om det er fordi at det er tredje gang, fordi jeg er blevet ældre, fordi det er under to år siden sidst, eller om graviditeter bare er forskellige, det ved jeg ikke. Men den er lidt strid, og jeg skal virkelig hanke op i mig selv nogle dage for ikke at vræle af træthed og ubehag. På en eller anden måde er det ret betryggende at jeg trods alt har en fornemmelse af, hvad der venter og at det helt klart er de 9 måneders slæberi værd. Uden tvivl.

Jeg vil ikke gentage mig selv mere end nødvendigt, men jeg oplever altså, som I nok har gættet, fortsat en del plukveer, jeg sover dårligt om natten og for at det ikke skal være løgn har jeg endnu engang fået graviditetsbetinget nældefeber, eller Puppp som det også hedder og det er eddermame ikke for sarte sjæle – Heldigvis når jeg langt med antihistamin og kløestillende salve. Sexet.
Cravings har I spurgt ind til. Pt er det hyldeblomstsaft, der rocker min båd. Iskoldt helst og gerne meget af det. I det hele taget er jeg ENORMT tørstig konstant, og drikker nok 3-4 liter væske hver dag (primært vand). Godt for krop og baby tænker jeg, lidt stressende for min blære og i forvejen pressede nattesøvn, men altså.

I forhold til fødslen har jeg stadigvæk ikke besluttet noget endeligt, men jeg har sat mig selv en deadline, hvor jeg skal have taget en beslutning, og den kommer snigende, så jeg kan nok snart sige meget mere.
Jeg har genfundet mit smertefri fødsel materiale fra sidst, og prøver mentalt at spore mig ind på nogle af de ting, der virkede sidst, samt det, jeg gerne ville have været bedre til. Og nej, ingen fødsler er ens og man glemmer alligevel både hvem man er og hvad man har læst når det først går i gang, men efter at have oplevet præcis hvor meget det rent faktisk gjorde sidst, at jeg havde læst og øvet teknikkerne, så giver jeg det en seriøs skalle denne her gang – Det skader i hvert fald ikke. Så meget ved jeg.

Selvom det hele er meget virkeligt nu, med stor mave, aktiv baby indeni den, tanker om fødsel og den slags, er jeg alligevel ramt af præcis samme følelse som både første og anden gang, hvor jeg alligevel ikke helt kan forestille mig at der om cirka to måneder lander et barn, der kommer til at vende vores verden på hovedet præcis ligeså meget som de andre to har gjort og gør. Man ved det jo godt. At der kommer en baby, at hun kommer til at betyde alt, at kærligheden bliver ligeså vanvittig stærk som til de andre, men det er svært at forestille sig at det rent faktisk sker.

Praktisk er vi ikke specielt godt med. Jeg shopper lidt tøj til hende ind imellem. Der er blevet bestilt en slyngevugge (of course!!), jeg brugte min lørdag aften, mens resten af byen drak shots iført stilletter, på at netshoppe fødebind, ammebrikker og Lansinoh salve, og så har jeg i sinde at få bestilt en ny newborn del til vores barnevogn, da der mangler en del af den vi havde til Uma og jeg efterhånden har opgivet at finde den. That’s it. Men igen. Vi når det, og hvis ikke, så går det nok også. Bare baby kommer, så skal resten nok følge med.

Archive for month: januar, 2017